„Tænk på din skaber i ungdommens dage“
„Tænk på din skaber i ungdommens dage.“ — Præd. 12:1.
1. (a) Hvad viser Bibelen om nødvendigheden af at oplære de unge? (b) Hvilket klogt råd gav Paulus den unge Timoteus?
GUDS ord har meget at sige om unge mennesker. Som nævnt i den foregående artikel er livsens frugt en løn. Imidlertid fortæller Guds ord os også nøjagtig hvad der bor i unge mennesker, og det viser at de unge har brug for en form for ledelse hvis de skal vokse op til de voksnes stade og kunne påtage sig et ansvar. Guds ord siger uden omsvøb: „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte.“ (Ordsp. 22:15) Skaberen Jehova ved udmærket hvad der bor i mennesket, som han selv har frembragt. Det er i livets unge år man formes, og derfor også i den periode de unge mennesker må ledes og rådes. I hvor høj grad de indstiller sig på at lade sig lede og råde viser sig i deres opførsel og i den måde hvorpå de senere tager imod ansvar. Med følgende ord beskrev apostelen Paulus ganske nøje forskellen mellem den unge og den voksne: „Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn, dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige.“ (1 Kor. 13:11) Af gode grunde kunne Paulus derfor skrive til sin unge ledsager i tjenesten, Timoteus: „Fly ungdomslysterne og jag efter retfærdighed, troskab [tro, NW], kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte.“ — 2 Tim. 2:22.
2. Hvilken særlig egenskab har gudfrygtige unge?
2 Dette vil på ingen måde sige at de unge år i et menneskes liv er en plagsom tid, ej heller bør nogen mene at Guds ord forklejner ungdommen. Det kan ingenlunde være tilfældet, for det var Herren Jesus Kristus der til dem der spurgte om hvem der skulle være den største i Himmeriget, sagde: „Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.“ (Matt. 18:3) Jesus forklarede at børn er ydmyge. Ingen bør derfor have for høje tanker om sig selv men tilegne sig det gudfrygtige barns ydmyge indstilling. Apostelen Paulus gav også børnene sin anerkendelse da han sagde: „Brødre, vær ikke børn i dømmekraft; nej, vær spædbørn i ondskab, men fuldvoksne i dømmekraft!“ — 1 Kor. 14:20.
3. (a) Hvad skal børn oplæres i? (b) Hvem har ansvaret for at give denne undervisning, og hvorfor bør den ikke overlades til andre?
3 Derfor er det også at unge mennesker skal opøves og undervises i livets væsentligste egenskaber, retfærdighed, tro, kærlighed og fred. På den anden side bør et menneske aldrig miste den indstilling til ret og uret det havde som barn. Den bedste opøvelse og undervisning er den som gudfrygtige forældre giver deres børn. Den bygger på en usvækket interesse for børnenes velfærd og opdragelse, og den bør aldrig overlades til andre, som det så ofte sker i den nuværende tingenes ordning. Dette har haft til følge at mange unge mennesker føler sig isoleret fra deres forældre, at de er uønskede, ja undertiden en plage. Dette igen har resulteret i den såkaldte generationskløft mellem forældre og børn. For at komme denne tendens til livs vil gudfrygtige forældre gøre alt hvad de overhovedet formår for at skabe og bevare et godt forhold til deres børn, så børnene har tillid til dem, en tillid der får børnene til at gå til forældrene med deres problemer, og ikke til deres kammerater på gaden eller andre udenforstående.
Gode eksempler blandt vor tids unge
4. Hvad kan iagttages som følge af at nogle giver denne opdragelse og undervisning i dag?
4 Denne form for kommunikation og oplæring praktiseres virkelig i dag, og mange er de unge mennesker der tænker på deres Skaber i ungdommens dage og som ikke giver andre mennesker grund til at ringeagte dem fordi de er unge. Deres oplevelser virker opbyggende og opmuntrende på andre der vandrer på livets vej.
5. (a) Fortæl den oplevelse to halvvoksne drenge i Frankrig havde. (b) Hvad stod der i det brev forældrene modtog?
5 Et sted i Frankrig aflagde to halvvoksne drenge vidnesbyrd om deres tro og overbevisning; det fik en mand som de besøgte til at sende et brev til drengenes forældre. Det lød: „Jeg er endnu ganske betaget af den lange samtale jeg havde i formiddags med Deres to børn, og da jeg påskønner alt hvad der er smukt og retlinet tager jeg mig den frihed at skrive til Dem, deres forældre, for — skal vi sige — at lykønske Dem. Jeg mindes virkelig ikke nogen sinde at have hørt børn give udtryk for deres tro på en så interessant måde og med en sådan overbevisning og forståelse. Især bemærkede jeg den ældste. Dersom han fortsætter i samme spor vil menneskeheden, ved Guds nåde, i ham kunne se indbegrebet af det sande menneske. I en verden hvis værdier stadig forringes, er det velgørende at støde på værdier som i de kommende år — det tror jeg bestemt — vil forædles og bære frugt. Jeg kender Dem ikke, men at dømme efter Deres to børn må De være rosværdige forældre.“ Det er åbenbart at disse drenge tænkte på deres Skaber i ungdommens dage. De blev ikke ringeagtet men rost, og det samme bliver forældre til sådanne børn.
6. Hvordan viste to unge forkyndere i Burma at de tænkte på deres Skaber i ungdommens dage, og hvad blev resultatet?
6 Hør om endnu et tilfælde hvor unge lovpriste Jehova. Beretningen kommer fra Burma. At unge Jehovas vidner ofte kender Bibelen bedre end voksne i verden, fremgår af et brev fra en ældre veluddannet dame der lærte sandheden at kende da hun blev besøgt af unge forkyndere. Hun skriver: „En regnvejrsdag kom to unge mennesker til min dør. Da jeg tænkte at de søgte ly for regnen inviterede jeg dem indenfor. Imidlertid præsenterede de sig som forkyndere og holdt en prædiken for mig. Da jeg havde lyttet til dem lidt, slog det mig med forbavselse at disse unge mennesker kendte mere til jordens fremtid end jeg. Jeg er nu fireoghalvfjerds år og har været baptist siden jeg var fjorten; jeg er blevet betragtet som ældste og udvalgsmedlem af kvindernes afdeling her i byen, men mit kendskab til Bibelen syntes ringe i sammenligning med disse unge menneskers. De efterlod nogle blade og traktater, og jeg blev fuldstændig opslugt da jeg læste dem. Det jeg læste fik mig til at tænke alvorligt over tingene; jeg ville gerne træffe de unge mennesker igen og stille nogle spørgsmål. Til min overraskelse og glæde kom de og besøgte mig igen. Den ene påbegyndte et bibelstudium med mig. Siden den dag har jeg været lykkelig over at kende den sande Gud og hans hensigter. Ved Guds hjælp har jeg nu fået en bedre forståelse af hans ord. Kun én ting beklager jeg, at jeg ikke fik sandheden noget før. Havde jeg gjort det, kunne jeg have gjort mere for vor Skaber. Alligevel er jeg yderst taknemmelig for at jeg kan tjene Jehova Gud i den korte tid jeg endnu har tilbage.“ Igen må det siges at ingen kan ringeagte sådanne unge menneskers adfærd når de er med til at fortælle andre den gode nyhed om frelsen.
7 Fortæl om den tolvårige dreng på Jamaica, De vestindiske Øer, der ikke glemte.
7 En tolv år gammel dreng på Jamaica, en af De vestindiske Øer, lyttede til et foredrag som Jehovas vidner holdt, og det gjorde et stærkt indtryk på ham at høre hvad Bibelen har at sige om at „vidne“ og „vidner“. Han begyndte at overvære møderne i rigssalen til ærgrelse for moderen. Efter nogen tid forbød hun ham at komme der. Han adlød, og i et stykke tid havde han ingen kontakt med vidnerne bortset fra et blad nu og da som hans onkel modtog af vidnerne. I en weekend besøgte han sin bedstemoder, og mens han var der, aflagde et af Jehovas vidner besøg. Han lyttede til prædikenen og modtog en brochure, som han læste flere gange indtil han praktisk taget kunne huske hvert ord. Han begyndte at vidne for sin moder, sin bedstemoder og sin tante. Moderens modstand stilnede af. Da tanten rejste til England fortsatte han med i sine breve at opmuntre hende til at kontakte vidnerne så de kunne hjælpe hende med at lære Guds hensigter at kende. Hun fulgte hans råd og er nu en indviet tjener for Gud. I mellemtiden fik han selv fat i mere litteratur, studerede, begyndte atter at overvære møderne og bad om at få hjælp i tjenesten på arbejdsmarken. Han tjener nu regelmæssigt Rigets interesser som en indviet Jehovas tjener. Denne unge mand lyttede sandelig med forståelse, og han blev benyttet til også at hjælpe sin slægtning til at blive en tjener for Jehova.
8. (a) Hvilket råd gives der i Ordsprogene 22:6? (b) Hvordan har mange på Vagttårnets hovedkontor vist at de har haft gavn af den undervisning de fik som unge?
8 Med hvilken interesse burde alle forældre ikke hjælpe deres børn til at vokse op samtidig med at de giver dem nøjagtig kundskab om Guds ord og Guds hensigter med menneskeslægten! De kan sandelig være til velsignelse for forældrene og til pris for Jehovas navn. Mange unge mennesker er ivrige efter at tage tjenesten op og således behage deres himmelske Fader. Hvis de er grundfæstede i Guds ords sandheder vil de holde fast ved dem hele livet. Ordsprogenes vise råd lyder: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) Mange unge mennesker har opnået at komme til at virke på Vagttårnsselskabets hovedkontor eller på et af dets mange afdelingskontorer verden over, og til den dag i dag har de bevaret den forret at tjene Herrens interesser. Af de femogtyve ældste medlemmer af staben på Vagttårnsselskabets betelhjem i Brooklyn kom de tyve dertil i en alder af atten til tredive år. I dag er de mellem femogtres og fireogfirs år. De røgter stadig trofast deres pligter og ansvar. Lige siden deres unge dage har de tænkt på deres Skaber. Og der er ingen tvivl om at de føler som salmisten: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ (Sl. 37:25) Jehova har haft omsorg for dem, og de har haft den glæde at tjene ham og gøre hans vilje.
Hjælp den unge generation
9. (a) Hvilket spørgsmål stilles her til forældre og andre voksne? (b) Hvorfor er det især vanskeligt i vore dage at undgå oprør og umoralitet?
9 Det spørgsmål som nu må stilles til forældre og voksne i almindelighed, er: Hvad kan I gøre for at hjælpe jeres børn og andre unge til at tænke på deres Skaber, så ingen skal ringeagte dem fordi de er unge? Et blik på den verden der omgiver os åbenbarer et system der sår oprør og umoralitet. Man sætter i virkeligheden bevidst ind på at undergrave de unge mennesker, at få dem til at handle ondt. Dette er ikke et fænomen der kun kan iagttages nu i tiden. Moralsk har verden i et stadig stigende tempo været på vej nedad lige siden menneskeslægten blev kastet ud i den første verdenskrig. Da Hitler kom til magten i Tyskland i trediverne var denne nedadgående tendens allerede under udvikling. Ved nazismens hjælp foregik processen endnu hurtigere. Vi har mange beviser for at de der blev valgt til elitemedlemmer af nazisternes SS-styrker, blev gjort bekendt med abnorme seksuelle udskejelser som led i en tilvænningsproces der havde til formål at nedbryde deres fastholden ved alle traditionsbundne moralske værdier. I C. S. Lewis’ roman That Hideous Strength stifter man bekendtskab med en ung intellektuel der af ondskabens lejesvende bliver oplært til afskyelige handlinger; man ved nemlig at har han én gang vænnet sig til at godkende det unaturlige og afskyelige, vil han aldrig afvise en ordre eller et krav fra en overordnet.
10. Hvad må forældre huske hvis den undervisning de giver deres børn skal gøre sin virkning?
10 Skal dine børn kunne stå sig over for vore dages voldsverden, dens mangel på respekt og hang til ondskab, må du give dem den oplæring som Guds ord påbyder. Du må være ærlig og ligefrem over for dem. Du kan ikke hyklerisk antage mottoet: Gør som jeg siger men ikke som jeg gør. Børn og unge gennemskuer let en skal af selvretfærdighed. Følgende ord af apostelen Paulus skulle helst ikke gælde dig: „Du altså, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler! du, som siger, at man ikke må bedrive hor, du bedriver hor!“ (Rom. 2:21, 22) Forældre, og andre voksne må sætte det rette eksempel for børnene hvis de skal vokse op i Jehovas tugt og formaning og tænke på deres Skaber.
11. Hvad skal forældrene passe på når de opdrager og underviser deres børn?
11 Undertiden er forældre sarkastiske over for deres børn. De forklejner barnet eller dets fatteevne og får det til at føle sig ydmyget. Det er ikke rigtigt. Det er ikke kristent. Det er ikke bibelsk. Apostelen skrev: „I fædre, lad være at opirre jeres børn, for at de ikke skal blive modløse.“ (Kol. 3:21, NW) Et barn har ikke fået alle muligheder for at vokse op og prise Jehova i sin ungdom hvis de der satte det i verden ustandselig skælder det ud og bringer det til irritationspunktet. Ikke dermed sagt at forældrene skal tilfredsstille ethvert af barnets luner eller ønsker. Nej, barnet skal, som Ordsprogenes bog siger, vænnes til den vej det skal gå.
12. (a) Hvad klager unge mennesker ofte over, og hvad klager forældrene til gengæld over? (b) Hvad er resultatet?
12 Dét unge mennesker oftest beklager sig over er at deres forældre ikke forstår dem. Hvis det står sådan til i jeres familie eller tendensen peger i den retning, så er det nu der skal gøres en forandring, inden det er for sent. Det er nu der skal skabes forståelse, for vi er langt fremme på tidens strøm. En ond tingenes ordning går snart til grunde. Hvis du selv og dine børn skal overleve er det på høje tid I kommer til forståelse med hinanden. Mange forældre vil sige: „Hvis I blot vidste hvor ofte vi har forsøgt, men vi synes at befinde os i to forskellige verdener.“ Men ofte har forældrene ventet så længe at der er blevet en kløft som har vokset sig større og større mellem dem og deres børn. Forældrene ved ikke hvad deres børn foretager sig, kender ikke deres venner, og aner ikke hvor børnene opholder sig. Børnene antager deres egne love, deres egen måde at klæde sig på, deres egen livsform. Så går det pludselig op for forældrene at de så at sige taler hver sit sprog og slet ikke forstår hinanden.
13. Nævn nogle af de grundlæggende principper for optræning af en førerhund, og sammenlign så med undervisningen af et barn.
13 Det er slet ikke overdrevent at sige at gode forældre har et heltidsjob. Man kan heller ikke skyde genvej når det gælder opdragelse. Det siges at den der optræner førerhunde for blinde må være i besiddelse af en ubegrænset tålmodighed. Alt hvad han lærer hunden, skal han lære den med følsomhed og aldrig med brutalitet. Når en hund er flink til at tage ved lære, bliver den altid belønnet med et anerkendende klap, et venligt ord og en lille lækkerbisken. Gør den en fejl, må det aldrig ignoreres men skal rettes med det samme. Der gives tilfælde hvor voksne oplærer dyr med større varsomhed og omhu end de opdrager deres børn. Intet er af større vigtighed for den kristne end opdragelsen af hans børn. Hvis det kræver en ubegrænset tålmodighed at oplære et dyr, kan man så forvente at mindre kan gøre det når man skal opdrage et barn? Dersom et dyr skal undervises med følsomhed og aldrig med brutalitet, hvad så med de børn vi sætter i verden? Hvis et anerkendende ord eller en lille erkendtlighed betyder noget for et dyr, skulle man så ikke forvente at det betyder noget for et barn? Og hvis man ikke må ignorere de fejl et dyr gør, hvad skal man så sige om de fejl børn gør?
14. Hvorfor er det ikke klogt af forældrene at tænke at hvis de blot lader tingene gå deres gang bliver resultatet nok godt alligevel?
14 Nutidens unge er fremtidens voksne. Det menneske der tænker på sin Skaber i ungdommens dage, vil som voksen stå rustet til at klare livets problemer og prise sin himmelske Fader, til ære for forældrene. Det er ikke klogt af forældre at tænke at blot de lader tingene gå deres gang, så bliver resultatet nok godt alligevel. Sandsynligheden taler for det modsatte. Skal et barn kunne være et eksempel „i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed“, må det have et forbillede i sine forældre og andre voksne i den kristne menighed, og disse må hjælpe det til at vandre på den rette vej.
15. Hvad kræves der af de voksne hvis de skal kunne hjælpe de unge?
15 Tiden er nu inde til at alle unge tager imod opfordringen og bliver tjenere for Jehova Gud, menneskeslægtens Skaber og store Velgører. Nu da så mange unge i verden gør oprør, er det på tide at hjælpe dem der oprigtigt ønsker at tænke på deres Skaber og som ønsker at lære ham bedre at kende. Den voksne generation kan gøre meget for at hjælpe de unge der søger efter den rette løsning på tidens problemer. Det er derfor de voksne der først skal tænke på Skaberen og vandre ret, i kærlighed, i tro og i renhed, så de kan hjælpe de unge til at vandre i deres retfærdige spor. Sagen klares ikke ved at man udvander Guds love og bliver som de der svigter de rette principper. Nej, her skal der modne mennesker til, mænd og kvinder der kan sætte det rette eksempel. Undgå hykleri; prøv ikke at foregive noget du ikke er. Ifør dig en ny personlighed, den der stemmer overens med Kristus. Lad denne nye personlighed tjene som en opmuntring for de unge, så de tiltales af Bibelens rette principper og får ønsket om at tænke på deres Skaber. — Kol. 3:5-10.
16. Hvem skal vi huske på? Hvorfor?
16 Husk på Elihu, Josias, Jeremias, Daniel og hans tre venner. Genkald dig i tankerne deres retlinede færd i ungdommens dage. Tænk på drengen Jesus og hans livsførelse; han vandrede i retfærdighed og underordnede sig sine forældre. Tænk på de eksempler vi har set i vore dages verden. De unge forkyndere i Frankrig, i Burma og på Jamaica, ja overalt i verden. De tænker på deres Skaber i ungdommens dage. Du kender sikkert mange prægtige unge mennesker der opfører sig på en sådan måde at ingen kan ringeagte dem fordi de er unge. Det er også muligt du kender nogle unge der trænger til hjælp i form af modne brødres og søstres assistance og omsorg.
17. Hvad bliver resultatet når vore unge får den rette undervisning og vejledning samt et godt eksempel at følge?
17 Spørg nu dig selv: Hvad kan jeg gøre for yderligere at være til hjælp for de unge? Hvis du selv har børn, kan du da i endnu højere grad vise dem omsorg og opmærksomhed så du sikrer dig at de vokser op som tjenere for Jehova? Er du tilsluttet en menighed af Jehovas kristne vidner, tænk da på at du kan hjælpe de unge ved selv at være et forbillede i nidkærhed og hengivenhed for Jehova og i dine bestræbelser for at gøre hans vilje. Mén ikke at du allerede gør hvad du kan. Der er altid mulighed for fremskridt. Hvis du viser ægte interesse for at skabe og bevare en god kommunikation med de unge, og de til gengæld viser en god indstilling i deres tale, opførsel, kærlighed, tro og renhed, vil det være til pris for menneskeslægtens Skaber, Jehova Gud. Da kan alle i forening opfylde salmistens ord: „Halleluja! Pris [Jehova] i Himlen, pris ham i det høje! Lad pris stige op til [Jehova] fra jorden . . . ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! De skal prise [Jehovas] navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspænder jord og himmel.“ — Sl. 148:1, 7, 12, 13.