Vil De gerne vide hvad Bibelen siger om Gud? Den siger ikke at Gud består af tre personer der alle er lige umålelige, evige, almægtige og så videre, men tværtimod: „[Jehova] vor Gud, [Jehova] er én.“ (5 Mos. 6:4) Selv om De leder, vil De hverken i De hebraiske Skrifter eller i De kristne græske Skrifter finde nogen udtalelse om at Gud består af tre personer og at han deler sin evighed og almagt med to andre. Det er som Kirke-Leksikon for Norden siger om treenighedslæren: „Den hl. Skrift indeholder ingen teol. Lære herom. Den ældre Teol. søgte med Urette Udtalelser eller Antydninger om Treenigheden i G. T. [Gamle Testamente].“ Dette leksikon oplyser også at grundlaget for læren først er nået omkring tre hundrede og halvtreds år efter Jesu Kristi død. De første kristne, som blev undervist direkte af Jesus Kristus, opfattede derfor ikke Gud som en „treenighed“. — 1929, bind IV, side 609.

Når De søger i Bibelen vil De desuden finde at Jesus ikke hævdede at han var ligestillet med sin Fader, Jehova Gud, men i stedet sagde: „Faderen er større end jeg.“ Vi læser ikke at Jesus er lige så evig som sin Fader, men at han er „al

Desuden benyttede hun sine pauser i dagens løb til at læse bibelske bøger og blade.

Alt dette gjorde et gunstigt indtryk på direktøren. Han forsøgte at hjælpe hende ved at give hende mulighed for at få fri på religiøse helligdage. Men hun afslog, idet hun hver gang forklarede ud fra Bibelen hvorfor hun ikke holdt disse helligdage.

Efterhånden begyndte direktøren at stille flere spørgsmål. Da hun mærkede hans interesse, satte hun ham i forbindelse med et mandligt Jehovas vidne, og der blev påbegyndt et hjemmebibelstudium med ham.

Senere giftede direktøren sig med dette vidne der havde gjort så stort et indtryk på ham, sagde sin stilling op og begyndte som et døbt Jehovas vidne i heltidstjenesten som pioner. I omkring tretten år har han nu tjent som rejsende tilsynsmand.

● Et kvindeligt Jehovas vidne fra Californien fortæller sin egen oplevelse: „Når folk tænker på Jehovas vidner, tænker de som regel på det arbejde de udfører fra dør til dør. Men det var ikke sådan jeg kom i forbindelse med Jehovas vidner. Det var en der henvendte sig til mig i skolen. Vi havde ingen timer sammen og var heller ikke veninder. Jeg havde blot set hende på afstand; jeg kunne se at hun var anderledes, og det tiltalte mig.

En dag henvendte hun sig til mig og min tvillingesøster og spurgte om vi havde lyst til at studere Bibelen sammen med hende. Jeg sagde straks ja, og min søster ’fulgte med’. Efterhånden som vi læste sammen og jeg lærte dette vidne bedre at kende, kunne jeg se at hele hendes livssyn var anderledes. Hun var så tryg, så glad og godt tilfreds. Hun havde en ren moral og deltog ikke i skolens aktiviteter uden for skoletiden.

Nogen tid efter holdt min tvillingesøster op med studiet, men jeg fortsatte. Min søster prøvede at tale mig fra det, og hun gjorde det meget svært for mig. Min broder var også imod det, især da han så at jeg begyndte at klæde mig på en anden måde. Selv min fader prøvede at få mig fra det.

Efterhånden som tiden gik, begyndte jeg i højere og højere grad at se forskellen mellem Jehovas vidner og verden. Ved mit første områdestævne lagde jeg for eksempel rigtigt mærke til hvordan vidnernes sømmelige kjolelængde adskilte sig fra min egen, der var ligesom verdens. Ja, jeg blev så forlegen over det at jeg gik med forklæde hele den sidste stævnedag for at skjule min kjolelængde.“

I dag arbejder denne pige i heltidstjenesten som pioner sammen med det Jehovas vidne hun mødte i skolen. Hun er meget taknemmelig for at hun fandt en i skolen der var anderledes, en der afspejlede kristendommen i hele sin adfærd.

Det er tydeligt at en god kristen opførsel aflægger et magtfuldt vidnesbyrd og giver den offentlige forkyndelse af Bibelens sandheder større vægt. Skulle dette ikke tilskynde sande kristne endnu mere til altid at opføre sig godt, af kærlighed til Gud og næsten?