Vi værdsætter de unge der vandrer på Jehovas vej
„Thi du er mit håb, o Herre! fra min ungdom var [Jehova] min tillid.“ — Sl. 71:5.
1. Hvad er af større betydning for forældrene end at se deres barn tage de første vaklende skridt?
DET er et lykkeligt øjeblik for forældrene når deres barn begynder at gå! Med stolthed betragter de barnet når det tager de første vaklende skridt. Men ad hvilken vej vil disse skridt med tiden føre barnet? Vil det lære at følge Jehovas vej? Vil forældrene lede barnet ad denne vej? Vil det gå på „livets vej“ og „retskaffenheds sti“? Eller vil det følge de gudløses sti, dem som glemmer Gud? Meget afhænger af den opdragelse barnet får fra de første år og hvad forældrene lærer det. — Sl. 16:11; 27:11, NW; Ordsp. 4:14, 18.
2. Hvilken tendens har en kendt forfatter lagt mærke til?
2 Det er en kendsgerning at mange børn kommer på afveje. En artikel i et amerikansk blad, skrevet af James Michener, fremhævede, skønt den bar titlen „Det gode ved vor tids unge“, dog de problemer man for tiden har med de unge. Den nævnte „de senere års stormende ungdomsoprør“, „generations- og kulturkløften“, „narkotikakulturen“ og voldstendenserne. Artiklen oplyste blandt andet: „I Philadelphia, for eksempel, har der i de senere år blandt skolebørn som har været på vej til eller fra skole, fundet omkring et halvt hundrede mord sted om året. Dette er ikke blot en ubetydelig forandring; det er en revolution af usædvanlige dimensioner. Jeg finder blandt unge på alle alderstrin en hidtil uhørt vildskab og uimodtagelighed for tugt, og, hvad der er i høj grad påfaldende, en fuldstændig forandring i holdningen til sproget — det mest blasfemiske ordvalg accepteres nu som normen.“
3. Hvor alvorligt ser det ud med ungdomskriminaliteten?
3 Man har det samme problem med de unge i hele verden. I en artikel i Londonbladet Daily Mail kunne man læse: „Et stigende antal børn i tiårsalderen gør sig skyldige i overfald og voldshandlinger. En undersøgelse foretaget af Scotland Yard afslører en forbløffende stigning i antallet af unge der er involveret.“ Fra Brasilien meddeles det at „politiet i São Paulo og Rio de Janeiro har påbegyndt et særligt fremstød mod ungdomskriminalitetens omsiggribende plage. Politiet anslår at ungdomskriminaliteten vil stige mindst 12 procent i år. ’Nogle forældre lærer endog deres børn de forskellige kneb,’ fortæller en repræsentant for politiet.“ I Los Angeles var der sidste år flere unge (i alt 104) end voksne der var anklaget for mord. I Irland blev en politibetjent dræbt da en flok børn kastede sten mod hans patruljevogn og blev årsag til at bilen forulykkede. I New York blev en trettenårs pige anholdt efter et sparekasserøveri. I De forenede Stater er gennemsnitsalderen for børn der løber hjemmefra nu femten år, og det er ikke ualmindeligt at børn i den alder bruger stoffer. Det er således klart at børn allerede i en tidlig alder kan komme i alvorlige vanskeligheder. Kan du hjælpe dine børn til at undgå dette?
4. Skulle dette overraske os, i betragtning af hvad Bibelen siger, og hvad kan man gøre for at hjælpe børnene?
4 Der findes forældre som, skønt de bestræber sig for at følge Bibelen i børneopdragelsen, alligevel erfarer at børnene ikke er modtagelige, ja at de ligefrem er oprørske. Dette skulle ikke overraske os når vi tænker på at to drenge som Esau og Jakob, sønner af de samme forældre, fulgte hver sin livsvej, eller når vi tænker på at profetien forudsiger at der i „de sidste dage“ ville være børn som var „ulydige mod forældre“. (2 Tim. 3:1, 2) Men dette sker dog langt oftere i familier hvor børnene ikke får nogen bibelsk vejledning.
5. Hvad kan mange forældre og børn roses for?
5 Forældre der har troende børn skal roses fordi de har lært deres børn Guds ord og hensigter at kende. Børnene fortjener også ros når vi tænker på den spot og latterliggørelse de ofte udsættes for fra vantro skolekammeraters og læreres side. Der er også mange unge som er kommet til at værdsætte visdommen i Guds ord til trods for at de ikke får nogen opmuntring af deres forældre, ja måske oven i købet modarbejdes af dem eller andre i familien. De siger med salmisten, sådan som de har lært ved deres studium af Bibelen: „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ — Sl. 119:105.
Overvinder modstand
6. (a) Hvilken modstand blev en ung broder på Trinidad udsat for? (b) Hvilken vejledning fulgte han?
6 En ung mand på Trinidad mødte megen modstand fra sin families side, især fra sin tante, fordi han studerede Bibelen. Ved en lejlighed rev hun hans bukser i stykker for at forhindre ham i at gå til møde. En anden gang mødte hun op i rigssalen og lavede en scene for at tage modet fra ham og afholde ham fra at komme der. Hans moder slog ham. Da han skulle holde sit første offentlige foredrag gemte de hans sko, så han måtte låne et par af en nabo. Alligevel er han nu i heltidstjenesten, og har kunnet hjælpe andre i sin familie i åndelig retning. Han har gjort ordene i Salme 119:57-61 til sine: „Min del er [Jehova], jeg satte mig for at holde dine ord. Jeg bønfaldt dig af hele mit hjerte, vær mig nådig efter dit ord! Jeg overtænkte mine veje og styred min fod tilbage til dine vidnesbyrd. Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine bud. De gudløses snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din lov.“
7. Hvilke velsignelser erfarede en ung pige fordi hun stolede på Jehovas ord trods modstand?
7 I en anden familie fortæller datteren at det var hendes broder som først lærte sandheden at kende og begyndte at gøre hende interesseret i den, men af en eller anden grund var deres moder fra begyndelsen imod den. De fortsatte i hemmelighed deres studium, kravlede endog ned under bordet for ikke at blive opdaget, men deres moder satte snart en stopper for det og forbød dem at nævne Jehovas navn i huset. Senere blev datteren sendt til en pigeskole og blev tvunget til at gå i kirke, skønt hun tiggede præsten om at lade et af Jehovas vidner komme og studere med hende. Lærerne i skolen udtalte sig meget sarkastisk om hendes tro, og mange af hendes klassekammerater drillede hende og prøvede at komme i klammeri med hende. Senere blev hun sat i pleje hos et luthersk ægtepar, men hun gav ikke op, selv om de var meget imod hendes tro og til sidst satte hende på gaden. Da hun kom op i de højere klasser i skolen benyttede hun lejligheden til i naturhistorietimen at tale om emnet „Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse?“ hvorefter hun uddelte fireogtyve bøger til klassen og påbegyndte et bibelstudium. En af de unge hun har studeret med, er nu indviet, og selv har hun været pioner i over tre år. En erfaring som denne viser at unge mennesker kan vandre på Jehovas vej trods modstand, idet de i realiteten siger: „Jeg stoler på dit ord. . . . Jeg vil stadig holde din lov, ja evigt og altid.“ — Sl. 119:42-44; Præd. 12:1.
8. Hvilken støtte kan de ældste i menigheden give de unge der møder modstand fordi de ønsker at følge Jehovas vej?
8 I de menigheder hvor der er børn der møder en sådan modstand fra familien, må man give disse unge så megen støtte og opmuntring som muligt. Menighedernes ældste skal ikke alene hjælpe og opmuntre familierne, men også de unge der kommer fra hjem der er delt i religiøs henseende, idet de taler med dem i rigssalen, besøger dem i deres hjem, hvis det er muligt, og inviterer dem til at være med ved såvel åndeligt opbyggende som afslappende samvær i deres egen familie, hvis det kan lade sig gøre. Disse unge vidner bør vide at andre i menigheden nærer stor interesse for dem, og det er godt at tale med dem om hvad de laver og hvilke mål de har i livet, og give dem både faderlig og bibelsk vejledning når det er på sin plads. Dette hører med til en ældstes arbejde og er endnu et vidnesbyrd om at han værdsætter disse unge der bestræber sig for at vandre på Jehovas vej trods de hindringer der lægges for dem. Når de unge får en sådan opmuntring fra deres venner i menigheden, vil de føle sig tilskyndet til at sige: „Jeg er fælle med alle, der frygter dig og holder dine befalinger. Jorden er fuld af din miskundhed, [Jehova], lær mig dine vedtægter!“ — Sl. 119:63, 64.
Tager et fast standpunkt
9. Hvilke skriftsteder har hjulpet mange unge til at aflægge et godt vidnesbyrd om kristen neutralitet?
9 De unge kristnes integritet og neutralitet prøves på mange måder, ikke mindst mens de går i skole. Det gælder især i forbindelse med flaghilsen og afsyngelsen af nationalsange, da man gerne vil indpode eleverne nationalfølelse. Unge kristne vidner for Jehova har som gruppe betragtet taget et fast standpunkt heroverfor, og har således bevaret deres kristne neutralitet, selv om det for nogles vedkommende har betydet at de er blevet bortvist fra skolen. Men de der har mærket sig det bibelske princip i Anden Mosebog 20:4, 5 („Du må ikke gøre dig noget udskåret billede eller noget afbillede . . . du må ikke tilbede eller dyrke det“) og de tre trofaste hebræeres eksempel som der berettes om i Daniels bogs tredje kapitel (afholdt sig fra billeddyrkelse), har fået styrke til at stå disse prøver igennem og har derved aflagt et stort vidnesbyrd over for skolemyndigheder og andre. — Ordsp. 20:11.
10. Hvordan blev en skolepiges faste standpunkt til velsignelse?
10 I en skole i Californien var der en elleveårig pige som blev spurgt af en af sine skolekammerater om hun var et Jehovas vidne; skolekammeraten mente at dette måtte være grunden til at hun ikke havde rejst sig og sunget nationalsangen. For hendes eget vedkommende var interessen for sandheden blevet vakt af hendes bedsteforældre, og hun ville nu gerne have et bibelstudium, skønt hendes egne forældre ikke var interesserede. Andre viste snart interesse for studiet, sådan at der på et vist tidspunkt var ikke mindre end elleve der studerede sammen når de havde fritime i skolen. Det standpunkt den unge pige havde taget, resulterede altså i at et godt vidnesbyrd blev aflagt.
11. (a) Hvilke andre prøver kommer unge vidner ud for? (b) Hvilken påvirkning udsættes de unge for i skolen, og hvordan har de vist trofasthed mod de bibelske principper?
11 Det er ikke altid nationalismen der er det store problem, men der øves også pres fra andre sider. En god elev opfordres til at søge en „højere uddannelse“ eller bliver måske fristet af de materielle goder man kan opnå ved hjælp af en verdslig beskæftigelse. (1 Tim. 6:17, 20, 21) I skolen udsættes mange for en stærk påvirkning med hensyn til klædedragt og hårmode. Men det lykkes udmærket for de unge vidner at undgå at klæde sig som verdens unge, både med hensyn til den udfordrende klædedragt der kunne friste til umoralitet, og med hensyn til den klædedragt der kunne sætte dem i bås med en eller anden oprørsgruppe. En ung søster blev drillet med at hun var „sippet“ fordi hun var meget tækkeligt klædt, men hun forklarede simpelt hen at det var den standard hun fulgte som et Jehovas vidne. En fader til syv børn fortæller at de i deres familie ikke har haft noget problem med hverken frisurer eller tøj, fordi forældrene har fastholdt kravet om en bestemt hårlængde og beskedenhed og ærbarhed i klædedragt. Dette har vist sig at være en beskyttelse for børnene, som nu godt kan se at børnene i nabolaget går i noget mærkeligt tøj og at de ikke bør ligne dem.
12, 13. Hvordan tjener de bibelske normer som en beskyttelse?
12 Forældrene har ligeledes kunnet vejlede deres børn med hensyn til underholdning ved at give dem retningslinjer i overensstemmelse med Bibelens principper, for musik, litteratur og fjernsynsprogrammer. Denne vejledning vil komme børnene til nytte senere hen når de bliver så store at de vælger deres egen underholdning, de film de vil se og de sange de vil synge, ja alt hvad de vil interessere sig for.
13 Frygten for at mishage Jehova vil også hjælpe dem til at modstå skolekammeraters drillerier om at de ikke tør gøre et eller andet, for eksempel forsøge sig med euforiserende stoffer. (Sl. 111:10) Mange unge vidner har opdaget at den bedste beskyttelse mod at komme i vanskeligheder eller at få dårlige kammerater er at forkynde for andre. Hvis man er kendt som et Jehovas vidne der forkynder sandheden fra Bibelen når der er lejlighed til det, vil det holde dem hvis hjerte ikke er godt eller som ikke har høje normer at gå efter, på afstand, mens det vil tiltrække andre.
Forkynder den gode nyhed
14. Hvad har mange unge vidner gjort for at forkynde sandheden i skolen? Fortæl også lokale erfaringer.
14 Mange unge vidner har benyttet sig af de muligheder de har haft til at forkynde den gode nyhed i skolen, både for lærere og klassekammerater. Nogle har hentet stof til stile eller klassedrøftelser i Bibelen eller artikler i Vagttårnsselskabets publikationer. De benytter sig med fordel af lejligheder til at aflægge vidnesbyrd i skolen, har blade med artikler af særlig interesse med og tilbyder dem eller Evolutions-bogen, hvoraf tusinder er blevet uddelt på denne måde. De har erfaret sandheden i salmistens ord: „Jeg er klogere end alle mine lærere, thi jeg grunder på dine vidnesbyrd.“ — Sl. 119:99.
15. Fortæl hvordan vågne unge har aflagt vidnesbyrd i skolen.
15 I staten Arkansas kom en ung pige i tanker om en artikel hun havde læst i Awake! om syning og som netop ville være af interesse i deres time i husholdningslære, og hun tog derfor artiklen med til læreren, som læste den op for hele klassen. Senere tog hun andre bøger og blade med, og et studium blev påbegyndt med læreren. I Tyskland var der en skoleelev som satte sig ind i emnet euforiserende stoffer med henblik på at aflægge et vidnesbyrd under en klassedrøftelse der skulle følge efter en film om dette emne. Da læreren spurgte om hvad han havde at sige som et Jehovas vidne, klarede han sin opgave så godt at han fik lov til at tale til to klasser i over to timer, hvor han brugte Bibelen og de publikationer han havde taget med. Senere blev han opfordret til at tale til seksten klasser i tilsammen fire timer. Alt i alt talte han til 691 elever og uddelte flere hundrede blade.
16. Hvordan har andre forkyndt for deres klassekammerater?
16 På Cypern fik en niårig dreng lejlighed til at aflægge et godt vidnesbyrd da spørgsmålet om hvad Jehovas vidner tror, blev rejst i klassen. Efter nogle få bemærkninger fra andre sagde han at eftersom han selv var et Jehovas vidne, var han sikkert bedst i stand til at besvare spørgsmålet, og derefter holdt han et ekstemporalt foredrag om at Jehovas vidner er kristne der tilbeder Jehova, som er Skaberen og Jesu Fader. En indvending imod at Jehovas vidner ikke tager del i væbnede konflikter besvarede han ved at henvise til engelens ord ved Jesu fødsel: „På jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ (Luk. 2:13, 14; se også Mattæus 11:25.) En anden skoleelev som benyttede lejligheden til at aflægge et vidnesbyrd var en ung pige i Californien som blev udvalgt til at holde afskedstalen for sin klasse ved eksamensafslutningen. Hun talte til 800 tilhørere om emnet „Mit håb for fremtiden“, hvori hun aflagde et udmærket vidnesbyrd om Bibelens løfter. Men som hun sagde: „Jeg kunne aldrig have gjort det uden Jehovas hjælp.“
17. (a) Hvilken betydning har ønsket om at aflægge vidnesbyrd og at gøre et stykke arbejde når man betragter den oplevelse som det unge vidne i Chile har haft? (b) Hvordan har unge forkyndere efterfulgt det der siges i Salme 119:46-48?
17 Har du haft lejlighed til at aflægge vidnesbyrd i skolen? Det er en stor glæde at kunne gøre det, hvilket fremgår af følgende oplevelse, som en trettenårig forkynder i Chile har haft. Hendes lærer fortalte klassen at det Bibelen fortæller om skabelsen er et gammelt sagn og at det er udviklingslæren der gælder, og den unge forkynder fremsatte derfor nogle bemærkninger og forklarede hvorfor hun ikke var af samme mening. Inden længe bad nogle af hendes skolekammerater hende om at undervise dem i hvad Bibelen lærte, og snart havde hun en gruppe på syvogtyve som hun underviste to gange om ugen. Hun forberedte sig omhyggeligt og gav dem også skriftlige prøver. Ved skoleårets slutning sagde skolens leder at karaktererne for disse prøver skulle tælles med på lige fod med karaktererne for andet skolearbejde. Der er nu tre børn fra denne gruppe der kommer til møderne. — Sl. 119:46-48.
18. Hvordan har mange benyttet de muligheder de har haft for at tjene Jehova i deres ungdom, og hvordan har det gavnet dem?
18 Andre benytter sig af fridage og skoleferier til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarken, og mange som er døbt deltager i den midlertidige pionertjeneste. Derved opbygger de sig selv åndeligt og er med til at lede andre til menigheden. Ofte fører den midlertidige pionertjeneste til at de tager heltidstjenesten op. En ung pige som har været i heltidstjenesten i fire år skrev for nylig: „Jeg vil gerne fortælle alle unge brødre og søstre om den glæde der er ved at tjene Jehova i sin ungdom. Mange unge mener måske at de vil blive alt for bundet ved at tage heltidstjenesten op, men tværtimod, føler man at man får langt større frihed, for man véd at man gør det man bør gøre, og når man har nogen tid til sig selv, kan man nyde den med større fred i sindet og en renere samvittighed.“
19. Hvad bør man tage i betragtning når man sætter sig sine mål i livet, og hvordan kan unge hjælpes i denne henseende?
19 De mål der holdes de unge for øje, både af deres forældre og menigheden, vil hjælpe dem til at vandre på Jehovas vej. Hvilke mål har du? Tænker du på heltidstjenesten og på at gøre Jehovas vilje? Eller har du udelukkende dine egne interesser som mål, for eksempel at få et arbejde, købe en bil, se hen til at blive gift? Selv om det ikke er forkert at have sådanne mål, mangler de dog et vigtigt element som giver livet indhold og glæde, nemlig tjenesten for vor Skaber. De ligner de ønsker som folk i Noas dage havde, dem som ’ikke gav agt’ på Noas advarsel „før vandfloden kom og rev dem alle bort“. (Matt. 24:38-42) Når børnene i hjemmet opmuntres til at sætte Rigets interesser først i deres liv, vil de meget gerne følge denne opfordring. Et forældrepar med fem døtre opmuntrede altid pigerne til at have pionertjenesten som mål når de var færdige med skolen. Nu deltager tre af dem i denne tjeneste, og deres yngre søstre har været med i den midlertidige pionertjeneste sammen med deres forældre.
20. Hvordan kan de unge vidner yde en værdifuld hjælp i menigheden?
20 Uanset om man tager heltidstjenesten op, kan man være aktiv ved møderne ved at give opbyggende kommentarer og være med på den teokratiske skole. Alle i menigheden sætter stor pris på at børnene og de unge bestræber sig for at være med på denne måde. Nogle yder også en indsats ved rengøringen af rigssalen. Mange unge har været med til, sammen med de ældre i menigheden, at bygge en rigssal, hvor de ikke alene har lært noget om bygningshåndværket, men også har kunnet nyde et åndeligt opbyggende samvær med deres brødre. Senere har de fået lov til at være med til at holde haven i stand omkring rigssalen eller at hjælpe med reparationer indvendig, at sørge for at scenen er i orden, at betjene mikrofonerne, hjælpe med rengøringen eller andre pligter. Mange udtaler sig anerkendende om de unge forkynderes gode opførsel. Det er dejligt at se unge brødre og søstre hilse på gæster i rigssalen, præsentere sig eller gå hen til en taler og sige ham tak for foredraget. Og da der kommer så mange børn og unge til møderne, er det meget nyttigt med gode eksempler for de nye og for de ganske unge.
21. Hvilke forrettigheder kan de der vandrer på Jehovas vej få del i?
21 Mange forældre har givet udtryk for den glæde det har været for dem at se deres børn gøre fremgang i åndelig henseende, se dem modstå verdens pres og søge tjenestens privilegier. Nogle bliver pionerer eller missionærer, nogle kommer ud i kreds- og områdetjenesten eller bliver medlemmer af en betelfamilie, og mange bliver menighedstjenere og ældste. Denne fremgang skyldes for en stor del den gode grundvold der er blevet lagt i hjemmet og i menigheden mens de var små. Når børnene og de unge samarbejder med deres forældres og menighedens bestræbelser, kan de forvente at Jehova vil velsigne og belønne dem. — Ordsp. 22:6.
22. Hvilken særlig betydning har ordene i Anden Mosebog 20:12 nu i tiden?
22 Det er ikke let at bevare sin integritet når man er under pres fra denne tingenes ordning, men de der har taget en fast beslutning om at vandre på Jehovas vej, vil få hans velsignelse og støtte. Som der siges i Anden Mosebog 20:12: „Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, [Jehova] din Gud vil give dig!“ Denne formaning blev givet til Israels folk før det gik ind i det forjættede land og har derfor en særlig betydning nu da vi står over for afslutningen på den nuværende tingenes ordning og ser den nye retfærdsorden nærme sig hastigt. Det er vigtigt at børnene og de unge ikke alene ærer og respekterer deres jordiske fader og moder, men også deres himmelske Fader, Jehova, og hans hustrulignende organisation. (Ordsp. 1:8, 9) Gør de det, kan de med tillid se frem til en plads i den nye orden som Jehova har givet løfte om. Ja, vi værdsætter sandelig de unge der vandrer på Jehovas vej. — Ordsp. 3:1-7.