Store forandringer giver gode fangstmuligheder i Chile
I CHILE er fisk en almindelig spise. Dette skulle ikke komme som nogen overraskelse, da landets kystlinje langs Stillehavet er 4265 kilometer lang. Erhvervsfiskeri er en blomstrende næringsvej. Men også det åndelige fiskeri er temmelig udbytterigt. De der deltager i dette ’fiskeri’ er ifølge Jesus Kristus „menneskefiskere“. (Mark. 1:17) Jehovas vidner i Chile har været flittigt optaget af dette arbejde, og resultaterne har været overvældende.
Ja tænk, de fleste Jehovas vidner i Chile har lært Bibelens sandheder at kende inden for bare de sidste tre år! I 1974 og 1975 blev der døbt næsten lige så mange som det antal der deltog i ’menneskefiskeriet’ for blot fem år siden. I oktober 1975 deltog 16.862 i dette ’fiskeri’, og de ledede 17.400 hjemmebibelstudier, et gennemsnit på mere end ét studium pr. menneskefisker.
Undertiden ser det ud som om ’fiskene’ ligefrem tigger om at komme med i det åndelige net. Der er for eksempel Eugenio, en ung „frisindet“ studerende. En bibelsk samtale med et Jehovas vidne der besøgte ham i hans hjem, havde gjort et dybt indtryk på ham. Uden at vente på endnu et besøg besluttede Eugenio at han ville tjene Jehova, og han tog hen til Vagttårnsselskabets afdelingskontor i nærheden. „Jeg vil gerne være missionær. Jeg er parat til at tage hvorhen det skal være — til Peru, Bolivia, hvor som helst. I kan bare sende mig af sted,“ sagde han til den overraskede dame i receptionen. Da hun tænkte at den unge mand måske var på kant med loven, bad hun ham om at vente mens hun hentede et mandligt Jehovas vidne.
Eugenio fik at vide at missionærtjenesten var et prisværdigt mål, men at visse forberedelser var nødvendige. Et bibelstudium, en time ad gangen, ville gradvis udruste ham til denne tjeneste. Da han blev spurgt hvornår det ville være belejligt for ham, svarede han: „Hver dag.“ Man aftalte at studere to gange om ugen, og et halvt år senere deltog Eugenio selv i det åndelige fiskeri som et døbt vidne for Jehova.
Undertiden sætter et bibelstudium en kædereaktion i gang som resulterer i en vældig ’fangst’. For eksempel blev der holdt et hjemmebibelstudium med formanden for et lokalt kulturcenter. Hans kone deltog også i studiet. Da han begyndte at værdsætte Bibelens budskab, benyttede han sin stilling til at udbrede „den gode nyhed“, og én for én begyndte de der kom i kulturcenteret at vise interesse. Blandt dem var Juan, en ung narkoman. Han begyndte at studere Guds ord, og han rettede sig i en sådan grad at hans moder også begyndte at studere. Hans to brødre kom også med, og gruppen blev større og større. Inden længe var der femogtredive som kom sammen med Jehovas Vidner, heriblandt tidligere politiske fanatikere, alkoholikere og narkomaner. Efterhånden som de ændrede deres tidligere levevis begyndte mange af dem selv at lede bibelstudier. Den lokale præst blev meget oprørt over dette. Sammen med en nonne indledte han en kampagne mod Jehovas Vidner, men den mislykkedes. Hvad gav stødet til denne kampagne? En dag var der ikke mødt en eneste op til messen!
I Copiapó, en by i den golde nordlige del af landet, var der en spiritistisk gruppe som plejede at mødes hos en mand ved navn Angel. Imidlertid hørte mandens nevø fra en kollega, et Jehovas vidne, at spiritisme i virkeligheden er dæmonisme. Foruroliget over dette tog nevøen hen til sin onkel for at advare ham. Men Angel tog det ganske roligt. Han tænkte nemlig at det ikke kunne være sandt, eftersom både en fremtrædende katolsk præst og en protestantisk præst kom til de spiritistiske møder. Men fordi nevøen insisterede på det, lovede han at kontakte Jehovas Vidner.
Da han kom hen til rigssalen mødte han en mand i arbejdstøj. „Det må være viceværten der fejer gulve for ’gringoerne’,“ tænkte han ved sig selv. Stor var hans overraskelse da han opdagede at manden han talte med, var ældste i menigheden! Angel fik straks en bibelsk begrundelse for hvorfor man bør afholde sig fra spiritisme. Overbevist besluttede han at han ikke ville have mere med dæmonisme at gøre. Hjemme blev han senere besøgt af sin præst. Denne var overrasket over Angels beslutning og ønskede at forhøre sig hos ånderne om sagen. Da Angel afslog dette med den begrundelse at det ville være vederstyggeligt i Guds øjne, spurgte præsten: „Har du talt med Jehovas Vidner?“ Alt dette førte til at hele Angels familie og tyve medlemmer af den spiritistiske gruppe blev undervist i sandheden.
Flere mødesale
Som følge af folks store interesse for Bibelens budskab er der blevet brug for flere nye mødesale. Jehovas vidner i Chile har derfor, til trods for den galoperende inflation, arbejdet hårdt for at få deres egne rigssale.
For eksempel kan nævnes menigheden i Puerto Montt i det sydlige Chile. Denne menighed havde holdt møder blandt biler og værktøj i et autoværksted — et højst ubehageligt sted om vinteren, hvor blæsten og den iskolde regn fandt vej ind gennem utæthederne. Så blev der mulighed for at købe en bygning i gode omgivelser. Prisen var imidlertid ret stor, og pengene skulle skaffes hurtigt. Vidnerne bidrog med hvad de kunne. Men der var stadig ikke nok. Derfor kom de også med deres smykker; ikke engang vielsesringe blev holdt tilbage. Et vidne rejste så til hovedstaden Santiago og solgte smykkerne dér. På denne måde fik man rejst penge til udbetalingen.
Fire timers rejse nord for Puerto Montt ligger den maleriske by Valdivia. Menigheden i denne by skaffede en grund ikke langt fra byens torv, og traf forberedelser til at bygge en smuk rigssal. Først måtte grunden piloteres, så man rejste ned til Puerto Montt og sejlede over til øen Chiloe for at skaffe store træstammer i skovene dér. Møjsommeligt blev disse træstammer transporteret tilbage til Valdivia, og under udfoldelsen af endnu flere anstrengelser blev de rammet ned i jorden så salen kunne få den understøtning byens byggevedtægter krævede. Da man kun havde meget få moderne maskiner til rådighed, måtte man gøre næsten alt ved håndkraft. Godt to år senere var den smukke sal færdig. „Jehovas Vidners rigssal er en arkitektonisk pryd for Valdivia,“ skrev den lokale avis.
Et usædvanligt stævne
Resultaterne af det åndelige fiskeri var især tydelige ved det internationale stævne „Guds sejr“, der blev holdt på Santa Laura Stadion i januar 1974. Det var noget af et mirakel at en så stor sammenkomst kunne holdes på netop det tidspunkt. Kun fire måneder tidligere havde militæret overtaget styret. Forholdene var højst usikre, og der var stadig undtagelsestilstand. Der blev kun givet tilladelse til ganske få møder, og da langt mindre til et stævne med over 20.000 deltagere på et stort stadion. På en eller anden måde fik man imidlertid lov til at holde et kredsstævne (hvortil der kom cirka 4000) en måned efter magtskiftet, og det endda midt i selve Santiago. Således blev der grundlag for at opnå tilladelse til at afholde det meget større, internationale stævne.
Ud over hele landet havde Jehovas vidner i det forløbne år med forventning set frem til ’det store stævne’. Ingen ønskede at gå glip af det. For at skaffe penge til rejsen var der mange som solgte deres møbler, og enkelte solgte endog deres huse.
Oppe nordfra kom 1300 vidner, heriblandt børn, med et særtog. Fordi jernbanen var smalsporet var toget tre dage om at køre igennem den varme ørken. Efter fire og en halv dag var den yderst anstrengende rejse endelig overstået, og toget kørte ind på stationen i Santiago. Men det var efter at spærretiden var begyndt.
Inden for spærretiden måtte ingen forlade banegården. Soldaterne som holdt vagt oplyste at folk normalt søgte at gøre det alligevel, fordi de håbede at de på en eller anden måde kunne nå frem til deres bestemmelsessted. I sådanne tilfælde plejede soldaterne så at affyre deres rifler op i luften og genne folk tilbage til jernbanevognene for natten.
Da vidnerne i Santiago vidste hvordan situationen var, ventede de på banegården med mad, kaffe og førstehjælpsudstyr. Til stor forbavselse for vagterne steg de trætte rejsende ud af toget på rolig og ordnet vis. Nogle tjenestemænd sørgede for ambulancer til enkelte børn og voksne som måtte under lægebehandling. De øvrige fordelte sig roligt i familiegrupper for natten. Disse stævnedeltagere blev indlogeret hos deres åndelige brødre og søstre i Santiago, og de fleste fik deres måltider og bustransport under stævnet betalt.
Dagen før stævnet sagde politidirektøren at Jehovas vidner var kendt for at være lovlydige og at man ikke forventede problemer med dem. Hans eneste bekymring var trafikken. Af sikkerhedsgrunde var der imidlertid politibetjente til stede under stævnet, eftersom situationen i landet var meget usikker. Disse bevæbnede betjente „glemte“ snart deres sædvanlige afmålte og vagtsomme holdning. De sagde ja til at spise med i fællesspisningsafdelingen, stillede deres våben fra sig og nød deres frokost sammen med de tusinder af stævnedeltagere. Selv politihunden så ud til at være rolig.
Ved dette stævne blev 1502 døbt, og der var over 21.000 til stede den sidste dag
Stævnet gjorde virkelig indtryk på folk i Santiago. Det fremgår af de mange rosende kommentarer i aviserne: „Vidnerne, der let kendes på deres venlighed og deres afstandtagen fra den sjuskede mode (de accepterer ikke engang at deres teenagere har langt hår), forsikrer os om at de ikke har nogen generationskløft.“ „Resultaterne af . . . god organisering er tydelige. Der hersker en orden og renlighed som ikke er almindelig ved sammenkomster hvor der er så mange til stede.“ „Det kan med rette siges at dette trossamfund har flere tilhængere end nogen af de professionelle klubber, der indtil nu ikke har været i stand til at samle så mange mennesker på dette stadion.“ ’Fiskefangsten’ gør åbenbart også indtryk på udenforstående — ikke alene ’fiskenes’ antal, men også deres opførsel.
Hvorfor giver ’fiskeriet’ så stort udbytte?
Hvad er grunden til at Jehovas kristne vidner opnår så store velsignelser i deres arbejde i Chile? Det skyldes mange faktorer. For bogstavelige fiskere betyder vejret, årstiden og andre forhold en hel del. Det samme gælder her i overført betydning. Det lader til at de store forandringer i samfundet har bidraget meget til den åndelige fiskefangst.
I lang tid havde Chile noget af det mest stabile politiske klima i hele Sydamerika. Men pludselig forandrede det sig. På fem år har det chilenske folk oplevet tre vidt forskellige regeringsformer. Den politiske uro har gjort mange desillusionerede. Som følge heraf finder mange at Bibelens budskab om en fuldkommen regering under Jesus Kristus virker både tiltalende og fornuftigt.
Desuden har den økonomiske situation aldrig været så usikker som nu, til trods for Chiles naturrigdomme og gode landbrugsjord. Inflation og arbejdsløshed har vist hvor svært det er at forbedre sine kår, selv om man er sparsommelig og slider i det.
Den væsentligste grund til at det åndelige fiskeri går så godt, er imidlertid at kirkerne har svigtet. Folk som i årevis passivt har accepteret de religiøse systemer, er pludselig ved at få øjnene op. De er skuffede over at se de religiøse ledere støtte og velsigne først det ene styre, og så, ganske få dage efter, tale til gunst for et nyt styre som er radikalt anderledes end det forrige.
Jehovas vidner har skilt sig ud på dette punkt. I dagene umiddelbart efter militærkuppet, hvor mange blev arresteret, gik Jehovas vidner fri fordi man vidste at de ikke havde haft nogen andel i det tidligere styres kommunistiske politik. Når kommunistiske aktivister blev arresteret på fabrikker og andre arbejdspladser, blev der stillinger ledige som hurtigt måtte besættes, og ofte var det Jehovas vidner der fik disse stillinger. Samme morgen som kuppet fandt sted, kom nogle soldater til et Jehovas vidnes hjem og spurgte ham hvor længe han ville være om at få olieraffinaderiet til at fungere. Han var den eneste kvalificerede man turde stole på!
Henad daggry foretog man husundersøgelser i mange kvarterer for at finde skydevåben og lignende. I mange tilfælde blev huse hvor man vidste der boede Jehovas vidner, simpelt hen sprunget over. Da en soldat tog bogen Sandheden der fører til evigt liv ud af en bogreol, sagde han: „Hvis alle læste det der står i denne bog og rettede sig efter det, behøvede vi slet ikke at foretage disse husundersøgelser.“
Forskellen mellem Jehovas Vidner og kristenhedens kirker er ikke forblevet ubemærket. Oprigtige mennesker som er trætte af at høre politiske prædikener i kirkerne, forlader kristenhedens kirker og finder at de får deres åndelige behov dækket hos Jehovas Vidner.
Er Jehovas vidner i Chile „overvældet af forbavselse“, ligesom Peter var over en mirakuløs fangst af bogstavelige fisk? De er overvældede, ja, men de er også besluttede på at udnytte de gunstige muligheder og fortsætte med at ’fange levende mennesker’, så disse kan vinde evigt liv. — Luk. 5:4-11.