16. (a) Hvilken virksomhed udfører englene nu i forbindelse med indhøstningen? (b) Hvorfor har den måde kristenhedens missionærer har „forkyndt“ på, ikke givet resultater?

¹⁶ Da Jesus forklarede en af sine lignelser sagde han: „Marken er verden . . . Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle.“ (Matt. 13:38, 39) Af et af de syner apostelen Johannes fik, fremgår det også at engle ville være i aktivitet her i „endens tid“. Han skrev:

„Jeg så en anden engel flyve midt på himmelen, og han havde en evigvarende god nyhed at forkynde som godt nyt for dem der bor på jorden, og for hver nation og stamme og hvert tungemål og folk, idet han sagde med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.’ Og en anden engel, nummer to, fulgte efter og sagde: ’Hun er faldet! Babylon den Store er faldet, hun som har fået alle nationerne til at drikke af sin utugts harmes vin!’“ (Åb. 14:6-8)

Hvordan kunne alle jordens folkeslag blive underrettet om den evigvarende gode nyhed om Guds riges herredømme, og om den falske religions verdensimperiums snarlige fald og tilintetgørelse? Ville det ske ved at man som kristenhedens missionærer rejste ud til såkaldt hedenske lande, byggede skoler, hospitaler og hjælpestationer, og lejlighedsvis forkyndte for de „riskristne“ der kom til disse? Nej, for man ville aldrig opnå et godt resultat ved hjælp af sådanne metoder. Det viser erfaringerne. Kristenhedens kirker, der i århundreder har været indblandet i våbensmugling og kolonikrige, nyder kun ringe anseelse i mange ikke-kristne lande.

17. Hvilke metoder har missionærer fra Jehovas Vidner anvendt, og med hvilket resultat?

¹⁷ I de seneste årtier har himmelens engle ledet en helt anden form for missionærtjeneste. I 1943 oprettede Jehovas Vidner Vagttårnets bibelskole Gilead (oprindelig i South Lansing, New York, U.S.A.) med det bestemte formål at uddanne missionærer som siden da er blevet sendt ud i hele verden for at forkynde „offentligt og fra hus til hus“, lede bibelstudier i folks hjem og samle interesserede i nye menigheder. Har denne offentlige forkyndelse „fra hus til hus“ givet resultat? Ja afgjort. I 1943 var der 126.329 Jehovas vidner i 54 lande og områder, og de var organiseret i 6310 menigheder. I 1978, 35 år senere, var der 2.182.341 aktive Jehovas vidner i 205 lande, organiseret i 42.255 menigheder.

18. (a) Har hus-til-hus-forkyndelsen betydning i dag? Begrund dit svar. (b) Hvordan bør Jehovas tjenere se på den rolle de spiller i forbindelse med dommen? (c) Hvad må vi gøre for at sikre os et lykkeligt udfald?

¹⁸ Efterhånden som Guds „doms time“ hastigt nærmer sig, vil denne forkyndelse fra hus til hus som vi udfører, hvad enten vi tjener i vort eget land eller som missionærer i et fremmed land, også hastigt nå sin afslutning. (Åb. 14:7) Selv om der måske nu er mange hvis indstilling afslører at de er ’bukke’, er der stadig ’får’ at finde i distriktet. Når vi modigt fortsætter med at forkynde fra hus til hus, vil englene sørge for at vi bliver ledet til disse ’får’. Det er den indsatte konge, Jesus Kristus, der er Dommeren. Vi er blot ydmyge tjenere der har fået den forret at spille en rolle i forbindelse med hans domsgerning, og det kan vi gøre ved at ’aflægge et grundigt vidnesbyrd og undervise offentligt og fra hus til hus’. (Apg. 20:20, 21) Meget snart vil kristenhedens, ja hele verdens, lovløse byer være „øde, uden beboere“. Hvor lykkelige kan vi da ikke være fordi vi fulgte opfordringen til at tjene Jehova og sagde: „Her er jeg, send mig!“ — Es. 6:8-11.

Bibelens sandheder har stor magt

En skoledreng i Japan mistede ofte besindelsen. Det gik så vidt at han ødelagde nogle af møblerne i sit hjem. Men så læste han bogen Vi lytter til den store Lærer og begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner.

Kendskabet til Bibelens sandheder førte snart til forandringer i drengens personlighed. Han blev lydig mod sine forældre og mistede ikke længere besindelsen.

Efterhånden som han lærte mere, begyndte han at indse behovet for at hjælpe andre til forståelse af sandheden. Han bad derfor til Gud om at få mod til at henvende sig til en meget stridslysten dreng i sin klasse for at hjælpe ham. En dag da denne dreng og en anden var kommet op at slås lagde han sig imellem, men fik et hårdt slag af den dreng han havde besluttet at hjælpe. Da han ikke slog igen, tænkte den stridslystne dreng: ’Hvorfor er han så forskellig fra andre drenge?’

Få dage efter faldt de to i snak med hinanden, og et bibelstudium blev oprettet med slagsbroderen. I dag er de begge forkyndere af Riget, og den første drengs moder har også taget imod den sande kristendom. Ja, sandheden fra Bibelen har magt til at ændre et menneskes personlighed. — Kol. 3:9, 10.