Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 11/79 s. 1-2
  • Lad os tilskynde hinanden til at være stærke i troen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Lad os tilskynde hinanden til at være stærke i troen
  • Rigets Tjeneste – 1979
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvordan vi kan styrke andre
  • Alle kan være med
  • “Giv os mere tro”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2015
  • Tro – en egenskab der gør dig stærk
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2019
  • Lad jeres trofasthed stå prøve
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1955
  • Vis at du har tro på Jehovas løfter
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
Se mere
Rigets Tjeneste – 1979
km 11/79 s. 1-2

Lad os tilskynde hinanden til at være stærke i troen

1 Hvor stærk er din tro? Ser du vidnesbyrd om at din tro vokser? (2 Tess. 1:3) Har du haft den glæde at se andre i menigheden blive stærke i troen? Kan du være med til at styrke nogle i troen? Tro er en betingelse for at behage Gud. Ingen af os vil kunne holde ud og opnå det evige liv medmindre vi forbliver stærke i troen. — Hebr. 10:38, 39.

2 Grundlaget for en stærk tro er nøjagtig kundskab. (Rom. 10:17) Derfor må vi alle have gode studievaner. Vi må købe tid fra andre gøremål og interesser til at meditere over det vi læser og hører. (Ef. 5:15, 16) Hvis vi rigtigt forstår sandheden, vil det hjælpe os til at blive stærke i troen. — Kol. 2:7.

Hvordan vi kan styrke andre

3 Hvis vi selv er stærke i troen har vi de bedste betingelser for også at styrke andre. Vi må vise personlig interesse for så mange som muligt i menigheden. (Fil. 2:4) Vi må som Jesus lære dem at kende ved navn. (Joh. 10:3, 4) Uden dog at snage i nogens privatliv kan vi lære meget om vore brødre og deres behov ved at besøge dem privat, være sammen med dem i rigssalen og arbejde sammen med dem på arbejdsmarken. — Joh. 10:3, 14.

4 Vi ønsker ikke at forsømme nogen. Det er så nemt at overse de ældre, de syge og de unge. Vi må også undgå den faldgrube at anlægge et negativt og kritisk syn på de slappe, de svage og dem der beklager sig. De er alle sammen vore brødre. Og vi har pligt til at hjælpe hinanden, ikke sandt? — Gal. 6:10.

5 En ældste var på besøg i sin ’gamle’ menighed. Han spurgte til en af de trofaste ældre som var meget ivrig i tjenesten da han nogle år tidligere var i menigheden. Men de fleste havde slet ikke talt med denne broder, da han i nogen tid havde været sengeliggende. Hvor var det opmuntrende for denne kære broder at få besøg af en ven der bekymrede sig om ham og huskede hans trofaste arbejde. Besøger du de ældre i menigheden som er bundet til sengen eller på anden måde hindret i at yde så meget? Hvis nogle er klar over et sådant tilfælde vil de uden tvivl gøre noget ved det, ligesom i ovennævnte tilfælde. Ofte skal der ikke så meget til. En telefonopringning kan være nok. Et kort besøg hvor man drøfter forklaringen af et skriftsted i Vagttårnet eller fortæller en oplevelse man har haft eller hørt, kan i nogle tilfælde betyde meget.

Alle kan være med

6 Hvis du ser at nogle er ved at køre træt, så søg venligt at hjælpe dem. Godt nok har de ældste hovedansvaret, men vejledningen om at vi skal opbygge hinanden er henvendt til alle kristne. — 1 Tess. 5:11.

7 Hvordan kan du for eksempel hjælpe? Måske er der nogle i menigheden du kan indbyde til at være med ved jeres familiestudium. En ældste kunne sætte ind på at opfordre unge som kommer på besøg, til at være med i det familien foretager sig. De er måske i færd med at forberede sig til vagttårnsstudiet eller den teokratiske skole. Måske er de blot ved at læse noget teokratisk læsestof. Mange føler sig virkelig styrket af en uformel bibeldrøftelse. Fælles adspredelse kan også virke trosstyrkende, hvis alt foregår på behørig vis.

8 Arbejd flittigt på at blive stærk i troen. Så vil du kunne styrke din familie og andre. Del din tro med andre (Filem. 5, 6), og tilskynd andre til at gøre det samme. Vort liv afhænger af det.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del