Forældre — hvad lærer jeres børn?
1 At lære vil sige at erhverve sig kundskaber, enten ved egne bestræbelser eller ved en andens undervisning. I denne forbindelse kan forældre gøre meget for at fremme deres børns åndelige udvikling, og det er bibelsk rigtigt af dem at gøre det. (5 Mos. 6:6, 7) Til dette formål har Min bibelhistoriebog vist sig at være et værdifuldt redskab.
2 Børn har stor indlæringsevne. Som regel lærer de med lethed et vanskeligt sprog, endda uden at tænke særlig meget over det. Et lille barns sind er som et ubeskrevet ark, og det er meget modtageligt. Ved gennemgangen af denne bog lærer barnet langt mere end blot nogle historier udenad. Tænk på den moralske belæring barnet får. En familie skriver for eksempel: „Lille Samuel er kun 18 måneder og kan ikke sige ret meget endnu. Men han forstår hvad de store, flotte billeder betyder. Han ved for eksempel at han ikke må slå mis med en stok fordi Jehova ikke længere kunne lide Kain da han havde slået Abel.“
3 For at opøve barnets tænkeevne kan man blandt andet stille spørgsmål, især spørgsmål der begynder med hvorfor. Hvorfor syndede Adam og Eva mod Gud og spiste frugten? Hvorfor var det forkert? Hvorfor skulle de hellere have hørt på Gud? Hvis mor siger at du ikke må spise af de småkager hun har bagt, hvorfor skal du så adlyde hende? Hvis en ældste beder brødrene om at finde deres plads fordi mødet skal begynde, hvorfor skal vi så gøre det? Hvis dine skolekammerater opfordrer dig til at være ulydig mod dine forældre eller det Bibelen siger, hvorfor skal du så ikke høre på dem? Spørgsmål af den art hjælper barnet til at udvikle sin tænkeevne og at forberede sig med henblik på fremtiden.
4 I det gamle Israel var det i første række faderens opgave at undervise i familien, og moderen hjalp ham. (Ordsp. 1:8) Hvad lærte hebræerne deres børn? Frygt for Jehova. (Sl. 34:12) At ære deres fader og moder. (2 Mos. 20:12) At vise respekt for ældre mennesker. (3 Mos. 19:32) At være lydige. (Ordsp. 4:1) At leve på rette måde som voksne. (Præd. 12:13, 14) At læse og skrive.
5 Vore børn har brug for at lære de samme ting i dag. Det glæder os virkelig at se de små lære om Jehova og opnå tænkeevne, og vi ved at det også glæder Jehova. Min bibelhistoriebog er en udmærket hjælp når forældre skal undervise deres børn. Derfor vil vi nu og da ved tjenestemødet drøfte afsnit af denne bog med nogle af børnene. Bestemte historier vil blive gennemgået. De der kommer til at behandle disse punkter med børnene kan stille lette spørgsmål for at få børnene til at udtale sig, som for eksempel: Hvad handler historien om? Hvad lærer vi af billedet? Hvorfor bør vi gøre som den eller den gjorde? Eller ikke gøre som den eller den gjorde? Lad børnene forklare meningen med det de lærer. Dette svarer til det vi for nogle år siden så i skuespillet med drengen Samuel. Hans fader havde lært ham de ti bud, ikke sådan at han kunne dem udenad, men sådan at han kunne forklare dem. Det betød at han forstod dem. Hvad enten man gennemgår stoffet med en gruppe børn på podiet eller man studerer med sine børn derhjemme, må man hjælpe dem til at tænke, ræsonnere og forstå.
6 Som en forberedelse til de her nævnte punkter bør forældrene studere stoffet med deres børn på forhånd, og ikke blot give dem nogle svar de kan lære udenad. Tilskynd ALLE børn i menigheden til at tage deres bibelhistoriebog med til mødet når disse punkter behandles. Børnene udgør en stor og værdifuld del af den kristne menighed, og vi ved at alle vil glæde sig over at de er med på programmet. De er også omfattet af udtalelsen: „Alt hvad der ånder, pris [Jehova]!“ — Sl. 150:6.