Fremholdelse af den gode nyhed — for alle mennesker
1 Et af hovedformålene med vor tjeneste er at nå ind til hjertet hos dem vi forkynder for. Apostelen Paulus mestrede denne kunst. Bibelen viser at han ikke alene blev brugt til at hjælpe mange enkeltpersoner frem til dåb, men at han også oprettede mange menigheder.
2 Hvad hjalp ham til at opnå så gode resultater? I Første Korinterbrev 9:22, 23 læser vi om noget han gjorde som også kan være en hjælp for os. Han skrev: „For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle . . ., for at kunne have del i [den gode nyhed] sammen med andre.“ Han afpassede sin indledning efter de mennesker han talte til, om de var jøder eller hedninger.
3 Han fandt det gavnligt at tilpasse sin præsentation efter den enkeltes personlige behov. På den måde blev de der lyttede til ham, mere modtagelige for budskabet. (Ordsp. 25:11) Vi kan forbedre effektiviteten af vort vidnearbejde ved at efterfølge Paulus’ eksempel.
Forberedt på forhånd
4 Før de går ud i tjenesten repeterer nogle forkyndere i tankerne hvordan de kan variere deres indledning alt efter om de taler med mænd, kvinder, børn, ældre, jøder, katolikker medlemmer af folkekirken, ateister, evolutionister, eller andre. De tænker på hvad de kan sige som kan appellere til den besøgtes hjerte, og dermed undgå unødigt at støde dem. Disse forkyndere er forberedt på at henvise til forskellige sider i de publikationer de tilbyder, for at hjælpe den besøgte til at forstå at bøgerne eller bladene virkelig vil gavne ham eller hende.
5 I august måned er vort tilbud Min bibelhistoriebog. Selv om den hovedsagelig henvender sig til børn, er dens enkle og letforståelige måde at fremstille sandheden på også tiltalende for mange voksne. Mange ældre mennesker værdsætter den tydelige skrift, som er en hjælp for dem der har nedsat syn. Hvis vi vil præsentere bogen for børn vi træffer i vor forkyndelse, er det godt at vise noget de er kendt med, for eksempel historie nr. 2 og 3 om Edens have og Adam og Eva, historie nr. 28 om Moses i sivene eller nr. 58 om David og Goliat. Også den opmuntrende historie nr. 71, „Gud lover et paradis“, er velegnet. Fremholder vi bogen for forældrene, er det vigtigt at læse præsentationen af bogen på den første side efter titelbladet, og måske også lade den besøgte løse fortegnelsen over de 116 historier på de efterfølgende tre sider. Det vil naturligvis også være godt at lade dem blade i bogen for at se nogle af illustrationerne. Hvis vi ønsker at forbinde tilbudet af Min bibelhistoriebog med vort samtaleemne om Guds rige, er der flere af beretningerne som vil egne sig, for eksempel nr. 98 om Jesus på Oliebjerget, og ligeledes nr. 114 om at al ondskab skal fjernes, samt nr. 115 om et nyt paradis på jorden.
6 Nogle har fundet det gavnligt at have forskellige publikationer med som indeholder oplysninger der kan appellere til forskellige typer. Det kan være bøger som ’Udviklingsbogen’, ’Familiebogen’, ’Den store Lærer’, ’Lykkebogen’, ’Sandhedsbogen’, og så videre. Tøv ikke med at tilbyde en bestemt bog når du skønner at de oplysninger den indeholder, især vil appellere til den besøgte.
Vær smidig
7 Når vi forkynder for alle slags mennesker, er det bedst at forsøge at finde et fælles grundlag og at undgå diskussioner. Hvis du møder religiøse kirkemedlemmer, kan du vælge at lade din præsentation dreje sig om Mattæus 6:9, 10, idet du kalder bønnen „Fadervor“, for at bruge ord de forstår og derved appellere til den slags mennesker. Når man taler med jøder, er det ofte bedst at bruge en præsentation fra De hebraiske Skrifter, som for eksempel Daniel 2:44. I Første Korinterbrev 9:19-21 lægger vi mærke til at apostelen Paulus nøje tænkte på de menneskers indstilling som han forkyndte for, og at han tilpassede sin indledning derefter. Vi vil forbedre effektiviteten af vor tjeneste og opnå større glæde i Jehovas gerning hvis vi viser en lignende oprigtig interesse for dem vi møder i vort distrikt i dag.