Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 10/82 s. 3
  • Nye ledes til menigheden — 3. del

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nye ledes til menigheden — 3. del
  • Rigets Tjeneste – 1982
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Vær fleksibel
  • Til nye elever
  • Andre forslag
  • „Dette er vejen“
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Led dem du studerer med til Jehovas organisation
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Nye ledes til menigheden — 2. del
    Rigets Tjeneste – 1982
  • Væk interesse for organisationen
    Rigets Tjeneste – 1987
Se mere
Rigets Tjeneste – 1982
km 10/82 s. 3

Nye ledes til menigheden — 3. del

1 I sidste måned nævnte vi hvordan vi på forskellige måder kan lede de interesserede til Jehovas menighed ved enten at benytte brochuren Jehovas Vidner i det tyvende århundrede eller Svar på 20 spørgsmål til Jehovas Vidner (optrykt i Vågn op! fra 8. august til 22. november 1980). Vi vil her give nogle flere forslag:

Vær fleksibel

2 Det er nødvendigt at du forbereder dig i forvejen. Husk at alle nye ikke gør fremskridt lige hurtigt, og vælg nogle oplysninger der vil øge din elevs værdsættelse. Tag hensyn til de fremskridt eleven allerede har gjort. Vær fleksibel. En god lærer kender sin elev og kan bedømme hvilke punkter han skal fremføre, og hvornår. (Joh. 16:12) Lad drøftelsen af menighedsorganisationen være fremadskridende, så elevens værdsættelse opbygges uge for uge.

3 Hvis du har et ekstra eksemplar af brochuren, vil det være en god idé at lade eleven få sit eget eksemplar. Så kan du tilskynde ham til selv at læse brochuren igennem, og han vil kunne slå op i den og følge med når du regelmæssigt gennemgår oplysninger fra den.

Til nye elever

4 Vi vil gerne give vore elever et indtryk af det arbejde Jehovas vidner udfører, og vise dem at vi udgør et internationalt broderskab. Dette kan tilskynde selv nye elever til hurtigt at begynde at komme til møderne. En kort beskrivelse af den nutidige organisation findes på side 6 til 9 i brochuren. Du kan opbygge elevens værdsættelse af organisationen ved kort at gennemgå afsnittet „Deres opståen og vækst i nyere tid“ med ham. Understreg den fantastiske vækst Jehovas Vidner har erfaret i løbet af de sidste 100 år, og peg på den betydning Vagttårnet har haft for mennesker som har studeret Bibelen. Du kan også henvise til den voksende udbredelse af Vågn op! og drøfte betydningen af vort navn ud fra Esajas 43:10-12.

5 På Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn er der en aktivitet som i en myretue. Det arbejde der udføres her, beskrives på side 9 og 10. På side 10 vises nogle billeder af Selskabets trykkerier i New York og på Watchtower Farms. Forklar eleven at der findes lignende trykkerier i mange andre lande, og fortæl om det byggeri der for øjeblikket er i gang i Holbæk. Lad ham forstå at alt dette er et led i udførelsen af det arbejde Jesus befalede os at udføre. — Matt. 28:19, 20.

6 Elever som har gjort større fremskridt vil have glæde af en mere detaljeret behandling. Her kan du henvise til side 7 i brochuren og drøfte hvad der er blevet sagt om 1914 som et vendepunkt i historien. Senere kan du behandle afsnittet „Sejre i retssalene“ på side 8 eller gøre lidt mere ud af stykket „Bedre undervisning“ på side 8 og 9. På side 28 er der et godt grundlag for at vise den viderekomne elev det ansvar vi alle har for at forkynde den gode nyhed. Gennemgå her grundene til at vi forkynder. (Matt. 24:14; 1 Kor. 9:16) Alt dette skal naturligvis ikke behandles ved ét studium, men som et fremadskridende program.

Andre forslag

7 En broder der fulgte disse forslag og opnåede gode resultater, siger: „Det vigtigste er at man gør det enkelt og ukompliceret. Bare nogle få skriftsteder, en kort samtale om hvorfor man bør komme til møderne, og vil I tro det? — det virker!“ En anden broder fortæller: „I den indledende og afsluttende bøn henviser jeg altid til Jehovas organisation og nævner at det er en stor forret at være tilknyttet den.“

8 Husk at drøfte disse punkter om organisationen regelmæssigt. Ja, benyt brochuren Jehovas Vidner i det tyvende århundrede eller Svar på 20 spørgsmål til Jehovas Vidner, og bliv bedre til at lede de nye til Jehovas menighed.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del