-
Hvad kan hjælpe Dem til at klare livets problemer?Vågn op! – 1977 | 8. november
-
-
En kvinde fortæller at hun havde medlidenhed med sig selv fordi hun efter adskillige års lykkeligt ægteskab havde mistet sin mand. En dag da hun følte sig dybt fortvivlet stod hun på en bus og kørte med til endestationen. Efter at hun i et stykke tid havde gået omkring i en bydel hun ikke kendte, gik hun ind i en kirke hvor hun faldt i søvn. Da hun vågnede så hun to forknytte, dårligt klædte børn der stod et stykke borte og så på hende. Da hun fandt ud af at de var forældreløse, tog hun dem med hen på et konditori og gav dem kager, snakkede med dem og købte bagefter nogle smågaver til dem. Hjalp dette kvinden til at komme over den sorg det var at miste sin mand? Hun fortæller videre:
„Disse forældreløse børn havde gjort langt mere for mig, end jeg kunne gøre for dem. Denne hændelse viste mig nødvendigheden af at gøre andre mennesker glade, hvis vi selv ønsker at blive det. Jeg opdagede at lykken er noget smitsomt, at man ved at give også modtager. Ved at hjælpe andre og give af et godt hjerte havde jeg selv overvundet bekymringer og sorger og følte mig som et nyt menneske. Og jeg blev et nyt menneske, ikke blot den aften, men også i årene, der fulgte.“
Mennesker der synes at de ikke længere kan klare livets problemer føler måske at de snarere har brug for hjælp end de er i stand til at yde hjælp. Ikke desto mindre vil det at man gør en god gerning mod en anden, altid sætte én i bedre humør og gøre det lettere at klare livets problemer. Jesus Kristus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apg. 20:35) Men hvad nu hvis man hverken har penge eller andre materielle ting at give væk af? Læg mærke til hvad der uventet hjalp en ung pige til at overvinde sin fortvivlelse.
„Vor fattigdom var min barndoms og ungdoms tragedie; vi kunne slet ikke tillade os, hvad andre unge piger på vort sociale niveau kunne. Mine klæder var aldrig af den bedste kvalitet. Jeg voksede fra dem, og de passede ikke, og meget ofte var de umoderne, og jeg skammede mig sådan, at jeg ofte græd mig i søvn.
Endelig fik jeg i desperation den idé at spørge mine bordherrer om deres oplevelser, tanker og planer for fremtiden. Jeg stillede ikke disse spørgsmål, fordi jeg var særlig interesseret i svarene, men udelukkende for at bortlede herrernes opmærksomhed fra mit tøj.
Men der skete det mærkelige, at når jeg lyttede til, hvad disse unge mænd fortalte og lærte noget om dem, blev jeg virkelig interesseret i at lytte til, hvad de havde at fortælle. Jeg blev endda så optaget af dette, at jeg tit helt glemte mine klæder, men det mest forbløffende for mig var dog, at fordi jeg var god til at lytte og opmuntrede de unge mennesker til at tale om sig selv, følte de sig vel til mode i mit selskab, og jeg blev en af de mest omsværmede piger i vor kreds. Tre af de unge mænd friede til mig.“
En tredje oplevelse drejer sig om værdien af at give åndelige gaver. Dette hjalp uventet en kvinde til bedre at udholde en kronisk sygdom. Et af Jehovas vidner fra Illinois fortæller:
„Jeg havde lige ligget 10-12 dage på hospitalet med en meget ubehagelig kronisk sygdom. Nu da jeg var kommet hjem planlagde jeg at jeg endnu en gang ville ud fra hus til hus og dele Bibelens sandheder med mine medmennesker. Da dagen kom følte jeg mig imidlertid usædvanlig deprimeret. Skønt jeg besluttede mig til at tage af sted alligevel, sagde jeg til den jeg skulle følges med: ’Lad mig nøjes med at høre på dig i formiddag. Jeg kan knap nok tale med en ven, og langt mindre med en fremmed.’
Det var hun indforstået med. Hun bankede på en dør og begyndte at tale med en dame, som lidt senere inviterede os ind. Jeg begyndte med det samme at tage del i samtalen og viste den besøgte nogle tanker ud fra Bibelen. Da jeg lagde mærke til at hun syntes godt om det hun hørte, veg min depression for lutter glæde. Da vi gik derfra havde jeg glemt alt om hvad depression var. Glæden ved at dele Bibelens sandheder med andre er ubeskrivelig.“
Føler De Dem somme tider fortvivlet? Hvis De gør, kan De forhindre selvmedlidenheden i at tage overhånd ved at finde på noget De kan gøre for at hjælpe andre. Selv om dette måske ikke fjerner årsagen til Deres sorg, vil det med sikkerhed hjælpe Dem til at klare problemet. — Luk. 6:38; Fil. 4:8, 9.
-
-
Gode råd angående sygebesøgVågn op! – 1977 | 8. november
-
-
Gode råd angående sygebesøg
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I CANADA
ET AF Jehovas vidner kom på hospitalet fordi han fik et alvorligt hjerteanfald. Han var kendt og elsket af mange, og alle menighederne dér i området satte stor pris på ham. Der var bogstavelig talt i hundredvis af venner der gerne ville besøge ham. Men han havde brug for ro og hvile for at komme sig. Den bekymrede hustru talte med lægen herom og sagde: „Jehovas vidner har et særligt problem i sådan en situation fordi vi har så mange kærlige venner.“ Hun forklarede at „vi
-