Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 10/83 s. 1-4
  • Paradiset — et realistisk håb

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Paradiset — et realistisk håb
  • Rigets Tjeneste – 1983
  • Underoverskrifter
  • Lær dit værktøj at kende
  • Gode erfaringer
Rigets Tjeneste – 1983
km 10/83 s. 1-4

Paradiset — et realistisk håb

1 Vi glæder os til det kommende paradis. Vi er sikre på at evigt liv i et jordisk paradis ikke blot er en mulighed, men et realistisk håb. Vi tror på det fordi Jehova har skabt jorden som et perfekt hjem til os. Og han har skabt os netop som vi skal være for at kunne nyde livet i dette jordiske hjem, endda for evigt. — Sl. 115:16.

2 Vi erkender også at det er et realistisk håb fordi vi ser vidnesbyrd om at Riget fungerer og har undersåtter som allerede nu følger dets love. Vi ønsker at alle skal vide hvad Riget kan gøre for dem nu og i det kommende paradis.

Lær dit værktøj at kende

3 Det hidtil bedste redskab vi har fået til at bekendtgøre håbet om Paradiset for andre, er bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Den er et resultat af over 100 års erfaring i at fremholde Bibelens budskab for andre. Den indeholder mange af de gode gamle argumenter, samt mange nye, og den fremholder dem i et sprog der henvender sig direkte til læseren.

4 Næsten ligegyldigt hvilket spørgsmål folk stiller eller hvilken indvending de kommer med, findes der et svar i bogen. Hvis vi lærer bogen godt at kende — ligesom en dygtig håndværker der kender sit værktøj og forstår at bruge det — vil vi hver gang folk spørger om noget, kunne slå ned på den helt rigtige paragraf og læse svaret sammen med den besøgte.

5 ’Jamen det er jo næsten umuligt at kende bogen så godt,’ siger du måske. Hvis du mener det, så hør hvad en kredstilsynsmand her i Danmark har gjort. Han fortæller at han på et stykke papir har lavet en slags register over almindelige spørgsmål og indvendinger han kommer ud for, med angivelse af hvilken paragraf i bogen der indeholder svaret. Med denne seddel liggende bag i bogen kan han nemt finde ud af hvor han skal slå op. Og hver gang han under sit personlige studium af bogen støder på et godt punkt der kan bruges i tjenesten, bliver det føjet til på listen.

6 Alene i det første kapitel er der tre paragraffer der svarer på almindelige indvendinger. Hvis nogle siger at det er umuligt at leve evigt, kan man læse § 4 på side 7. Af og til træffer vi nogle som siger at de er tilfredse med at leve nu, og at dø når tiden kommer. Prøv at få dem til at læse § 9 på side 10, og hør om de ikke er enige med dig. Og hvis nogle siger at forholdene i dag bare forekommer værre fordi vi hører mere om hvad der sker andre steder i verden, kan du læse § 17 på side 15. Det sidste citat i paragraffen viser at problemerne ikke forekommer værre på grund af den bedre kommunikation, men at de simpelt hen er værre som følge af den forbedrede kommunikation. Alle tre paragraffer har en formulering der taler stærkt til den besøgte.

7 Dette er blot nogle få eksempler. Notér dem op på en seddel og byg selv videre. Hør andre forkyndere om hvilke punkter de har fundet, og del dine erfaringer med dem. Så vil både du og de efterhånden blive dygtigere og dygtigere til at bruge „værktøjet“. Som føromtalte kredstilsynsmand siger: „Når bare vi kan få folk til at læse én paragraf sammen med os, er studiet faktisk allerede i gang.“

Gode erfaringer

8 Bogen appellerer til alle aldersgrupper, men måske især til unge. De kan lide den direkte stil den er skrevet i. Kredstilsynsmanden fortæller at han ringede på et sted hvor der boede et kollektiv af unge mennesker. Den der lukkede op var ikke selv interesseret, men sagde at der var en anden i huset der „gerne ville snakke med ham“. Han blev inviteret indenfor, fremholdt bogen, forklarede at den repræsenterede 100 års erfaring i bibelstudium, og foreslog at de alle samledes en aften for at gennemgå et emne fra bogen de kunne blive enige om. Tilbudet blev modtaget.

9 Samme kredstilsynsmands hustru kom indenfor hos en dame som modtog bogen. Det var om onsdagen. Der blev aftalt studium over et kapitel som vakte hendes interesse. Studiet blev holdt om lørdagen. Derefter stillede damen et spørgsmål. Det viste sig at det blev besvaret i et andet kapitel i bogen, og studiet fortsatte den følgende onsdag.

10 Ja, budskabet om evigt liv i et paradis appellerer til mange. Og vi har fået et magtfuldt redskab der sætter os i stand til at fremholde det på en virkningsfuld måde. Lad os ikke forsømme at bruge dette redskab i oktober.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del