Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/85 s. 3
  • Vis de unge ’ære’!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vis de unge ’ære’!
  • Rigets Tjeneste – 1985
Rigets Tjeneste – 1985
km 1/85 s. 3

Vis de unge ’ære’!

1 Paulus skriver: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Rom. 12:10) Det vil sige at vi bør tillægge andre en værdi, regne dem for betydningsfulde. Det kan gøres på mange måder; blandt andet ved at lade andre have en andel i de opgaver der er i menigheden. De ældste, menighedstjenerne og pionererne kan ’vise de unge ære’ ved at inddrage dem i menighedens virksomhed.

2 Tjenesteudvalget vil regelmæssigt overveje om alle unge får hjælp i forbindelse med studium og tjeneste på arbejdsmarken. Får vi gavn af de unges iver og gode evner i demonstrationer på tjenestemødet? Har alle unge mænd, ja selv drenge der er forkyndere, en større eller mindre opgave i forbindelse med de praktiske ting der skal gøres? (Assistere ved højttalersystemet, bogbord, bladbord, optælling, rengøring, tidtagning, osv.) De unge yder derved en værdifuld hjælp.

3 De der Præsiderer ved møderne har et særligt ansvar for at inddrage alle i drøftelsen. Det vil dog ikke være rigtigt at indarbejde faste programpunkter udover det ’trællen’ har fastlagt, men alle der præsiderer ved et møde (vagttårnsstudiet, skolen og menighedsbogstudiet) må være særlige opmærksomme på at tilpasse behandlingen af stoffet, således at alle får en andel i drøftelsen. Illustrationerne er velegnede til at engagere børnene.

4 De der leder et møde vil arbejde målbevidst på at få alle, også de unge, til at deltage. I nogle menigheder har man i perioder haft læseklasser, og det har hjulpet både drenge og piger i gang med at deltage tidligt i den teokratisk skole. Personlige samtaler har opmuntret mange unge til at være med. I begyndelsen har studielederen haft en aftale med de unge om at svare, men senere er svarene kommet mere og mere spontant.

5 Menighedstjenerne kan være særlig opmærksomme på at udnytte de unges energi og villighed. Kan du „udstykke“ din opgave så en ung oplæres og gør gavn. I samarbejde med de ældste kan flere måske inddrages. Tag tid til en grundig oplæring og giv ros for indstilling og fremskridt når det er fortjent.

6 Pionererne har en særlig mulighed for at hjælpe børn og unge. Mange menigheder tilskriver pionererne ’æren’ for at deres unge udvikler de rette egenskaber og sætter sig åndelige mål. Nogle pionerer har faste tidspunkter hvor de samarbejder med børn og unge. Pionerer der tager sig tid til en målbevidst oplæring af dem de samarbejder med, har opnået gode resultater.

7 Den bedste beskyttelse mod verdens fordærv, er at have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“, og dét hvad enten vi er unge eller gamle. Rigets arbejde har fremgang, og der er et stort behov for flere forkyndere, pionerer og tjenere i menighederne. Det er derfor vigtigt at vi oplærer vore børn og unge, så de sammen med os kan „prise [Jehovas] navn“. — 1 Kor. 15:58; Sl. 148:11-13.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del