1. (a) Hvordan gik det til at Israels rige efterhånden forfaldt? (b) Hvorfor kan Første Kongebog alligevel kaldes inspireret og gavnlig?

VED Davids erobringer var Israels område blevet udvidet så det strakte sig fra Eufratfloden i nord til Ægyptens flod i syd, det område som Gud havde lovet Israel. (2 Sam. 8:3; 1 Kong. 4:21) Da David var død og hans søn Salomon overtog regeringen i hans sted var Juda og Israel talrige, „så talrige som sandskornene der er ved havet. De spiste og drak og frydede sig“. (1 Kong. 4:20) Salomon regerede med stor visdom, en visdom der langt overgik oldtidens grækeres. Han byggede et pragtfuldt tempel til Jehova. Imidlertid faldt selv Salomon fra og begyndte at dyrke falske guder. Ved hans død blev riget delt i to, og en række onde konger i Israel og Juda bragte ødelæggelse og elendighed over folket, nøjagtig som Samuel havde forudsagt. (1 Sam. 8:10-18) Af de fjorten konger der regerede i Juda og i Israel efter Salomons død og hvis historie Første Kongebog skildrer i hovedtræk, var der kun to for hvem det lykkedes at gøre hvad der var ret i Jehovas øjne. Er denne beretning da inspireret og gavnlig? Ja, det er den, hvilket vi kan se af de formaninger, profetier og forbilleder den indeholder, og af den måde hvorpå den omtaler Riget, Bibelens mest fremtrædende tema.

2. Hvordan gik det til at Første og Anden Kongebog blev delt i to, og hvordan blev de udarbejdet og nedskrevet?

² Kongebøgerne var oprindelig én rulle eller ét bind og blev på hebraisk kaldt Melakhīmʹ (konger). Oversætterne af Septuaginta kaldte den Basileiʹōn, „Kongerigernes [Bog]“, og var de første der delte den i to ruller, hvilket skete af praktiske grunde. De to ruller blev senere kaldt Tredje og Fjerde Kongebog, og denne benævnelse findes i de katolske bibeloversættelser den dag i dag. Nu er de dog almindeligvis kendt som Første og Anden Kongebog. De adskiller sig fra Første og Anden Samuelsbog ved at henvise til tidligere beretninger som kildemateriale. Den der har skrevet Kongebøgerne henviser femten gange til „bogen med Judas kongers historie“, atten gange til „bogen med Israels kongers historie“ og desuden til „bogen med Salomons historie“. (1 Kong. 15:7; 14:19; 11:41) Skønt disse gamle beretninger helt er gået tabt, findes den inspirerede og gavnlige beretning som er udarbejdet på grundlag af dem, stadig — i form af Første og Anden Kongebog.

3. (a) Hvem skrev uden tvivl Kongebøgerne? Begrund dit svar. (b) Hvornår var nedskrivningen afsluttet, og hvilken periode omspænder Første Kongebog?

³ Hvem har skrevet Kongebøgerne? Den omstændighed at der i disse to bøger lægges særlig vægt på profeternes virksomhed, navnlig Elias’ og Elisas, tyder på at de er skrevet af en af Jehovas profeter. Hvad sprog, stil og opbygning angår er der en vis lighed med Jeremias’ bog, hvilket kunne tyde på at Jeremias har skrevet dem. Mange hebraiske ord og udtryk forekommer kun i Kongebøgerne og i Jeremias’ Bog og ikke i nogen anden bog i Bibelen. Men hvis Jeremias har skrevet Kongebøgerne, hvorfor er han så ikke nævnt i dem? Det var ikke nødvendigt, for hans virksomhed var allerede blevet omtalt i den bog der bærer hans navn. Desuden blev Kongebøgerne skrevet for at ophøje Jehova og tilbedelsen af ham, og ikke for at øge Jeremias’ berømmelse. Kongebøgerne og Jeremias’ Bog supplerer for en stor del hinanden, idet den ene nævner hvad den anden udelader. Desuden findes der parallelle beretninger, som for eksempel Anden Kongebog 24:18–25:30 og Jeremias 39:1-10; 40:7–41:10; 52:1-34. Den jødiske tradition bekræfter at Jeremias har nedskrevet de to Kongebøger. Uden tvivl begyndte han at udarbejde begge bøgerne i Jerusalem, og den anden bog blev tilsyneladende fuldført i Ægypten omkring 580 f.v.t., eftersom han i afslutningen af sin beretning hentyder til begivenheder der indtraf i det år. (2 Kong. 25:27) Første Kongebog påbegynder Israels historie hvor Anden Samuelsbog slutter, og fører den videre til 911 f.v.t., det år Josafat døde. — 1 Kong. 22:50.

4. Hvordan bekræftes Første Kongebog af den verdslige historie og arkæologien?

⁴ Første Kongebog har med rette en plads i De Hellige Skrifters kanon og godkendes af alle autoriteter. Desuden er flere begivenheder i Første Kongebog blevet bekræftet af den ægyptiske og assyriske historie. Arkæologien støtter ligeledes mange af bogens udtalelser. I Første Kongebog 7:45, 46 læser vi for eksempel at Hiram støbte kobberredskaberne til Salomons tempel „i Jordan-egnen, mellem Sukkot og Zaretan“. Arkæologer der har foretaget udgravninger i området hvor det gamle Sukkot lå, har afdækket vidnesbyrd om en kobberindustri dér.a En indskrift på en tempelmur i Karnak (oldtidens Theben) omtaler desuden ægypterkongen Sjosjenks (Sjisjaks) invasion af Juda, som nævnes i Første Kongebog 14:25, 26.b

5. Hvilket inspireret vidnesbyrd bekræfter Første Kongebogs ægthed?

⁵ Første Kongebogs ægthed bekræftes af udtalelser af andre bibelskribenter og af profetiernes opfyldelse. Jesus omtalte begivenhederne i forbindelse med Elias og enken i Zarepta som historiske kendsgerninger. (Luk. 4:24-26) Om Johannes Døber sagde Jesus: „Han er ’Elias som skal komme’.“ (Matt. 11:13, 14) Her henviste Jesus til profeten Malakias, som også talte om en fremtidig dag: „Se, jeg sender jer profeten Elias før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ (Mal. 4:5) Jesus bekræftede også at Første Kongebog er kanonisk ved at omtale det der siges i bogen om Salomon og om Sydens dronning. — Matt. 6:29; 12:42; jævnfør Første Kongebog 10:1-9.

BOGENS INDHOLD

6. Under hvilke omstændigheder bestiger Salomon tronen, og hvordan befæster han sit kongedømme?

⁶ Salomon bliver konge (1:1–2:46). Beretningen i Første Kongebog begynder med at fortælle at David er gammel og nærmer sig afslutningen på sin 40 år lange regeringstid. Støttet af hærføreren Joab og præsten Ebjatar stifter hans søn Adonija en sammensværgelse for at overtage kongemagten. Profeten Natan underretter David om dette og minder ham indirekte om at han allerede har udset Salomon til at overtage kongeværdigheden. David lader derfor præsten Zadok salve Salomon til konge, skønt de sammensvorne samtidig fejrer Adonijas tronbestigelse. David pålægger Salomon at være stærk, at vise sig som en mand og at vandre på Jehova sin Guds veje, hvorefter David dør og bliver begravet i „Davidsbyen“. (2:10) Senere forviser Salomon Ebjatar og lader urostifterne Adonija og Joab dræbe. Derpå bliver Sjim’i dræbt da han ikke viser respekt for den barmhjertige foranstaltning der var truffet for at redde hans liv. Salomon har nu fået kongedømmet sikkert i hænde.

7. Hvilken bøn af Salomon besvarer Jehova, og hvad resulterer det i for Israel?

⁷ Salomons visdom (3:1–4:34). Salomon knytter forbindelse med Ægypten ved at gifte sig med Faraos datter. Han beder Jehova om et lydigt hjerte så han kan dømme Jehovas folk med den rette skelneevne. Fordi han ikke anmoder om et langt liv eller rigdom lover Jehova at give ham både et víst og forstandigt hjerte og rigdom og ære. Tidligt i sin regeringstid lægger Salomon visdom for dagen da to kvinder træder frem for ham og gør krav på det samme barn. Salomon giver sine mænd denne befaling: „Hug det levende barn i to stykker og giv den ene halvdel til den ene og den anden halvdel til den anden.“ (3:25) Da beder den virkelige moder for barnets liv og siger at den anden kvinde skal have barnet. På den måde finder Salomon ud af hvem der er moder til barnet og hun får sit barn tilbage. På grund af Salomons gudgivne visdom har hele Israel fremgang og lever lykkeligt og trygt. Folk fra mange lande kommer for at høre hans visdom.

8. (a) Hvordan går Salomon i gang med at bygge templet? Beskriv nogle enkeltheder ved dets indretning. (b) Hvad bygger Salomon efter at templet er fuldført?

⁸ Salomons tempel (5:1–10:29). Salomon husker hvad Jehova havde sagt til hans fader David: „Din søn, som jeg vil sætte på din trone i stedet for dig, han skal bygge et hus for mit navn.“ (5:5) Salomon træffer derfor foranstaltninger til dette. Kong Hiram af Tyrus hjælper til ved at sende ceder- og enebærtræ fra Libanon og ved at stille dygtige arbejdere til rådighed. Disse begynder sammen med Salomons udskrevne arbejdere at bygge Jehovas hus i Salomons fjerde regeringsår, i det 480. år efter at israelitterne drog ud af Ægypten. (6:1) Der benyttes hverken hamre, økser eller andet værktøj af jern på byggepladsen, da alle sten færdiggøres og tilpasses i stenbruddet før de bringes til tempelområdet for at blive sat sammen. Hele templets indre bliver først beklædt med ceder på væggene og enebærtræ på gulvet og derefter overtrukket med guld. Af olietræ laves derefter to keruber, hver ti alen (4,5 meter) høj og ti alen fra vingespids til vingespids, og de anbringes i det inderste rum. I templets vægge udskæres også billeder af keruber, foruden palmer og blomsterkranse. Endelig, efter mere end syv års arbejde, er det prægtige tempel færdigt. Salomon fortsætter sit byggeprogram: et hus til sig selv, Libanonskovhuset, Søjlehallen, Tronhallen og et hus til Faraos datter. Han laver også to store kobbersøjler der skal stå ved forhallen til Jehovas hus, det støbte hav til forgården, vogne af kobber, kobberbækkener og redskaber af guld.c

9. Hvad giver Jehova til kende og hvad beder Salomon om da pagtens ark føres ind i templet?

⁹ Nu er tiden inde til at præsterne skal føre Jehovas pagts ark frem og anbringe den i det inderste rum, Det Allerhelligste, under kerubernes vinger. Da præsterne kommer ud ’fylder Jehovas herlighed Jehovas hus’, så præsterne ikke længere kan stå og forrette tjeneste. (8:11) Salomon velsigner Israels menighed og velsigner og priser Jehova. Knælende og med hænderne udbredt mod himmelen erkender han i bøn at himlenes himle ikke kan rumme Jehova, og langt mindre kan det jordiske hus han har bygget. Han beder Jehova høre alle der frygter ham når de beder, vendt mod dette hus, ja, endog udlændingen fra et fjernt land, „for at alle jordens folk kan lære dit navn at kende, så de frygter dig ligesom dit folk Israel“. — 8:43.

10. Med hvilket løfte og hvilken profetisk advarsel besvarer Jehova Salomons bøn?

¹⁰ Under den efterfølgende højtid, der varer fjorten dage, ofrer Salomon 22.000 stykker hornkvæg og 120.000 stykker småkvæg. Jehova fortæller Salomon at han har hørt hans bøn og at han har helliget templet ved at ’knytte sit navn til det til fjerne tider’. Hvis Salomon nu vil vandre med retskaffenhed for Jehovas ansigt skal hans kongedømmes trone bestå. Men hvis Salomon og hans sønner forlader tilbedelsen af Jehova og dyrker andre guder, vil disse ord fra Jehova gå i opfyldelse: „Jeg [vil] udrydde Israel fra den jord som jeg har givet dem; og det hus som jeg har helliget for mit navn, vil jeg kaste bort fra mit ansigt, og Israel skal blive et mundheld og en spotteglose blandt alle folkeslagene. Og dette hus skal blive en ruindynge.“ — 9:3, 7, 8.

11. Hvor stor er Salomons rigdom og visdom?

¹¹ Det har taget Salomon 20 år at fuldføre de to huse, Jehovas hus og kongens hus. Nu går han i gang med at bygge mange byer overalt i sit rige, foruden skibe til brug ved handel med fjerne lande. Dronningen af Saba hører derfor om den store visdom som Jehova har givet Salomon, og hun kommer for at prøve ham med vanskelige spørgsmål. Efter at have hørt ham og set hans folks velstand og lykke, udbryder hun: „Halvdelen er ikke blevet mig fortalt.“ (10:7) Da Jehova fortsat viser Israel kærlighed bliver Salomon „større i rigdom og visdom end alle jordens konger“. — 10:23.

12. (a) I hvilken henseende svigter Salomon, og hvilke spirer til oprør begynder at dukke frem? (b) Hvad profeterer Ahija?

¹² Salomons troløshed og død (11:1-43). I modstrid med Jehovas befaling tager Salomon sig mange hustruer fra andre folkeslag — 700 hustruer og 300 medhustruer. (5 Mos. 17:17) Hans hjerte drages bort til andre guder. Jehova fortæller ham at kongedømmet vil blive revet fra ham, ikke i hans dage men i hans søns dage. Salomons sønner vil imidlertid bevare herredømmet over en del af riget, nemlig én stamme foruden Juda. Gud begynder at oprejse modstandere mod Salomon i de omkringboende folk, og Jeroboam af Efraims stamme rejser sig også imod kongen. Profeten Ahija fortæller Jeroboam at han vil blive konge over ti af Israels stammer, og Jeroboam flygter til Ægypten for at redde sit liv. Salomon dør efter at have regeret i 40 år, og hans søn Rehabeam bliver konge i 997 f.v.t.

13. Hvordan opstår der splittelse i riget da Rehabeam begynder at regere, og hvordan forsøger Jeroboam at befæste sit herredømme?

¹³ Riget bliver delt (12:1–14:20). Jeroboam vender tilbage fra Ægypten og går sammen med folket til Rehabeam og anmoder ham om at lette alle de byrder kong Salomon havde lagt på dem. Rehabeam lytter til de unge mænd i stedet for til Israels ældstes kloge råd, og gør byrderne tungere. Israel gør oprør og gør Jeroboam til konge over de ti nordlige stammer. Rehabeam, der kun har Judas og Benjamins stamme tilbage, samler en hær for at bekæmpe oprørerne, men vender tilbage på Jehovas befaling. Jeroboam udbygger byen Sikem og gør den til hovedstad i sit rige, men føler sig stadig ikke sikker. Han er bange for at folket vil vende tilbage til Jerusalem for at tilbede Jehova og at det vil komme under Rehabeam igen. For at forhindre dette opstiller han to guldkalve, den ene i Dan og den anden i Betel, og udvælger præster til at lede gudsdyrkelsen, ikke fra Levis stamme, men fra det almene folk.d

14. Hvilken profetisk advarsel lyder imod Jeroboams hus, og hvilke ulykker kommer over det?

¹⁴ Mens Jeroboam er ved at ofre på alteret i Betel sender Jehova en profet for at advare ham om at han vil oprejse en konge af Davids slægt ved navn Josias som vil gå kraftigt til værks mod dette alter for falsk tilbedelse. Som et varsel revner alteret i samme øjeblik. Profeten selv bliver senere dræbt af en løve fordi han ikke adlød Jehovas påbud om ikke at spise eller drikke mens han udførte sit hverv. Nu begynder ulykker at hjemsøge Jeroboams hus. En af hans sønner dør som en straf fra Jehova, og Guds profet Ahija forudsiger at hans hus vil blive fuldstændig udryddet på grund af den store synd han har begået ved at opstille falske guder i Israel. Efter at have regeret i 22 år dør Jeroboam, og hans søn Nadab bliver konge i hans sted.

15. Hvilke begivenheder finder sted under de næste tre konger i Juda?

¹⁵ I Juda: Rehabeam, Abijam og Asa (14:21–15:24). I mellemtiden gør Juda under Rehabeam også hvad der er ondt i Jehovas øjne ved at dyrke afguder. Ægyptens konge trænger ind og bortfører mange af tempelskattene. Efter at have regeret i sytten år dør Rehabeam, og hans søn Abijam bliver konge. Han bliver også ved med at synde mod Jehova og dør efter at have regeret i tre år. Hans søn Asa kommer nu på tronen, og i modsætning til de andre tjener han Jehova helhjertet og fjerner de uhumske guder fra landet. Der er til stadighed krig mellem Israel og Juda. Asa får hjælp fra Aram, og Israel bliver tvunget til at trække sig tilbage. Asa regerer i 41 år og efterfølges af sin søn Josafat.

16. Hvilke voldsomme begivenheder indtræffer nu i Israel, og hvorfor?

¹⁶ I Israel: Nadab, Basja, Ela, Zimri, Tibni, Omri og Akab (15:25–16:34). Hvilken samling! Basja snigmyrder Nadab efter at denne har regeret i kun to år, og udrydder derefter hele Jeroboams hus. Som sine forgængere støtter han den falske tilbedelse og fører krig mod Juda. Jehova forudsiger at han vil feje Basjas hus bort ligesom han har gjort det med Jeroboams. Efter at Basja har regeret i 24 år efterfølges han af sin søn Ela, som bliver snigmyrdet to år senere af sin tjener Zimri. Så snart Zimri har overtaget tronen slår han hele Basjas hus ihjel. Da folket hører om dette, gør de hærføreren Omri til konge og drager op imod Tirza, Zimris hovedstad. Da Zimri ser at alt er tabt, brænder han kongens hus ned over sig og dør. Nu forsøger Tibni at regere idet en del af folket slutter sig til ham, men efter nogen tid får Omris tilhængere overtaget og dræber ham.

17. (a) Hvad er der at sige om Omris regeringstid? (b) Hvorfor står det værre til med den sande tilbedelse under Akabs regering end nogen sinde før?

¹⁷ Omri køber Samarias Bjerg og bygger dér byen Samaria. Han vandrer helt i Jeroboams spor og krænker Jehova med afgudsdyrkelse. Ja, han er i virkeligheden værre end alle sine forgængere. Efter at have regeret i tolv år dør han, og hans søn Akab bliver konge. Akab gifter sig med Jesabel, kongen af Zidons datter, og opstiller et alter for Ba’al i Samaria. Han overgår alle sine forgængere i ondskab. Det er på den tid at betelitten Hiel genopbygger byen Jeriko på bekostning af sin førstefødtes og sin yngste søns liv. Den sande tilbedelse er nede i en bølgedal.

18. Med hvilken udtalelse påbegynder Elias sin profetgerning i Israel, og hvordan påpeger han den virkelige grund til Israels vanskeligheder?

¹⁸ Profeten Elias’ virke i Israel (17:1–22:40). Pludselig træder et sendebud fra Jehova frem på skuepladsen. Det er tisjbitten Elias.e Hans første ord til kong Akab er alarmerende: „Så sandt Jehova, Israels Gud, lever, for hvis ansigt jeg står: Der skal ikke komme dug eller regn i disse år uden på mit ord!“ (17:1) Lige så pludseligt trækker Elias sig på Jehovas befaling tilbage til en dal øst for Jordan. Der kommer tørke over Israel, men ravne bringer føde til Elias. Da regnfloden i dalen tørrer ud, sender Jehova sin profet til Zarepta ved Zidon. En enke tager venligt imod ham, og af den grund sørger Jehova på mirakuløs vis for at hendes lille forsyning af mel og olie ikke slipper op, så hun og hendes søn undgår at dø af sult. Senere bliver sønnen syg og dør, men på Elias’ indtrængende bøn bringer Jehova barnet til live igen. I tørkens tredje år sender Jehova så igen Elias til Akab. Akab anklager Elias for at have styrtet Israel i ulykke, men Elias siger frimodigt til Akab: „Dét har du og dit fædrenehus,“ fordi de har fulgt ba’alerne. — 18:18.

19. Hvordan trækkes stridsspørgsmålet op, og hvordan bliver Jehovas overhøjhed bevist?

¹⁹ Elias opfordrer Akab til at samle alle ba’alsprofeterne på Karmels Bjerg. Det vil ikke længere være muligt at halte mellem to standpunkter. Stridsspørgsmålet trækkes op: Jehova kontra Ba’al! I hele folkets påsyn tilbereder de 450 ba’alsprofeter en tyr, lægger den på brændet på alteret og beder om at ild må fare ned og fortære offeret. Fra morgen til middag påkalder de forgæves Ba’al, mens Elias spotter dem. De råber op og flænger sig med dolke og lanser, men får intet svar! Profeten Elias bygger derpå et alter i Jehovas navn, lægger brændet til rette og parterer tyren til offerhandlingen. Han får folket til at hælde vand over offeret og brændet tre gange, og beder så til Jehova: „Svar mig, Jehova, svar mig, så dette folk kan vide at du, Jehova, er den sande Gud.“ Da farer ild ned fra himmelen og fortærer offeret, brændet, alterstenene, støvet og vandet. Da hele folket ser dette, falder de på deres ansigt og råber: „Jehova er den sande Gud! Jehova er den sande Gud!“ (18:37, 39) Død over ba’alsprofeterne! Elias sørger selv for at de bliver dræbt og at ikke en eneste undslipper. Så giver Jehova regn, og tørken i Israel er forbi.

20. (a) Hvordan viser Jehova sig for Elias på Horeb, hvad får Elias befaling til, og hvilken trøst får han? (b) Hvilken synd og forbrydelse begår Akab?

²⁰ Da nyheden om ydmygelsen af Ba’al når Jesabel, søger hun at få Elias dræbt. Af frygt flygter han sammen med sin medhjælper ud i ørkenen, og Jehova leder ham til Horeb. Dér viser Jehova sig for ham — ikke på en iøjnefaldende måde i en vind, et jordskælv eller en ild, men med „en rolig, sagte stemme“. (19:11, 12) Jehova befaler ham at salve Hazael til konge over Aram, Jehu til konge over Israel og Elisa til profet i sit sted. Han trøster Elias med at 7000 i Israel ikke har bøjet sig for Ba’al. Elias begiver sig straks af sted og salver Elisa ved at kaste sin embedsklædning over ham. Akab vinder nu to sejre over aramæerne, men irettesættes af Jehova fordi han slutter pagt med deres konge i stedet for at dræbe ham. Så kommer beretningen om Nabot, hvis vingård Akab begærer. Jesabel får Nabot anklaget af falske vidner og dræbt så Akab kan overtage vingården. Hvilken utilgivelig forbrydelse!

21. (a) Hvilken dom udtaler Elias nu over Akab og hans hus, og over Jesabel? (b) Hvilken profeti opfyldes i forbindelse med Akabs død?

²¹ Elias træder igen frem. Han fortæller Akab at hundene skal slikke hans blod samme sted som Nabot døde, og at hans hus skal blive udslettet lige så fuldstændigt som Jeroboams og Basjas. Hundene vil æde Jesabel på Jizre’els ager. „Ingen overhovedet har været som Akab, der solgte sig selv til at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne, idet hans hustru Jesabel æggede ham.“ (21:25) Da Akab imidlertid ydmyger sig da han hører Elias’ ord, siger Jehova at ulykken ikke skal komme i hans dage men i hans søns dage. Akab slår sig nu sammen med kong Josafat af Juda i kampen mod Aram, og de drager ud til kamp stik imod det råd Jehovas profet Mikaja giver. Akab dør af de sår han får i slaget. Da hans vogn bliver skyllet ved Samarias dam slikker hundene hans blod, nøjagtig som Elias profeterede. Hans søn Ahazja bliver konge over Israel efter ham.

22. Hvad kendetegner Josafats regering i Juda og Ahazjas regering i Israel?

²² Josafat regerer i Juda (22:41-53). Josafat, som fulgte Akab i kampen mod Aram, er trofast over for Jehova ligesom sin fader, Asa, men han fjerner ikke offerhøjene for den falske tilbedelse. Efter at have regeret i 25 år dør han, og hans søn Joram bliver konge. I Israels rige mod nord følger Ahazja i sin faders spor og krænker Jehova ved at dyrke Ba’al.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

23. Hvilken forsikring og opmuntring giver Første Kongebog med hensyn til bøn?

²³ Man kan høste stort udbytte af Guds vejledning i Første Kongebog. Bemærk først og fremmest at bønnens betydning flere gange fremhæves i denne bog. Da Salomon stod over for det vældige ansvar der var forbundet med at være konge i Israel, bad han ydmygt til Jehova sådan som et barn ville bede. Han bad blot om skelneevne og et lydigt hjerte, men foruden visdom i overmål gav Jehova ham også rigdom og ære. (3:7-9, 12-14) Måtte vi i dag være forvissede om at vore ydmyge bønner om visdom og vejledning i Jehovas tjeneste ikke vil forblive ubesvarede! (Jak. 1:5) Måtte vi altid bede inderligt og af hjertet, i dyb værdsættelse af al Jehovas godhed, sådan som Salomon gjorde da templet blev indviet! (1 Kong. 8:22-53) Måtte vore bønner altid bære præg af ubetinget tillid til Jehova, som Elias’ bønner gjorde det da han var udsat for prøvelser og da han stod over for en dæmondyrkende nation! Jehova sørger på vidunderlig måde for dem der søger ham i bøn. — 1 Kong. 17:20-22; 18:36-40; 1 Joh. 5:14.

24. Hvilke advarende eksempler findes i Første Kongebog, og hvad bør især tilsynsmænd mærke sig?

²⁴ De der ikke ydmygede sig for Jehova bør imidlertid stå som advarende eksempler for os. „Gud står de hovmodige imod!“ (1 Pet. 5:5) Der var Adonija, som mente at han kunne komme uden om Jehovas teokratiske udnævnelse (1 Kong. 1:5; 2:24, 25); Sjim’i, som troede at han kunne overskride de grænser der var sat for ham (2:37, 41-46); den aldrende Salomon, hvis ulydighed fremkaldte modstandere fra Jehova (11:9-14, 23-26); og Israels konger, hvis falske religion førte dem i ulykke (13:33, 34; 14:7-11; 16:1-4). Desuden var der den onde og havesyge Jesabel, magten bag Akabs trone, hvis berygtede eksempel blev fremdraget tusind år senere i forbindelse med en advarsel til menigheden i Tyatira: „Dog har jeg det imod dig at du tolererer kvinden Jesabel, som kalder sig profetinde og som lærer og vildleder mine trælle til at begå utugt og spise noget der er ofret til afguder.“ (Åb. 2:20) Tilsynsmændene må holde menigheden ren og fri for enhver Jesabel-indflydelse. — Jævnfør Apostelgerninger 20:28-30.

25. Hvilke profetier i Første Kongebog har fået en bemærkelsesværdig opfyldelse, og hvad kan vi i dag lære af dem?

²⁵ At Jehova har magt til at profetere ses klart af de mange profetier fra Første Kongebog der er blevet opfyldt. For eksempel er der den bemærkelsesværdige profeti om at Josias skulle nedrive Jeroboams alter i Betel. Det gjorde Josias — mere end 300 år efter at det var blevet forudsagt! (1 Kong. 13:1-3; 2 Kong. 23:15) De mest fremtrædende profetier er imidlertid dem vedrørende Jehovas hus, templet der blev bygget af Salomon. Jehova fortalte Salomon at hvis Israel vendte sig til falske guder ville han udrydde Israel, og det hus han havde helliget for sit navn ville han kaste bort fra sit ansigt. (1 Kong. 9:7, 8) I Anden Krønikebog 36:17-21 læser vi om hvor nøjagtigt denne profeti blev opfyldt. Ydermere viste Jesus at det tempel der senere blev bygget på samme sted af Herodes den Store, skulle lide samme skæbne af samme grund. (Luk. 21:6) Denne profeti gik også i opfyldelse. Vi bør huske disse katastrofer og grunden til dem, så vi altid vandrer på den sande Guds veje.

26. Hvilket inspirerende syn af Jehovas tempel og rige giver Første Kongebog os?

²⁶ Dronningen af Saba kom fra sit fjerne land for med egne øjne at se Salomons visdom, hans folks velstand og hans riges herlighed, deriblandt Jehovas prægtige hus. Dog sagde Salomon selv i sin bøn til Jehova: „Himmelen, ja, himlenes himle kan ikke rumme dig; hvor langt mindre da dette hus som jeg har bygget!“ (1 Kong. 8:27; 10:4-9) Men århundreder senere kom Kristus Jesus for at udføre et åndeligt byggearbejde der især havde at gøre med genoprettelsen af den sande tilbedelse ved Jehovas store åndelige tempel. (Hebr. 8:1-5; 9:2-10, 23) Det er denne større Salomon Jehovas løfte gælder: „Jeg [vil] rejse dit kongedømmes trone over Israel evindelig.“ (1 Kong. 9:5; Matt. 1:1, 6, 7, 16; 12:42; Luk. 1:32) Første Kongebog giver os et inspirerende syn af Jehovas åndelige tempels herlighed og af den velstand, glæde og lykke som vil blive alle til del der kommer til at leve under det vise styre som Jehova vil udøve ved Kristus Jesus. Vi får en stadig større forståelse af den sande tilbedelses betydning og en stadig større værdsættelse af Jehovas vidunderlige foranstaltning, hans rige ved afkommet.

[Fodnoter]

Bibelens 12. bog — Anden Kongebog

Skribent: Jeremias

Skrevet i: Jerusalem og Ægypten

Fuldført: 580 f.v.t.

Spænder over: ca. 920-580 f.v.t.

1. Hvilken historisk beretning indeholder Anden Kongebog, og hvad bekræfter den?

ANDEN KONGEBOG fortsætter med at skildre de urolige tilstande i Israels rige og Juda rige. Elisa samlede Elias’ kappe op og blev velsignet med en dobbelt del af Elias’ ånd. Han udførte seksten mirakler mens Elias udførte otte. Han fortsatte med at forkynde et domsbudskab for det frafaldne Israel, hvor kun Jehu en kort tid var nidkær for Jehova. Israels konger sank længere og længere ned i ondskab indtil det nordlige rige til sidst faldt for Assyrien i 740 f.v.t. I Juda rige mod syd holdt nogle få fremtrædende konger, især Josafat, Joasj, Ezekias og Josias, frafaldets flodbølge tilbage for en tid, men til sidst fuldbyrdede Nebukadnezar Jehovas dom ved at brænde Jerusalem og templet af og lægge Judas land øde i 607 f.v.t. Således blev Jehovas profetier opfyldt og hans ord ophøjet!

2. Hvad kan der siges om Anden Kongebogs ægthed og om den der har skrevet den? Hvilken periode omspænder den?

² Eftersom Første og Anden Kongebog oprindelig var én skriftrulle gælder det der allerede er sagt om Første Kongebog med hensyn til hvem der har skrevet den (Jeremias) og beviserne for at bogen er kanonisk og autentisk, også Anden Kongebog. Den blev fuldført omkring 580 f.v.t. og omspænder den periode der begyndte med Ahazja af Israels regering i cirka 920 f.v.t. og endte i det 37. år af Jojakins landflygtighed, 580 f.v.t. — 1:1; 25:27.

3. Hvilke bemærkelsesværdige arkæologiske fund støtter Anden Kongebog?

³ Arkæologiske fund der bekræfter beretningen i Anden Kongebog giver yderligere bevis for at den er ægte. Man kan for eksempel nævne den berømte Mesjastele, hvis inskription giver moabitterkongen Mesjas version af krigen mellem Moab og Israel. (3:4, 5) Man kan også nævne assyreren Salmanassar III’s sorte basaltobelisk, der nu er udstillet på British Museum i London og som nævner kong Jehu af Israel ved navn. Desuden er der assyrerkongen Tiglat-Pileser III’s (Puls) inskriptioner, som omtaler flere af Israels og Judas konger, deriblandt Menahem, Akaz og Peka. — 15:19, 20; 16:5-8.a

4. Hvad viser at Anden Kongebog er en uadskillelig del af Bibelen?

⁴ Den oprigtighed der præger beretningen om fuldbyrdelsen af Jehovas dom over sit eget folk, er et klart bevis for bogens ægthed. Når vi læser beretningen om hvordan først Israels rige og derefter Juda rige blev fuldstændig ødelagt, forstår vi hvilken kraft der lå i Jehovas profetiske dom i Femte Mosebog 28:15–29:28. Ved ødelæggelsen af disse riger „blussede Jehovas vrede op mod det land idet han bragte hele den forbandelse der står skrevet i denne bog, over det“. (5 Mos. 29:27; 2 Kong. 17:18; 25:1, 9-11) Flere begivenheder i Anden Kongebog er belyst andre steder i Bibelen. I Lukas 4:24-27 henviser Jesus først til Elias og enken i Zarepta og derefter til Elisa og Na’aman for at vise hvorfor han selv ikke blev anerkendt som profet i sin hjemegn. Vi ser således at både Første og Anden Kongebog er en uadskillelig del af Bibelen.

BOGENS INDHOLD

5. Hvilken irettesættelse og dom udtaler Elias over Ahazja, og hvorfor?

⁵ Ahazja, konge i Israel (1:1-18). Denne søn af Akab kommer til skade da han falder ned gennem et netværk i sit tagkammer. Han sender bud for at spørge Ba’al-Zebub, Ekrons gud, om han vil komme sig. Elias standser sendebudene og sender dem tilbage til kongen for at de skal irettesætte ham fordi han ikke rådspurgte den sande Gud, og fortælle ham at fordi han ikke gjorde det, skal han visselig dø. Da kongen sender en øverste ud med 50 mand for at pågribe Elias og bringe ham til kongen, nedkalder Elias ild fra himmelen, og den fortærer dem. Det samme sker med en anden øverste og hans 50 mand. En tredje øverste sendes ud med 50 mand, og denne gang skåner Elias deres liv fordi øversten respektfuldt beder om nåde. Elias går med dem til kongen og fortæller igen Ahazja at han skal dø. Kongen dør, nøjagtig som Elias har sagt. Så bliver Joram, Ahazjas broder, konge over Israel, for Ahazja har ingen søn der kan efterfølge ham.

6. Under hvilke omstændigheder bliver Elias skilt fra Elisa, og hvordan viser det sig snart at „Elias’ ånd“ hviler på Elisa?

⁶ Elisa efterfølger Elias (2:1-25). Tiden kommer da Elias skal tages bort. Elisa holder sig nær til ham på hans rejse fra Gilgal til Betel, videre til Jeriko og til sidst over Jordan, hvis vande Elias deler ved at slå på dem med sin embedsklædning. Da Elisa ser en ildvogn med ildheste skille Elias fra ham og tage ham op i et stormvejr, modtager han den lovede dobbelte del af Elias’ ånd. Han viser snart at „Elias’ ånd“ hviler på ham. (2:15) Han samler embedsklædningen op som er faldet af Elias og deler ved hjælp af den atter vandet. Derefter gør han det dårlige vand ved Jeriko sundt. På vejen op til Betel er der nogle smådrenge som begynder at håne ham: „Gå derop, skaldepande! Gå derop, skaldepande!“ (2:23) Elisa påkalder Jehova, og to hunbjørne kommer ud fra skoven og dræber 42 af de uvorne drenge.

7. Af hvilken grund redder Jehova Josafat og Joram?

⁷ Joram, konge i Israel (3:1-27). Denne konge fortsætter med at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne og holder sig til Jeroboams synder. Moabs konge har betalt skat til Israel men gør nu oprør, og Joram får hjælp fra kong Josafat af Juda og Edoms konge til at gå imod Moab. På vej til angrebet kommer deres hære til et vandløst område og er lige ved at bukke under. De tre konger går til Elisa for at han skal spørge Jehova sin Gud til råds. For den trofaste Josafats skyld redder Jehova dem og giver dem sejr over Moab.

8. Hvilke andre mirakler gør Elisa?

⁸ Elisas andre mirakler (4:1–8:15). En enke efter en af profetsønnerne søger hjælp hos Elisa da hendes kreditorer vil gøre hendes to sønner til trælle. Han forøger på mirakuløs vis hendes lille forråd af olie, så hun kan sælge tilstrækkeligt til at betale sin gæld. En kvinde fra Sjunem er klar over at Elisa er den sande Guds profet, og hun og hendes mand indretter et værelse som han kan benytte når han er i Sjunem. På grund af hendes venlighed velsigner Jehova hende med en søn. Nogle år senere bliver barnet sygt og dør. Kvinden opsøger øjeblikkelig Elisa. Han tager med hende hjem, og ved Jehovas kraft vækker han barnet til live. Elisa vender nu tilbage til profetsønnerne i Gilgal og fjerner på mirakuløs vis ’døden i gryden’ ved at gøre nogle giftige agurker spiselige. Derefter bespiser han hundrede mennesker med 20 bygbrød, og der bliver endda noget tilovers. — 4:40, 44.

9. Hvilke mirakler sker der i forbindelse med Na’aman, og med øksehovedet?

⁹ Den aramaiske hærfører Na’aman er spedalsk. En tilfangetagen israelitisk pige fortæller hans kone at der er en profet i Samaria som kan helbrede ham. Na’aman rejser hen til Elisa, men i stedet for selv at tage sig af ham sender Elisa blot bud ud til ham om at han skal gå hen og bade sig syv gange i Jordanfloden. Na’aman bliver fornærmet over denne tilsyneladende mangel på respekt. Er Damaskus’ floder ikke bedre end Israels vande? Men han lader sig overtale til at adlyde Elisa og bliver helbredt. Elisa afslår at modtage en gave som belønning, men senere løber hans tjener Gehazi efter Na’aman og beder om en gave i Elisas navn. Da han vender tilbage og prøver at føre Elisa bag lyset, rammes han af spedalskhed. Endnu et mirakel udføres da Elisa får et øksehoved til at flyde på vandet.

10. Hvordan bliver det vist at Jehovas styrker er overlegne, og hvordan afværger Elisa aramæernes angreb?

¹⁰ Da Elisa advarer Israels konge om at et aramaisk baghold vil dræbe ham, sender Arams konge en kampstyrke til Dotan for at tage Elisa til fange. Da Elisas tjener ser byen omringet af aramaiske styrker bliver han bange. Elisa forsikrer ham: „Vær ikke bange, for der er flere med os end med dem.“ Så beder han Jehova om han vil lade tjeneren se den store styrke som er med Elisa. ’Og se, bjerglandet omkring Elisa er fyldt med heste og stridsvogne af ild.’ (6:16, 17) Da aramæerne angriber, beder profeten igen til Jehova, og aramæerne bliver slået med sjæleblindhed og ført til Israels konge. Elisa siger imidlertid til kongen at han i stedet for at slå dem ihjel skal dække op til et festmåltid for dem og lade dem tage hjem.

11. Hvordan bliver Elisas profetier om aramæerne og Ben-Hadad opfyldt?

¹¹ Senere belejrer kong Ben-Hadad af Aram Samaria, og der bliver stor hungersnød. Israels konge skyder skylden på Elisa, men profeten forudsiger at der vil være overflod af føde dagen efter. Om natten lader Jehova aramæerne høre lyden af en stor kampstyrke, så de flygter og efterlader alle deres forsyninger til israelitterne. Efter nogen tids forløb bliver Ben-Hadad syg. Da han hører at Elisa er kommet til Damaskus sender han Hazael hen til ham for at spørge om han vil komme sig. Elisas svar viser at kongen vil dø og at Hazael vil blive konge i hans sted. Hazael sørger selv for at dette går i opfyldelse ved at dræbe kongen og overtage kongemagten.

12. Hvilken slags konge viser Josafats søn Joram sig at være?

¹² Joram, konge i Juda (8:16-29). I mellemtiden er Josafats søn Joram blevet konge i Juda. Det viser sig at han ikke er bedre end Israels konger, idet han gør hvad der er ondt i Jehovas øjne. Hans hustru er Akabs datter Atalja, hvis broder, der også hedder Joram, regerer i Israel. Ved Joram af Judas død bliver hans søn Ahazja konge i Jerusalem.

13. Hvilket lynfelttog foretager Jehu lige efter sin salvelse?

¹³ Jehu, konge i Israel (9:1–10:36). Elisa sender en af profetsønnerne af sted for at salve Jehu til konge over Israel og overdrage ham det hverv at slå hele Akabs hus ihjel. Jehu spilder ikke tiden. Han drager af sted efter Joram, Israels konge, som er i Jizre’el for at komme til kræfter efter de sår han har fået i krigen med Aram. Vægteren ser en vældig flok mænd nærme sig, og til sidst siger han til kongen: „Måden at køre på ligner Jehus, Nimsjis søns, måde at køre på, for han kører som en vanvittig.“ (9:20) Joram af Israel og Ahazja af Juda forhører sig om Jehus hensigt. Jehu svarer ved at spørge: „Hvordan kan der være fred så længe din moder Jesabels utugt og mange trolddomskunster fortsætter?“ (9:22) Da Joram vender om for at flygte skyder Jehu en pil gennem hans hjerte. Hans lig kastes på Nabots mark som en yderligere gengældelse for det uskyldige blod Akab har udgydt. Bagefter forfølger Jehu og hans mænd Ahazja og hugger ham ned, og han dør ved Megiddo. To konger dør ved Jehus første lynfelttog.

14. Hvordan opfyldes Elias’ profeti om Jesabel?

¹⁴ Nu er det Jesabels tur! Da Jehu i triumf rider ind i Jizre’el viser hun sig sminket og pyntet i sit vindue. Det gør ikke indtryk på Jehu. „Kast hende ned!“ råber han til nogle hoffolk. Hun bliver styrtet ned, og hendes blod sprøjter op på muren og på hestene der tramper på hende. Da de senere vil begrave hende, finder de kun hovedskallen, fødderne og håndfladerne. Dette er en opfyldelse af Elias’ profeti: „På Jizre’els jordlod skal hundene æde Jesabels kød. Og Jesabels lig skal blive som gødning på marken på Jizre’els jordlod.“ — 2 Kong. 9:33, 36, 37; 1 Kong. 21:23.

15. Hvem møder Jehu på vejen til Samaria?

¹⁵ Derefter giver Jehu ordre til at Akabs 70 sønner skal dræbes, og han samler deres hoveder i to bunker ved Jizre’els port. Alle Akabs tilhængere i Jizre’el bliver slået ihjel. Nu videre til Israels hovedstad Samaria! På vejen møder han Ahazjas 42 brødre, der er på vej til Jizre’el uden at vide hvad der er sket. De bliver grebet og dræbt. Men nu finder der et møde sted af en anden slags. Jonadab, Rekabs søn, kommer Jehu i møde. På Jehus spørgsmål: „Er dit hjerte ret indstillet over for mig, som mit hjerte er over for dit?“ svarer Jonadab: „Det er det!“ Jehu tager ham så med sig i vognen, så han med egne øjne kan se hans „nidkærhed for Jehova“. — 2 Kong. 10:15, 16.

16. Hvor grundig er Jehus aktion mod Akabs hus og mod Ba’al?

¹⁶ Da Jehu kommer til Samaria slår han alle dem ihjel der er tilbage af Akabs slægt, i overensstemmelse med Jehovas ord til Elias. (1 Kong. 21:21, 22) Men hvad med den afskyelige ba’alsreligion? Jehu erklærer: „Akab dyrkede Ba’al lidt. Jehu vil dyrke ham meget.“ (2 Kong. 10:18) Han kalder alle ba’alsdyrkerne sammen i Ba’als hus og lader dem iføre sig klædninger så enhver kan se hvem de er, og han forvisser sig om at der ingen tilbedere af Jehova er iblandt dem. Derefter sender han sine mænd ind for at slå dem ihjel til sidste mand. Ba’als hus rives ned og stedet gøres til nødtørftssteder, som stadig findes på Jeremias’ tid. ’Således tilintetgør Jehu Ba’al i Israel.’ — 10:28.

17. I hvilken henseende svigter Jehu, og hvordan begynder Jehova at bringe straf over Israel?

¹⁷ Imidlertid svigter selv den nidkære Jehu. I hvilken henseende? Jo, han fortsætter med at dyrke guldkalvene som Jeroboam havde opstillet i Betel og Dan. Han ’tager ikke vare på at vandre efter Jehovas, Israels Guds, lov af hele sit hjerte’. (10:31) Men fordi han har kæmpet imod Akabs hus, lover Jehova ham at hans efterkommere skal regere over Israel indtil fjerde generation. I hans dage begynder Jehova at skære den østlige del af riget af ved at lade Hazael af Aram drage imod Israel. Efter at have regeret i 28 år dør Jehu og bliver efterfulgt af sin søn Jehoahaz.

18. Hvordan bliver Ataljas sammensværgelse i Juda forpurret, og hvad kan især siges om Joasj’ regering?

¹⁸ Joasj, konge i Juda (11:1–12:21). Enkedronningen Atalja er både i kødelig og åndelig forstand Jesabels datter. Da hun hører at hendes søn Ahazja er død, befaler hun at hele den kongelige familie skal henrettes, hvorefter hun selv overtager magten. Kun Ahazjas lille søn Joasj bliver skjult og undgår at blive dræbt. I Ataljas syvende regeringsår får præsten Jojada Joasj salvet til konge, og Atalja bliver dræbt. Jojada leder folket i tilbedelsen af Jehova, vejleder den unge konge om hans pligter over for Gud og sørger for at Jehovas hus bliver istandsat. Ved hjælp af gaver afværger Joasj et angreb fra Hazael, Arams konge. Efter at have regeret i 40 år i Jerusalem bliver Joasj snigmyrdet af sine tjenere, og hans søn Amazja bliver konge efter ham.

19. (a) Hvilken form for afgudsdyrkelse fortsætter under Jehoahaz og Joasj i Israel? (b) Hvordan afsluttes Elisas tjeneste som Jehovas profet?

¹⁹ Jehoahaz og Joasj, konger i Israel (13:1-25). Jehus søn Jehoahaz fortsætter med at dyrke afguder, og Israel bliver angrebet af Aram og undertrykt, men Jehoahaz bliver ikke afsat. Senere udfrier Jehova israelitterne, men de fortsætter med Jeroboams kalvedyrkelse. Ved Jehoahaz’ død efterfølger hans søn Joasj ham som konge i Israel, mens den anden Joasj regerer i Juda. Joasj af Israel fortsætter med at dyrke sin faders afguder. Ved hans død bliver hans søn Jeroboam konge. Det er under Joasj’ regering at Elisa bliver syg og dør efter at han har udtalt sin sidste profeti om at Joasj vil slå aramæerne tre gange, hvilket også sker. Det sidste mirakel der tilskrives Elisa indtræffer efter hans død, da en død mand bliver kastet ind i Elisas grav og bliver vakt til live og rejser sig op da han kommer i berøring med Elisas knogler.

20. Hvad berettes der om Amazjas regering i Juda?

²⁰ Amazja, konge i Juda (14:1-22). Amazja gør hvad der er ret i Jehovas øjne men undlader at tilintetgøre offerhøjene. Han bliver slået i en krig mod Joasj af Israel. Efter at have regeret i 29 år bliver han dræbt ved en sammensværgelse. Hans søn Azarja bliver konge efter ham.

21. Hvad sker der under Jeroboam II’s regering i Israel?

²¹ Jeroboam II, konge i Israel (14:23-29). Den anden Jeroboam der bliver konge i Israel fortsætter med sin forfaders falske tilbedelse. Han regerer i Samaria i 41 år og det lykkes ham at genvinde Israels tabte områder. Hans søn Zekarja bliver konge efter ham.

22. Hvad berettes der om Azarjas regering i Juda?

²² Azarja (Uzzija), konge i Juda (15:1-7). Azarja regerer i 52 år. Han gør hvad der er ret i Jehovas øjne, men ødelægger ikke offerhøjene. Senere slår Jehova ham med spedalskhed, og hans søn Jotam varetager de kongelige pligter og bliver konge efter Azarjas død.

23. Hvilke onder hjemsøger Israel mens den assyriske trussel vokser?

²³ Zekarja, Sjallum, Menahem, Pekaja og Peka, konger i Israel (15:8-31). I overensstemmelse med Jehovas løfte sidder Jehus efterkommere på Israels trone indtil fjerde generation, Zekarja. (10:30) Han bliver konge i Samaria, men seks måneder senere hugges han ned af en snigmorder. Tronraneren Sjallum er kun ved magten en måned. Afgudsdyrkelse, snigmord og intriger fortsætter med at hjemsøge Israel mens kongerne Menahem, Pekaja og Peka efterfølger hinanden på tronen. Under Pekas regering falder assyrerne ind i landet og erobrer flere områder. Hosjea snigmyrder Peka og bliver Israels sidste konge.

24. Hvordan synder Jotams efterfølger Akaz med hensyn til gudsdyrkelsen?

²⁴ Jotam og Akaz, konger i Juda (15:32–16:20). Jotam tilbeder den sande Gud men fjerner ikke offerhøjene. Hans søn Akaz efterligner kongerne i naboriget Israel ved at gøre hvad der er ondt i Jehovas øjne. Da han bliver angrebet af Israel og Aram, søger han hjælp hos assyrerkongen. Assyrerne kommer ham til undsætning og indtager Damaskus, og Akaz drager derhen for at møde assyrerkongen. Der ser han et alter, får ét magen til opstillet i Jerusalem og begynder at ofre på det i stedet for på kobberalteret i Jehovas tempel. Hans søn Ezekias efterfølger ham som konge i Juda.

25. Hvordan kommer Israel i fangenskab, og hvorfor?

²⁵ Hosjea, Israels sidste konge (17:1-41). Israel kommer nu under Assyriens herredømme. Hosjea gør oprør og søger hjælp hos Ægypten, men i hans niende regeringsår bliver Israel besejret af Assyrien og folket føres i fangenskab. Således ophører Israels tistammerige med at eksistere. Hvorfor? „Fordi Israels sønner havde syndet mod Jehova deres Gud . . . De dyrkede desuden deres uhumske guder, om hvilke Jehova havde sagt til dem: ’I må ikke gøre dette.’ Derfor blev Jehova meget vred på Israel og fjernede dem fra sin nærhed.“ (17:7, 12, 18) Assyrerne lader folk østfra bosætte sig i landet, og de ’frygter Jehova’, skønt de fortsætter med at dyrke deres egne guder. — 17:33.

26, 27. (a) Hvordan gør Ezekias i Juda hvad der er ret i Jehovas øjne? (b) Hvordan besvarer Jehova Ezekias’ bøn om frelse fra assyrerne? (c) Hvilken yderligere opfyldelse får Esajas’ profeti?

²⁶ Ezekias, konge i Juda (18:1–20:21). Ezekias gør hvad der er ret i Jehovas øjne ligesom hans forfader David har gjort. Han udrydder falsk tilbedelse, fjerner offerhøjene og ødelægger endog den kobberslange Moses lavede, fordi folket nu tilbeder den. Assyrerkongen Sankerib trænger ind i Juda og erobrer mange befæstede byer. Ezekias prøver at købe ham bort med en stor tribut, men Sankerib kræver gennem sit sendebud Rabsjake at byen skal overgive sig. Rabsjake kommer hen til Jerusalems mure og spotter Jehova i hele folkets påhør. Profeten Esajas beroliger den trofaste Ezekias ved at udtale et domsbudskab imod Sankerib. „Således har Jehova sagt: Vær ikke bange.“ (19:6) Da Sankerib stadig truer, anråber Ezekias Jehova: „Og nu, Jehova vor Gud, frels os dog fra hans hånd, så alle jordens riger kan vide at du, Jehova, alene er Gud.“ — 19:19.

²⁷ Besvarer Jehova denne uselviske bøn? Først sender han gennem Esajas det budskab at „hærstyrkers Jehovas nidkærhed“ vil slå fjenden tilbage. (19:31) Derpå ihjelslår en engel samme nat 185.000 i assyrernes lejr. Om morgenen ’er de alle døde kroppe’. (19:35) Sankerib har lidt nederlag og vender tilbage til Nineve. Dér svigter hans gud Nisrok ham endnu en gang, for netop mens han tilbeder ham bliver han som en opfyldelse af Esajas’ profeti dræbt af sine egne sønner. — 19:7, 37.

28. Hvad er Ezekias kendt for, men i hvilken henseende synder han?

²⁸ Ezekias bliver dødeligt syg, men Jehova hører igen hans bøn og forlænger hans liv med femten år. Babylons konge sender budbringere med gaver, og Ezekias er så uforsigtig at vise dem alle sine skatte. Esajas forudsiger da at alt hvad der er i hans hus en dag vil blive ført til Babylon. Ezekias dør, berømt for sine store bedrifter og for den tunnel han byggede for at lede Jerusalems vandforsyning ind i byen.

29. Hvilken afgudsdyrkelse indfører Manasse, hvilken ulykke forudsiger Jehova, og hvilken yderligere synd begår Manasse?

²⁹ Manasse, Amon og Josias, konger i Juda (21:1–23:30). Manasse efterfølger sin fader, Ezekias, på tronen. Han regerer i 55 år og gør i stor målestok hvad der er ondt i Jehovas øjne. Han genopbygger offerhøjene til falsk tilbedelse, rejser altre for Ba’al, laver en hellig pæl ligesom Akab gjorde, og indfører afgudsdyrkelse i Jehovas hus. Jehova forudsiger at han vil bringe ulykke over Jerusalem, som han bragte ulykke over Samaria, „som når man tørrer et fad af . . . og vender det om“. Manasse udgyder også uskyldigt blod „i store mængder“. (21:13, 16) Han efterfølges af sin søn Amon, som i to år handler ondt og så bliver dræbt af snigmordere.

30. Hvorfor og hvordan vender Josias sig til Jehova af hele sit hjerte?

³⁰ Folket gør nu Amons søn Josias til konge. Under sin 31 år lange regering forhindrer han for en kort tid at Juda styrer lige mod ødelæggelsen, ved at ’vandre helt i sin forfader Davids spor’. (22:2) Han begynder at istandsætte Jehovas hus, og dér finder ypperstepræsten lovbogen. Den bekræfter at ødelæggelsen vil komme over nationen for dens ulydighed mod Jehova, men Josias bliver forsikret om at den på grund af hans trofasthed ikke skal komme i hans tid. Han renser Jehovas hus og hele landet for dæmondyrkelse og udstrækker sin afgudsudryddende virksomhed til Betel, hvor han ødelægger Jeroboams alter og derved opfylder profetien i Første Kongebog 13:1, 2. Han genindfører fejringen af påsken for Jehova. „Før ham havde der ikke været nogen konge som han, der vendte sig til Jehova af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin virkekraft, i overensstemmelse med hele Mose lov.“ (23:25) Alligevel brænder Jehovas vrede stadig på grund af Manasses overtrædelser. Josias dør i en kamp ved Megiddo mod Ægyptens konge.

31. Hvilken modgang rammes Juda af efter Josias’ død?

³¹ Jehoahaz, Jojakim og Jojakin, konger i Juda (23:31–24:17). Efter at have regeret i tre måneder bliver Josias’ søn Jehoahaz taget til fange af Ægyptens konge, og hans broder Eljakim, hvis navn ændres til Jojakim, bliver sat på tronen. Han følger sine forfædres dårlige eksempel og bliver vasal under Babylons konge, Nebukadnezar, men gør oprør imod ham efter tre års forløb. Efter Jojakims død begynder hans søn Jojakin at regere. Nebukadnezar belejrer Jerusalem, indtager byen og fører skattene i Jehovas hus til Babylon, „sådan som Jehova havde sagt“ ved Esajas. (24:13; 20:17) Jojakin og mange tusind af hans undersåtter føres i landflygtighed til Babylon.

32. Hvilke dramatiske begivenheder fører frem til Jerusalems og landets ødelæggelse?

³² Zedekias, Judas sidste konge (24:18–25:30). Nebukadnezar gør Mattanja, Jojakins farbroder, til konge og ændrer hans navn til Zedekias. Han regerer i elleve år i Jerusalem og gør ligesom sine forgængere hvad der er ondt i Jehovas øjne. Han gør oprør mod Babylon, og i Zedekias’ niende regeringsår kommer Nebukadnezar derfor med hele sin hær imod Jerusalem og bygger en belejringsmur rundt om byen. Efter atten måneders forløb er hungersnøden i byen streng. Så gennembrydes muren, og Zedekias bliver taget til fange da han forsøger at flygte. Hans sønner bliver dræbt for øjnene af ham, og derefter blindes han. Den følgende måned afbrændes alle de vigtigste huse i byen, deriblandt Jehovas hus og kongens hus, og bymurene bliver brudt ned. Flertallet af de overlevende føres som fanger til Babylon. Gedalja udnævnes til landshøvding over de få fattige som bliver tilbage i Judas land. Han bliver imidlertid snigmyrdet, og folket flygter til Ægypten. Fra den syvende måned i 607 f.v.t. ligger landet således fuldstændig øde. De afsluttende ord i Anden Kongebog beretter om den gunst Babylons konge viser Jojakin i det 37. år af hans fangenskab.

HVORFOR DEN ER GAVNLIG

33. Hvilke gode eksempler til efterfølgelse får vi i Anden Kongebog?

³³ Selv om Anden Kongebog beretter om Israels riges og Juda riges skæbnesvangre fald, indeholder den mange eksempler på at Jehova velsigner dem der viser at de nærer kærlighed til ham og hans retfærdige principper. Ligesom enken i Zarepta modtog kvinden fra Sjunem en overvældende velsignelse for den gæstfrihed hun viste Guds profet. (4:8-17, 32-37) At Jehova altid kan tilvejebringe det der er nødvendigt til livets opretholdelse, blev vist da Elisa bespiste hundrede mænd med tyve brød, et mirakel der lignede dem som Jesus senere gjorde. (2 Kong. 4:42-44; Matt. 14:16-21; Mark. 8:1-9) Læg mærke til hvordan Jonadab blev velsignet da han blev indbudt til at køre med i Jehus vogn for at se ba’alsdyrkerne blive udslettet. Og hvorfor blev han velsignet? Fordi han gjorde noget aktivt. Han gik den nidkære Jehu i møde for at hilse på ham. (2 Kong. 10:15, 16) Endelig er Ezekias og Josias udmærkede eksempler ved deres ydmyghed og deres respekt for Jehovas navn og lov. (19:14-19; 22:11-13) Alle disse er eksempler som vi kan efterligne.

34. Hvad lærer Anden Kongebog os om respekt for udnævnte tjenere og om blodskyld?

³⁴ Jehova tåler ingen respektløshed over for sine udnævnte tjenere. Han straffede straks de børn der hånede Elisa som Jehovas profet. (2:23, 24) Jehova viser også respekt for den uskyldiges blod. Hans dom hvilede tungt over Akabs hus, ikke blot på grund af ba’alsdyrkelsen, men også på grund af den blodsudgydelse der ledsagede den. Således blev Jehu salvet for at ’hævne alle Jehovas tjeneres blod på Jesabel’. Da dommen blev eksekveret over Joram, huskede Jehu Jehovas ord om at det skete på grund af „Nabots blod og hans sønners blod“. (9:7, 26) Ligeledes var det Manasses blodskyld der til sidst beseglede dommen over Juda. Manasse øgede sin synd, der bestod i afgudsdyrkelse, ved at ’fylde Jerusalem fra ende til anden’ med blod. Manasse angrede senere sine onde gerninger, men blodskylden var der stadig. (2 Krøn. 33:12, 13) End ikke Josias’ gode regering og hans fjernelse af al afgudsdyrkelse kunne bortviske den blodskyld der hvilede over folket fra Manasses regeringstid. Da Jehova flere år senere begyndte at føre de hære der skulle fuldbyrde hans domme, op imod Jerusalem, erklærede han at han gjorde det fordi Manasse havde „fyldt Jerusalem med uskyldigt blod så Jehova ikke ønskede at tilgive det“. (2 Kong. 21:16; 24:4) Jesus erklærede at Jerusalem i det første århundrede efter vor tidsregning ligeledes skulle gå til grunde fordi dets præster var sønner af dem der udgød profeternes blod, ’så at alt det retfærdige blod der er udgydt på jorden, skulle komme over dem’. (Matt. 23:29-36) Gud advarer verden om at han vil hævne alt det uskyldige blod som er blevet udgydt, og især blodet af dem ’der er blevet slået ihjel på grund af Guds ord’. — Åb. 6:9, 10.

35. (a) Hvordan bekræftes det at Elias, Elisa og Esajas er sande profeter? (b) Hvad siger Peter om det profetiske ord i forbindelse med Elias?

³⁵ Den usvigelige sikkerhed hvormed Jehova fuldbyrder sine profetiske domme, kommer også til udtryk i Anden Kongebog. Vor opmærksomhed henledes på tre fremtrædende profeter, nemlig Elias, Elisa og Esajas. Hver enkelt profets profetier er blevet opfyldt til punkt og prikke. (2 Kong. 9:36, 37; 10:10, 17; 3:14, 18, 24; 13:18, 19, 25; 19:20, 32-36; 20:16, 17; 24:13) At Elias var en sand profet bekræftes også af at apostlene så ham sammen med profeten Moses og den store profet, Jesus Kristus, ved forvandlingen på bjerget. (Matt. 17:1-5) Om denne storslåede begivenhed sagde Peter: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ — 2 Pet. 1:19.

36. Hvorfor viste Jehova sit folk barmhjertighed, og hvordan styrkes vor tillid til Afkommets rige?

³⁶ De begivenheder der er omtalt i Anden Kongebog viser tydeligt at Jehovas dom over alle afgudsdyrkere og alle der forsætligt udgyder uskyldigt blod, er udslettelse. Dog viste Jehova sit folk gunst og barmhjertighed „på grund af sin pagt med Abraham, Isak og Jakob“. (2 Kong. 13:23) Han bevarede det „for sin tjener Davids skyld“. (8:19) Han vil vise en lignende barmhjertighed mod dem der i dag vender sig til ham. Efterhånden som vi gennemgår den bibelske beretning og dens løfter kan vi med stadig større tillid se frem til Riget, som er overdraget „Davids søn“, det lovede afkom Jesus Kristus, og som for evigt vil gøre ende på al blodsudgydelse og ondskab. — Matt. 1:1; Es. 2:4; Sl. 145:20.