Forældre — hvordan kan I ’opbygge’ hjemmet?
„Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det.“ — Ordsprogene 24:3.
1. Nævn en betingelse for at en familie kan være stærk.
VED en undersøgelse blev over 550 familierådgivere for nylig spurgt om hvilke særlige kvaliteter de oftest har fundet hos stærke familier. Øverst på listen stod: kommunikation og det at man lytter til hinanden. Undersøgelsens forfatter, Dolores Curran, forklarer hvorfor: „Det er det ’brændstof’ der sætter folk i stand til at vise omsorg og interesse og til at opmuntre og give. Hvis vi ikke lytter opmærksomt og giver af os selv, kan vi ikke lære hinanden at kende. Snarere end familiemedlemmer bliver vi bofæller, der blot tager hinandens behov til efterretning, men intet gør for at dække dem.“ Ja, åben kommunikation er den stærke families livsnerve.
2, 3. (a) Hvilket problem kan forekomme selv i kristne familier? (b) Hvad kan ifølge Ordsprogene 24:3, 4 hjælpe en familie til at blive stærk? (c) Hvilke spørgsmål rejser dette?
2 Det kan få tragiske konsekvenser hvis en families medlemmer ikke står hinanden nær. Et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer i Afrika er blevet spurgt om hvorfor nogle kristne unge ignorerer Bibelens moralnormer. „Den væsentligste årsag til problemet er at forældre ikke lytter til deres børn og ikke kan ræsonnere med dem,“ lød svaret. „Alt for mange forældre har ikke et nært og fortroligt forhold til deres børn.“ Dette er naturligvis kun én — meget væsentlig — side af problemet. Det har endnu større betydning at de unge — og alle andre — viser lydighed og gudhengivenhed. (Romerne 14:12; 1 Timoteus 6:6) Noget man som forældre bør overveje, er ordene i Ordsprogene 24:3, 4: „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det; og ved kundskab fyldes de inderste kamre med alle slags kostbare og fine sager.“
3 Men hvordan kan I forældre ved hjælp af visdom, dømmekraft og kundskab opbygge den nødvendige fortrolighed, især til unge? Hvordan kan I undgå kommunikationskløfter? (Jævnfør Ordsprogene 14:1, 12.) Og fremfor alt: Hvordan kan I hjælpe jeres familie til at holde fast ved den sande tilbedelse? Eftersom mangt og meget lægger beslag på jeres tid og opmærksomhed spekulerer I måske på hvor I skal begynde. Den første egenskab, visdom, kan hjælpe jer til at prioritere.
Prioritér med visdom
4. Hvad bør prioriteres højest i en kristen familie?
4 „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse,“ skrev salmisten. (Salme 111:10) Det er altafgørende at I selv nærer en sund frygt for at mishage Jehova, og at I lader tilbedelsen af ham komme i første række. En moder forklarer hvordan hun og hendes mand har båret sig ad med at opdrage deres to sønner til at tjene Jehova: „Vi fyldte vort liv med sandheden — vi overværede alle stævnerne, vi forberedte os til møderne og deltog i dem, og vi sørgede for at komme ud i forkyndelsen regelmæssigt.“ Hendes mand tilføjer: „Sandheden er ikke blot en del af vort liv, den er hele vort liv. Alt det øvrige kommer i anden række.“ Er det også tilbedelsen af Jehova der prioriteres højest i jeres familie?
5. Hvorfor må kristne forældre være ligevægtige?
5 At samarbejde i forkyndelsen som familie vil knytte jer sammen, men børn har behov for at forældrene også bruger tid og kræfter på dem i andre situationer. I forældre må derfor være ligevægtige når I afgør hvor megen tid I kan bruge i forkyndelsen og på menighedsanliggender, uden at forsømme familiens åndelige, følelsesmæssige og materielle behov. I må „først . . . vise gudhengivenhed over for [jeres] egen husstand“. (1 Timoteus 5:4, 8) For at hjælpe især fædre til at finde balancen mellem familieforpligtelser og tjenesteopgaver gav Vagttårnet for 15. februar 1960 denne tilskyndelse: „Vi [skulle] lægge passende vægt på vor egen families interesser. Jehova Gud forventer bestemt ikke at en ægtemand bruger al sin tid til menighedsvirksomhed, til at hjælpe sine brødre og sin næste med at opnå frelse, men samtidig undlader at tage sig af sin egen husstands frelse. En mand har størst ansvar for sin hustru og sine børn.“
6. Hvilken fare må forældre undgå, og hvordan?
6 Om I varetager dette ansvar på en god måde kan ikke nødvendigvis bedømmes efter hvor lang tid I tilbringer sammen med jeres børn, men snarere efter om I udnytter tiden fuldt ud. Nogle forældre er desværre blevet så opslugt af menighedsanliggender, materielle ting eller udfordringer på arbejdspladsen at deres tanker kredser om dét, selv når de er sammen med deres børn. I mange tilfælde indser de først at de har prioriteret forkert når skaden er sket. „Visdommen ovenfra er . . . rimelig, rede til at adlyde.“ (Jakob 3:17) Denne himmelske visdom kan hjælpe jer til at fordele jeres tid og jeres følelsesmæssige engagement rigtigt, så I adlyder alle Jehovas bud.
„Kæp og retledning giver visdom“
7. Hvordan kan man anvende vejledningen i Ordsprogene 29:15?
7 Hvis I på en venlig måde viser at I holder fast ved de rette principper, vil jeres børn kunne mærke at I har omsorg for dem. Principløshed kan føre til usikkerhed og endda kriminalitet hos unge. „Kæp og retledning giver visdom.“ (Ordsprogene 29:15; 22:15) For at have en god virkning skal ’kæppen og retledningen’ være ledsaget af kærlighed. Tugt som er urimelig eller som gives i et øjebliks ophidselse kan gøre børn modløse. „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21) Ordene „kæp og retledning“ giver rum for en passende straf, men hvis I stiller urimelige krav, er overkritiske eller ydmyger jeres børn, misbruger I denne „kæp“, og I risikerer ikke alene at nedbryde børnenes selvtillid men også den tillid de nærer til jer. Resultatet er at de kan „blive mismodige“.
8. Forklar hvorfor „retledning“ indebærer mere end revselse.
8 Men børn har behov for både „kæp og retledning“. Retledning er ikke blot revselse; at retlede indebærer at man fremlægger nogle kendsgerninger for at overbevise en anden.a Det hebraiske ord for „retledning“ gengives også med ’indvending’. (Salme 38:14) At retlede vil altså sige at fremlægge nogle kendsgerninger på en sådan måde at modparten forstår baggrunden for at man griber ind. Vagttårnsselskabets bøger og blade indeholder meget stof — hvoraf noget specielt er henvendt til børn og unge — der kan hjælpe forældre til at begrunde over for deres børn hvorfor en bestemt handlemåde er forkert ifølge Bibelen. Bruger I dette materiale fuldt ud?
Dømmekraft skaber empati
9. Hvad er dømmekraft, og hvorfor er det en betydningsfuld egenskab?
9 Dømmekraft er også en egenskab der har stor betydning for kommunikationen. Det hebraiske ord stammer fra et rodord der betyder „at skelne“, „at sondre“. Dømmekraft er altså ensbetydende med dyb indsigt, og er derfor beslægtet med forståelse, empati og medfølelse. — 1 Peter 3:8.
10. Vis med et eksempel fra Bibelen hvordan fjendtligheder blev undgået ved at man viste dømmekraft og undersøgte en sag nærmere.
10 I Josua 22:9-34 finder vi en beretning der viser værdien af dømmekraft. Rubens stamme, Gads stamme og Manasses halve stamme, der havde fået tildelt arvelodder øst for Jordanfloden, byggede et vældigt alter på deres jord. De øvrige stammer opfattede dette som en overlagt overtrædelse af Guds lov, og de gjorde sig derfor rede til at tildele en straf for dette frafald. (5 Mosebog 17:8, 9) Før de greb ind sendte de dog en delegation der skulle tale med de tilsyneladende troløse israelitter. (Ordsprogene 13:10) Samtalen viste at de ikke havde bygget alteret for at bringe ofre på det, men „af ængstelse“. De stammer der af Jordanfloden var adskilt fra de andre stammer, var dybt bekymrede for om deres efterkommere skulle blive afskåret fra tilbedelsen af Jehova. Alteret skulle tjene som en konstant påmindelse, ’et vidne’, om at også de tilhørte Guds folk. Denne forklaring vendte op og ned på sagen. Den kastede et helt nyt lys over det der syntes at være en overlagt synd. Dømmekraft hjalp de andre stammer til at indse hvordan det virkelig forholdt sig, ’sinkede vreden’ og skabte forståelse. — Ordsprogene 14:29.
11. Hvordan viste en fader dømmekraft?
11 Forsøger I forældre at vise dømmekraft når der opstår problemer med jeres børn? En søn af et kristent par begyndte at komme hjem fra skole i ’krigshumør’. „Han ville ikke sige hvorfor han var så vred,“ fortæller faderen. „Først troede jeg at han bare var opsætsig, men så lagde jeg mærke til at han blev tavs hver gang jeg stillede spørgsmål om skolen. Nå, vi havde en lang snak, og jeg fandt ud af at han blev drillet af børnene i skolen fordi han var lille af sin alder. Efter at have forsikret ham om at jeg forstod hvor svært det var for ham, gav jeg ham nogle praktiske forslag der kunne hjælpe ham til at klare det.“ Drengens humør blev snart bedre.
12. Hvorfor er teenage-årene vanskelige for de fleste unge, og hvad kan forældrene gøre for at hjælpe?
12 Ville du have været lige så tålmodig som denne fader? Unge, især teenagere, kan nære usikkerhed i forbindelse med skole, udseende, popularitet, kønsdrift og så videre. „Af alle stadier i menneskets udvikling er puberteten det vanskeligste,“ har bladet Adolescence skrevet. „De selvkritiske og uerfarne unge føler sig tilovers i en konkurrencebetonet og ufølsom verden. De kan ikke acceptere ydmygelser og nederlag, men reagerer med stærk vrede og ængstelse.“ Sådanne følelser kan ytre sig gennem de unges opførsel. (Jævnfør Prædikeren 7:7a.) Kun gennem god kommunikation med børnene kan I forældre finde ud af hvad problemet i virkeligheden er og bedømme hvordan I bedst kan yde hjælp.
13. (a) Hvad kan hæmme kommunikationen? (b) Hvorfor bør forældre altid have ordene i Ordsprogene 20:5 for øje? Belys svaret med et eksempel.
13 Mange unge har svært ved at sætte ord på deres følelser. Når jeres søn og datter begynder at åbne sig for jer, må I derfor undgå tankeløse kommentarer der virker som „sværdhug“. Sig ikke: ’Er det virkelig det hele? Jeg troede det var noget vigtigt.’ ’Det der er i vejen med dig er at . . .’ ’Hvordan kunne du gøre det imod mig?’ ’Jamen, hvad forventer du egentlig? Du er jo bare et barn!’ (Ordsprogene 12:18) Somme tider kan det være nødvendigt at stille mange spørgsmål for at få unge til at åbne sig, især hvis det drejer sig om et ømtåleligt problem. „En mand [eller kvinde] med dømmekraft“ vil ihærdigt prøve at få unge til at give udtryk for deres følelser. (Ordsprogene 20:5) Et kristent par lagde mærke til at deres datter undgik at deltage i familiens aktiviteter. De spurgte hende hvorfor, men fik ikke noget svar. De gav dog ikke op. „En dag da jeg sad på hendes sengekant lagde jeg armen om hende og spurgte hende igen om hvad der var i vejen,“ siger moderen. „Grådkvalt fortalte hun mig at hun følte at vi og andre ikke kunne lide at være sammen med hende, og derfor holdt hun sig for sig selv så meget som muligt. Min første indskydelse var at sige: ’Sikke noget pjat!’, men jeg holdt tand for tunge og nøjedes med at lytte til hende.“ Forældrene forsikrede hende om hvor meget de holdt af hende og lagde derefter vægt på at få hende til at føle sig rigtig hjemme i familien. Hun overvandt problemet og tjener nu som en udadvendt heltidsforkynder.
14. Hvorfor er det ikke nok at forældre og børn har et nært og fortroligt forhold til hinanden?
14 Det har stor betydning at familien knyttes nært sammen, og selv nogle familier i verden har opnået dette. Det er imidlertid langt vanskeligere at hjælpe familien til også at være forenet og åndeligsindet og til at holde fast ved tilbedelsen af Jehova. Hvis man ønsker at nå dette mål er det ikke tilstrækkeligt at man har et godt forhold til sine børn.
Læg vægt på kundskab
15. Hvilken form for kundskab er uundværlig, og hvorfor?
15 „Ved kundskab fyldes de inderste kamre med alle slags kostbare og fine sager.“ (Ordsprogene 24:4) Disse kostbare ting er ikke materielle skatte, men omfatter åndelig tryghed, selvopofrende kærlighed, gudsfrygt og tro der kommer af kundskab om Gud. Disse egenskaber giver et rigt familieliv. (Ordsprogene 2:5; 15:16, 17; 1 Peter 1:7) Kundskaben om Gud vil give børnene en indre styrke til at modstå selv de snedigste af Satans metoder, for i Ordsprogene 24:5 siges der: „Den våbenføre mand der er viis, er stærk, og en mand der har kundskab, styrker sin magt.“ Men denne kundskab må indprentes i børnenes hjerter. — 5 Mosebog 6:6, 7; 1 Johannes 2:14.
16. (a) Hvad er af stor betydning for at man kan give sine børn kundskab om Gud? (b) Hvordan kan børnene få størst gavn af studiet?
16 Et af de bedste midler hvormed man kan indprente sine børn Guds ord, er et regelmæssigt familiestudium der opmuntrer dem til at gøre sandheden til deres egen. „Familiestudiet skaber den rette stemning, så børnenes sind bliver modtageligt for vejledning,“ forklarer en fader til fire. Han tilføjer: „Når man retleder børn, har man automatisk et fjendtligt publikum. Hvis man drøfter noget stof på et tidspunkt hvor stemningen er afslappet og positiv, for eksempel ved familiestudiet, har man større chancer for at trænge igennem med vejledningen.“ Men hvis børnene skal have gavn af studiet må man efterligne apostelen Paulus, der skrev: „Jeg længes efter at se jer, så jeg kan give jer del i en eller anden åndelig gave for at I kan styrkes.“ (Romerne 1:11) En gave vil blive særlig værdsat når det er noget modtageren har brug for og som er af værdi for ham. Derfor bør man trække de punkter frem i stoffet som berører barnet personligt.
17. (a) Hvad kan bidrage til at familiestudiet bliver både spændende og belærende? (b) Har du andre forslag?
17 I forældre bør også sikre jer at alle familiens medlemmer ved hvornår studiet holdes og hvad der studeres. Nogle gør brug af visuelle hjælpemidler, for eksempel landkort, for at gøre stoffet mere levende. Andre familier hygger sig med nogle lækkerier enten før eller efter, og benytter tiden efter studiet til at tale om dagens eller ugens problemer. (Se yderligere forslag i rammen.) Hold fremfor alt familiestudiet regelmæssigt! Mange forældre gør meget for at skaffe deres børn mad og husly, men det bør betragtes som endnu vigtigere at give børnene „ordets uforfalskede mælk, for at [de] ved den kan vokse op til frelse“. — 1 Peter 2:2; Johannes 17:3.
18. Hvad kan hjælpe forældrene til at ’opbygge’ familien?
18 Det kræver både tid og dygtighed at opbygge en åndeligt stærk familie. I forældre bør være fast besluttede på at lære at kommunikere godt med jeres børn, så I kan bevare et nært og fortroligt forhold til dem. Lad intet hindre jer i at bruge den nødvendige tid på at styrke jeres familie ved hjælp af visdom, dømmekraft og kundskab. Bed for jeres børn og sammen med dem, idet I ved at det kun er ved Jehovas hjælp at jeres ’byggearbejde’ vil lykkes. — Salme 127:1.
[Fodnote]
a Ifølge The Hebrew and English Lexicon af John Parkhurst stammer ordet for retledning fra et udsagnsord med betydningen ’at vise tydeligt, påpege gennem fakta, . . . at demonstrere, påvise ved hjælp af indlysende og overbevisende grunde eller argumenter’. Old Testament Word Studies af William Wilson gengiver det samme udsagnsord med: „at bevise.“
Husker du disse punkter?
■ Hvordan kan en familie styrkes ved hjælp af visdom, og hvad kan hjælpe børn til at opdyrke denne egenskab?
■ Hvorfor kan dømmekraft fremme en god kommunikation i familien?
■ Hvorfor er det så vigtigt at have kundskab om Gud?
■ Hvordan kan familiestudiet gøres spændende og belærende?
[Ramme på side 24]
Et godt familiestudium
Hvordan bør studiet ledes?
Bevar en afslappet men respektfuld atmosfære. Lad ikke studiet blive for stift og formelt. Stil hjælpespørgsmål og brug illustrationer for at sætte gang i tankerne og inddrage alle i studiet. Husk at forenkle stoffet når det er nødvendigt. Brug helst ikke familiestudiet som en lejlighed til at skænde på børnene. Det vil sikkert være bedre at give de nødvendige irettesættelser under fire øjne.
Hvad kan man studere?
Vælg noget stof der passer til familiens behov. Vær fleksibel. I mange tilfælde kan man forberede sig til studiet af Vagttårnet i menigheden. Måske er der særlige emner der skal drøftes, for eksempel problemer angående skolen, opførsel over for det modsatte køn, aktiviteter uden for skoletiden, sport og umoralske tendenser. Benyt artikler eller bøger der behandler disse problemer. Del eventuelt studietiden op så I kan behandle flere forskellige emner.
Hvornår bør studiet holdes og hvor længe bør det vare?
Dette bør familiens overhoved afgøre efter at have talt med familiens medlemmer om hvornår de har tid, og idet han tager hensyn til deres begrænsninger. Man bør tage børnenes alder og koncentrationsevne i betragtning. Hvis børnene er små vil man måske foretrække at holde flere korte familiestudier i ugens løb. Nogle har valgt at studere lidt umiddelbart efter aftensmåltidet. Det afgørende er ikke studiets længde, men kvaliteten af den tid man tilbringer sammen.
Hvordan kan man være sikker på at man når ind til barnets hjerte?
Tilskynd barnet til at svare med egne ord. Stil spørgsmål for at finde ud af hvordan det inderst inde ser på forskellige ting, men vær taktfuld. Man kunne spørge: „Hvordan ser dine skolekammerater på dette? Synes du at der er noget om det de siger?“ Eller: „Hvordan ville du forklare en klassekammerat hvorfor vi ikke bedriver utugt? Mener du at vores holdning er til gavn for os? Hvorfor?“ Pas på ikke at overreagere på barnets svar. Det skulle gerne føle sig fri til at udtrykke sin ærlige mening. Brug den nødvendige tid på at lade hvert enkelt barn komme til orde, så du sikrer dig at de alle forstår hovedpunkterne.