Betydningen af sang i den sande tilbedelse

KAN du forestille dig en verden uden sang? En verden hvor man aldrig hørte børns glade trallen eller nattergalens dejlige sang? En verden hvor ingen musvitter kvidrede og ingen latterfugle hørtes? Sådan vil det heldigvis aldrig blive. Men tanken om hvor trist det ville være, kan sikkert hjælpe os til at værdsætte en af Guds mange gaver til mennesket: Sangen.

Jehova holder af sang

De fleste mennesker kan lide at synge og at høre andre synge. Det glæder også Jehova når hans skabninger synger lovsange til ham. Prøv at forestille dig hvordan det må have lydt dengang alle englene så Jehovas jordiske skaberværk og råbte af glæde. Eller tænk på hvordan det må have været at stå tryllebundet blandt hyrderne den efterårsnat da Jesus blev født som menneske, og høre en stor skare engle synge: „Ære til Gud i det højeste.“ — Job 38:7; Lukas 2:13, 14.

Gud har blandt andet vist at han holder af sang ved at han lod denne form for lovprisning indgå som en del af den sande tilbedelse i Israel. Senere, i den åbenbaring han gav apostelen Johannes, viste Gud igen hvilken nær forbindelse der er mellem sang og sand tilbedelse. I et profetisk optrin sang et vældigt kor — med 144.000 medlemmer — en vidunderlig ny sang foran Guds trone. — Åbenbaringen 14:3.

Sang i den førkristne tid

Guds majestæt og ærefrygtindgydende gerninger har også inspireret hans tjenere på jorden til at bryde ud i sang. Kan du forestille dig hvordan det må have virket på israelitterne at give udtryk for deres følelser i sang kort tid efter at de var blevet udfriet fra trældommen i Ægypten? Det har uden tvivl bevæget Moses og de andre mandlige israelitter dybt at synge en sejrssang der handlede om hvad Jehova havde gjort ved Farao og hans styrker. Også Mirjam og andre israelitiske kvinder sang begejstret med på denne sejrssang. — 2 Mosebog 15:1-21.

Senere i Israels historie kom den mindeværdige dag da pagtens ark under kong Davids ledelse blev stillet ind i det telt som var blevet rejst til den. Det var en historisk begivenhed! Gribende smuk sang med orkesterledsagelse øgede dagens højtidsstemning. — 1 Krønikebog 16:4-36.

Davids kærlighed til musik og hans dygtighed som harpespiller gav ham endnu større lyst til at synge og spille i forbindelse med den sande tilbedelse. I Salme 33:1, 3 opfordrer han indtrængende dem der tilbeder Jehova til at synge højt for Gud af hele deres hjerte: „Råb af glæde, I retfærdige, over Jehova. . . . spil smukt på strenge med jubelråb.“

Sang i den kristne æra

På de første kristnes tid havde sang også en fremtrædende plads i den sande tilbedelse. Jesus og hans apostle sang sammen efter aftensmåltidet kort tid før Jesus døde. (Markus 14:26) Mens Paulus og Silas var i fængsel, sang de højt så alle kunne høre det. (Apostelgerninger 16:25) Ligesom David holdt apostelen Paulus meget af sang. Det fremgår af at han ofte tilskyndede sine trosfæller til at synge lovsange til Jehova. — Efeserne 5:18, 19; Kolossenserne 3:16.

Også i vore dage har sang en fremtrædende plads i den kristne tilbedelse. I 1905 blev sangbogen Hymns of the Millennial Dawn (Daggry Sange) udgivet. På titelbladet beskrives bogens 333 sange som „en samling af udvalgte salmer, hymner og åndelige sange der kan hjælpe Guds tjenere til at synge og spille i deres hjerte for Herren“.

I 1928 blev der udgivet en revideret sangbog med 337 sange. Den hed Songs of Praise to Jehovah (Lovsange til Jehova), og i forordet stod der: „Disse sange vil blive fundet at være i harmoni med de guddommelige sandheder vi nu forstår.“ Men som årene gik og sandhedens lys blev klarere, viste det sig at nogle af disse sange, for eksempel en der hed „Når jeg ser det dystre kors“, var præget af tanker fra falsk religion. Sangene lagde desuden for meget vægt på den enkelte kristne, og efterhånden som den offentlige forkyndelse var trådt i forgrunden, var der blevet behov for sange som tilskyndede til forkyndelse af den gode nyhed. — Mattæus 24:14; Hebræerne 13:15.

I 1944 udkom Kingdom Service Songbook (Sangbog for Rigets Forkyndere). Den indeholdt 62 sange. Og 22 år senere, i 1966, blev der udgivet endnu en sangbog på engelsk. Den udkom på dansk i 1969 under titlen ’Syng og spil i jeres hjerte for Jehova’, og den indeholdt 119 sange der omhandlede alle områder af den kristnes liv og tjeneste, sange der fremhævede forkyndelsen for andre og lovpriste Jehova Gud og Kristus Jesus.

Siden da er der nu gået næsten tyve år hvori sandhedens lys hele tiden er vokset. (Ordsprogene 4:18) Efterhånden blev der behov for en ny sangbog. Derfor fik vi i 1986 sangbogen Syng Jehovas pris. Den indeholder 225 sange hvis tekster og melodier alle er skrevet af indviede tjenere for Jehova fra alle dele af jorden.

Syng med!

Illustrationen bagest i den nye sangbog tilskynder os til at synge med ved de kristne møder. De oplærte tempelsangere der ses på denne tegning, synger tydeligvis med af hele deres hjerte. — 1 Krønikebog 25:7.

Vi bør også synge med ved vore kristne møder. Vi bør åbne munden og af hjertet synge for Jehova. Det gør vi imidlertid ikke alle sammen. Måske er det stolthed der får os til at gå glip af glæden ved at synge ugenert for Jehova, uanset hvordan vores stemme lyder. Eller vi bekymrer os måske alt for meget om hvad de omkringstående brødre og søstre mener om vores sang. Moses havde et lignende problem — ikke med hensyn til at synge, men med hensyn til at tale. Det svar Jehova gav ham kan måske hjælpe os, hvis vi er blandt dem der nøjes med at synge ganske stille eller slet ikke deltager i sangen fordi vi synes at vi ikke synger så godt. Jehova spurgte Moses: „Hvem har givet mennesket en mund? . . . Er det ikke mig, Jehova?“ (2 Mosebog 4:11) Jehova vil med glæde lytte til os når vi højt lovsynger ham med den sangstemme han har givet os!

Tænk også på at Paulus og Silas sang højt da de sad i fængsel. De var ikke forlegne over at synge, og de havde endda hverken musikledsagelse eller en sangbog at synge efter. Kan du se situationen for dig: „Ved midnat var Paulus og Silas i færd med at bede og at prise Gud med sang; og fangerne hørte på dem.“ (Apostelgerninger 16:25) Havde Paulus og Silas da trænede sangstemmer? Nej, sikkert ikke. Men det spekulerede de ikke på. De sang højt og af hjertet! Hvad spekulerer vi på når vi synger lovsange til Jehova?

Vi kan alle lære at synge bedre

Her kan et godt råd være på sin plads: Gør dit bedste. Det er hvad Jehova forlanger af alle sine tjenere — hverken mere eller mindre. Hvis vi blot gør vort bedste, kan vi forvente at Jehova vil velsigne vore anstrengelser, og til vor glæde — og somme tider til vor overraskelse — vil vi sandsynligvis blive dygtigere.a

Her er nogle praktiske forslag der måske kan hjælpe dig til at lære at synge bedre: Lyt tit til de nye sange. Spil dem på bånd når du har mulighed for det. Nogle har fundet det lærerigt og dejligt at synge sangene i familien eller ved små sammenkomster med brødre og søstre. Ved menighedens møder er det desuden vigtigt at musikledsagelsen er høj nok til at alle kan høre den. Det gør det lettere for brødrene og søstrene at følge melodien, og det giver dem mod til at synge højere. Den broder der nævner hvilken sang menigheden skal synge, bør ikke blot nævne nummeret, men også sangens tema. Måske kan han også gøre opmærksom på hvorfor dette tema er aktuelt.

I forældre, tilskynder I jeres børn til at synge Rigets sange begejstret og af hjertet? Mange familier der har opmuntret deres børn til at synge af hjertet og tænke over ordene, har lagt mærke til at dette har hjulpet børnene til at vokse åndeligt.

Fordelene er mange

Der er mange fordele ved at synge højt og af hjertet. Vort eget engagement i den offentlige tilbedelse vil blive stærkere. De der står i nærheden af os opmuntres til at synge højere når de hører at vi synger med uden forlegenhed. Ja, hele menigheden vil få gavn af det, for efterhånden vil alle begynde at synge højere!

At vi alle synger begejstret med er desuden et godt vidnesbyrd for dem der overværer vore møder for første gang. Vor sang vil også gøre indtryk på dem der er naboer til rigssalen og dem der tilfældigt går forbi, ligesom Paulus’ og Silas’ sang gjorde indtryk på de andre fanger. Dette har endda givet nogle lyst til at undersøge sandheden nærmere.

Men det vigtigste er dog at vor sang bringer lovprisning til Jehova, ham der er ophav til al musik og sang og som mere end nogen anden fortjener at blive lovprist i sang.

[Fodnote]