Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/88 s. 3
  • Erfar værdien af ’Ræsonnerebogen’

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Erfar værdien af ’Ræsonnerebogen’
  • Rigets Tjeneste – 1988
  • Lignende materiale
  • Gør du brug af ’Ræsonnerebogen’?
    Rigets Tjeneste – 2008
  • Brug Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne i alle grene af tjenesten
    Rigets Tjeneste – 1986
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved hjælp af hovedemnerne i ’Ræsonnerebogen’
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Hvordan vi bliver bedre til at ræsonnere
    Rigets Tjeneste – 2000
Se mere
Rigets Tjeneste – 1988
km 6/88 s. 3

Erfar værdien af ’Ræsonnerebogen’

1 Det er et stort og omfattende arbejde Jehova har befalet sit indviede folk at udføre i disse sidste dage. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Det ville være helt umuligt at gennemføre dette verdensomspændende arbejde uden Jehovas hjælp og støtte. Vi har derfor al mulig grund til at være taknemmelige for englenes hjælp til at forkynde den evigvarende gode nyhed. — Åb. 14:6, 7.

2 Det kræver en bevidst anstrengelse at nå ind til hjertet hos mennesker fra „hver nation og stamme og hvert tungemål“. Men gennem sin jordiske organisation har Jehova sørget for det vi har brug for til at gøre dette. Et af de redskaber vi har fået er ’Ræsonnerebogen’, som indeholder en overflod af oplysninger om 76 emner der kan bruges når vi taler med mennesker med forskellig baggrund og opfattelse.

3 Gennemgangen af ’Ræsonnerebogen’ på den teokratiske skole er en god åndelig og praktisk hjælp. De der har opgaver bør henvise til den og bruge den, og alle der overværer skolen tilskyndes til at følge med i deres egen bog. På den måde vil alle forkyndere lære bogen godt at kende og blive bedre udrustet til at bruge den i forkyndelsen. En del forkyndere har været lidt tilbageholdende med at bruge dette fantastiske redskab, hvilket sikkert skyldes at de ikke er blevet godt nok kendt med den. Ud over den grundige gennemgang på den teokratiske skole vil det at vi får erfaring i at bruge bogen i tjenesten kunne gøre os dygtigere som forkyndere. Mange som har anvendt ’Ræsonnerebogen’ i forkyndelsen har gang på gang erfaret at de dér har en hjælp i rette tid, idet den besvarer utallige af de spørgsmål som folk stiller.

4 På side 439 er der et meget værdifuldt register. Det dækker ikke alle sider af hvert hovedemne, men det giver mange henvisninger som vil være en hjælp når forskellige spørgsmål rejses.

5 For eksempel træffer vi nu og da nogle som sætter spørgsmålstegn ved Bibelens ægthed. Måske mener de at den er upålidelig eller de anfægter Jehovas Vidners lære. Måske stiller de spørgsmål som: „Hvor fik Kain sin kone fra?“ Dette står ikke under „Hovedemner“ foran i bogen, men hvis du ser i registeret under „Kain“, vil du finde en henvisning til side 293, 294 — og her står svaret. Det kan også være at nogen siger at det strider mod Guds kærlighed at tilintetgøre de onde. Hvis du ser under „Kærlighed“ i registeret vil du finde en henvisning til side 138 og 139, hvor der er forslag til hvordan du kan ræsonnere med vedkommende.

6 En anden hjælp findes på side 445, „Skriftsteder der ofte anvendes forkert“. Den besøgte rejser måske et spørgsmål om forståelsen af et skriftsted eller prøver at bruge det som støtte for en forkert opfattelse. Disse henvisninger kan være en god hjælp hvis man møder religiøse mennesker som tror fuldt og fast på treenighedslæren og bruger forskellige skriftsteder for at støtte deres påstande. Hvis nogen argumenterer for at jorden skal brændes op og henviser til Andet Petersbrev 3:7, kan man bruge de gode oplysninger på side 201, 416. Når du i fremtiden bliver bedt om at forklare et skriftsted, så tag din ’Ræsonnerebog’ frem og se om skriftstedet er anført i denne del af bogen.

7 Alle, unge såvel som gamle, kan erfare værdien af denne bog. Det er ikke svært at bruge den, men det kræver øvelse og en bevidst indsats. Sæt dig godt ind i de 41 indledninger der nævnes på side 9-15. Læg også mærke til at der er 47 måder hvorpå man kan imødegå de indvendinger som er anført på side 15-24. Gør du en bevidst indsats for at bruge nogle af dem, især dem der har vist sig effektive i dit distrikt? Bemærk at der i Rigets Tjeneste for eftertiden vil være anført et alternativt samtaleemne som er bygget over en indledning med tilhørende skriftsteder fra det første afsnit i bogen.

8 Vi glæder os alle over det privilegium det er at være med i forkyndelsen i denne endens tid. Jehova har givet os det der skal til for at vi kan udføre vort arbejde effektivt. Lad os fortsætte med at bruge et af vore mest værdifulde redskaber, ’Ræsonnerebogen’.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del