38. På hvilken måde havde Jehova narret Jeremias, og med hvilket resultat?

³⁸ Således afsluttede Jeremias 40 års profetgerning hvor han talte alt hvad Jehova pålagde ham. Han følte at Jehova havde overmandet ham. Jehova havde vist sig stærkere end Jeremias. Hans ord havde virket meget overtalende på ham. (Jer. 20:7, da. aut.) Af den grund lykkedes det Jeremias at holde ud i sin guddommelige tjeneste til den var fuldført. I denne forstand kunne det siges at Jehova havde „narret“ ham. Jehova havde vist sig stærk nok til at overvinde Jeremias’ svaghed. Det var derfor ikke til skade for Jeremias at blive narret.

39, 40. Hvilke ord som Jeremias udtalte efter at Pasjhur havde sluppet ham ud af blokken, genkalder vi os her?

³⁹ Her genkalder vi os Jeremias’ ord efter at Pasjhur, overopsynsmanden i templet, havde sluppet ham ud af blokken:

⁴⁰ „Du har narret mig, Jehova, og jeg lod mig narre. Du har brugt din styrke imod mig [imod det jeg var tilbøjelig til at gøre], og du fik overtaget. Jeg er blevet til latter dagen lang: Enhver gør nar af mig. For når som helst jeg taler, må jeg skrige. Vold og hærgen må jeg råbe om. For Jehovas ord er blevet mig til forsmædelse og hån dagen lang. Og jeg sagde: ’Jeg vil ikke huske ham, og jeg vil ikke mere tale i hans navn.’ Men i mit hjerte blev det som en brændende ild lukket inde i mine knogler; og jeg blev træt af at holde igen, og jeg var ude af stand til at udholde det. For jeg hørte mange tale dårligt om mig. Der var skræk til alle sider. . . . Men Jehova er med mig som en vældig helt. Af den grund vil netop de der forfølger mig snuble og ikke klare sig. De vil blive helt til skamme, for de har ikke haft heldet med sig. Deres ydmygelse der varer til ubestemt tid, glemmes ikke.“ — Jer. 20:7-11, NW.

Er Jesus Gud?

I det fjerde århundrede udformede den katolske kirkes gejstlige treenighedslæren, som går ud på at Faderen og Sønnen er lige og udgør en del af en treenighed. Mange alvorlige bibelstudenter har imidlertid holdt på at Bibelen faktisk ikke støtter denne vidt udbredte lære.

The New International Dictionary of New Testament Theology (1976), bind 2, belyser dette emne. Værket erkender at „nogle få ny-testamentlige skriftsteder afføder spørgsmålet om hvorvidt Guds søn også kaldes Gud“. Men hvordan er det helhedsbillede man får i Det nye Testamente eller De kristne græske Skrifter? Værket siger:

„Jesus Kristus tilriver sig ikke Guds plads. At han er ét med Faderen betyder ikke at de har fuldstændig væsensenhed. Skønt Guds søn i sin førmenneskelige tilværelse var i Guds skikkelse, modstod han fristelsen til at forsøge at blive Guds lige (Fil. 2:6). I sin jordiske tilværelse var han lydig over for Gud, endog til døden på korset (Fil. 2:8). Han er frelsens formidler, ikke dens ophavsmand (2 Kor. 5:19; Kol. 1:20; Hebr. 9:15), Guds lam der bærer verdens synd (Joh. 1:36). Efter at have fuldbragt sit værk på jorden er han blevet oprejst og har taget sæde ved Guds højre hånd (Ef. 1:20; 1 Pet. 3:22) og har fået tildelt den ære at blive omtalt som den himmelske Kyrios, Herre (Fil. 2:9 f.). Men han er stadig ikke gjort til Guds lige. Selv om han er i fuld overensstemmelse med Gud, forbliver han ham underlagt (jfr. 1 Kor. 15:28). Det samme er tilfældet når det gælder hans stilling som evig ypperstepræst i den himmelske helligdom ifølge Hebr. (Hebr. 9:24; 10:12 f.; jfr. Sl. 110:1). Han træder frem for Gud for os (jfr. også Rom. 8:34). Selv om den himmelske menneskesøns udseende i Åb. 1:13 ff. beskrives med træk fra billedet af ’den gamle af dage’ (Gud) i Dan. 7, vil det ikke sige at Kristus er lig med Gud. I Åb. er der altid gjort tydeligt skel mellem Gud og ’Lammet’.“

Det helhedsbillede Bibelen giver, peger med al tydelighed på at Jesus ikke er Gud, sådan som treenighedslæren hævder.