19. (a) Hvordan vil nutidens judæere reagere når de tager et overblik over slagmarken? (b) Hvad blev forbilledligt skildret ved at de ’samledes i Berakadalen’?

¹⁹ „Da så judæerne kom op på varden, hvorfra man ser ud over ørkenen, og vendte blikket mod menneskemængden, se, da lå deres døde kroppe på jorden, ingen var undsluppet.“ Når nutidens „judæere“, sammen med deres medtjenere, tager et overblik over resultaterne af Harmagedonkrigen, vil de lovprise Jehova for denne storslåede sejr. De vil ikke behøve at drage på noget bogstaveligt plyndringstogt, men de vil glæde sig over at forsamles i den symbolske Berakadal (Beraka betyder „velsignelse“). Med glæde vil den ikke-præstelige ’store skare’ træde ind på den rensede jord, under Rigets styre, idet den med ivrig forventning ser hen til det kommende privilegium — at forvandle jorden til en paradisisk have. I tusind år vil den større Josafats, Jesu Kristi, rige have fred, og hans Gud, Jehova, vil give ham ro til alle sider. — 2 Krønikebog 20:24-30.

Unge som ’tænker på deres Skaber’

Hvor mange unge lader åndelige interesser komme forud for andet? I nogle samfund er det måske almindeligt at man tidligt begynder at komme sammen med en af det modsatte køn, gifter sig i en ung alder og får familieforpligtelser eller påbegynder en verdslig karriere på et tidligt tidspunkt. Behøver unge kristne at gøre det samme? Der er meget andet som ugifte kristne der er villige til at bringe personlige ofre, kan glæde sig over når de viser at de ’tænker på deres Skaber’ i deres yngre år. — Prædikeren 12:1.

For eksempel er der Yutaka i Yokohama, Japan, der sammen med sin lillebroder Keisuke studerede sammen med en af Jehovas Vidners pionerforkyndere. Han var dengang ni år gammel. Da der var gået nogle få uger bemærkede deres moder en stor forbedring i de to drenges opførsel; de var begyndt at anvende de kristne principper. Derfor begyndte hun og hendes tre andre børn også at studere. Da faderen så hvor glad hans familie var for det de fik ud af deres bibelstudier, var han den næste der begyndte at studere, og efterhånden blev de alle døbt.

Ti år gammel meldte Yutaka sig som hjælpepioner. Han fortsatte i denne tjeneste i over syv år, fra de lavere klassetrin og helt op gennem gymnasietiden. Han har brugt megen tid i tjenesten om morgenen, hvor han har forkyndt ved den lokale jernbanestation. For ikke at vække resten af familien med et vækkeur, bandt han ofte en snor til sin arm og lod den anden ende af snoren hænge ud ad et vindue. Hans hjælpepionermakker kom forbi og rykkede i snoren på det ønskede tidspunkt. Efter mere end syv år i hjælpepionertjenesten nåede Yutaka i september 1983 sit mål og blev almindelig pioner. I marts 1984 tog han studentereksamen.

I Takatsuki, Japan, går Yasuko i niende klasse. Hun leder syv hjemmebibelstudier hver uge — fem med skolekammerater og to med lærere. Da Rigets Tjeneste i Japan bragte hendes oplevelse, viste hun artiklen til sine lærere og gjorde opmærksom på at nu da beretningen var trykt, måtte de hellere studere flittigt.

De der ’tænker på deres Skaber i ungdommens dage’, enten ved at være pionerer eller ved en anden form for regelmæssig nidkær tjeneste, vil blive genstand for „Faderens kærlighed“, hvilket er langt mere ønskværdigt end noget af det som verden kan tilbyde. For „verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:15-17.