Bevar en positiv indstilling

DET var en tidlig sommermorgen et sted i Mellemøsten. Solen stod allerede højt på himmelen, da en fader modtog en tragisk nyhed. Hans ældste søn på 22 år var i nattens løb blevet dræbt ved en trafikulykke.

Hvordan ville du have reageret på en sådan meddelelse? Fordi familiens enkelte medlemmer var så nært knyttet til hinanden, som det almindeligvis er tilfældet i det mellemste østen, blev forældrene naturligvis ude af sig selv af sorg. Det ville ikke have undret nogen, om de var blevet meget bitre som følge af denne pludselige tragedie. Men til stor forbavselse for deres omgivelser, udviste de lige fra den første dag en positiv indstilling. Til trods for deres store bedrøvelse havde de fuld tillid til at Jehova, til sin fastsatte tid, kunne genoprejse deres søn. De så frem til Guds lovede nye ordning hvor ’døden ikke skal være mere’. (Åbenbaringen 21:4) Selv i dag, flere år efter, taler folk der kender familien om forældrenes positive indstilling og deres efterlignelsesværdige tro.

Hvad vil det sige at have en positiv indstilling? Hvis man er positiv vil man bevare ligevægten uanset omstændighederne. Selv under svære forhold vil man ikke blive forbitret og lade sig dominere af negative tanker. Men hvordan kan det lade sig gøre at bevare en positiv indstilling? For at finde svarene, lad os da overveje nogle bibelske eksempler.

Når menneskefrygt truer

I året 1512 f.v.t., mens Israels folk befandt sig i Parans ørken, sendte Moses 12 spejdere af sted for at undersøge det forjættede land. (4 Mosebog 13:17-20) Alle spejderne var stammeoverhoveder — indflydelsesrige mænd der blev anset for at være gode eksempler. (4 Mosebog 13:1) Men hvor beskæmmende! Da de vendte tilbage efter 40 dage, aflagde ti af spejderne en så ugunstig rapport at israelitterne gjorde oprør imod Jehovas ledelse og ønskede at vende tilbage til Ægypten! „Befolkningen der bor i landet er stærk,“ sagde spejderne. „Vi kan ikke drage op mod befolkningen.“ — 4 Mosebog 13:28, 31.

Hvilken negativ indstilling! Og hvilken kontrast til den positive indstilling de to sidste spejdere, Josua og Kaleb, gav udtryk for: „Det land som vi gik igennem for at udspejde det, er et meget, meget godt land. Hvis Jehova har fundet behag i os, så vil han føre os til dette land og give os det, et land der flyder med mælk og honning.“ (4 Mosebog 14:7, 8; 13:30) Spejderne havde alle set det samme i landet. Men hvor var deres indstilling forskellig! Den negative indstilling de ti spejdere gav udtryk for, smittede af på hele folket, hvorefter de begyndte at klage. Det førte til at alle der var over 20 år døde i ørkenen. Kun Josua og Kaleb fik lov at gå ind i det forjættede land, fordi de havde bevaret en positiv indstilling og stolede på Jehova. (4 Mosebog 14:22-30) Deres eksempel bør opmuntre os til at forblive trofaste og bevare en positiv indstilling når forfølgelse eller modstand rammer os eller tager til i styrke.

I et land hvor Jehovas Vidners virksomhed har været forbudt i mange år, blev en specialpioner sat i fængsel og udsat for en grusom behandling. Han fortæller: „Jo voldsommere betjentene blev, jo nærmere følte jeg mig Jehova. Jeg sang Rigets sange. Jeg genkaldte mig alle de skriftsteder jeg kendte. Jeg gjorde mig klart at selv om Jehova tillod dette, var han i stand til — på et hvilket som helst tidspunkt — at udfri mig. Alt dette hjalp mig til at bevare en positiv indstilling. Ligesom apostlene, følte jeg mig lykkelig over at blive slået for Jehovas navns skyld. Jeg bad hele tiden Jehova om hjælp og styrke. Han kom mig til undsætning så jeg kun mærkede smerten efter det første slag. Jeg benyttede enhver lejlighed til at forkynde for de andre fanger.“

Efter sin løsladelse sagde denne kristne forkynder: „Da vi har viet vort liv til Jehova og lovet at forblive trofaste mod ham, bør vi fortsætte med at tjene ham uanset hvilke vanskeligheder vi udsættes for. Han fortjener vor tilbedelse og fuldstændige hengivenhed.“

Også vi kunne blive udsat for modstand i fremtiden. Lad os derfor være lige så fast besluttede på ikke at nære menneskefrygt. Vi må bevare en positiv indstilling. Så vil vi, ligesom Josua og Kaleb, blive belønnet og høste mange velsignelser.

Når tjenesteprivilegier mistes

Det var Moses der som leder af Israels folk sendte de 12 spejdere af sted. Han havde ført folket ud af Ægypten og forventede uden tvivl at være den der skulle føre dem ind i det forjættede land. Moses gik imidlertid glip af dette privilegium da han i et øjebliks forbitrelse undlod at herliggøre Jehovas navn. (4 Mosebog 20:2-13) Hvordan reagerede Moses efter dette? I en sang han senere komponerede sagde han: „Jehovas navn vil jeg forkynde. . . . Klippen, fuldkomment er hans værk, for alle hans veje er rette.“ (5 Mosebog 32:3, 4) Tænk, hvilken positiv indstilling Moses her giver udtryk for, selv om han havde mistet et betydeligt tjenesteprivilegium!

Det vil være en hjælp for os at huske på Moses hvis vi nogen sinde kommer i en lignende situation. Det kan være at et ældsteråd i en menighed anbefaler at en broder fratages sin opgave som ældste eller menighedstjener, måske fordi han ikke længere lever op til en eller flere af de bibelske kvalifikationer der kræves for at man kan have disse tjenesteprivilegier. Broderen synes måske at han uretmæssigt er blevet frataget sine opgaver. Det kan være at han mister sin ligevægt og forårsager unødvendig uro. Drevet af en negativ indstilling begynder han måske at klage og finde fejl ved andre, ja måske endog at tale nedsættende om dem. Efter nogen tid ophører han muligvis med at overvære møderne og at deltage i forkyndelsen. Det er en meget dårlig tilstand at komme i. Hvor langt bedre vil det ikke være at bevare en positiv indstilling og betragte det der er sket som en retledning eller opdragelse med henblik på at blive en bedre tjener for Jehova. Man kunne udmærket benytte en sådan lejlighed til at studere og meditere over Guds ord, for at genvinde de nødvendige kvalifikationer så man kan tjene Jehova fuldt ud. Mange som har fulgt denne fremgangsmåde er senere blevet velsignet med endnu større tjenesteprivilegier. — Hebræerne 12:11.

Når uventede forandringer indtræffer

Livet kan rumme uventede forandringer. Sådanne forandringer kan forårsage at nogle bliver skuffede og udvikler en negativ indstilling. Hvordan reagerede du sidste gang noget ikke gik sådan som du havde håbet? Selv mindre hændelser kan gøre os modløse, hvis vi lader os gå på af dem. Men glem aldrig: En positiv indstilling vil hjælpe dig til at klare den nye situation bedre.

Moabitterinden Rut er et godt eksempel i denne forbindelse. Efter at hun var blevet enke i en ung alder vendte hun tilbage til Israel sammen med sin svigermoder, No’omi, da hungersnøden dér aftog. Selv om hun ikke havde en mand der kunne sørge for hende, bevarede hun alligevel en positiv indstilling. Med godt humør gik hun ud på marken for at sanke aks efter høstfolkene, sådan at hun og hendes svigermoder kunne få noget at spise. Det hårde arbejde tog ikke modet fra hende. Hun udviklede ikke en negativ indstilling og begræd ikke at hun havde mistet sin mand og at hun var langt væk fra sin familie og sine venner. Og som beretningen viser velsignede Jehova hende rigt for den gode vej hun fulgte. — Rut 4:13-17.

Hvordan man bevarer en positiv indstilling

For nogle kan det være svært at bevare en positiv indstilling. Dagliglivets bekymringer, især i disse vanskelige tider, kan nok fratage en og anden glæden — navnlig hvis nagende problemer varer ved. Men selv under ugunstige omstændigheder kan man bevare en positiv indstilling. Det har mange gjort under selv de vanskeligste forhold. Hvordan kan vi gøre det samme?

Undlad at dvæle ved det negative. Selv under svære vanskeligheder kan man finde positive aspekter. Apostlene blev ofte forfulgt eller fængslet, men de var alligevel glade for at kunne herliggøre Jehova. (Apostelgerninger 13:50-52; 14:19-22; 16:22-25) Vi kan meditere over hvad apostlene og andre trofaste tjenere for Jehova gjorde når de blev udsat for prøvelser og søge at tage ved lære af dem. Hvorfor var de glade og positive? Fordi de havde fuldstændig tillid til og tro på Jehova. De stolede på hans evne til at oprejse og belønne dem. (Åbenbaringen 2:10) På samme måde må vi have håbet om Jehovas retfærdige nye ordning klart for øje. — Jævnfør Hebræerbrevet 12:2.

Vi må også vedblivende være opmærksomme på os selv for at en negativ tankegang ikke skal vinde indpas og slå rod i vore hjerter. Hvis man bliver grebet af modløshed er det meget gavnligt at holde sig nær til Jehova og bede om hans hjælp. (Salme 62:8) Man kan også søge opbyggende hjælp hos de ældste, samt opdyrke en ydmyg og lydig ånd. (Salme 119:69, 70) Det er også godt at sætte sig nogle sunde åndelige mål der er inden for rækkevidde. Alle disse forslag kan hjælpe os til at bevare en positiv indstilling og at have „Guds fred“ som vil ’beskytte vore hjerter og sind’. — Filipperne 4:6, 7.

Sandt nok er det ikke altid let at have en positiv indstilling. Men ved flittigt at anstrenge sig, og med en stærk tro som drivkraft, kan man opdyrke en sådan indstilling. Så uanset hvordan vore omstændigheder måtte være, lad os da altid være besluttede på at bevare et positivt udsyn. Det vil aldrig føre til tab for os, men snarere til mange vidunderlige velsignelser både nu og i fremtiden.

[Illustration på side 23]

Bevar en positiv indstilling, og du vil høste mange belønninger og velsignelser