’Bliv ikke hurtigt bragt fra besindelsen’

„Vi [anmoder] jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse eller ved et mundtligt budskab eller ved et brev, som var det fra os.“ — 2 THESSALONIKER 2:1, 2.

1. Hvilke skønne minder har vi fra dengang vi begyndte at lære sandheden at kende?

SOM kristne har vi uden tvivl skønne minder fra dengang vi begyndte at lære sandheden fra Guds ord at kende. Sandheden forekom os så fornuftig og tilfredsstillende. Ja, vort hjerte svulmede af glæde og værdsættelse da vi lærte om Jehova og hans ophøjede egenskaber, deriblandt hans store kærlighed og barmhjertighed! Vi fyldtes med glæde og begejstring da vi kom i forbindelse med trosfæller som viste sand kristen kærlighed og levede efter Bibelens principper.

2. Hvad kan vi som Jehovas tjenere se frem til, og hvilken åndelig tilstand befinder vi os i?

² Vi var dybt taknemmelige da vi lærte at Jehova snart vil fjerne al smerte og sorg, ja endog døden. (Åbenbaringen 21:3, 4) Tænk at kunne leve evigt i et jordisk paradis, i fuldkommen sundhed og lykke! Det var næsten alt for godt til at være sandt. Men det var sandt. Det stod i Guds eget ord. Hvor var det betagende! Vi følte det uden tvivl ligesom disciplene gjorde da Jesus viste sig for dem efter sin opstandelse, og hvor de sagde til hinanden: „Brændte vore hjerter ikke da han talte til os på vejen, mens han åbnede Skrifterne helt for os?“ (Lukas 24:32) Ja, da vi lærte sandheden at kende og indviede vort liv til Jehova, kom vi ind i et åndeligt paradis. Hvilken velsignelse!

3. Hvordan forsøger Djævelen og andre modstandere at berøve os de goder vi har i Jehovas åndelige paradis?

³ Men lad os aldrig regne dét at være i Jehovas åndelige paradis for en selvfølge. Vi er kommet ind i dette paradis fordi vi selv har villet det, og vi kan lige så let komme ud af det igen (eller blive vist ud af det) hvis vi bliver vantro eller med vilje overtræder Jehovas retfærdige love. Det vil selvfølgelig ikke ske hvis vi bevarer vor „første kærlighed“, hvis vi bliver ved med at værdsætte alle de foranstaltninger hvorved Jehova holder os åndeligt stærke. (Åbenbaringen 2:4) Men Djævelen og andre modstandere af den sande tilbedelse er mestre i at bedrage. Vi må aldrig glemme at de hele tiden er ude efter at bryde vor uangribelighed hvis de kan. Deres propaganda tager sigte på at svække vor tro, at kølne vor kærlighed til Gud, at så tvivl i vort sind — ja, at få det åndelige paradis til at virke som om det slet ikke er noget paradis.

4. Hvad kan der ske hvis vi bliver svage i troen og begynder at nære alvorlig tvivl?

⁴ Sagt med et ordsprog kunne vi nå dertil at vi ikke kunne se skoven for bare træer, ja, dertil at vi måske slet ikke kunne se det åndelige paradis fordi vi stirrede os blinde på de ufuldkomne træer, eller mennesker, der i øjeblikket er i det. Den glæde og begejstring vi følte da vi lærte sandheden at kende, den kærlighed vi fik til Gud og vore åndelige brødre, og den nidkærhed vi havde i Jehovas tjeneste, kan efterhånden kølnes. Ja, vi kan efterhånden tabe vort storslåede håb af syne. Hvis man ikke gør noget drastisk for at standse et sådant åndeligt forfald, vil Guds kærlige krav snart forekomme én at sætte unødige grænser. Den sunde åndelige føde der serveres af „den trofaste og kloge træl“, vil forekomme én at være ussel og elendig, og brodersamfundet af Jehovas kærlige tjenere vil forekomme én at være en husstand af fjender. Det eneste der da vil tilfredsstille én, vil være at vende sig mod sine medtrælle og begynde at slå dem med bagvaskelse og halve sandheder. — Mattæus 24:45-51.

5. Hvordan kunne vort tab sammenlignes med det Adam og Eva mistede da de blev drevet ud af Edens paradis?

⁵ Ja, vi kunne ikke alene miste goderne i det åndelige paradis nu, men også, hvad der er mere alvorligt, håbet om evigt liv i det jordiske paradis. Og vi kunne miste det af samme grund som Adam og Eva mistede Edens paradis. De havde alt hvad de behøvede for at være fuldkomment lykkelige, og de kunne have levet evigt. Men uafhængighed — som i virkeligheden var en ny lære — kom til at betyde mere for dem end lydighed mod Jehova og velsignelserne i Eden. Eva blev bedraget. Adam blev ganske vist ikke bedraget; men påvirket af omstændighederne, deriblandt sin hustrus stærke indflydelse, syndede han også. De blev derfor vist ud af Paradiset for at leve et usselt liv udenfor indtil de døde. De mistede udsigten til evigt liv og havde nu kun synd og død at give i arv til deres efterkommere. (1 Mosebog 3:1-7, 14-19, 24; 1 Timoteus 2:14; Romerne 5:12) Hvilken frygtelig pris at betale for deres såkaldte uafhængighed!

6. (a) Hvilken bekymring nærede Paulus for nogle i Korinthermenigheden? (b) Hvordan kommer den samme bekymring til udtryk i det han skrev til menigheden i Thessalonika?

⁶ Apostelen Paulus gav udtryk for denne bekymring: „Jeg er bange for at som slangen forførte Eva med sin underfundighed, vil jeres sind også på en eller anden måde fordærves og vendes bort fra den oprigtighed og renhed som Messias har krav på.“ (2 Korinther 11:3) Paulus fandt det nødvendigt at skrive om nogle fejlagtige lærdomme der verserede på hans tid. I sit andet brev til menigheden i Thessalonika skrev han: „Vi [anmoder] jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse eller ved et mundtligt budskab eller ved et brev, som var det fra os, gående ud på at Jehovas dag er her. Lad ingen forføre jer på nogen måde.“ — 2 Thessaloniker 2:1-3.

Hav intet at gøre med frafaldne

7. (a) Hvilke spørgsmål opstår hvis vi modtager frafaldnes skrifter med posten? (b) Hvorfor er det farligt at være alt for selvsikker når vi skal beskytte os mod frafaldnes påvirkning?

⁷ Hvad vil du gøre hvis du bliver stillet over for frafaldnes synspunkter — underfundige ræsonnementer — som går ud på at det du tror på som et af Jehovas vidner ikke er sandt? Lad os for eksempel sige at du får et brev eller et skrift med posten, åbner det, og med det samme ser at det er fra en frafalden. Vil du af nysgerrighed læse det, bare for at se hvad det er han siger? Du tænker måske endda: ’Det tager jeg ingen skade af; jeg er stærk nok i sandheden. Og desuden, når vi har sandheden har vi ikke noget at frygte. Sandheden skal nok stå prøve.’ Nogle som har tænkt på den måde, har fyldt deres sind med frafaldne tanker og er blevet et bytte for alvorlig tvivl. (Jævnfør Jakob 1:5-8.) Husk derfor advarselen i Første Korintherbrev 10:12: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“

8. Hvilken hjælp har nogle som er blevet overmandet af tvivl, brug for?

⁸ Nogle som har ladet frafaldne så tvivl i deres sind, er med omsorgsfulde brødres kærlige hjælp kommet sig efter en tid med åndelig uro og smerte. Men smerten kunne have været undgået. I Ordsprogene 11:9 siges der: „Med munden ødelægger den frafaldne sin næste, men ved kundskab reddes de retfærdige.“ Judas sagde til sine medkristne: „Der er nogle der tvivler, og dem må I fortsat vise barmhjertighed; frels dem ved at rive dem ud af ilden.“ (Judas 22, 23) Og Paulus rådede tilsynsmanden Timoteus til ’med mildhed at belære dem som ikke var gunstigt stemt, idet Gud måske ville give dem sindsændring, så de kunne få nøjagtig kundskab om sandheden og blive ædru igen og komme ud af Djævelens snare, fanget levende som de var af ham til at gøre hans vilje’. — 2 Timoteus 2:25, 26.

9. Hvordan er det gået dem der har forladt den sande tilbedelse?

⁹ Andre er tragisk nok forsvundet ud i mørket, ja, nogle er endda vendt tilbage til kristenhedens lære. Apostelen Peter skrev om hvor tragisk det var gået nogle som havde vandret i sandheden og som derefter var bøjet af fra vejen. Han sagde: „Det er afgjort at hvis de, efter at være undsluppet verdens besmittelser ved nøjagtig kundskab om Herren og Frelseren Jesus Kristus, igen bliver indviklet i netop disse ting og bliver overvundet, er det sidste blevet værre for dem end det første.“ Peter sagde at de var som hunden der vender tilbage til sit eget bræk og den badede so der igen vælter sig i sølen. — 2 Peter 2:20-22.

10. (a) Hvad siger Jehova om at lytte til frafaldne? (b) Hvad kan dét at læse frafaldnes skrifter sidestilles med?

¹⁰ Hvis andre mennesker siger til os: ’Det skal du ikke læse,’ eller: ’Det skal du ikke høre på,’ kan vi måske føle os fristet til at ignorere det. Men husk at det her er Jehova der i sit ord siger os hvad vi skal gøre. Hvad siger han om frafaldne? „Undgå dem“ (Romerne 16:17, 18), „I skal holde op med at omgås [dem]“ (1 Korinther 5:11), og: „Modtag [dem] ikke i jeres hjem og hils ikke på [dem]“ (2 Johannes 9, 10). Dette er klar og eftertrykkelig vejledning. Hvis man af nysgerrighed læste hvad en frafalden har skrevet, ville det så ikke være det samme som at byde denne fjende af den sande tilbedelse indenfor i sit hjem og sætte sig ned sammen med ham og høre på hans ideer?

11, 12. (a) Hvilken sammenligning drages for at hjælpe os til at forstå at vi ikke kan tillade os at læse frafaldnes skrifter? (b) Hvordan kan dette overføres på Jehovas omsorg for sit folk?

¹¹ Lad os drage en sammenligning. Sæt nu at din teenagesøn fik noget pornografisk litteratur med posten. Hvad ville du så gøre? Hvis han havde lyst til at læse det af nysgerrighed, ville du så sige: ’Ja, det er helt i orden, min dreng, læs du det bare. Det tager du ingen skade af. Vi har altid lært dig at umoralitet er forkert. Desuden er du nødt til at vide hvad der foregår i verden for at kunne se hvor fordærvet den er’? Ville du ræsonnere på den måde? Afgjort ikke! Du ville tværtimod gøre ham opmærksom på farerne ved at læse pornografisk litteratur og forlange at hæfterne blev ødelagt. Hvorfor? Jo, for uanset hvor stærk man er i sandheden, kan man ikke undgå at blive berørt af det hvis man fylder sit sind med de fordærvede tanker der findes i den slags litteratur. Den mindste kim af et uret ønske der sås i hjertets lønkamre kan spire og blive til et fordærvet seksuelt begær. Og resultatet? Jakob siger at når det urette begær har undfanget, føder det synd, og synden fører til død. (Jakob 1:15) Hvorfor sætte en sådan kædereaktion i gang?

¹² Hvis vi ville handle så beslutsomt for at beskytte vore børn mod pornografiens farer, skulle vi da ikke forvente at vor kærlige himmelske Fader på lignende måde vil advare os og beskytte os mod åndelig utugt, herunder frafald? Han siger: Hold jer fra det!

13. Hvad kan vi gøre hvis vi i forkyndelsen træffer nogle som stiller udfordrende spørgsmål på grundlag af det de frafaldne har sagt eller skrevet?

¹³ Men hvad nu hvis vi er ude i forkyndelsen af den gode nyhed og vi træffer en der stiller spørgsmål eller kommer med indvendinger hvis indhold svarer til de tanker modstanderne fremfører? Hvis vedkommende bare vil diskutere, er det som regel bedst at afslutte samtalen og gå videre til næste dør. Hvad så hvis en i oprigtighed stiller spørgsmål om visse påstande som nogle frafaldne er kommet med? Først kan vi da spørge den besøgte hvad det, helt nøjagtigt, er han tænker på. Det er måske kun et eller to punkter. Så bør vi holde os til disse punkter og svare ud fra Bibelen, ud fra Selskabets publikationer, og ud fra det vi ved om emnet. Vi skal ikke mene at vi er nødt til at læse en bog eller en brochure der er fyldt med bagvaskelse og halve sandheder for at kunne gendrive modstandernes falske påstande og læresætninger.

Tillid til Jehova

14. Hvilken kærlig omsorg har vor himmelske Fader for os, og hvorfor kan vi trygt sætte vor lid til ham?

¹⁴ Idet vi fortsætter fremad, styrker vor tro og er travlt optaget i Rigets gerning, kan vi tillidsfuldt stole på Jehova i bevidstheden om at han som vor kærlige himmelske Fader vil os det allerbedste. Han oplærer os og advarer os. Det gør han gennem sit ord og ved hjælp af de klare anvisninger der gives af hans synlige organisation. Hvis man bad en kærlig fader om et brød eller en fisk, ville han aldrig give én en sten eller en slange. Gud vil heller ikke narre os eller svigte os. (Mattæus 7:7-11) Dog vil han heller ikke fuldstændig skærme os mod fristelser eller bedrageriske løgne og djævelsk propaganda. Han siger om sig selv: „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ (Esajas 48:17) Ja, Jehova lærer os hvad der gavner os. Han fortæller os at vi skal holde os fra de frafaldne og deres lære, og det er en beskyttelse for os. Det betyder livet for os.

15. Hvordan advarede apostelen Paulus om at nogle ville forsøge at trække disciplene bort efter sig?

¹⁵ Apostelen Paulus advarede sine kristne medældste: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apostelgerninger 20:30) Hvis vi bliver ved med at lytte til underfundige argumenter og besnærende ræsonnementer, kan det der er fordrejet efterhånden forekomme os at være sandt. Jo længere Eva så på den forbudte frugt og lyttede til Djævelens fordrejede tanker, jo mere blev hun overbevist om at han havde ret. Paulus advarede: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kolossenserne 2:8) Han sagde også at de frafaldne „med glat tale og smiger forfører . . . ufordærvedes hjerter“. (Romerne 16:17, 18; jævnfør Andet Korintherbrev 11:13-15.) Selv om nogle få rives med af deres propaganda behøver vi naturligvis ikke at følge dem. Men vi må hele tiden være på vagt.

16. Hvilke advarsler i Bibelen hjælper os til at modstå Satans forsøg på at bedrage os og lede os bort fra den sande tilbedelse?

¹⁶ Djævelen har ikke ændret taktik siden Eden. Han forsøger stadig at så tvivl med underfundige spørgsmål og at appellere til egoismen. Peter skrev: „Der [vil også] være falske lærere blandt jer. De vil liste ødelæggende sekter ind . . . Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.“ (2 Peter 2:1-3) Det der er falsk er noget der giver sig ud for at være ægte. I Andet Timoteusbrev 2:14-19 understreger Paulus at man må slå sandheden fast ved hjælp af Guds ord, men han advarer samtidig om at man skal undgå frafaldne hvis ’tomme snak krænker det der er helligt’, for, siger han, „deres ord vil brede sig som koldbrand“.

17, 18. (a) Hvordan er frafaldnes lære som koldbrand? (b) Hvordan advarer apostelen Peter os mod dem der vil forsøge at føre os bort fra den sande tilbedelse? (c) Hvilke spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel?

¹⁷ Hvilken rammende sammenligning! Frafaldnes tanker er intet mindre end en åndelig dødstilstand der hastigt breder sig ligesom koldbrand gør. Og eftersom menighedens medlemmer er som ét legeme, er der en fare for at andre bliver smittet. Hvis den der udbreder frafaldnes lærdomme ikke kan helbredes åndeligt ved kærlig men beslutsom anvendelse af Guds ords lægende balsam, kan amputation (udstødelse) af den pågældende være den eneste udvej for at beskytte resten af legemet. (Jævnfør Titus 1:10, 11.) Bliv ikke smittet med dødbringende åndelig koldbrand! Bevar din åndelige sundhed ved at undgå at blive påvirket af frafaldnes tanker. Følg det gode råd i Andet Petersbrev 3:17, 18: „Derfor, I elskede, da I har denne forudviden, så vogt jer at I ikke føres med af lovbrydernes vildfarelse og kommer bort fra jeres eget faste ståsted. Nej, fortsæt med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab.“

¹⁸ Men hvordan kan vi beskytte os mod frafald? Hvordan kan vi hindre at vort hjerte bliver modtageligt for frafaldnes tanker? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

Husker du?

◻ Hvordan kan vi miste goderne i Jehovas åndelige paradis?

◻ Hvordan kan dét at læse frafaldnes skrifter sammenlignes med dét at læse pornografisk litteratur?

◻ Hvad kan vi gøre hvis folk stiller spørgsmål om visse påstande som nogle frafaldne er kommet med?

◻ Hvorfor er frafaldnes lære som koldbrand?

[Illustration på side 12]

Man gør klogt i at ødelægge frafaldnes skrifter

Giv ikke plads for Djævelen!

„Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ — EFESERNE 4:26, 27.

1. Hvordan beskrev Peter Djævelen, men hvilken forsikring gav apostelen om at vi vil blive beskyttet?

ET ONDSKABSFULDT vilddyr lusker omkring. Det har et umætteligt ønske om at opsluge de kristne. Peter advarer: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge. Stå ham imod, faste i troen . . . Men efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud . . . gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ — 1 Peter 5:8-10.

2. (a) Hvilke omstændigheder vil gøre os mere sårbare over for Satans angreb? (b) Hvorfor kan den der falder fra ikke give nogen anden end sig selv skylden for det? (c) Hvilken svaghed åbnede vejen for Djævelen så han kunne indgive i Judas Iskariots hjerte at forråde Jesus?

² Vi kan være forvissede om at Djævelen og hans håndlangere, både dæmoner og mennesker, er rede til at udnytte enhver nagende tvivl, enhver alvorlig personlighedsbrist, enhver forsømmelighed eller efterladenhed med hensyn til at holde sig åndeligt stærk i troen. Men Jehovas ord forsikrer os om at Djævelen ikke vil opsluge os hvis vi tager et fast standpunkt for Gud. (Jakob 4:7) Der er for eksempel ingen der bliver frafalden blot fordi vedkommende ikke kunne undgå det. Der er ingen der er forudbestemt til at fornægte troen. Hjertets motiver spiller ind. Sandt nok sagde Johannes at nogle „udgik fra os, men de var ikke af vor slags“. (1 Johannes 2:19) Men det skete fordi de enten valgte at blive frafaldne eller fordi de kom ind i Jehovas organisation med et dårligt motiv fra begyndelsen. Judas Iskariot havde et godt hjerte da han blev kaldet som en af Jesu tolv apostle, men Djævelen satte ind på hans svaghed — begærlighed. Allerede inden den aften Jesus blev forrådt „havde