Retfærdighed for alle nationer inden længe
„Ret — ret skal du jage efter, for at du kan blive i live og tage det land i besiddelse som Jehova din Gud vil give dig.“ — 5 MOSEBOG 16:20.
1. Hvad var Guds oprindelige hensigt med mennesket, og hvad var den eneste måde mennesket kunne opfylde den på?
JEHOVA GUDS hensigt med at skabe manden og kvinden var at de skulle fylde jorden med fuldkomne skabninger der ville lovprise ham og hver især spille deres rolle i forbindelse med at underlægge sig jorden. (1 Mosebog 1:26-28) Eftersom mennesket var skabt i Guds billede og lighed, var det udstyret med egenskaberne visdom, retfærdighed, kærlighed og magt. Kun ved at lægge disse egenskaber for dagen kunne mennesket opfylde Skaberens hensigt med det.
2. Hvor vigtigt var det for Israels sønner at jage efter retfærdighed?
2 Som omtalt i den foregående artikel gjorde mennesket oprør mod Guds måde at styre på, og blev derfor dømt til døden. På grund af ufuldkommenheden blev det nu umuligt for mennesket at udføre Guds oprindelige hensigt med det. Menneskets manglende evne til at vise fuldkommen retfærdighed har været en væsentlig faktor i denne forbindelse. Det er derfor ikke overraskende at Moses gav Israels sønner følgende påmindelse: „Ret — ret skal du jage efter“! Deres liv og deres mulighed for at tage det forjættede land i besiddelse afhang af i hvor vid udstrækning de jagede efter retfærdighed. — 5 Mosebog 16:20.
En skygge af kommende goder
3. Hvorfor er det vigtigt for os i dag at undersøge Jehovas handlemåde med Israel?
3 Den måde hvorpå Jehova handlede med Israel, styrker vor tillid til at han klart vil manifestere sin retfærdighed for alle nationerne gennem sin udvalgte tjener, Jesus Kristus. Vedrørende beretningerne om Israel forklarer apostelen Paulus: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Da Gud „elsker retfærdighed og ret“, krævede han at israelitterne efterlignede ham i alle deres indbyrdes forhold. (Salme 33:5) Dette ses tydeligt hvis vi undersøger nogle få af de 600 love der blev givet til Israel.
4. Hvordan undgik man borgerrettighedsproblemer under Moseloven?
4 Når Moseloven blev fulgt opstod der ingen borgerrettighedsproblemer. Om ikkeisraelitten der bosatte sig i landet hedder det i Tredje Mosebog 19:34: „Den fastboende udlænding der opholder sig hos jer, skal være for jer som en indfødt iblandt jer; og du skal elske ham som dig selv.“ Det var en ordning der afspejlede både retfærdighed og kærlighed. Såvel dommere som vidner fik denne formaning: „Du må ikke aflægge vidnesbyrd i en retstrætte således at du bøjer af efter mængden og bøjer retten. Og den ringe må du ikke favorisere i hans retstrætte.“ (2 Mosebog 23:2, 3) Læg mærke til at retfærdigheden skulle gælde for både rig og fattig.
5. Sammenlign straffelovene under Moseloven med vore dages love.
5 Straffelovene i det mosaiske lovkompleks var dem man har i nationernes lovbøger i dag langt overlegne. For eksempel blev den der stjal ikke sat i fængsel så han blev en byrde for lovlydige og flittige borgere. Han måtte derimod arbejde og erstatte det han havde stjålet med det dobbelte eller mere. Den der var blevet bestjålet led således ikke noget tab. Hvis tyven nægtede at arbejde og betale, blev han solgt som træl indtil der var ydet erstatning. Hvis han blev ved med stædigt at modsætte sig rettens afgørelse, blev han henrettet. På denne måde ydede Loven den der blev bestjålet, fuld retfærdighed, og der blev samtidig statueret et afskrækkende eksempel der afholdt andre fra at stjæle. (2 Mosebog 22:1, 3, 4, 7; 5 Mosebog 17:12) Eftersom livet er helligt i Guds øjne, måtte enhver morder bøde med sit eget liv. Derved blev onde, mordlystne mennesker fjernet fra folket. Dog blev der vist uforsætlige manddrabere barmhjertighed. — 4 Mosebog 35:9-15, 22-29, 33.
6. Hvilken konklusion når man frem til ved at betragte lovene i Israel?
6 Hvem kan da benægte at retfærdighed kendetegnede alt hvad Gud som lovgiver og dommer udrettede for Israels nation? Vi fyldes derfor med håb og trøst når vi tænker på hvordan Guds løfte i Esajas 42:1 vil blive opfyldt gennem Kristus Jesus! Der siges om ham: „Ret vil han bringe ud til nationerne.“
Retfærdighed afvejet med barmhjertighed
7. Beskriv Jehovas barmhjertige handlemåde med Israel.
7 Guds retfærdighed er afvejet med barmhjertighed. Dette viste sig tydeligt da israelitterne begyndte at gøre oprør mod Guds retfærdige veje. Hør hvordan Moses beskriver Jehovas barmhjertige omsorg for dem under de 40 år i ørkenen: „Han kom og fandt ham i et ørkenland, ja, i en tom, hylende ødemark. Så omgærdede han ham, drog omsorg for ham, værnede om ham som sin øjesten. Som en ørn purrer sin rede ud, svæver over sine flyvefærdige unger, breder sine vinger ud, tager dem, bærer dem på sine svingfjer, førte Jehova ham alene, og der var ingen fremmed gud med ham.“ (5 Mosebog 32:10-12) Da nationen senere vendte sig bort fra Jehova, appellerede han indtrængende til den: „Vend dog om fra jeres onde veje og fra jeres onde gerninger.“ — Zakarias 1:4a.
8, 9. (a) Hvor langt var Jehova villig til at gå i sin barmhjertige retfærdighed over for jøderne? (b) Hvilken ulykke ramte dem til sidst, men hvad må man sige om Guds handlemåde med dem?
8 Men Jehovas barmhjertige tilbud mødte kun døve ører. Gennem profeten Zakarias sagde Gud: „Men de hørte ikke efter, og de gav ikke agt på mig.“ (Zakarias 1:4b) Guds barmhjertige retfærdighed fik ham dernæst til at sende sin enestefødte søn til israelitterne for at hjælpe dem til at vende om til ham. Johannes Døber præsenterede Guds søn ved at sige: „Se, Guds lam som tager verdens synd bort!“ (Johannes 1:29) I flere år arbejdede Jesus utrætteligt med at undervise jøderne om Guds retfærdige veje og udførte utallige mirakler, hvorved han viste at han var den forudsagte befrier. (Lukas 24:27; Johannes 5:36) Men folket hverken lyttede eller troede. Derfor måtte Jesus udbryde: „Jerusalem, Jerusalem, der dræber profeterne og stener dem der er sendt til hende — hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ — Mattæus 23:37, 38.
9 Gud tilbageholdt eksekveringen af sin dom i endnu 37 år, men i år 70 tillod han romerne at ødelægge Jerusalem og føre tusinder af jøder i fangenskab. Når vi betragter hvilken langmodighed og tålmodighed Jehova viste gennem flere hundrede år, er det da ikke tydeligt at alt hvad han foretog sig med Israels hus var kendetegnet af retfærdighed?
Retfærdighed for alle nationer
10. Hvordan kom Guds retfærdighed til at omfatte alle nationer?
10 Efter at Israel havde forkastet Jesus sagde Jakob at „Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn“. (Apostelgerninger 15:14) Dette „folk“ — indbefattende de få jøder der tog imod Jesus som Messias — udgør „Guds [åndelige] Israel“, der består af Jesu 144.000 salvede disciple. (Galaterne 6:16; Åbenbaringen 7:1-8; 14:1-5) Den første uomskårne hedning der kom til troen var Kornelius. Da han og hans husstand tog imod Guds frelse, sagde Peter: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ (Apostelgerninger 10:34, 35) Paulus understreger yderligere Jehovas retfærdighed og upartiskhed med ordene: „Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus. Endvidere, når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom, arvinger ifølge et løfte.“ — Galaterne 3:28, 29.
11. Hvilket løfte blev givet til Abraham, og hvordan vil det blive opfyldt?
11 Her bliver vi mindet om det vidunderlige løfte Jehova gav Abraham. Eftersom han var villig til at ofre sin elskede søn Isak, sagde Gud til ham: „Fordi du har gjort dette og ikke har holdt din søn, din eneste, tilbage, så vil jeg visselig velsigne dig . . . Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:16-18) Hvordan vil dette løfte blive opfyldt? „Abrahams afkom“, der består af Jesus Kristus og hans 144.000 salvede disciple som er forblevet trofaste til døden, skal udøve deres herredømme fra himmelen i tusind år. (Åbenbaringen 2:10, 26; 20:6) Om denne velsignede tid giver Jehova os følgende forsikring: „På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ Hvorfor ikke? Fordi dette messianske riges ’fyrstelige herredømme’ vil blive ’grundfæstet og opretholdt ved ret og ved retfærdighed for stedse’. — Esajas 9:7.
12. I hvilken udstrækning kan man allerede nu nyde gavn af Abrahamspagtens velsignelser?
12 Vi behøver imidlertid ikke at vente indtil Jesu Kristi tusindårsrige for at få gavn af Abrahamspagtens velsignelser. Der er allerede „en stor skare“, bestående af folk fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“, der nyder godt af disse velsignelser. Symbolsk har de „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets [Jesu Kristi] blod“, og derfor regnes de for retfærdige i Jehovas øjne. Ligesom Abraham er de blevet Jehovas venner! Allerede nu kendetegner retfærdighed den frelsesvej Jehova har åbnet for millioner af mennesker fra alle nationerne. — Åbenbaringen 7:9, 14.
Hvordan reagerer du på Guds retfærdighed?
13, 14. (a) Hvilken hjerteransagelse bør vi alle foretage? (b) Hvordan kan vor taknemmelighed over for Jehova komme til udtryk?
13 Hvor dybt påvirker det dit hjerte at lære om den retfærdighed og kærlighed Gud har vist ved at give sin enestefødte søn som en genløsning for dig? Prøv at forestille dig hvad Abraham må have følt da Jehova bad ham ofre sin eneste søn, den han elskede så højt. Gud nærer imidlertid endnu dybere følelser. Tænk på hvordan han må have følt da hans elskede søn måtte udholde forsmædelser, spot fra forbipasserende og marterpælens ulidelige smerte. Forestil dig Jehovas reaktion på Jesu råb: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Mattæus 27:39, 46) Retfærdigheden krævede imidlertid at Jehova Gud lod sin søn dø på denne måde så han kunne bevise sin uangribelighed og derved hævde Guds retfærdighed. Ved at tillade at hans søn døde skabte Jehova også mulighed for at vi kunne blive frelst.
14 Vor taknemmelighed mod Jehova og hans søn bør i sandhed tilskynde os til offentligt at bekende: „Frelsen skylder vi vor Gud . . . og Lammet.“ (Åbenbaringen 7:10) Ved at gøre dette viser vi at vi tror på Moses’ ord: „Alle [Jehovas] veje er rette.“ (5 Mosebog 32:4) Det må glæde Jehova og hans søn når vi erkender og efterligner Jehovas retfærdige handlemåde i forbindelse med menneskehedens frelse.
15. Hvilken betydning har Jesu ord til Nikodemus for os?
15 Vi er uden tvivl glade for at vore trosfæller tilbage i 1870’erne tog et fast standpunkt i spørgsmålet om genløsningen, og vi glæder os i dag over at tilhøre en organisation der er lige så besluttet på at holde fast ved Guds retfærdige og kærlige vej til menneskets frelse. Derfor bør vi også være særlig opmærksomme på det Jesus sagde til Nikodemus: „Gud har nemlig ikke sendt sin søn til verden for at han skal dømme verden, men for at verden skal frelses gennem ham. Den som tror på ham, skal ikke dømmes. . . . den som gør det der er sandt, kommer til lyset, for at det kan blive kendt at hans gerninger er gjort i harmoni med Gud.“ For at undgå Guds ugunstige dom må vi vise vor tro på hans søn ved at udføre ’gerninger som er i harmoni med Gud’. — Johannes 3:17, 18, 21.
16. Hvordan kan Jesu disciple herliggøre Faderen i himmelen?
16 Jesus sagde: „Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt og viser at I er mine disciple. . . . Hvis I holder mine bud, vil I forblive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt Faderens bud og forbliver i hans kærlighed.“ (Johannes 15:8, 10) Hvilke bud drejer det sig om? Et af dem finder vi i Johannes 13:34, 35, hvor Jesus siger til sine disciple: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; . . . På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Kærlighedens frugt er tydelig blandt Jehovas vidner. Jesus har også givet dette bud: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Er du selv med til at gøre disse ’gerninger som er i harmoni med Gud’?
17. Hvilket resultat af forkyndelses- og undervisningsarbejdet er et vidnesbyrd om Jehovas retfærdighed?
17 Den retfærdighed der ligger i at Jehova har ladet Jesu disciple gøre disse gerninger med at forkynde og undervise, ses tydeligt når vi betragter hvad Jehovas vidner har udrettet på blot ét år. I 1988 blev 239.268 nye disciple døbt! Er det ikke noget der glæder vort hjerte?
Retfærdighedens Gud vil handle hurtigt
18. Hvilke spørgsmål melder sig i betragtning af den forfølgelse Jehovas folk udsættes for?
18 Forkyndelsen er ikke blevet udført uden modstand. Jesus sagde til sine disciple: „Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.“ (Johannes 15:20) Jehovas Vidners historie i nyere tid har bekræftet at dette er rigtigt. I det ene land efter det andet har de været udsat for forbud, fængslinger, ja endog prygl og tortur. Vi kommer igen til at tænke på Habakkuks profetiske ord: „Loven [bliver] uden kraft, og det der er ret kommer aldrig frem.“ Selv nogle blandt Jehovas folk føler måske undertiden trang til at spørge: ’Hvorfor er Jehova kun tilskuer til dem der handler forræderisk? Hvorfor forholder Han sig tavs når en ugudelig opsluger en der er mere retfærdig end han?’ — Habakkuk 1:4, 13.
19. Hvilken billedtale fremholdt Jesus for at hjælpe os til at se tingene fra Guds side.
19 Jesus fremholdt engang en billedtale der hjælper os til at besvare disse spørgsmål og sætter os i stand til at se tingene fra Guds side. Ifølge Lukas 17:22-37 beskrev Jesus først den ondskab og vold der ville præge afslutningen på denne tingenes ordning. Han sagde at forholdene kunne sammenlignes med situationen på Noas tid før vandfloden og med tilstandene før byerne Sodoma og Gomorra blev ødelagt på Lots tid. Ifølge den videre beretning i Lukas 18:1-5 „fortsatte [Jesus] med i en billedtale at fortælle [disciplene] om hvor nødvendigt det var for dem altid at bede og ikke give op“. Jesus fortalte om en enke der var i stor nød og om en dommer der åbenbart kunne afhjælpe hendes nød hvis han ville. Enken blev ved med at tigge og bede: „Skaf mig ret over for min modpart i retten.“ På grund af hendes vedholdenhed sørgede dommeren til sidst for at skaffe hende ret.
20. Hvad kan vi lære af Jesu billedtale?
20 Hvad kan vi lære af det i dag? Jo, idet Jesus pegede på kontrasten mellem den uretfærdige dommer og Jehova, sagde han: „Hør hvad dommeren, skønt uretfærdig, siger! Skulle Gud da ikke sørge for at der skaffes hans udvalgte ret, dem som råber til ham dag og nat, selv om han er langmodig over for dem? Jeg siger jer: Han vil sørge for at der skaffes dem ret i hast.“ — Lukas 18:6-8a.
21. Hvordan bør vi betragte og løse vore personlige problemer?
21 Når det drejer sig om personlige problemer, må vi altid huske på at hvis det tilsyneladende trækker ud med et svar på vore bønner, skyldes det ikke at Gud er uvillig til at hjælpe. (2 Peter 3:9) Hvis vi bliver udsat for forfølgelse eller lider uret, sådan som enken i Jesu billedtale, kan vi have tillid til at Gud til sidst vil skaffe os ret. Hvordan kan vi vise at vi tror på dette? Ved at bede uden ophør og ved at holde fast ved en trofast handlemåde som stemmer med vore bønner. (Mattæus 10:22; 1 Thessaloniker 5:17) Ved vor trofasthed vil vi være med til at bevise at der findes sand tro på jorden, at der er mennesker som virkelig elsker retfærdighed og at vi hører med til disse. — Lukas 18:8b.
„Vær glade, I nationer, med hans folk“
22. Med hvilke ord sluttede Moses sin sang?
22 For mange hundrede år siden sluttede Moses sin sang med disse ord: „Vær glade, I nationer, med hans folk, for han vil hævne sine tjeneres blod, og han vil gengælde sine modstandere med hævn og skaffe sit folks jord soning.“ (5 Mosebog 32:43) Dagen for Jehovas hævn nærmer sig mere og mere. Vi kan være taknemmelige for at Jehova endnu viser tålmodighed og retfærdighed.
23. Hvilken lykke venter dem der glæder sig med Guds folk?
23 Det er stadig muligt for nationernes folk at „nå til en sindsændring“, men der er ingen tid at spilde. Peter advarede: „Jehovas dag [vil] komme som en tyv.“ (2 Peter 3:9, 10) Guds retfærdighed kræver at denne onde tingenes ordning snart ødelægges. Når det sker, måtte vi da være blandt dem der har reageret positivt på råbet: „Vær glade, I nationer, med hans folk.“ Ja, måtte vi være blandt de lykkelige som har set at retfærdighed kendetegner alt hvad Gud gør!
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor bør Moseloven styrke vor tillid til Guds retfærdighed?
◻ Hvad bør tilskynde os til at reagere positivt på Guds retfærdige handlemåde?
◻ Hvordan kan Jehova blive herliggjort?
◻ Hvor finder man sand glæde i dag?
[Illustration på side 25]
„Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35
[Illustration på side 28]
Gud vil sørge for at der skaffes hans udvalgte ret når de råber til ham