bevidstheden om at den løsesum Jesus har betalt, udvirker at al sygdom snart forsvinder — tillige med dødsrytteren selv. Skulle de blive ofre for Hades (graven), er de sikret en opstandelse i en retfærdig ny orden. — Joh. 5:28, 29.

14. Hvorfor bør vi være taknemmelige for dette syn, og hvordan skulle det anspore os?

¹⁴ Rytternes galoperen ses tydeligt i dag. Total krigsførelse, fødevaremangel, epidemiske sygdomme og usædvanlig mange dødsfald er ildevarslende erfaringer der overgår hele menneskeslægten. Kun de der ser med troens øje lægger også mærke til den hvide hest med den altbesejrende „kongers Konge“, den kronede Bueskytte. Vi bør være taknemmelige for dette trosstyrkende syn. Det skulle anspore os til ihærdigt at forkynde om disse ting. Derved kan vi vise os tro mod det hverv Jehova har givet os, og efterligne Jesus, der blev kaldt „Trofast og Sand“ — „det trofaste og sande vidne“. — Åb. 19:11; 3:14.

Lad dig ikke drage bort!

15. Hvorfor bør vi tro Guds ord fremfor menneskers?

¹⁵ Mennesker i almindelighed tror ikke at verdens ende er nær. De forsøger også at få os fra at tro det. Men hvem tror du på, dem eller Gud? Det er Guds ord der gør rede for at vi befinder os i „afslutningen på tingenes ordning“. Selv ikke „fæstningernes gud“, der med alle sine kernevåben forherliges af „Nordens konge“, kan stå sig mod den altbesejrende „kongers Konge“. — Dan. 11:38, 45.

16. Hvilket godt råd giver apostelen Paulus i Romerbrevet 13:11, 12?

¹⁶ Apostelen Paulus giver et godt råd til enhver der måtte være blevet døsig. Han siger:

„I kender tiden, at den time allerede er her da I skal vågne op af søvne, for nu er vor frelse nærmere end da vi blev troende. Natten er langt fremme; dagen er kommet nær. Lad os derfor aflægge de gerninger der hører mørket til, og lad os iføre os lysets våben.“ (Rom. 13:11, 12)

Vi er godt kendt med lysets våben, for vi har haft det storslåede privilegium at bruge dem i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“ på hele jorden til et vidnesbyrd. — Matt. 24:14; Ef. 6:11-17.

17. Hvordan kan vi undgå „de gerninger der hører mørket til“?

¹⁷ Men hvad så med „de gerninger der hører mørket til“? Det er verdens gerninger, alt det som materialistiske mennesker nyder at gøre uden tanke for Gud og den lysets vej han anviser. Derfor bør vi undgå dem. „Lad os vandre anstændigt som ved dag, ikke med sviregilder og drikketure, ikke i ulovlig kønslig omgang og skamløshed, ikke i strid og skinsyge.“ (Rom. 13:13) Det er verdslige ting der kunne trænge ind i vores kristne tilværelse og i menigheden, hvis vi lod dem gøre det. Vi må gardere os imod den slags. I de velstående lande lægger folk i regelen stor vægt på fritid og materielle goder. Mange steder bliver arbejdsugen kortere og kortere og kærligheden til fornøjelser tilsvarende større, og der øves pres mod Guds tjenere for at de skal blive ligesom verden. Vil vi modstå dette pres i selvopofrelsens kristne ånd?

18. Hvilken beskyttelse ligger der i at vi koncentrerer os om det åndelige?

¹⁸ Hvis vi er optaget af tjenesten for Gud og hele tiden er vågne og opmærksomme på hvordan vi kan udføre den, da får vi slet ikke tid til at lade os indblande i „sviregilder og drikketure“, i „ulovlig kønslig omgang og skamløshed“. Hvis vi elsker Jehova og tjenesten for ham, og lader det komme først i tilværelsen, vil det tjene som en beskyttelse. (Matt. 6:33) Er vores tanker optaget af åndelige spørgsmål og af hvordan vi kan opdyrke åndens frugter, vil vi omgås vores familie og vore brødre i ydmyghed og forståelse. Vi vil undgå „strid og skinsyge“.

19, 20. (a) Hvilket godt eksempel har Jesus sat os? (b) Hvordan vil det gavne os at følge formaningen i Romerbrevet 13:14?

¹⁹ Apostelen Paulus fortsætter: „Ifør jer Herren Jesus Kristus, og læg ikke på forhånd planer for kødets lyster.“ (Rom. 13:14) Ja, Herren Jesus Kristus har sat os et godt eksempel. Under hele sin tjeneste på jorden var han lysvågen for den store forret at gøre Jehovas vilje. Han veg aldrig et øjeblik fra sin helhjertede tjeneste; altid gjorde han sin Faders navn kendt for andre. Selv den dag han skulle dø udnyttede han hvert minut af den tid han havde tilbage, til uselvisk og selvopofrende at give sine disciple værdifuld og tiltrængt belæring! (Johannes-evangeliet, kapitlerne 13 til 17) Da han hang døende på marterpælen afslog han at drikke det bedøvende middel der kunne have lettet hans dødskamp. Han ville bevare sine sansers fulde brug og sin integritet til det sidste. — Matt. 27:34.

²⁰ Måtte vi alle høre til dem der ’ifører sig Herren Jesus Kristus’ og følger lige i hans fodspor. (1 Pet. 2:21; Matt. 16:24, 25) Hvis vi lægger planer for de åndelige ting, og ikke de kødelige, kan vi holde os lysvågne i tjenesten for Jehova ligesom Jesus. Lad os derfor til stadighed holde os vågne og fylde vores tilværelse med tjeneste for Riget lige til den time da Menneskesønnen kommer og eksekverer dommen. Vores belønning vil blive stor!

En tid til at vente tålmodigt

I det ottende århundrede f.v.t. var der sørgelige tilstande blandt israelitterne. Profeten Mika udbrød: „Ve mig! Det går mig som ved frugthøst, ved vinhøstens efterslæt: ikke en drue at spise, ej en figen, min sjæl har lyst til! De fromme er svundet af landet, ikke et menneske er sanddru. De lurer alle på blod og jager hverandre med net. Deres hænder er flinke til ondt, fyrsten kræver, dommeren er villig for betaling; stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen. Den bedste er som en tornebusk, den ærlige værre end en tjørnehæk.“ — Mika 7:1-4.

Mika taler åbenbart som om han var folket selv. Folket lignede en plantage eller en vingård efter høsten; al frugten var indsamlet. Der var ikke en drueklase tilbage, ja end ikke en figen som var værd at spise. Sammenligningen var god, for der var næppe et trofast og ærligt menneske at finde. De fleste var ude efter næstens blod. Konkurrencen var hård. Ingen havde interesse for andres velfærd. Kærlighed var der intet af. For egen vindings skyld lagde folk snarer for deres medmennesker, jagede dem som med net. Deres hænder var konstant optaget af at gøre slette ting; det var de hele mestre i, de var „flinke til ondt“.

Det moralske fordærv var nået til de højeste lag i samfundet. Fyrsterne, eller folkets ledere, ’krævede ind’, idet de begærligt spejdede efter en erkendtlighed. Dommerne tog imod bestikkelse og gjorde retten kroget. De rige og fornemme gav udtryk for deres ønsker, og dommerne føjede sig efter dem. På denne måde samarbejdede fyrster, dommere og andre indflydelsesrige mænd; sammen lagde de onde planer, de ’snoede det sammen’. Selv de bedste var som en stikkende tornebusk eller en tjørnehæk. Både tornebusken og tjørnehækken kan rive den forbipasserendes tøj i stykker og give ham smertende rifter i huden. De lovløse mennesker på Mikas tid var ligesådan; de var forræderiske, de stak til andre og de tilføjede andre skade. På baggrund at denne sørgelige tilstand kunne Mika sige til israelitterne: „Dine vægteres dag, din hjemsøgelse kommer, af rædsel rammes de nu.“ (Mika 7:4) Disse vægtere var profeterne. Udtrykket „dine vægteres dag“ kan derfor betegne det tidspunkt da Jehova ville skride ind over for de onde, og derved opfylde hvad profeterne, havde sagt. Den hjemsøgelse Jehova sendte, ville slå de lovløse mennesker med forbløffelse eller rædsel.

Fordærvet var så udtalt at end ikke nært slægtskab forenede israelitterne i kærlighedens bånd. Profeten kunne derfor henvende følgende ord til sine landsmænd: „Tro ikke eders næste, stol ikke på en ven, vogt mundens døre [pas på med hvad du siger] for hende, du favner! Thi søn agter fader ringe, datter står moder imod, svigerdatter svigermoder, en mand har sine husfolk til fjender.“ — Mika 7:5, 6.

Tænk, man kunne ikke engang stole på sine venner — sin hustru, sin fader, sin moder og sine børn! En mand ville have fjender inden for sin egen husstand!

En sådan tingenes tilstand kunne simpelt hen ikke fortsætte. Den måtte få retfærdighedens Gud, Jehova, til at handle. Indtil han gjorde det, var der intet andet at gøre end at vente tålmodigt. Profeten siger: „Men jeg vil spejde efter [Jehova], jeg bier på min frelses Gud; min Gud vil høre mig.“ — Mika 7:7.

Vi der lever i dag skulle også være villige til at vente tålmodigt på at Jehova Gud gør op med al uretfærdighed. Den ugunstige dom han har afsagt over den nuværende tingenes ordning vil blive eksekveret lige så sikkert som hans dom over de lovløse israelitter blev det, og det vil ske snart!