En anden mulighed: ’Der findes mange bibeloversættelser. Vagttårnets bibelselskab har altid opfordret folk til at bruge flere forskellige, fordi man så har mulighed for at sammenligne og ved et grundigt studium komme til at forstå hvad skriftstederne virkelig betyder. Som du sikkert ved, blev Bibelen oprindelig skrevet på hebraisk, aramaisk og græsk. Derfor må vi være glade for at nogen har oversat Bibelen til et sprog som vi forstår. Hvilken bibeloversættelse bruger du selv?’

Endnu et forslag: ’Jeg kan forstå at du ligesom jeg er meget interesseret i Bibelen. Derfor tror jeg også at det vil interessere dig at vide på hvilket vigtigt punkt Ny Verden-oversættelsen adskiller sig fra de fleste andre oversættelser. Det drejer sig om navnet på den mest betydningsfulde person der omtales i Bibelen. Ved du hvem det er?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Vidste du at hans personlige navn forekommer omkring 7000 gange i den hebraiske grundtekst — flere gange end noget andet navn?’ (2) ’Hvilken forskel gør det om vi bruger Guds personlige navn eller ej? Vi kunne sikkert ikke forestille os at vi havde en virkelig nær ven hvis navn vi ikke kendte, vel? . . . Hvis vi ønsker at have et personligt forhold til Gud, er det vigtigt at vi kender hans navn. Læg mærke til hvad Jesus sagde i Johannes 17:3, 6. (Sl. 83:18)’

Ondskab

Definition: Noget som i moralsk henseende er meget dårligt, slet. Betegner ofte det der er skadeligt, ondsindet eller destruktivt.

Hvorfor er der så megen ondskab til?

Det er ikke Guds skyld. Han har givet menneskene en fuldkommen start, men de har valgt at tilsidesætte Guds krav for selv at bestemme hvad der er godt og hvad der er ondt. (5 Mos. 32:4, 5; Præd. 7:29; 1 Mos. 3:5, 6) Derved er de kommet under onde overmenneskelige kræfters indflydelse. — Ef. 6:12, 13.

1 Joh. 5:19: „Hele verden ligger i den ondes magt.“

Åb. 12:7-12: „Der udbrød krig i himmelen: . . . dragen og dens engle kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham. . . . ’Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.’“ (Disse øgede veer over verden er indtruffet efter at Satan er blevet kastet ud af himmelen efter Guds riges fødsel. Se vers 10.)

2 Tim. 3:1-5: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ (Dette er resultatet af århundreders frafald fra den sande tilbedelse. Disse tilstande har udviklet sig fordi mennesker der har bekendt sig til kristendommen, har ignoreret hvad Guds ord egentlig siger. Ved deres handlinger benægter de den kraft til det gode som sand gudhengivenhed kan øve i et menneskes liv.)

Hvorfor tillader Gud det onde?

Undertiden synes vi måske at det bedste ville være simpelt hen at rydde alle som er onde af vejen. Vi længes efter at ondskaben skal få en ende, og dog har vi kun været udsat for denne tilstand i forholdsvis få år i sammenligning med hele den tid ondskaben har eksisteret. Hvordan må Jehova Gud da ikke føle det? I tusinder af år har mennesker givet ham skylden, endog forbandet ham, for den elendighed de har måttet udholde. Dog er den ikke forårsaget af ham, men af Satan og af onde mennesker. Jehova har magt til at udslette de onde. Der må derfor være gode grunde til at han