Bekendtgørelser

• Tilbud: December: Unge spørger — Svar der duer (kr. 15,00), Min bibelhistoriebog (kr. 25,00) eller Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden (stor udg., kr. 25,00). Januar og februar: To af vore ældre 2,50 kroners bøger (kr. 5,00). Alle bøger der er opført i prislisten til kr. 2,50 kan benyttes. Marts: Bibelen — Guds ord eller menneskers? (kr. 10,00).

• Den præsiderende tilsynsmand vil træffe foranstaltninger til at den nye årstekst bliver sat op senest den 1. januar. Som tidligere nævnt lyder den: ’Vær ved godt mod og sig: „Jehova er min hjælper.“’ — Hebr. 13:6.

• Særlige møder: Mindehøjtiden holdes i 1990 tirsdag den 10. april efter solnedgang, og særforedraget den 25. marts. Af hensyn til menigheder der skal leje lokaler kan vi allerede nu oplyse at mindehøjtiden i 1991 skal holdes lørdag den 30. marts efter solnedgang.

• Revision: Menighedens regnskab revideres pr. 1. december, eller snarest muligt efter denne dato, af den præsiderende tilsynsmand eller en der udpeges af ham. Vær også opmærksom på at revidere det regnskab som er fælles for flere menigheder der benytter samme rigssal.

• Rettelse: Fremtidige optryk af ’Paradisbogen’ vil indeholde nogle få rettelser. Den eneste væsentlige rettelse vedrører spørgsmålet om indbyggerne i Sodoma, som er behandlet på side 179-80. Denne korrigerede forståelse findes nævnt i ’Åbenbaringsbogen’, side 273, og i Vagttårnet for 1. juni 1988, side 30-1.

• Fra 1. januar 1990 udkommer Vagttårnet to gange og Vågn op! én gang om måneden på ungarsk.

• Til skoletilsynsmanden: Bemærk venligst at spørgsmål 25 er ændret på spørgsmålsarket som skal bruges ved den kommende skriftlige repetition. Bør inden oplæsningen ved den skriftlige repetition rettes på svararket.

• På lager:

Kalender 1990

Fork.: 15,00

Pio.: 15,00

Album til kassettebånd med Rigets sange

Fork.: 40,00

Pio.: 35,00

Tjenesterapport for september 1989

Sp.pio.: 5

Gns. tim.: 137,4

Gns. genb.: 56,0

Gns. bist.: 6,0

Gns. blade: 116,6

Pionerer: 660

Gns. tim.: 77,6

Gns. genb.: 26,5

Gns. bist.: 1,6

Gns. blade: 72,3

Hj.pio.: 635

Gns. tim.: 59,9

Gns. genb.: 17,1

Gns. bist.: 0,7

Gns. blade: 59,6

M.fork.: 14.509

Gns. tim.: 9,4

Gns. genb.: 4,0

Gns. bist.: 0,3

Gns. blade: 10,5

Fork. i alt: 15.809

Samlede antal bibelstudier: 5558

Antal døbte indtil nu: 22

At gøre disciple — et personligt ansvar

¹ Den kristne menigheds opgave er blevet klart formuleret af Jesus Kristus, menighedens hoved. Umiddelbart før sin himmelfart gav han denne befaling: „Gå . . . og gør disciple af folk af alle nationer.“ (Matt. 28:19, 20) Vor indstilling til denne opgave er af afgørende betydning for hvordan vi udfører tjenesten og for om Jehova vil velsigne den. Derfor er det vigtigt at vi tid efter anden ransager vore motiver og vor indstilling til arbejdet med at gøre disciple.

² Det er ikke blot menigheden som et hele der har fået dette ansvar betroet. Hver enkelt indviet og døbt forkynder må have det som et personligt mål at gøre disciple i den udstrækning det er muligt — helbred, folks indstilling og andre omstændigheder taget i betragtning. Paulus udtrykte sin holdning med ordene i Romerbrevet 1:14, 15: „Jeg [er] forpligtet: derfor er jeg for mit vedkommende ivrig efter at forkynde den gode nyhed.“ I et opslagsværk kan man læse følgende om de første kristne: „Hver og én af de kristne i de dage var ’missionær’.“ Et andet værk siger: „Denne indledende missionsvirksomhed viser at missionsstyrken i tidlig tid ikke var begrænset til kun at omfatte apostlene. Tværtimod var hele det kristne samfund med til dette i fællesskab.“ (Vagttårnet, 15. maj 1983, s. 10) Er du — selv om du måske møder stor ligegyldighed i dit distrikt — ivrigt optaget af, ikke blot at forkynde, men at gøre disciple?

³ Arbejdet med at gøre disciple haster. Menneskers liv står på spil. Der er kun kort tid tilbage til at lære Jehova at kende og opnå evigt liv. Vi må hver især arbejde på en sådan måde at vi, den dag Jehova griber ind, kan sige som Paulus: „Jeg er ren for alles blod.“ (Apg. 20:26; jævnfør Ezekiel 3:21.) Mennesker har brug for sandheden her og nu. At lære Jehova at kende nu kan betyde forskellen mellem på den ene side stofmisbrug, sygdom, alkoholproblemer, familieproblemer og håbløshed, og på den anden side et meningsfyldt liv med et sikkert håb for fremtiden. Menneskets levetid er kort, og på grund af livets uberegnelighed kan døden indhente den enkelte når som helst. (Jak. 4:13, 14) Den gode nyhed er „en Guds kraft til frelse for enhver som tror“, og „den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. (Rom. 1:16; 1 Tim. 4:8) Alt dette understreger vort personlige ansvar for at gøre disciple.

⁴ Vi må hver især overveje om vor andel i forkyndelsen afspejler at vi virkelig af hjertet ønsker at lede et studium. En livsform hvor der lægges for stor vægt på det materielle kan kræve så meget af os og vor familie at der slet ikke bliver tid og ro nok til at hjælpe andre. „Et rigeligt forråd“ fører ofte til et forvirret og rastløst liv. (Ordsp. 15:16) Nogle kunne, ved at forenkle deres liv og måske sænke levestandarden, få en livsform der tillod dem at gøre mere for at hjælpe andre. — Ef. 5:16; Matt. 6:22-24.

⁵ I vore bønner kan vi give udtryk for at vi ønsker at hjælpe andre og at vi værdsætter at arbejde sammen med Jehovas usynlige hær af åndeskabninger. (Jævnfør Apostelgerninger, kap. 8-10.) Men hver enkelt må også bede om visdom og indsigt til at dygtiggøre sig i tjenesten og få frimodighed til at anvende de mange gode forslag der kommer fra Jehovas organisation. (Kol. 4:2-4; 2 Thess. 3:1; Jak. 1:5) I Rigets Tjeneste for januar 1989 blev der givet flere gode forslag. Har du anvendt nogle af dem? Ja, hvor mange gange har du inden for den sidste måned tilbudt et bibelstudium? prøvet blot at gå i gang? inviteret interesserede med til møderne?

⁶ En ansvarsbevidst tjeneste hviler på et nært, personligt forhold til Jehova og forudsætter at vi selv er flittige bibelstudenter. I taknemmelighed for at vi selv har mærket Jehovas godhed, ofrer vi os for andre, så vi ikke forfejler hensigten med vor udfrielse. — 2 Kor. 6:1.

⁷ Når vi betragter dét at gøre disciple som et personligt ansvar, vil vi opnå stor tilfredshed og mange glæder. Det vigtigste er imidlertid at Jehova vil velsigne vore anstrengelser. Denne velsignelse „gør rig, og han føjer ingen smerte til“. — Ordsp. 10:22.

Spørgsmålskassen

• Hvilke opgaver har de ordenshavende ved menighedens møder?

De ordenshavende skal byde alle der kommer til møderne hjerteligt velkommen. Deres opgave indbefatter at finde en plads til dem der kommer for sent, sørge for optælling, tage sig af orden og opsyn samt sikkerhedsforanstaltninger og ventilation af salen. De ordenshavende skal være venlige, ansvarsbevidste brødre som er vågne og initiativrige. — om, s. 61, 62.

De ordenshavende skal være særlig opmærksomme på at hjælpe nye, få dem til at føle sig hjemme og sørge for at de får en plads. Alle i menigheden skal være hurtige til at hjælpe nye til at blive godt kendt med menigheden så de føler sig hjemme. Når nogen kommer for sent må de ordenshavende hjælpe dem til at finde en plads uden at forstyrre unødigt. Det kan også være nødvendigt at sørge for studiemateriale til nye.

Det er vigtigt at der opretholdes god orden under møderne. Da vi tilskynder forældre til at tage deres små børn med, må vi indstille os på at der til tider kan være en vis uro. Men hvis et barn bliver ved med at være uroligt, kan en ordenshavende venligt tilbyde at hjælpe, måske ved at foreslå at forældrene tager barnet med udenfor et stykke tid. Hvis forældre med helt små børn sidder i nærheden af udgangen kan de lettere tage sig af deres børns behov uden at forstyrre andre. Når børnene bliver lidt større vil det ofte være en fordel at sætte sig oppe foran med dem.

I områder hvor sikkerheden er et problem, skal der udpeges ordenshavende som kan tage sig af dette. Måske skal der låses under møderne, så der må være ordenshavende som holder øje med døren. Der kan også være behov for opsyn med parkerede biler osv. Hvis nogen som er kommet ind i rigssalen prøver på at forstyrre eller afbryde mødet, skal man bede dem forlade rigssalen. Hvis de nægter og fortsætter med at skabe uro, kan de ældste tilkalde politiet.

I forbindelse med optællingen skal det nævnes at alle voksne og alle børn som lytter og får gavn af mødet, også selv om det er i begrænset omfang, skal tælles med når mødedeltagelsen gøres op. — km 8/79, s. 4.

Den teokratiske skoles skriftlige repetition

Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra den 4. september til ugen fra den 18. december 1989. Besvar på et ark papir så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.

[NB: Under selve repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene er beregnede til personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]

Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:

1. Den „Spire“ der omtales i Zakarias 6:12, er Jesus Kristus. [si, s. 170, § 25] [Rigtigt.]

2. Profetien i Zakarias 8:23 forudsiger at „en stor skare“ „andre får“ ville slutte sig til resten i den sande tilbedelse. (Åb. 7:9; Joh. 10:16) [w88 1/1, s. 18] [Rigtigt.]

3. I Romerbrevet slår Paulus kraftigt fast at jøder og ikkejøder er stillet nøjagtig ens i forholdet til Gud. [si, s. 204, § 2] [Rigtigt.]

4. Apostelen Paulus grundlagde menigheden i Rom på en af sine missionsrejser. [si, s. 204, § 3] [Forkert. Menigheden blev sandsynligvis oprettet af jøder som boede i Rom og som havde overværet pinsen i Jerusalem i år 33.]

5. Det var kun nogle få af disciplene der blev vidne til at Jesus var blevet oprejst fra de døde. [si, s. 211, § 20] [Forkert. Over 500 så den opstandne Jesus. (Se Første Korintherbrev 15:6.)]

6. Det var kun fordi den udstødte mand oprigtigt havde angret sine handlinger og lagde sorg for dagen at Paulus i sit andet brev til korintherne tilskyndede menigheden til at genoptage ham. [si, s. 213, § 6] [Rigtigt.]

7. Da Paulus tre gange havde bedt Gud om at få fjernet sin „torn i kødet“, blev hans bøn opfyldt. [si, s. 214, § 16] [Forkert. Gud sagde: „Min ufortjente godhed er dig nok.“ (2 Kor. 12:7,9)]

8. Ved at lægge to småmønter af meget ringe værdi i templets bidragsbøsse satte den fattige kvinde der omtales i Markus 12:41-44 et godt eksempel med hensyn til uselvisk at støtte den sande tilbedelse. [Bibellæsning; se w89 15/10, s. 31.] [Rigtigt.]

9. Ordene i Markus 15:34 tyder på at Jesus vaklede i troen, idet han følte at Gud havde svigtet ham. [Bibellæsning; se w87 15/6, s. 31.] [Forkert. Jesus havde tillid til at hans Fader stadig elskede ham og godkendte ham, på trods af det Han lod ham gennemgå på marterpælen.]

10. Hvis en mand eller kvinde har været sin ægtefælle utro og den uskyldige part genoptager det intime samliv efter at være kommet til kundskab om utroskaben, er dette ensbetydende med at den uskyldige part har tilgivet utroskaben. [Bibellæsning; se w81 1/8, s. 22.] [Rigtigt.]

Besvar følgende spørgsmål:

11. Hvordan stod det til med tempelbyggeriet i Jerusalem på den tid da Zakarias begyndte at profetere? [si, s. 167, § 1] [Arbejdet var gået i stå fordi der var nedlagt forbud imod det. (Tanken er nok.)]

12. Hvilket fortrin havde jøderne, skønt alle mennesker er underlagt synden? [si, s. 205, § 9] [De havde fået Guds hellige udsagn betroet (Rom. 3:2)]

13. Hvem er de højere myndigheder der nævnes i Romerbrevet 13:1-7 og som de kristne skal underordne sig, og hvad skulle være det vigtigste motiv til at underordne sig dem? [si, s. 206, § 16] [De verdslige myndigheder. Vi skal i første række underordne os dem for samvittighedens skyld. (Tanken er nok.)]

14. Med hvilket argument i sit første brev til korintherne viste Paulus at ingen har nogen grund til at rose sig af mennesker? [si, s. 209, § 9] [Alle i menigheden er tjenere; det er Gud der giver væksten. (Tanken er nok.)]

15. Hvem var den klippe som Kristus byggede sin menighed på? [Bibellæsning; se w87 15/12, s. 8.] [Jesus Kristus selv.]

16. Hvad mente Jesus da han sagde om en dæmon: „Den slags kan ikke komme ud ved noget andet end ved bøn“? (Mark. 9:29) [Bibellæsning; se w82 15/11, s. 23.] [Ikke alle dæmoner er ens. Nogle er stærkere end andre. Disciplene manglede øjensynlig den form for forberedelse der var nødvendig for at kunne hamle op med den dæmon det drejede sig om i dette tilfælde. (Tanken er nok.)]