Byg med ildbestandige materialer

„Nogle vil bruge guld eller sølv eller kostbare sten når de bygger på grundvolden; andre vil bruge træ eller hø eller strå.“ — 1 Korinter 3:12, Today’s English Version.

1, 2. (a) Hvad ville være mere smerteligt end at se sit hus brænde ned til grunden? (b) Hvilken lignende skuffelse erfarer kristne forkyndere undertiden?

DET er i sandhed sørgeligt at se et smukt hus brænde ned til grunden. Og særlig sørgeligt er det hvis man selv har bygget det! At se alt det man har brugt sin tid og sine kræfter på forsvinde i røg må være en smertelig erfaring. Og dog er denne smerte intet i sammenligning med den smerte kristne forældre føler hvis deres søn eller datter forlader sandheden på grund af verdens tillokkelser. Der findes vel næppe noget mere smerteligt end at se sit eget barn lide åndeligt skibbrud.

² Det der foregår i sådanne forældres hjerte kan til dels sammenlignes med den skuffelse man af og til oplever som kristen forkynder. Man har måske påbegyndt et bibelstudium med en interesseret og hjælper derefter den pågældende i måneder eller år til at opnå kundskab om sandheden. Han eller hun overværer møderne og begynder endog at tage del i forkyndelsen. Men pludselig bliver vedkommende åndeligt svag og uvirksom, ja vender måske endog tilbage til sine tidligere dårlige vaner. Hvilken skuffelse!

3. Hvilke spørgsmål opstår naturligt under sådanne omstændigheder, og hvoraf afhænger svarene?

³ Desværre sker dette fra tid til anden. Det er derfor naturligt at vi spørger: Hvorfor sker det? Er der noget vi kan gøre ved det? Den pågældendes egen hjertetilstand spiller naturligvis en rolle, men svarene på disse spørgsmål afhænger til dels af svaret på et andet spørgsmål: Bygger vi, når vi underviser andre, på den rette grundvold og med ildbestandige materialer? Det forudsætter at vi ved hvad dette betyder og hvordan vi skal gøre det. Kun derved kan vi hjælpe dem vi underviser ved bibelstudier — om det er voksne eller børn — til at stå fast i sandheden.

Hvem bygger?

4. Med hvem sammenligner Paulus i Første Korinterbrev 3:10, 11 den kristne forkynder, og med hvilke ord?

⁴ Lad os nu vende os til Første Korinterbrev, kapitel 3, hvor Paulus sammenligner den kristne forkynder med en bygmester. Vi læser: „Efter den Guds ufortjente godhed der er skænket mig, har jeg som en kyndig håndværksmester lagt en grundvold, men en anden bygger på den. Så lad hver enkelt til stadighed være opmærksom på hvordan han bygger på den. For ingen kan lægge nogen anden grundvold end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus.“ — Versene 10, 11.

5. (a) Hvilket byggearbejde taler Paulus om, ifølge sammenhængen? (b) I hvilken forstand „bygger“ den kristne forkynder mennesker?

⁵ Hvilken slags byggearbejde taler Paulus om her? Læg mærke til sammenhængen: „I er . . . Guds bygning.“ „I er Guds tempel.“ (1 Korinter 3:9, 16) Det er altså et billedligt byggearbejde der har med mennesker at gøre. Det vil sige at den kristne forkynder ’bygger mennesker’ i den forstand at han stræber efter at opbygge en kristen personlighed i de interesserede og at gøre disciple af dem. — Mattæus 28:19, 20.

6, 7. (a) Hvis ansvar peger Paulus’ ord i Første Korinterbrev 3:9-15 på? (b) Hvorfor er der alligevel tale om et fælles byggearbejde? (c) Hvad vil en yderligere behandling af Paulus’ ord hjælpe os til at forstå?

⁶ Vil det sige at den kristne lærer alene har ansvaret for hvordan eleven udvikler sig? Bestemt ikke. Vi er først og fremmest „Guds medarbejdere“. Paulus’ ord i Første Korinterbrev 3:9-15 fremhæver ganske vist det ansvar der påhviler den der bygger eller underviser, men der er i virkeligheden tale om et fælles byggearbejde som den der studeres med også har del i. Vi kunne sammenligne dette byggearbejde med forberedelsen af en soldat der skal i krig. Det er måske nok andre der uddanner og udruster ham, men når han først er i kamp må han selv kæmpe, idet han bruger det han har lært. Deraf afhænger hans liv. På samme måde må den der underviser bestræbe sig for at bygge en sand kristen, en der er i stand til at modstå denne ordnings pres og tillokkelser. Dog påhviler der også eleven et ansvar. Det han lærer må han bruge i sit liv. — Mattæus 7:24-27; Filipperne 2:12, 13.

⁷ Det står imidlertid fast at den der underviser har et stort ansvar. Når vi videre betragter Paulus’ ord vil vi se betydningen af at undervise effektivt i Guds ord, så vi i andre kan opbygge en taknemmelig indstilling til vor himmelske Fader.

Læg den rigtige grundvold

8. Hvad er grundvolden i dette symbolske byggearbejde?

⁸ Før man kan rejse en bygning må man først lægge grundvolden. Hvad er da grundvolden i forbindelse med det byggearbejde der tager sigte på at gøre disciple? Paulus svarer: „Ingen kan lægge nogen anden grundvold end den der er lagt, det vil sige Jesus Kristus.“ (1 Korinter 3:11) Ja, den grundvold som vi må bygge på, er Jesus Kristus. — Jævnfør Efeserbrevet 2:20-22 og Første Petersbrev 2:4-6.

9. (a) Hvad indebærer det at lægge Kristus som en grundvold når vi underviser andre? (b) Hvorfor er det vigtigt at de som vi studerer Bibelen med forstår hele sandheden om Jesus?

⁹ Hvordan kan vi lægge Kristus som grundvold når vi underviser andre? Først må vi undervise dem i sandheden om Jesus og hjælpe dem til at bygge deres liv op omkring denne sandhed. Det indebærer at vi hjælper dem til at få tro på Jesus som vor hjælper og som den gennem hvem Jehova har tilvejebragt genløsningen. (Mattæus 20:28; 1 Johannes 2:1, 2) Men det er ikke alt. Jesus Kristus er også indsat som hoved for den kristne menighed. (Kolossenserne 1:18) Han er desuden jordens retmæssige konge, og i denne egenskab vil han snart „fuldende sin sejr“ i Harmagedon. (Åbenbaringen 6:1, 2) At lægge Kristus som grundvold indebærer derfor tydeligvis at vi lærer andre hele sandheden om ham og hjælper dem til at forstå Jesu rolle i gennemførelsen af Guds hensigt. Hvorfor er dette så vigtigt? Når vore elever får tro på Jesus som Guds indsatte konge, bliver de ikke så let mismodige over verdensforholdene og hverdagens problemer. — Esajas 28:16; 1 Peter 2:6-8.

10. (a) Hvad indbefatter det at lægge Kristus som en grundvold også, ifølge Efeserbrevet 3:17-19? (b) Hvordan lader vi Kristus ’bo i vort hjerte’?

¹⁰ At lægge Kristus som grundvold indbefatter imidlertid endnu mere. Vi bør have samme mål som apostelen Paulus. Han bad for efeserne, idet han sagde: „[Måtte I] få Messias boende ved troen i jeres hjerter med kærlighed, . . . blive rodfæstede og grundfæstede, for at I fuldt ud må være i stand til, sammen med alle de hellige, at fatte hvad bredden og længden og højden og dybden er, og kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab, for at I må fyldes med hele den fylde som Gud giver.“ (Efeserne 3:17-19) Læg mærke til at det at være ’rodfæstet og grundfæstet’ indebærer at man har Kristus ’boende i sit hjerte’. Hvad vil det sige? Jo, Kristus ’bor i vort hjerte’ når vi lader hans eksempel og lære påvirke vore følelser og handlinger.

11, 12. (a) Hvordan kan vi hjælpe andre til at få Kristus ’boende i deres hjerte’? (b) Hvilket yderligere kendskab til Jesus spiller også en rolle?

¹¹ Hvordan kan vi hjælpe dem vi underviser, til at få Kristus ’boende i deres hjerte’? Det er vigtigt at vi giver dem kundskab, så de kan fatte „bredden og længden og højden og dybden“ af Guds ords sandhed, især i forbindelse med Jesu Kristi liv og lære. Vi ønsker at hver eneste vi studerer med skal få „Kristi sind“ og lære ham grundigt at kende som det han er — en levende person med følelser. (1 Korinter 2:16) Det vil røre deres hjerte.

¹² Men læg mærke til at Paulus også sagde: „Og at kende [græsk: gnōnaiʹ, at kende „i praksis, gennem erfaring“] Messias’ kærlighed, som overgår kundskab.“ Vi kan kende Kristi kærlighed ved at læse i Bibelen om hvordan han levede og hvordan han var over for andre. Men det er først når vi efterligner Jesu personlighed at vi virkelig kan forstå og værdsætte hans følelser. Så kender vi, af erfaring, „Messias’ kærlighed, som overgår kundskab“.

13, 14. (a) Hvordan kan vi hjælpe dem vi studerer med til at efterligne Jesu egenskaber? (b) Hvorfor vil vore bestræbelser for at ligne Jesus hjælpe dem til at udvikle et godt forhold til Jehova? (c) Hvad må vi, foruden at lægge den rette grundvold, også være opmærksomme på?

¹³ Når vi lægger grundvolden må vi altså gøre opmærksom på Jesu egenskaber — hans kærlighed (Johannes 15:13, 14), hjertelighed og mildhed (Mattæus 11:28-30), ydmyghed (Johannes 13:1-15) og medfølelse (Markus 6:30-34), for blot at nævne nogle få. Tilskynd den du studerer med til at efterligne disse egenskaber i sin livsførelse. Dette vil være et glimrende grundlag hvorpå der kan bygges andre vigtige egenskaber. Fra tid til anden, når man drøfter Bibelens beretninger om Jesus, vil det måske være godt at spørge: „Hvilken egenskab ser vi her at Jesus lagde for dagen? Hvordan kan vi lade denne egenskab komme endnu mere til udtryk i vort eget liv?“ Vis derefter eleven at enhver der studerer Bibelen og som efterligner Jesu personlighed vil kunne opbygge et urokkeligt, nært forhold til Jehova. Hvordan det? Fordi Jesus så fuldkomment genspejlede sin Faders personlighed at det faktisk er Jehova selv vi efterligner når vi forsøger at efterligne Jesus! — Johannes 14:9.

¹⁴ Det er vigtigt at lægge den rette grundvold, men er det nok? Paulus svarer: „Lad hver enkelt til stadighed være opmærksom på hvordan han bygger på den.“ Ja, hvordan forholder det sig med de materialer vi bruger når vi vil rejse den bygning der skal hvile på fundamentet?

De ildbestandige materialer

15, 16. (a) Hvad stiller Paulus, ifølge Første Korinterbrev 3:12, tydeligvis op som modsætninger? (b) Hvilket spørgsmål stiller vi, med henblik på Paulus’ illustration?

¹⁵ Dermed kommer vi til vers 12 i Første Korinterbrev, kapitel 3, hvor Paulus omtaler forskellige byggematerialer: „Når nu nogen bygger på den grundvold med guld, sølv, kostbare sten, træ, hø, strå . . .“ Det er helt forskellige materialer Paulus nævner her. Mener han at vi skal bygge lidt af hvert af disse materialer ind i dem vi studerer med? Øjensynlig ikke. Læg mærke til hvordan dette skriftsted gengives i andre oversættelser: „Nogle vil bruge guld eller sølv eller kostbare sten når de bygger på grundvolden; andre vil bruge træ eller hø eller strå.“ (TEV) „På denne grundvold kan du bygge med guld, sølv og ædelsten, eller med træ, hø og strå.“ (The Jerusalem Bible) Paulus stiller to forskellige slags bygninger op mod hinanden. På den ene side er der, så at sige, et smukt palads prydet med guld, sølv og kostbare sten. Modsætningen hertil er en stråtækt hytte med træbjælker eller stolper til at støtte de lerklinede mure.

¹⁶ Idet vi bliver ved Paulus’ illustration kan vi spørge os selv: Bygger vi „paladser“ eller „hytter“ når vi underviser andre? Grunden til at nogle unge og nye falder fra kan være at ikke alle er bygget af de samme materialer. Hvori består forskellen? Den situation der rådede i menigheden i Korint i det første århundrede belyser den forskel der er på at bygge med ildbestandige materialer og med brændbare materialer.

17, 18. (a) Hvilket alvorligt problem fandtes i menigheden i Korint, og hvordan satte Paulus tingene på plads? (b) Hvad er en vigtig faktor når vi skal afgøre om vi bygger med „guld“ eller „hø“?

¹⁷ Paulus havde gjort sin del ved at lægge den rigtige grundvold, men der var åbenbart nogle i Korint der byggede på den med ’træ, hø og strå’ — skrøbelige materialer der repræsenterede egenskaber som ikke er bestandige. (1 Korinter 3:12) Derfor måtte Paulus skrive til brødrene dér: „Der er stridigheder iblandt jer. Hvad jeg mener er dette, at enhver af jer siger: ’Jeg tilhører Paulus,’ ’Og jeg Apollos,’ ’Og jeg Kefas,’ ’Og jeg Kristus.’ Messias er delt.“ (1 Korinter 1:11-13) Menighedens medlemmer var altså splittet op i grupper. Hvorfor? Fordi de tillagde visse mænd for stor betydning. Paulus viste dem til rette, idet han sagde: „Hvad er da Apollos? Ja, hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I blev troende . . . Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro.“ — 1 Korinter 3:5-7.

¹⁸ Problemet var, kort sagt, at nogle medlemmer af menigheden i Korint lagde for stor vægt på at følge mennesker og derfor ikke havde et nært og inderligt forhold til Jehova. Dette er en vigtig faktor når vi skal afgøre om vi bygger med „guld“ eller „hø“, altså bygger „paladser“ eller „hytter“, så at sige.

19. (a) Hvordan kan den der underviser uforvarende komme til i for høj grad at henlede opmærksomheden på sig selv eller et andet menneske? (b) Hvad må vi stræbe efter at gøre hvis vi ønsker at bygge med ’guld, sølv og kostbare sten’?

¹⁹ Vi kan drage en værdifuld lære af dette. Nogle siger måske: „Men jeg lærer ikke andre at følge noget menneske.“ Men det kan let ske, selv om det ikke er tilsigtet. Hvis vi for eksempel, når de som vi studerer med stiller spørgsmål, gang på gang siger: „Broder (eller søster) den og den siger . . .,“ henleder vi da ikke uforvarende i for høj grad opmærksomheden på et ufuldkomment menneske? Eller hvis vi, når der opstår forskellige spørgsmål, siger: „Jeg er ikke helt sikker, men jeg vil mene at . . .,“ henleder vi da ikke ubevidst i for høj grad opmærksomheden på os selv? Husk at en der undervises, meget let kommer til at se op til sin lærer. (Jævnfør Apostelgerninger 10:25, 26 og Åbenbaringen 19:10.) Hvis vi ønsker at bygge „paladser“, må vi passe på ikke at bygge disciple af mennesker. Vi må hjælpe dem vi studerer med til at udvikle et nært forhold til Jehova. Derfor må vi bygge med ’guld, sølv og kostbare sten’. Hvad skildrer disse materialer?

20. Hvad er ’guldet, sølvet og de kostbare sten’ et billede på? (Ordsprogene 3:13-15)

²⁰ En sammenligning af sådanne skriftsteder som Salme 19:8-12, Ordsprogene 2:1-6 og Første Petersbrev 1:6, 7, viser at guld, sølv og kostbare sten undertiden bruges billedligt til at skildre egenskaber, som for eksempel en stærk tro, guddommelig visdom, åndelig skelneevne, loyalitet og kærlig værdsættelse af Jehova og hans love. Alt dette er nødvendigt for at man kan have et nært og inderligt forhold til Jehova Gud. Disse egenskaber udgør den personlighed som vi må stræbe efter at bygge i dem vi underviser. Bygger du på denne måde?

Vil de kunne modstå „ilden“?

21. (a) Hvorfor er det så vigtigt at vi bygger bestandige egenskaber i dem vi underviser? (b) Hvad er „ilden“ et billede på?

²¹ Hvorfor er det så vigtigt at vi hjælper med at bygge sådanne bestandige egenskaber i dem vi underviser? Apostelen Paulus forklarer videre: „Hver enkelts arbejde [vil] blive gjort kendt, for dagen vil røbe det, fordi den åbenbares ved hjælp af ild, og ilden selv skal prøve hvordan hver enkelts arbejde er.“ (1 Korinter 3:13) „Ilden“ vil altså „prøve“ hvilken måde vi har bygget på. Hvad er „ilden“ et billede på? Voldsom forfølgelse? Åbenbart ikke. For vi lægger mærke til at „hver enkelts arbejde“ vil blive udsat for „ild“. Ikke alle kristne bliver udsat for voldsom forfølgelse. „Ilden“ er altså et billede på alle de former for pres og tillokkelser der kan ødelægge ens åndelige sundhed.

22. Nævn nogle af de ildprøver som mange kommer ud for.

²² For nogle kan „ilden“ optræde i forbindelse med neutralitetsspørgsmålet. De bliver måske udsat for pres og stillet over for det valg at de enten må deltage i politiske aktiviteter eller blive kastet i fængsel. (Johannes 15:19) Undertiden antager „ilden“ en mere underfundig karakter. Den kan for eksempel bestå i fristelsen til at se film eller fjernsynsprogrammer der forherliger sex og vold. For unge kristne kan „ilden“ være provokationer på det seksuelle område, opfordringer til at tage stoffer eller presset til at tage del i verdens fordærvede underholdning. Det naturlige ønske om at blive accepteret af andre kan bevirke at unge kristne giver efter for det enorme pres omgivelserne retter mod dem for at få dem til at følge mængden. — 1 Johannes 2:16.

23. (a) Hvilke spørgsmål stiller vi med hensyn til at bestå sådanne prøver, og hvad afhænger svarene af? (b) Hvad vil vi behandle i den næste artikel?

²³ De fleste sande kristne har bestået sådanne ildprøver. Men andre er desværre bukket under. Vi må derfor spørge os selv: Hvordan vil det gå dem vi har undervist, når de bliver udsat for „ilden“? Vil de være som det smukke palads der var prydet med ildbestandige materialer som guld, sølv og kostbare sten, og bestå prøven? Eller vil de være som den hytte der var lavet af træ, hø og strå, og brænde op? Meget afhænger naturligvis af eleven selv. Men meget afhænger også af os som lærere — af hvordan vi har bygget. Spørgsmålet er derfor: Hvordan bygger vi sådanne bestandige egenskaber i dem vi underviser? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.

Kan du forklare:

■ Hvordan det at undervise andre er forbundet med et fælles byggearbejde?

■ Hvordan man lægger Kristus som „grundvold“?

■ Hvad vi kan lære af det der skete med menigheden i det gamle Korint?

■ Hvad „ilden“ er, og hvordan dette understreger vigtigheden af at bygge bestandige egenskaber i andre?

[Illustration på side 11]

Bygger du med ildbestandige eller med brændbare materialer når du underviser andre?

Nå ind til hjertet når du underviser

1, 2. (a) Hvad er nødvendigt for at hjælpe andre til at få en dyb værdsættelse af Jehova og hans normer? (b) Hvorfor kræves der mere end en forstandsmæssig viden?

MAN kan i løbet af kort tid rejse en hytte, men man kan ikke fra den ene dag til den anden bygge et palads. Det samme gør sig gældende med hensyn til at gøre disciple. Det er ikke nogen let opgave at hjælpe andre til at få en dyb værdsættelse af Jehova og hans normer. Det kræver megen tid og stor færdighed at bygge sådanne „paladser“.

² Der kræves mere end blot det at formidle kundskab. Som Ordsprogene 3:1 siger: „Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!“ Vi må lære andre hvad Bibelen siger. Men desuden må vi indprente Bibelens sandheder i deres hjerte. Ja, vi må nå ind til deres hjerte hvis vi skal hjælpe dem til at udvikle ildbestandige egenskaber og til at få et nært og inderligt forhold til Jehova Gud.

3. (a) Hvorfor er den måde vi underviser på af stor betydning for om vi når ind til hjertet? (b) Hvem bør vi have i tanke mens vi overvejer nogle praktiske forslag?

³ Dette er tydeligvis lettere sagt end gjort. For at nå ind til et menneskes hjerte må man ikke alene have de rette byggematerialer men også benytte ’undervisningens kunst’. (2 Timoteus 4:2) Det er ikke nok at fortælle dem vi studerer med sandheden. Undervisningen indbefatter at vi hjælper dem til at tænke og ræsonnere over det de lærer. Det er ikke vor dygtighed eller vore metoder der kan udvirke en åndelig vækst hos dem; det er Guds velsignelse der tæller. (1 Korinter 3:5, 6) Ikke desto mindre vil vi her fremsætte nogle forslag der kan være en hjælp til at nå ind til andres hjerte. Mens vi nu behandler disse punkter kan vi tænke på dem vi underviser — vore interesserede og vore børn.

Gå foran med et godt eksempel

4. (a) Hvorfor opnåede Jesus så gode resultater med at nå ind til hjertet? (b) Hvorfor er det vigtigt at gå foran med det rette eksempel når man underviser andre?

⁴ Findes der noget bedre eksempel med hensyn til at nå ind til hjertet end det Jesus Kristus selv har sat? Hvorfor opnåede han så gode resultater med at nå ind til hjertet på dem han talte til? Jesus praktiserede det han forkyndte — og satte derved et godt eksempel som hans disciple kunne efterligne. (Johannes 13:15; 1 Peter 2:21) Det første forslag lyder derfor: Gå foran med et godt eksempel. Er det ikke logisk at vi må have de samme bestandige kristne egenskaber som vi ønsker at hjælpe andre til at udvikle? Som Jesus udtrykte det: „Enhver godt oplært elev vil være som sin lærer.“ — Lukas 6:40, The New Berkeley Version.

5. Hvordan viser Bibelen at der er en forbindelse mellem det at sætte et godt eksempel og at nå ind til andres hjerte?

⁵ Bibelen viser gentagne gange forbindelsen mellem et godt eksempel og en undervisning der går til hjertet. Af Femte Mosebog 6:4-6 fremgår det for eksempel at forældre kun kan indprente kærligheden til Jehova i deres børns hjerte når de selv elsker ham ’af hele deres hjerte’. (Ordsprogene 20:7) Jesus irettesatte datidens hykleriske farisæere, fordi de ’nok sagde det men ikke gjorde det’. Er det mærkeligt at folkets hjerte var blevet „uimodtageligt“? — Mattæus 23:3; 13:13-15.

6. Hvorfor er det vigtigt at vi lever i overensstemmelse med det vi underviser andre i? (Romerne 2:21-23)

⁶ Der må altså være overensstemmelse mellem det du lærer og det du praktiserer. Du ønsker naturligvis at dine børn eller andre som du studerer med, skal komme til at elske Jehova og ønske at behage ham. Burde de så ikke af dine bønner, din tale og dine handlinger kunne se at du nærer en sådan kærlighed og et sådant ønske? Du ønsker ganske givet også at hjælpe dem til at opbygge en urokkelig troskab mod Bibelens principper. Burde de da ikke af dine ord og handlinger kunne se at du forsøger at undgå at overtræde disse principper? De som vi underviser, især vore børn, lægger ofte mere mærke til det vi gør end til det vi siger. Når de ser at vi lever i overensstemmelse med det vi lærer, vil vi bedre kunne nå ind til deres hjerte.

Stil spørgsmål

7, 8. (a) Hvoraf afhænger det i høj grad om vor undervisning lykkes? (b) Hvorfor er det gavnligt at stille spørgsmål for at nå ind til hjertet?

⁷ Et andet forslag — noget der også kendetegnede Jesus som en effektiv lærer — er brugen af spørgsmål. Jesus var en mester i at få folk til at tænke og ræsonnere. (Mattæus 17:24-27) Om vi skal opnå gode resultater med hensyn til at nå ind til vore elevers hjerte afhænger i høj grad af om vi gør brug af spørgsmål. Hvorfor?

⁸ Ved at stille spørgsmål kan vi for det første afgøre om den vi studerer med virkelig forstår det han lærer. Hvordan kan en tanke slå rod i hans hjerte hvis han ikke forstår og accepterer den? (Lukas 8:15) For det andet er det, dersom vi skal nå ind til hans hjerte, gavnligt at vide hvad der bor i hjertet. Forudfattede meninger og falske religiøse opfattelser kan være dybt forankrede. Eftersom vi ikke kan se hvad der bor i hjertet, må vi stille spørgsmål der får den interesserede til med egne ord at give udtryk for hvad han føler i sit hjerte. Lad os betragte nogle eksempler.

9, 10. Vis hvordan man kan stille spørgsmål om elevens mening.

⁹ Lad os antage at I studerer kapitel 10, „Onde ånder har stor magt“, i bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. I er kommet til paragraf 18 på side 97, hvortil spørgsmålet lyder: „Hvilket eksempel fra fortidens Efesus gør man klogt i at følge hvis man ønsker at frigøre sig fra spiritisme?“ Den du studerer med svarer måske korrekt efter paragraffen, men hvordan er hans personlige opfattelse? Måske har han i en årrække praktiseret spiritisme og troet fast derpå. Er han i så fald nu overbevist om at han bør frigøre sig helt fra dette? Det vil være godt at spørge: „Hvad mener du om det? Hvordan kan du anvende disse oplysninger i dit liv?“ Af svarene vil det fremgå i hvilken udstrækning oplysningerne har berørt hans hjerte.

¹⁰ Lad os tage et andet eksempel: Du er sammen med dit barn ved at studere kapitel 26, „Kampen for at gøre det rette“, i den samme bog. Spørgsmål „b“ til paragraf 8 på side 220 lyder: „Hvilken holdning som en ung mand udtrykker, gør vi klogt i at have?“ Måske svarer dit barn først efter paragraffen, uden at give udtryk for hvad det i virkeligheden tænker. Det kan være nødvendigt at du forsigtigt går lidt dybere og spørger: „Men hvad mener du om det? Synes du dette standpunkt er fornuftigt?“ Eller du kunne beskrive en situation: „Lad os sige at nogle af de unge i skolen ryger og tilbyder dig en cigaret? Hvad nu hvis flere af de andre ser det og begynder at gøre nar af dig fordi du ikke vil tage imod den? Hvad vil du så gøre?“ Når du taktfuldt stiller sådanne spørgsmål kan de være dig en hjælp til at afgøre hvad der bor i dit barns hjerte.

11. (a) Hvorfor må man gå varsomt til værks når man stiller spørgsmål? (b) Hvorfor må forældre især vise varsomhed når deres børn giver udtryk for forkerte synspunkter? (Kolossenserne 3:21)

¹¹ Her er et advarende ord imidlertid på sin plads. Undertiden kan sådanne spørgsmål udløse svar der kan være overraskende eller skuffende for dig. Hvad da? Hvis det er et ømtåleligt emne vil det måske være bedre ikke at berøre det yderligere, men blot at sige: „Lad os nu gå videre. Det kan vi tale om en anden gang.“ (Johannes 16:12) Især forældre må vise varsomhed. Hold jeres følelser i tømme når der bliver givet udtryk for forkerte synspunkter. Bevar en god kommunikation. Hvordan vil I finde ud af hvad der bor i hjertet hos jeres børn så I kan hjælpe dem, hvis de er bange for at give udtryk for deres følelser?

Understreg visdommen i at adlyde Guds love

12, 13. (a) Hvorfor vil det røre elevens hjerte at indse visdommen i at adlyde Guds love? (b) Hvad indebærer det at hjælpe nogen til at forstå at det er klogt at adlyde Jehova?

¹² Et tredje forslag går ud på at hjælpe eleven til at indse visdommen i at adlyde Guds love. (5 Mosebog 4:5, 6; 10:12, 13) Dette kan røre hans hjerte. Hvordan? Jo, hvis han er overbevist om at det at holde Jehovas love er til hans eget bedste, kan dette tilskynde ham til at elske Gud og ønske at behage ham. — Salme 112:1.

¹³ Hvordan kan du hjælpe dem du underviser, til at indse visdommen i at adlyde Guds love? Vi kan belyse det ved at sammenligne Jehovas love med advarselsskilte hvorpå der står „Adgang forbudt“. Et sådant skilt er i sig selv en advarsel, men når skiltet også bekendtgør grunden til advarselen er man mere tilbøjelig til at adlyde. Hvis der for eksempel står „Adgang forbudt — højspænding“ på skiltet, er man mere tilbøjelig til at følge advarselen, idet man forstår hvilken fare man ville udsætte sig for.

14. (a) Hvordan kan vi ræsonnere med eleven for at hjælpe ham til at forstå hvorfor det er klogt eller tåbeligt at følge en bestemt handlemåde? (b) Hvilke skriftsteder viser at det er vigtigt at angive grunden til at en handlemåde er god eller dårlig?

¹⁴ På samme måde forholder det sig med Guds love. Fortæl ikke kun den du studerer med hvad Bibelen siger er rigtigt eller forkert; hjælp ham til at forstå hvorfor det er klogt eller tåbeligt at følge en bestemt handlemåde. Ræsonnér med ham over hvordan lydighed mod Guds love vil være til gavn for ham. Hjælp ham til at se følgerne af at ignorere disse krav. Sådanne følgeslutninger finder man også flere steder i Bibelen. Læs venligst selv Ordsprogene 22:24, 25; 23:4, 5; 24:15, 16, 19, 20. Læg mærke til at Bibelen i hvert enkelt tilfælde angiver grunden til at en handlemåde er god eller dårlig.

15. Brug de anførte spørgsmål og skriftsteder til at vise at det er klogt at adlyde Guds ord om uærlighed og utugt.

¹⁵ Overvej endvidere hvordan følgende spørgsmål og skriftsteder understreger visdommen i at adlyde Guds love.

Løgn, tyveri: Hvorfor er uærlighed skadelig? (Ordsprogene 15:27; 20:10; Åbenbaringen 21:8) Hvorfor lønner det sig for os at være ærlige i vor omgang med andre? (Ordsprogene 3:3, 4; 12:19; Hebræerne 13:18)

Utugt: Hvordan kan umoralitet skade en selv? (Ordsprogene 5:9; 7:21-23; 1 Korinter 6:18) Hvordan kan den have en skadelig virkning på andre? (1 Tessaloniker 4:6; 1 Korinter 5:6; Hebræerne 12:15, 16) Hvordan er det til gavn for os at vi følger Bibelens moralnormer? (Ordsprogene 5:18, 19; Hebræerne 13:4)

Efter at du på denne måde har hjulpet den du studerer med til at ræsonnere over en bibelsk lov, kunne du spørge ham: „Mener du ikke at Jehova har vort bedste på sinde? Er det ikke sandt at vi ikke går glip af noget ved at følge hans love?“

16. Hvilken virkning kan det have på eleven at man ræsonnerer på denne måde?

¹⁶ Hjælp ham til under studiet at ræsonnere på samme måde over Guds lov vedrørende drukkenskab, betaling af skat, rygning, blodspørgsmålet og så videre. På denne måde bliver den interesserede eller dit barn hjulpet til at forstå at alle Guds love tjener til vort bedste. Det betyder ikke at den pågældende altid må præsenteres for en grund til at vi bør adlyde Gud. Men nogle få eksempler kan medvirke til at nå ind til hans hjerte og få ham til at ønske at behage Gud. Når „ilden“ eller prøven da kommer, vil han være mere indstillet på at adlyde Guds ord. — 1 Korinter 3:13.

Hjælp dem til at lære Gud at kende

17. Hvilket yderligere forslag kan hjælpe os til at nå ind til elevens hjerte?

¹⁷ Et fjerde forslag: Hjælp eleven til at lære Gud at kende. (Johannes 17:3) Hjælp ham ikke kun til at forstå at Jehova er til og har et navn, men hjælp ham også til at lære Jehova personligt at kende. Dette vil røre hans hjerte, for at kende Jehova er at elske ham.

18. Hvordan kan man under studiet henlede opmærksomheden på Jehovas egenskaber?

¹⁸ Hvordan kan man hjælpe den man studerer med til at lære Jehova personligt at kende? Man kan ikke elske nogen hvis man ikke kender hans egenskaber, hans handlemåde. Tænk derfor under studiet hele tiden på at henlede opmærksomheden på Jehovas uforlignelige egenskaber. Det er noget man ofte kan gøre, uanset hvilket emne man studerer. Hvis I for eksempel drøfter genløsningen, kunne du standse op på et passende sted og spørge: „Hvordan er genløsningsforanstaltningen et udtryk for Jehovas inderlige kærlighed til os?“ Eller når I kommer ind på spørgsmålet om hvorfor Gud har tilladt det onde, kunne du spørge: „Hvordan har Jehova vist stor langmodighed trods menneskenes ondskab?“ Eller „Hvordan lagde Jehova en enestående visdom for dagen i forbindelse med oprøret i Eden?“ Ved således at ræsonnere vil eleven blive hjulpet til at udvikle en inderlig hengivenhed for Jehova. Han vil komme til at betragte Jehova som en person med egenskaber der er værd at elske og efterligne.

19, 20. (a) Hvad er desuden nødvendigt for at lære Jehova personligt at kende? (b) Hvordan fremgår det af den i paragraffen omtalte erfaring at det er vigtigt at sætte et godt eksempel med hensyn til bøn?

¹⁹ Dertil kommer at man ikke virkelig kan lære nogen godt at kende uden en vis kommunikation. Den du studerer med kan heller ikke have et fortroligt forhold til Jehova uden at kommunikere med ham. Du må altså lære ham at bede. Hjælp ham til at forstå hvor mange forskellige ting han med rette kan bede om. (1 Johannes 5:14) Han må lære Jehova at kende som den der både hører bønner og besvarer dem. (Salme 65:2) Tilskynd ham til at give udtryk for sine inderste tanker, at ’udøse sit hjerte’ for Jehova. — Salme 62:9.

²⁰ Her er dit eget eksempel også af stor betydning. Afspejler dine bønner din dybe hengivenhed for Gud? Dette kan have en meget god virkning på dem du underviser, dine børn indbefattet. Det fremgår for eksempel af følgende erfaring.

For nogle år siden lærte en treårig dreng af sine forældre hvordan man beder. En aften, efter at han havde bedt Jehova om at velsigne hans fader og moder, bad drengen Jehova om at velsigne „Wally“. Hvem var „Wally“? Hans forældre vidste det ikke. Drengen begyndte nu temmelig regelmæssigt at bede for „Wally“. Til sidst, efter at have undret sig meget, blev forældrene klar over hvordan det hang sammen. Drengen bad for brødrene i Malawi (der på det tidspunkt blev forfulgt), men udtalte det forkert som „Wally“. Pointen i denne erfaring er at den lille dreng havde hørt sine forældre bede på denne måde, og han efterlignede deres gode eksempel. I kan forestille jer den glæde disse forældre følte!

Viser det ikke hvor vigtigt det er at vi går foran med det rette eksempel når vi skal lære andre at bede?

Lønnen

21. (a) Hvad kan du, ifølge Første Korinterbrev 3:14, 15, håbe på i forbindelse med dit kristne byggearbejde? (b) Er denne „løn“ det evige liv i Guds nye orden? Forklar.

²¹ Når vi skal hjælpe andre til at udvikle ildbestandige egenskaber og til at opnå et godt forhold til Jehova, må vi altså nå ind til deres hjerte. Det vil måske ikke være let, men det lønner sig. Det var det Paulus omtalte da han sagde: „Hvis ens arbejde, det han har bygget på den, bliver stående, vil han få løn; hvis ens arbejde brændes op [fordi han har bygget dårligt og ikke anvendt ildbestandige materialer], vil han lide tab [det han har bygget vil gå tabt i „ilden“], men selv vil han blive frelst; i så fald dog som gennem ild.“ Hvad er denne „løn“? Paulus tænkte åbenbart på noget andet end belønningen i form af evigt liv i Guds nye orden, for læg mærke til at den der har bygget dårligt mister ’lønnen’, skønt han selv kan blive frelst hvis han kommer gennem „ilden“. — 1 Korinter 3:14, 15.

22, 23. (a) Hvilken „løn“ fik apostelen Paulus i forbindelse med sine kristne brødre i Tessalonika? (b) Hvilken „løn“ er det vort inderlige ønske at opnå, og hvordan kan vi få den?

²² Hvad er da denne „løn“? Nogle ord som Paulus skrev til tessalonikerne kaster lys over dette. Han skrev til de forfulgte kristne i Tessalonika: „Hvad er vort håb eller vor glæde eller vor jubels krone — er det ikke netop jer? — over for vor Herre Jesus ved hans nærværelse? I, ja I, er vor herlighed og glæde [vor stolthed og vor glæde, Today’s English Version].“ (1 Tessaloniker 2:19, 20) Paulus havde hjulpet tessalonikerne ind på sandhedens vej. Og selv om de fra begyndelsen var blevet udsat for forfølgelse, var de forblevet standhaftige. Paulus’ løn bestod i den glæde at se dem holde ud under forfølgelse. Det var et vidnesbyrd om at Paulus havde udført et godt byggearbejde.

²³ Sådan er det også med os. Er det ikke vort inderlige ønske at se dem vi underviser udvikle bestandige kristne egenskaber der kan gøre det muligt for dem at forblive standhaftige under de prøvelser og det pres de måtte blive udsat for? Ja, hvilken belønning er det ikke at se vore børn og dem vi studerer med holde ud under sådanne ildprøver! Det er et vidnesbyrd om at vi har bygget godt. Måtte dette være vor løn mens vi bygger på den rette grundvold med ildbestandige materialer og ser hen til at Jehova vil velsigne vore bestræbelser!

Husker du hvordan man når ind til hjertet?

■ Hvorfor er det vigtigt at gå foran med et godt eksempel?

■ Hvilken form for spørgsmål er gavnlige, og hvorfor?

■ Hvorfor må eleven indse visdommen i at adlyde Guds love?

■ Hvorfor må eleven lære hvordan man beder?

[Illustration på side 16]

Afspejler dine bønner din dybe hengivenhed for Gud? Det kan røre dit barns hjerte