Bliv på den rette kurs

„ER DE sikker på at vi når frem?“ spurgte en passager skibets førstestyrmand. Det lille skib duvede og gyngede så voldsomt i Sydatlantens kæmpebølger at hun syntes det nærmest måtte være et mirakel hvis de nåede den lille plet på kortet som var deres bestemmelsessted.

Førstestyrmanden inviterede hende derfor op på kommandobroen og viste hende de forskellige navigationsinstrumenter — gyrokompasset, radaren, satellitsignalmodtagerne og den almindelige sekstant. Selv om hun ikke forstod de tekniske udredninger, fandt hun ud af at det grundlæggende princip i al navigation er kurskorrektion. Ved hjælp af sit navigationsudstyr kan kaptajnen tage højde for vind og havstrøm så han hele tiden kan korrigere kursen. Uden disse korrektioner ville skibet forfejle sit mål med utallige sømil.

Kristne er som skibe der sejler i et menneskehav. Vort mål er at „blive fundet uplettede og dadelfri og i fred“ af Jehova. (2 Peter 3:14) Men ligesom med et skib er der stærke kræfter — både indre og ydre — som kan slå os ud af kurs. Det var derfor ikke uden grund at Paulus skrev: „Om dette beder vi: at I bringes i den rette tilstand. . . . Lad jer bringe i den rette tilstand.“ — 2 Korinther 13:9, 11.

Hvad det indebærer

Ifølge Græsk-dansk ordbog af C. Berg betyder det græske udtryk der oversættes med „bringe i den rette tilstand“ også at „bringe i orden igen“. I Mattæus 4:21 anvendes samme udtryk om det at „reparere“ fiskenet. (Se Kingdom Interlinear) I hvilken forstand må kristne være opmærksomme på at justere kursen eller bringe sig i den rette tilstand?

Lad os som eksempel tage de kristne i Korinth som Paulus skrev til. I sit første brev til korintherne havde Paulus påpeget en række urette forhold i menigheden: sektdannelser, kønslig umoralitet, retssager mellem brødre, manglende respekt for Herrens aftensmåltid og endda uorden under møderne. (1 Korinther 1:10-13; 5:1; 6:1; 11:20, 21; 14:26-33) De kristne måtte ’bringe orden’ i forholdene, ’bringe alt i den rette tilstand’ i overensstemmelse med de guddommelige principper.

Af Paulus’ andet brev fremgår det at de gjorde dette. (2 Korinther 7:11) Men Paulus vidste at presset fra verden, fra Satan og fra deres egne kødelige tilbøjeligheder fortsat ville påvirke dem så de af og til ville komme ud af kurs. Derfor rådede han dem til at ’lade sig bringe i den rette tilstand’.

Lige så aktuelt i dag

Jehovas vidner må bestandig være opmærksomme på hvilken kurs de følger. Satan Djævelen ’fører krig’ og arbejder febrilsk på at bryde vor uangribelighed. (Åbenbaringen 12:17; Efeserne 6:12) Vi er omgivet af en verden der virker „i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed“. Vore kolleger og skolekammerater ’færdes i harmoni med deres køds ønsker, idet de gør hvad kødet vil’. (Efeserne 2:2, 3) Desuden må vi bestandig kæmpe mod vore syndige nedarvede tilbøjeligheder. (Romerne 7:18-25) Hvis ikke vi hele tiden er agtpågivende kan vi let komme ud af kurs.

Det ses af det der skete med apostelen Peter. Efter at have bekendt at Jesus var „Messias, den levende Guds søn“, blev Peter rost: „Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det er ikke kød og blod der har åbenbaret det for dig, men min Fader som er i himlene.“ (Mattæus 16:16, 17) Peter tænkte altså tydeligvis i de rette baner. Men inden for det tidsrum der berettes om i de følgende seks vers, var han blevet alvorligt irettesat af Jesus! Da det gik op for Peter at Jesus skulle „gennemgå mange lidelser . . . og dræbes“, bønfaldt han ham: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ Men Jesus svarede prompte: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ — Mattæus 16:21-23.

Peter betragtede situationen under en kødelig synsvinkel. Han var nødt til at revidere sin opfattelse. Gælder det ikke os alle sammen, fra tid til anden? Er vi ikke ofte tilbøjelige til at betragte tingene ud fra vort eget synspunkt i stedet for Guds? I så fald er det nødvendigt at vi justerer kursen. Ligesom med et skib på havet er det måske kun små, næsten ubetydelige justeringer der skal til. Men de kan gøre forskellen mellem om vi når sikkert i havn eller lider åndeligt skibbrud. En lille justering kan forhindre at det senere bliver nødvendigt at gøre en stor — og måske smertelig — forandring.

Guds normer

Hvis et skibs navigationsinstrumenter ikke er justeret rigtigt, er det svært at holde kursen. Hvis vi skal forblive på den rette kurs, har vi ligeledes brug for vejledning fra Guds ord, Bibelen. „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering.“ (2 Timoteus 3:16) I de inspirerede skrifter finder vi Guds normer for adfærd og tankegang. Det er vigtigt at læse i dem for at kunne følge „retfærdige spor“. — Salme 23:3.

Fra „den trofaste og kloge træl“ af salvede kristne kommer der yderligere anvisninger. Ved hjælp af Guds ånd har de gradvis fået en klarere forståelse af hvad der er hans vilje. (Mattæus 24:45-47; Ordsprogene 4:18) Vi gør derfor klogt i at følge anvisningerne fra Jehovas organisation da vi kan være forvissede om at Jehova ønsker at føre os ad en vej der vil lede til evige velsignelser for os. — Esajas 48:17.

Af og til har vi behov for personlig hjælp for at kunne holde den rette kurs. Paulus tilskynder i Galaterbrevet 6:1: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ Blandt dem der har åndelige kvalifikationer er de ældste og menighedstjenerne. Ofte vil de gøre os opmærksomme på konkrete områder hvor vi kan gøre fremskridt.

Kræver en indsats

Det er ikke altid nemt at gøre de nødvendige forandringer. Lad os igen tage Peter som eksempel. I datidens jødiske samfund, som Peter var opvokset i, herskede der en negativ stemning over for folk af andre racer. Til udlændingen Kornelius sagde han: „I ved god besked med hvor utilladeligt det er for en jøde at slutte sig til eller nærme sig en mand af en anden afstamning.“ Men efter at have indset at det var Guds vilje at han skulle give denne mand og hans familie del i den kristne tro, sagde Peter: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:28, 34, 35.

Peter havde foretaget en bemærkelsesværdig ændring af sit syn på andre racer! Men det var åbenbart nødvendigt fortsat at foretage små justeringer, for et par år senere bukkede han under for gruppepres og begyndte at se ned på de hedningekristne. Apostelen Paulus måtte give ham en kraftig irettesættelse for at få ham tilbage på den rette kurs! — Galaterne 2:11-14.

I vore dage kan det også ske at en kristen er vokset op i et racistisk miljø. Skønt han efter at have lært sandheden at kende har indset at Gud ikke er partisk, kan nogle af de gamle fordomme lure endnu. Måske er han ikke direkte fjendtligt indstillet over for andre racer, men går uden videre ud fra at de har dårlige egenskaber på grund af deres herkomst. Han sætter måske deres tålmodighed på prøve ved at komme med racistiske vittigheder eller nedsættende bemærkninger. Det kan endda være at han lader hånt om åndelig vejledning fra en medkristen som måske er dårligere stillet end han rent socialt og uddannelsesmæssigt og som derfor ikke udtrykker sig så godt. Det vil ganske givet kræve en stor indsats af vedkommende at bringe sin tankegang i harmoni med Jehovas!a

Men uanset om vort problem er racefordom, materialisme, samvær med verdslige skole- eller arbejdskammerater, eller det at overvære de kristne møder, må vi være lydhøre over for de anvisninger vi får gennem Guds ord og hans organisation. Vi bør aldrig føle at en velbegrundet bibelsk vejledning ikke har adresse til os og at vi derfor kan ignorere den. Husk hvad de troløse israelitter sagde: „Jehovas vej er ikke rigtig“. Det er os der må rette os ind efter Jehovas veje, og ikke omvendt. — Ezekiel 18:25.

Vi kan være glade for at Jehova interesserer sig for sit folk og derfor til stadighed retleder os. Det er som Esajas profeterede: „Og dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ Lad os tage imod den kærlige vejledning fra Jehova og være „rede til at adlyde“. (Esajas 30:21; Jakob 3:17) Ja, lad os blive ved at justere vor kurs så vi når vort mål: For evigt at nyde Guds gunst!

[Fodnote]