Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/89 s. 3
  • Spørgsmålskassen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmålskassen
  • Rigets Tjeneste – 1989
  • Lignende materiale
  • Spørgsmålskassen
    Rigets Tjeneste – 1972
  • Spørgsmålskassen
    Tjenesten for Riget – 2010
  • Spørgsmålskassen
    Rigets Tjeneste – 2000
  • Spørgsmålskassen
    Rigets Tjeneste – 1984
Se mere
Rigets Tjeneste – 1989
km 12/89 s. 3

Spørgsmålskassen

• Hvilke opgaver har de ordenshavende ved menighedens møder?

De ordenshavende skal byde alle der kommer til møderne hjerteligt velkommen. Deres opgave indbefatter at finde en plads til dem der kommer for sent, sørge for optælling, tage sig af orden og opsyn samt sikkerhedsforanstaltninger og ventilation af salen. De ordenshavende skal være venlige, ansvarsbevidste brødre som er vågne og initiativrige. — om, s. 61, 62.

De ordenshavende skal være særlig opmærksomme på at hjælpe nye, få dem til at føle sig hjemme og sørge for at de får en plads. Alle i menigheden skal være hurtige til at hjælpe nye til at blive godt kendt med menigheden så de føler sig hjemme. Når nogen kommer for sent må de ordenshavende hjælpe dem til at finde en plads uden at forstyrre unødigt. Det kan også være nødvendigt at sørge for studiemateriale til nye.

Det er vigtigt at der opretholdes god orden under møderne. Da vi tilskynder forældre til at tage deres små børn med, må vi indstille os på at der til tider kan være en vis uro. Men hvis et barn bliver ved med at være uroligt, kan en ordenshavende venligt tilbyde at hjælpe, måske ved at foreslå at forældrene tager barnet med udenfor et stykke tid. Hvis forældre med helt små børn sidder i nærheden af udgangen kan de lettere tage sig af deres børns behov uden at forstyrre andre. Når børnene bliver lidt større vil det ofte være en fordel at sætte sig oppe foran med dem.

I områder hvor sikkerheden er et problem, skal der udpeges ordenshavende som kan tage sig af dette. Måske skal der låses under møderne, så der må være ordenshavende som holder øje med døren. Der kan også være behov for opsyn med parkerede biler osv. Hvis nogen som er kommet ind i rigssalen prøver på at forstyrre eller afbryde mødet, skal man bede dem forlade rigssalen. Hvis de nægter og fortsætter med at skabe uro, kan de ældste tilkalde politiet.

I forbindelse med optællingen skal det nævnes at alle voksne og alle børn som lytter og får gavn af mødet, også selv om det er i begrænset omfang, skal tælles med når mødedeltagelsen gøres op. — km 8/79, s. 4.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del