Kapitel 35

Er det lige meget hvad jeg læser?

KONG Salomon advarede: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Salomon mente ikke at man slet ikke burde læse; men han rådede os til at være kræsne med hvad vi læser.

Den franske filosof René Descartes fra det 17. århundrede sagde: „Når man læser gode bøger er det som at tale med dannede mennesker fra gamle dage. Vi kunne måske endda kalde det en særlig udsøgt samtale hvori forfatteren kun giver udtryk for sine ædleste tanker.“ Problemet er at ikke alle forfattere er værd at ’tale med’, og ikke alle har lige ’ædle’ tanker.

Derfor gælder det ofte citerede princip fra Bibelen endnu en gang: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Ja, de mennesker man omgås er med til at forme ens personlighed. Har du nogen sinde været så meget sammen med en ven eller veninde at du begyndte at opføre dig, tale og endda tænke ligesom ham eller hende? Når man læser en bog svarer det faktisk til at tilbringe mange timer sammen med forfatteren.

Derfor er det på sin plads at anvende det princip Jesus fremsatte i Mattæus 24:15: „Lad læseren bruge dømmekraft.“ Lær at analysere og bedømme det du læser. Ethvert menneske ser tingene med sine egne øjne og gengiver derfor ikke altid kendsgerningerne objektivt. Det er grunden til at du ikke blindt må acceptere alt hvad du læser eller hører. „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15.

Man bør specielt være forsigtig hvis man læser noget der udtrykker en bestemt livsfilosofi. Ungdomsblade er for eksempel fulde af råd om alt lige fra det at komme sammen til sex før ægteskabet — men ikke altid råd en kristen kan bruge. Og hvad med bøger der behandler dybe filosofiske spørgsmål?

Bibelen advarer: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering . . . og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kolossenserne 2:8) Bibelen og bibelske publikationer som den du har i hånden nu, giver langt bedre råd. — 2 Timoteus 3:16.

Tager man skade af at læse kærlighedsromaner?

Alene i USA er der omkring 20 millioner som sluger den ene kærlighedsroman efter den anden. Det er naturligvis Gud selv der har givet manden og kvinden ønsket om at forelske sig og blive gift. (1 Mosebog 1:27, 28; 2:23, 24) Det er derfor ikke overraskende at kærlighed og romantik optræder i de fleste romaner, og der er heller ikke nødvendigvis noget forkert i dét. Nogle kærlighedsromaner er endda blevet betegnet som „god litteratur“. Men da disse ældre romaner anses for tamme efter nutidens normer, har skribenter i dag fundet at det kan betale sig at masseproducere en ny slags kærlighedsromaner. Nogle lader stadig handlingen foregå i gamle dage for at give romanen dramatik og stemning. Andre romaner foregår i nutiden. Med nogle få mindre variationer følger de moderne kærlighedsromaner ikke desto mindre et ret forudsigeligt mønster: helten og heltinden overvinder enorme hindringer der truer deres spirende kærlighed.

Den typiske helt er en stærk og måske ligefrem overlegen mand med et kraftigt ego. Heltinden er som regel en sart og yndig kvinde, og hun er ofte 10-15 år yngre end helten. Skønt han ofte behandler hende med foragt, føler hun sig alligevel uimodståeligt tiltrukket af ham.

I mange tilfælde er der også en anden bejler. Han er sød og rar, men formår ikke at vække heltindens interesse. Hun bruger i stedet sine besnærende ynder til at forvandle sin koldsindige helt til en følsom sjæl der til sidst erklærer hende sin evige kærlighed. Og når alle misforståelser er ryddet af vejen og tilgivet, gifter de sig og lever lykkeligt til deres dages ende . . .

Er kærligheden sådan?

Risikerer man at få en forvrænget virkelighedsopfattelse ved at læse den slags? Bonnie begyndte at læse kærlighedsromaner som 16-årig. Hun husker: „Jeg så mig om efter en ung mand der var høj, mørk og flot; en der var spændende og dominerende.“ Hun indrømmer: „Hvis jeg kom sammen med en ung mand og han ikke ville kysse mig og kæle med mig, syntes jeg at han var kedelig, selv om han måske nok var hensynsfuld og venlig. Det jeg ville have, var den spænding jeg havde læst om i romanerne.“

Bonnie læste stadig romaner efter at hun var blevet gift. Hun fortæller: „Jeg havde et pænt hjem og en sød familie, men det var alligevel ikke nok . . . Jeg ville gerne opleve de eventyr og den spænding der var så tillokkende beskrevet i romanerne. Jeg blev utilfreds med mit ægteskab.“ Bibelen hjalp imidlertid Bonnie til at forstå at en mand må kunne give sin kone andet og mere end charme eller „spænding“. Den siger: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ — Efeserne 5:28, 29.

Hvordan forholder det sig så med de utopiske slutninger og de lette løsninger på problemerne der er så almindelige i kærlighedsromaner? De er langtfra realistiske. Bonnie mindes: „Når jeg var uenig med min mand talte jeg det ikke igennem med ham. Jeg efterlignede i stedet de kneb romanheltinderne plejede at benytte sig af. Når min mand så ikke reagerede ligesom heltene gjorde, blev jeg sur.“ Er Bibelens vejledning til hustruer ikke mere realistisk og anvendelig? Den lyder: „I hustruer, I må fortsat underordne jer jeres mænd.“ — Kolossenserne 3:18.

Det seksuelle indhold

Interessant nok er det de romaner der beskriver det seksuelle mest udførligt — og som kan lånes på mange biblioteker — der er de mest efterspurgte blandt unge. Kan de gøre nogen skade? Karen på 18 år fortæller: „Bøgerne vakte en stærk seksuel trang og nysgerrighed i mig. Den ekstase og lykkefølelse heltinden oplevede i lidenskabelige situationer med helten, gav mig lyst til at opleve det samme. Når jeg så kom sammen med en ung mand, forsøgte jeg at opnå de samme følelser. Det førte til at jeg begik utugt.“ Kom hun så til at opleve det samme som de heltinder hun havde læst og fantaseret om? „Disse følelser eksisterer kun i skribenternes fantasi,“ svarer hun, „ikke i virkeligheden.“

Det er faktisk visse forfatteres mål at skabe seksuelle fantasier. En forlægger giver forfattere af kærlighedsromaner disse instruktioner: „Seksuelle situationer bør i hovedsagen dreje sig om den lidenskab og de erotiske følelser heltens kys og kærtegn vækker.“ Skribenterne underrettes videre om at kærlighedshistorierne „skal pirre og opflamme læserne og fremkalde en dyb følelsesmæssig og sanselig reaktion hos dem“. Det siger sig selv at den slags læsestof ikke hjælper en til at følge Bibelens formaning: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær.“ — Kolossenserne 3:5.

Vær kræsen

Det er altså bedst at undgå romaner der vækker umoralske ønsker eller urealistiske forventninger. Hvorfor ikke prøve at læse noget andet — for eksempel bøger om historiske eller videnskabelige emner? Det betyder ikke at det er forkert at læse skønlitteratur, for inden for denne kategori findes der gode underholdende og belærende bøger. Men hvis en bog handler om sex, okkultisme eller meningsløs vold, eller dens „helte“ er umoralske, hensynsløse og begærlige, bør man da spilde tid på at læse den?

Vælg læsestof med omhu. Før du læser en bog kan du se på omslaget; dér vil du ofte kunne se om der kan rettes indvendinger mod bogen. Og hvis det, trods et omhyggeligt valg, viser sig at bogen er underlødig, så vis dig stærk nok til at lægge den fra dig.

Derimod vil du ikke tage skade af at læse i Bibelen og bibelske publikationer; det vil tværtimod gavne dig. En japansk pige fortæller at bibellæsning hjalp hende til at lade være med at tænke på sex — noget der tit er et problem for unge. „Jeg har altid Bibelen liggende ved siden af min seng, og så læser jeg i den før jeg sover,“ siger hun. „Det er når jeg er alene og ikke har noget at lave (som ved sengetid) at jeg somme tider begynder at tænke på sex. Og så hjælper det mig meget at læse i Bibelen!“ Ja, „samtaler“ med de troens mænd der er omtalt i Bibelen, kan give én moralsk styrke og bidrage til at man bliver lykkelig. — Romerne 15:4.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor må man være kræsen i sit valg af læsestof?

□ Hvorfor virker kærlighedsromaner så tiltrækkende på mange unge? Hvilke farer indebærer de?

□ Hvordan kan man finde frem til godt læsestof?

□ Hvad kan man få ud af at læse i Bibelen og bibelske publikationer?

[Tekstcitat på side 287]

„Jeg havde et pænt hjem og en sød familie, men det var alligevel ikke nok . . . Jeg ville gerne opleve de eventyr og den spænding der var så tillokkende beskrevet i romanerne. Jeg blev utilfreds med mit ægteskab“

[Illustration på side 283]

Der er tusinder af bøger — det er nødvendigt at vælge med omhu

[Illustrationer på side 285]

Kærlighedsromaner virker måske spændende, men får man et sundt syn på kærlighed og ægteskab af at læse dem?

Kapitel 36

Hvordan kan jeg få styr på mine tv-vaner?

TV-KIGGERI kan hos mange, både unge og gamle, minde om alvorlig narkomani. Undersøgelser tyder på at unge i USA, når de bliver 18 år, har set tv i omkring 15.000 timer! At tv-afhængigheden ligner den rigtige narkomani bliver tydeligt når de der ser meget fjernsyn, prøver at holde op.

„Jeg synes at fjernsynet er næsten uimodståeligt. Når det er tændt kan jeg ikke lade være med at se på det. . . . Når jeg rækker ud for at trykke på knappen, bliver mine arme helt slappe. Det ender med at jeg bliver siddende i timevis.“ Kommer udtalelsen fra en ung og umoden stakkel? Nej, fra en engelsklærer ved et universitet. Men naturligvis kan også unge blive tv-narkomaner. Hør hvordan det gik nogle unge som efter fælles aftale havde holdt en tv-fri uge:

„Jeg har været dybt deprimeret . . . Jeg er ved at blive vanvittig.“ — Susan, 12 år.

„Jeg tror ikke jeg kan vænne mig af med at se fjernsyn. Jeg er alt for glad for det.“ — Linda, 13 år.

„Det var et frygteligt pres. Trangen blev ved med at sidde i mig. Det var sværest om aftenen mellem klokken otte og ti.“ — Louis, 11 år.

De fleste af de unge fejrede den tv-fri uges afslutning med at styrte hen foran skærmen. Tv-afhængigheden er imidlertid ikke noget at le ad; den fører en lang række problemer med sig. Her er nogle af dem:

Ringere indsats i skolen: USA’s Nationale Institut for Mentalhygiejne har meddelt at overdrevent tv-kiggeri kan føre til „ringere præstationer i skolen, specielt i læsning“. I bogen The Literacy Hoax hævdes det: „Fjernsynets indvirkning på børn er at det skaber en forventning om at al indlæring skal være let, passiv og underholdende.“ Derfor synes tv-narkomanen ofte at lektielæsning er en prøvelse.

Dårlige læsevaner: Hvornår har du sidst taget en bog og læst den fra ende til anden? En talsmand for Vesttysklands boghandlerforening siger beklagende: „Vi er blevet en nation af folk der går hjem fra arbejde og falder i søvn foran fjernsynet. Vi læser mindre og mindre.“ En rapport fra Australien meddeler: „For hver time gennemsnitsbarnet i Australien har tilbragt med at læse, har det set syv timers fjernsyn.“

Forringet familieliv: En kristen kvinde skriver: „Fordi jeg så alt for meget tv . . . kom jeg til at føle mig meget ensom og isoleret. Det var som om alle i [min] familie var fremmede for mig.“ Tilbringer du også mindre tid sammen med din familie på grund af fjernsynet?

Dovenskab: Nogle mener at selve den passivitet der er forbundet med tv „kan føre til at [en ung] forventer at [hans eller hendes] behov automatisk vil blive dækket, og medføre en passiv indstilling til tilværelsen“.

Dårlig påvirkning: Visse steder er der adgang til kabel-tv (hybridnettet), der kan bringe pornografiske programmer ind i stuen. Dertil kommer alle de tilbud videobutikkerne har. Men også de almindelige kanaler byder på masser af bilsammenstød, eksplosioner, knivstik, skyderier og karateslag. Man har anslået at en 14-årig gennemsnitsamerikaner har overværet 18.000 mord i fjernsynet, hvortil kommer nævekampe, hærværk med mere.

En engelsk forsker ved navn William Belson har fastslået at drenge der ser mange voldsbetonede tv-udsendelser er mere tilbøjelige til at „indlade sig på vold af alvorlig art“ end andre drenge. Han mener også at tv-vold kan opmuntre til „banden og brug af smudsigt sprog, aggressiv opførsel i sport og leg, trusler om vold over for andre, graffiti på mure, [og] rudeknuseri“. Du tænker måske at den slags ikke vil påvirke dig; men William Belsons undersøgelse viste også at tv-volden ikke „forandrede drengenes bevidste indstilling til“ vold. Den stadige påvirkning nedbrød åbenbart deres hæmninger over for vold uden at de selv var klar over det.

Men der er grund til endnu større bekymring på grund af den virkning afhængigheden af tv-vold kan have på ens forhold til Gud, som ’hader den der elsker vold’. — Salme 11:5.

Hvordan holder jeg det nede?

Det betyder ikke at fjernsynet i sig selv er en ond opfindelse. Forfatteren Vance Packard har sagt: „En stor del af det der vises i amerikansk fjernsyn kan være lærerigt . . . Ofte vises der programmer først på aftenen som er rene mesterværker inden for naturfotografering — man kan se alt lige fra bisonokser og bævere til bier og blåhvaler. Fjernsynet udsender også glimrende programmer med ballet, opera og kammermusik. Tv er velegnet til at dække vigtige begivenheder . . . Nu og da bringes der tankevækkende dramatiske produktioner.“

Men for meget — selv af noget godt — kan være skadeligt. (Se Ordsprogene 25:27.) Og hvis du opdager at du ikke har tilstrækkelig selvjustits til at slukke for de nedbrydende programmer, så husk apostelen Paulus’ ord: „Jeg skal ikke lade noget få magten over mig.“ (1 Korinther 6:12, da. aut.) Hvordan kan man da få magt over sit eget tv-kiggeri?

En forfatter ved navn Linda Nielsen siger: „De der vil lære selvbeherskelse, må begynde med at lære at sætte sig nogle mål.“ Analysér først dine nuværende fjernsynsvaner. Prøv i en uge at skrive op, dag for dag, hvad du ser og hvor længe du sidder foran skærmen. Tænder du så snart du kommer inden for døren? Hvornår slukker du? Hvor mange film er der på en uge som du absolut må se? Måske bliver du forbavset over resultatet.

Bedøm så hvad det er for film du har brugt tid på. „Mon ikke øret prøver ord som ganen smager på maden?“ spørger Bibelen. (Job 12:11) Vis dømmekraft (og lyt til dine forældres råd) når du prøver at finde ud af hvilke udsendelser der er værd at se. Nogle finder på forhånd ud af hvad de vil se, og tænder kun når disse programmer sendes! Andre tager mere drastiske skridt og beslutter for eksempel at de ikke vil se tv de dage hvor de går i skole, eller at de højst vil se det en time om dagen.

Men hvad så hvis det viser sig at blot det at have fjernsynet stående fremme er for stor en fristelse? En familie har løst problemet på denne måde: „Vi har stillet fjernsynet i kælderen for at have det af vejen . . . Når det står dér er man ikke så fristet til at tænde for det i samme øjeblik man kommer hjem. Det kræver lidt mere af én at skulle gå ned i kælderen når der er noget man gerne vil se.“ Det kan være lige så effektivt at sætte tv-apparatet ind i et skab eller simpelt hen tage stikket ud af kontakten.

Hvordan gik det med de børn der havde haft en tv-fri uge og led af svære ’abstinenser’? Nogle af dem fandt ud af at sætte noget bedre i stedet for tv. En pige fortæller: „Jeg begyndte at snakke med min mor. Nu hvor min opmærksomhed ikke længere var delt mellem hende og fjernsynet, syntes jeg at hun var meget mere interessant.“ En anden pige fik tiden til at gå ved at forsøge sig med madlavning. En dreng ved navn Jason opdagede hvor sjovt det kan være at „gå en tur i parken i stedet for at se fjernsyn“, eller at fiske, læse eller tage til stranden.

Interviewet med Wyant (se afsnittet „Jeg var tv-narkoman“) illustrerer at endnu et middel til at holde tv-kiggeriet nede er at have „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58) At ’komme nær til Gud’, studere Bibelen ved hjælp af de mange spændende publikationer der nu findes, og være travlt optaget af hans gerning kan også hjælpe dig til at overvinde en afhængighed af at se tv. (Jakob 4:8) Hvis du skærer ned på din tv-tid vil du måske nok gå glip af nogle film du gerne ville se. Men behøver du at bruge fjernsynet „fuldt ud“, og slavisk følge hver eneste udsendelse? (Se Første Korintherbrev 7:29, 31.) Det er langt bedre at være hård over for sig selv, som apostelen Paulus, der engang sagde: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl.“ (1 Korinther 9:27) Er dét ikke bedre end at være træl af et fjernsyn?

Oplæg til samtale

□ Hvorfor kan man sige at tv-kiggeri er som narkomani for nogle unge?

□ Hvilke skadelige virkninger kan det have at se for meget tv?

□ Nævn nogle måder hvorpå man kan holde sit tv-kiggeri nede.

□ Hvad kan man foretage sig i stedet for at se tv?

[Tekstcitat på side 295]

„Jeg har været dybt deprimeret . . . Jeg er ved at blive vanvittig.“ — Susan (12 år) efter en tv-fri uge

[Ramme på side 292, 293]

„Jeg var tv-narkoman“ — Et interview

Interviewer: Hvor gammel var du da du blev afhængig af tv?

Wyant: Omkring 10 år. Så snart jeg kom hjem fra skole tændte jeg for fjernsynet. Først så jeg tegnefilm og børneprogrammer. Når der kom nyheder . . . gik jeg ud i køkkenet for at kigge efter noget at spise. Så gik jeg tilbage og så fjernsyn indtil jeg gik i seng.

Interviewer: Hvornår fik du så tid til at være sammen med dine venner?

Wyant: Fjernsynet var min ven.

Interviewer: Så havde du aldrig tid til at lege eller dyrke sport?

Wyant: [Griner] Jeg duer slet ikke til sport. Jeg så tv hele tiden, og derfor dyrkede jeg heller aldrig sport. Jeg er elendig til basketball, og når der blev valgt hold i gymnastiktimerne var jeg altid den sidste der blev valgt. Jeg ville ønske at jeg havde udviklet mig noget mere rent sportsligt — ikke for at kunne gå rundt og prale, men bare for min egen fornøjelses skyld.

Interviewer: Hvad med dine karakterer i skolen?

Wyant: Jeg klarede mig i underskolen. Jeg blev længe oppe, og løb lige lektierne igennem før jeg gik i seng. Men det var sværere i highschool fordi jeg var kommet ind i sådan en dårlig vane med lektielæsningen.

Interviewer: Har det haft nogen indvirkning på dig at se så meget fjernsyn?

Wyant: Ja. Nogle gange når jeg er sammen med andre, opdager jeg at jeg bare sidder og kigger — som om det var et tv-interview jeg så — i stedet for at deltage i samtalen. Jeg ville ønske at jeg var bedre til at omgås andre.

Interviewer: Du klarer dig fint i denne samtale. Det lader til at du har overvundet din narkomani.

Wyant: Efter at jeg var kommet i highschool prøvede jeg at løsrive mig fra fjernsynet. . . . Jeg begyndte at komme sammen med unge Jehovas vidner, og det hjalp mig til at gøre åndelige fremskridt.

Interviewer: Men hvad havde det at gøre med dit tv-kiggeri?

Wyant: Efterhånden som jeg fik større værdsættelse af åndelige værdier, indså jeg at mange af de udsendelser jeg plejede at se, faktisk ikke var noget for kristne. Jeg følte også at jeg måtte gøre noget mere ved studiet af Bibelen og forberedelsen til de kristne møder. Det betød at jeg måtte skære kraftigt ned på tiden foran fjernsynet. Men det var nu ikke let. Jeg var helt vild med de tegnefilm de viser lørdag formiddag; men en kristen bror i menigheden spurgte om jeg ville følges med ham i forkyndelsen fra dør til dør hver lørdag formiddag, og så måtte jeg jo holde op med at se dem. Efterhånden lærte jeg at begrænse mit forbrug af tv.

Interviewer: Hvordan går det så nu?

Wyant: Jeg har stadig det problem at jeg ikke kan få noget som helst fra hånden hvis der er tændt for fjernsynet. Derfor lader jeg det være slukket det meste af tiden. Mit fjernsyn gik faktisk i stykker for nogle måneder siden, og jeg har ikke fået det lavet endnu.

[Illustration på side 291]

Nogle bliver dybt afhængige af at se fjernsyn

[Illustration på side 294]

Når tv-apparatet står lidt af vejen, er fristelsen til at tænde for det mindre

Kapitel 37

Har jeg ikke lov til at more mig en gang imellem?

FREDAG aften plejede Hannea at være til kristne møder. Hun var egentlig glad for møderne, men somme tider ærgrede det hende at mens hun sad dér, var hendes skolekammerater ude at more sig.

På vej hjem fra møde kom Hanne forbi et sted hvor mange unge holdt til. Hun fortæller: „Jeg kunne ikke stå for den høje musik og de blinkende lys — når vi kom forbi pressede jeg næsen flad mod ruden og forestillede mig hvor sjovt de måtte have det.“ Efterhånden blev hendes ønske om at more sig sammen med sine venner det vigtigste i hendes liv.

Ligesom Hanne føler du måske somme tider at du går glip af noget fordi du er kristen. Du vil måske gerne se en tv-serie alle de andre taler om, men dine forældre siger at den er for voldelig. Du vil gerne i byen med dine klassekammerater, men dine forældre kalder dem „dårligt selskab“. (1 Korinther 15:33) Du vil gerne til en fest med dine venner fra skolen, men din mor og far siger nej.

Dine skolekammerater kan tilsyneladende komme og gå som de vil. De kan tage til koncerter eller fester og komme hjem midt om natten uden at deres forældre siger noget. Måske misunder du dem deres frihed — ikke fordi du har lyst til at gøre noget forkert, men simpelt hen fordi du gerne vil have lov til at more dig en gang imellem.

Guds syn på morskab

Der er absolut ikke noget forkert i at more sig. Tænk bare på at Jehova kaldes ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Og gennem vismanden Salomon siger han: „Unge mennesker, nyd jeres ungdom. Vær lykkelige mens I stadig er unge. Gør som I vil, og følg jeres hjertes ønske.“ Derefter advarer Salomon dog: „Men husk at Gud vil dømme jer for alt hvad I gør.“ — Prædikeren 11:9, 10, Today’s English Version.

Det at Gud vil holde dig ansvarlig for dine handlinger stiller sagen i et helt andet lys, ikke? Gud fordømmer ganske vist ikke én fordi man morer sig en gang imellem, men han bryder sig ikke om „venner af sanselige nydelser“, mennesker der kun lever for fornøjelser. (2 Timoteus 3:1, 4) Hvordan kan det være? Tænk igen på kong Salomon. Han havde store rigdomme og prøvede enhver tænkelig fornøjelse. Han skrev: „Hvad mine øjne end bad om, holdt jeg ikke borte fra dem. Jeg forholdt ikke mit hjerte nogen fryd.“ Hvad var resultatet? „Se! alt var tomhed og jag efter vind.“ (Prædikeren 2:10, 11) Ja, Gud véd at livet i det lange løb bliver meningsløst og tomt hvis man kun tænker på fornøjelser.

Gud kræver også at du holder dig fri af handlinger der kan besmitte dig, for eksempel stofmisbrug og førægteskabelig sex. (2 Korinther 7:1) Men meget af det unge gør for sjov kan føre til disse handlinger. En ung pige fortæller for eksempel om en fest sammen med nogle skolekammerater: „Musikken var alle tiders, det var skønt at danse, maden var lækker og vi havde det virkelig sjovt. Men så tog én noget marihuana frem, og en anden kom med noget spiritus. Derefter begyndte det hele at gå skævt.“ Resultatet blev kønslig umoralitet. Pigen siger: „Jeg har været ulykkelig og nedtrykt lige siden.“ Hvis der ikke er voksne til stede kan fester alt for let udvikle sig til „sviregilder“. — Galaterne 5:21.

Det er ikke så mærkeligt at dine forældre går op i hvad du laver, og måske sætter nogle grænser for hvor du må tage hen og hvem du må være sammen med. Hvad er deres motiv? De vil gerne hjælpe dig til at følge Guds advarsel: „Fjern græmmelse fra dit hjerte, og hold ulykke langt fra dit kød; for ungdom og livsmorgen er tomhed.“ — Prædikeren 11:10.

Misund ikke de andre

Man kan let glemme alt dette og blive lidt misundelig på de unge der gør hvad der passer dem. Hanne holdt op med at komme til de kristne møder og begyndte at komme sammen med nogle unge der kun gik op i fornøjelser. „En dag gik det op for mig at jeg var begyndt at gøre alt det forkerte jeg var blevet advaret imod,“ siger hun. Hendes ’eventyrlyst’ resulterede endda i at hun blev anholdt og sendt på institution!

Den mand der for længe siden skrev Salme 73 havde det en overgang ligesom Hanne. „Jeg misundte nemlig dem der praler, når jeg så de ugudeliges fred,“ indrømmede han. Han begyndte endda at tvivle på om det var gavnligt at følge retfærdige principper. „Det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte og vaskede mine hænder i uskyld,“ skrev han. Men så gik en dyb sandhed op for ham: De ugudelige befinder sig i virkeligheden „hvor der er glat“ — på afgrundens rand! — Salme 73:3, 13, 18.

Det fandt Hanne også ud af — af erfaring. Efter sine ’eventyr’ i verden foretog hun nogle gennemgribende forandringer i sin tilværelse for at opnå Guds godkendelse igen. Men du behøver jo ikke at blive anholdt, få en kønssygdom eller mærke abstinenssymptomerne efter et stofmisbrug for at forstå at prisen for ’morskab’ kan være alt for høj. Der findes mange sunde og opbyggende måder at more sig på som ikke rummer en risiko for sørgelige følger. Lad os se på nogle af dem.

Sund morskab

En undersøgelse blandt unge i Amerika har vist at teenagere „synes godt om lejlighedsvise udflugter og andre aktiviteter sammen med familien“. Det er ikke bare sjovt at foretage sig noget sammen som familie, det kan også knytte familien nærmere sammen.

Det er altså ikke nok at man ser fjernsyn sammen. Dr. Anthony Pietropinto siger: „Problemet med fjernsynskiggeri er at selv om man godt kan gøre det sammen med andre, er det dybest set en personlig oplevelse man får ud af det. . . . Tidsfordriv som brætspil, sportskampe i haven, madlavning, højtlæsning og hobbyarbejde giver absolut familierne større mulighed for at kommunikere og samarbejde, og virker mere stimulerende på intellektet end den moderne families foretrukne tidsfordriv: at sidde passivt foran skærmen.“ Som John, der er far til syv, siger: ’Selv det at luge haven eller male huset kan være sjovt når man gør det som familie.’

Hvis din familie ikke allerede gør den slags ting i fællesskab, så tag initiativet og foreslå dine forældre det. Prøv at få nogle gode ideer til interessante og spændende familieudflugter eller projekter.

Men du behøver ikke altid at være sammen med andre for at hygge dig. Mary, en ung pige der passer på hvem hun omgås, har lært at sætte pris på at være alene. „Jeg spiller klaver og violin, og bruger en del tid på at øve mig,“ siger hun. En anden ung pige, Melissa, siger: „Jeg skriver somme tider små historier og digte — bare for min fornøjelses skyld.“ Du kan også lære at udnytte din tid godt ved at arbejde på at blive dygtig til at læse, snedkerere, spille et instrument eller lignende.

Kristne sammenkomster

Fra tid til anden er det også dejligt at være sammen med sine venner, og de fleste steder er der mange sunde ting man kan foretage sig i fællesskab. I kan for eksempel løbe på skøjter, eller spille bordtennis, badminton eller fodbold. I kan også besøge et museum eller en zoologisk have. Og der er heller ikke noget i vejen for at kristne unge samles og bare lytter til musik eller ser en god film i fjernsynet.

Du kan også bede dine forældre om hjælp til at planlægge en lille fest. Gør den interessant ved at arrangere nogle forskellige aktiviteter, for eksempel lege eller korsang. Hvis nogle af dine venner kan spille eller synge, kan du måske overtale dem til at give et nummer. God mad gør det ekstra hyggeligt at være sammen, men maden behøver ikke at være meget fin eller dyr. Måske kan nogle af gæsterne tage lidt med, så det bliver et sammenskudsgilde.

Er der en park eller et område i nærheden hvor I kan bade eller spille bold, eller måske arrangere en skovtur? Også her kan man bede forskellige familier om at tage mad med, så hele byrden ikke hviler på en enkelt familie.

Mådehold er nøglen til en god fest. Musik behøver ikke at være øredøvende høj for at man kan nyde den, og dans behøver ikke at være vulgær eller sensuel for at man kan more sig. Sportskampe behøver heller ikke at være konkurrencebetonede. En far siger: „Det hænder at nogle unge kaster sig ud i voldsomme diskussioner og er lige ved at komme op at slås.“ Følg Bibelens vejledning og undgå at konkurrere med andre. — Galaterne 5:26.

Hvem skal man invitere? Bibelen siger: „Elsk hele brodersamfundet.“ (1 Peter 2:17) Hvorfor skulle du nøjes med at komme sammen med andre unge? Udvid din omgangskreds! (Se Andet Korintherbrev 6:13.) En far siger: „De ældre kan måske ikke deltage i alle aktiviteterne, men de glæder sig over at være med og se på det der foregår.“ Når der er voksne til stede er der heller ikke så stor risiko for at festen udvikler sig i en dårlig retning. Man kan dog ikke invitere „hele brodersamfundet“ på én gang, og ved små sammenkomster er det desuden lettere at have hånd i hanke med hvad der foregår.

Ved kristne sammenkomster har man også mulighed for at opbygge hinanden åndeligt. Nogle unge synes ganske vist at alt det sjove går af en fest hvis man begynder at beskæftige sig med bibelske spørgsmål. „Når vi har fest,“ siger en kristen dreng, „er det altid bare: ’Sæt dig ned, tag din bibel frem og leg bibelske lege.’“ Men salmisten skrev jo: ’Lykkelig er den mand der har lyst til Jehovas lov.’ (Salme 1:1, 2) Drøftelser — eller lege — der drejer sig om Bibelen kan være meget fornøjelige. Måske har du bare brug for at lære Bibelen bedre at kende, så du kan deltage lidt mere aktivt.

Man kan også bede nogle af gæsterne fortælle hvordan de kom i sandheden, eller nogle kan måske fortælle anekdoter. Det kan være både sjovt og lærerigt. Nogle af denne bogs kapitler kan endda danne grundlag for en interessant diskussion ved en sammenkomst.

Vær ligevægtig

Jesus Kristus havde bestemt intet imod at more sig en gang imellem. Bibelen fortæller at han deltog i en bryllupsfest i Kana, hvor der uden tvivl har været spisning, musik, dans og opbyggende samvær. Jesus bidrog endda til festens gode forløb ved mirakuløst at frembringe vin! — Johannes 2:3-11.

Men Jesu liv var ikke én lang fest. Han brugte størstedelen af sin tid på åndelige interesser, idet han underviste folk i Guds vilje. Som han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Johannes 4:34) Jesus fandt en langt mere varig glæde ved at gøre Guds vilje end ved at dyrke fornøjelser. I dag er der stadig „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Korinther 15:58; Mattæus 24:14) Men når du en gang imellem har lyst til at more dig lidt, så vær ligevægtig og find noget sundt og opbyggende at tage dig til. Som en journalist skriver: „Livet kan ikke altid være propfyldt med oplevelser og spænding — og hvis det var, ville du sikkert også blive udmattet!“

[Fodnote]

Oplæg til samtale

□ Hvorfor misunder nogle kristne unge de unge fra verden? Har du nogen sinde gjort det?

□ Hvilken advarsel giver Gud unge i forbindelse med deres opførsel, og hvordan bør den berøre deres valg af fornøjelser?

□ Hvorfor skal man ikke misunde unge der overtræder Guds love og principper?

□ Hvordan kan man hygge sig (1) sammen med sin familie, (2) alene, og (3) sammen med andre kristne?

□ Hvordan satte Jesus Kristus et godt eksempel ved at være ligevægtig med hensyn til fornøjelser?

[Tekstcitat på side 297]

„Jeg kunne ikke stå for den høje musik og de blinkende lys — når vi kom forbi pressede jeg næsen flad mod ruden og forestillede mig hvor sjovt de måtte have det“

[Tekstcitat på side 302]

„Så tog én noget marihuana frem, og en anden kom med noget spiritus. Derefter begyndte det hele at gå skævt“

[Illustration på side 299]

Går unge der følger Bibelens principper glip af noget godt?

[Illustrationer på side 300]

Man kan udnytte fritiden på en sund måde ved at finde sig en hobby

[Illustrationer på side 301]

Kristne sammenkomster bliver hyggeligere hvis man inviterer flere forskellige aldersgrupper og planlægger nogle aktiviteter