Forbliv faste i troen!

Hovedpunkter fra Første Petersbrev

JEHOVAS VIDNER udsættes for forskellige omstændigheder der virker som prøver på deres tro. I nogle lande udfører de for eksempel deres forkyndelsesarbejde trods stor forfølgelse. Satan Djævelen står bag disse og andre forsøg på at ødelægge deres forhold til Gud. Men det vil ikke lykkes ham, for Jehova gør sine tjenere stærke, ja, faste i troen.

Apostelen Peter havde fået den forret at ’styrke sine brødre’ som var blevet ’bedrøvede ved forskellige prøvelser’. (Lukas 22:32; 1 Peter 1:6, 7) Dette gør han i sit første brev, der er skrevet i Babylon omkring år 62-64. I brevet giver Peter vejledning, trøst og opmuntring til jødiske og ikkejødiske kristne for at hjælpe dem til at modstå Satans angreb og forblive „faste i troen“. (1 Peter 1:1, 2; 5:8, 9) I dag, hvor Djævelen kun har kort tid tilbage og hvor hans angreb er meget ondsindede, kan Jehovas folk i særlig grad høste gavn af Peters inspirerede ord.

En adfærd der bygger på guddommelige principper

Uanset om vort håb er himmelsk eller jordisk, bør det hjælpe os til at udholde prøvelser og til at handle på en måde som Gud vil det. (1:1–2:12) Håbet om den himmelske arv bevirker at de salvede fryder sig når de udsættes for prøvelser, eftersom disse trængsler faktisk lutrer deres tro. Som et åndeligt hus der er bygget med Kristus som grundvold, bringer de åndelige ofre der er velbehagelige for Gud, og opfører sig på en sådan måde at det herliggør Gud.

Den måde vi behandler vore medmennesker på, bør være styret af guddommelige principper. (2:13–3:12) Peter gør det klart at vi skal underordne os herskerne i denne verden. Tjenere i et hus skal underordne sig deres herre, og hustruer deres mænd. En kristen hustru kan måske ved sin gudfrygtige adfærd vinde sin ikketroende mand for den sande tro. Og en troende mand bør ’vise sin hustru ære som et svagere kar’. Ja, alle kristne bør vise medfølelse, nære broderlig hengivenhed, gøre godt og jage efter fred.

Udholdenhed bliver velsignet

Sande kristne vil blive velsignet når de trofast udholder lidelser. (3:13–4:19) Hvis vi lider for retfærdigheds skyld skal vi være lykkelige. Og eftersom Kristus led i kødet for at føre os til Gud, skal vi ikke længere leve for kødelige lyster. Såfremt vi trofast og med glæde udholder prøvelser, vil vi få den glæde at opleve Jesu åbenbarelse. At blive skældt ud for Kristi navns skyld, eller for at være hans disciple, skulle gøre os lykkelige, fordi det er et vidnesbyrd om at vi har Guds ånd. Mens vi lider i harmoni med Guds vilje, må vi overgive os til ham og fortsætte med at gøre det gode.

Vi må røgte vort kristne hverv trofast og ydmyge os under Guds vældige hånd. (5:1-14) Ældste bør villigt være hyrder for Guds hjord, og vi må alle kaste vore bekymringer på Jehova da han tager sig af os. Det er også nødvendigt at vi står Djævelen imod og aldrig bliver modløse, for vi må huske at vore brødre gennemgår de samme lidelser som vi. Lad os aldrig glemme at Jehova Gud vil gøre os stærke og hjælpe os til at forblive faste i troen.

[Ramme/​illustration på side 30]

Kvinders prydelse: I sin vejledning til kristne kvinder sagde Peter: „Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter, guldsmykkerne I tager på eller yderklæderne I bærer, men lad det være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne.“ (1 Peter 3:3, 4) I det første århundrede bar hedenske kvinder ofte prangende, kunstfærdigt flettede og opsatte frisurer som de prydede med guldsmykker. Mange gjorde det tilsyneladende for at vække opmærksomhed, hvilket ville være upassende for kristne. (1 Timoteus 2:9, 10) Det betyder dog ikke at al prydelse er forkert. Peter nævner blandt andet „yderklæderne I bærer“, hvilket tydeligvis er en nødvendighed. Guds tjenere i fortiden bar også smykker. (1 Mosebog 24:53; 2 Mosebog 3:22; 2 Samuel 1:24; Jeremias 2:32; Lukas 15:22) Men en kristen kvinde undgår klogeligt prangende smykker og en udfordrende påklædning, og vælger at bruge kosmetik med måde. Kernen i apostelens vejledning er at hun skal lægge vægt på den indvendige prydelse og ikke den udvendige. En kvinde der klæder sig beskedent og frygter Gud, er tiltalende. — Ordsprogene 31:30; Mika 6:8.

[Kildeangivelse på side 30]

Israel Department of Antiquities and Museums; Israel Museum/David Harris