værdi, og er trådt ind i himmelen med værdien af sit blod.

Den nye pagt, som blev sat i kraft ved Jesu blod, overgår Lovpagten. De der er med i den nye pagt, har Guds love i deres hjerter og har fået tilgivelse for deres synder. (Jeremias 31:31-34) I taknemmelighed bekender de offentligt deres håb og kommer sammen med deres trosfæller. For forsætlige syndere findes der derimod ikke længere noget slagtoffer for synder.

Tro er af afgørende betydning!

For at høste gavn af den bedre, nye pagt, må vi have tro. (10:32–12:29) Vi må også have udholdenhed for at få del i Jehovas løfter. Noget der opmuntrer os til at holde ud, er den ’store sky’ af førkristne vidner som omgiver os. Især skal vi holde os Jesu fejlfri livsløb under lidelse for øje. De lidelser Gud tillader at vi udsættes for, kan i én forstand betragtes som en tugt der frembringer retfærdigheds frugt og fører til fred. Pålideligheden af Jehovas løfter skulle forstærke vort ønske om at yde ham hellig tjeneste „med gudsfrygt og ærefrygt“.

Paulus slutter af med flere tilskyndelser. (13:1-25) Troen bør få os til at vise broderkærlighed og gæstfrihed, at huske på vore trosfæller i trængsel, at holde ægteskabet i ære og at være „tilfredse med det der er for hånden“. Vi bør efterligne den tro som de der fører an i menigheden viser, og bør adlyde dem. Desuden skal vi sky frafald og bære samme skændsel som Jesus, idet vi altid bringer Gud „lovprisningsoffer“ og gør det gode. Dette hører også til den sande kristendoms fortrin.

Lys til fjerne egne af Bolivia

NORD og øst for Bolivias knejsende bjerge breder der sig et frodigt, tropisk lavland. Det gennemskæres af rivende floder som slynger sig gennem jungle og pampas. Hvordan er det at forkynde den gode nyhed om Riget i disse fjerne egne?

Forestil dig at du sidder i en stor kano, en udhulet træstamme, forsynet med påhængsmotor. Seks heltidstjenere fra Trinidad, en by i El Beni-distriktet i Bolivia, har prøvet dette. De havde planlagt en forkyndertur til bebyggelserne langs floderne, som aldrig før var blevet nået med ’den gode nyhed om Riget’. (Mattæus 24:14) Efter at have pløjet sig gennem et langt stykke med glitrende vand, søgte de ned ad et smalt vandløb med kurs mod Mamoré-floden.

En i gruppen fortæller: „Kort før vi nåede Mamoré opdagede vi at den sidste del af vandløbet var tørlagt. Da vi steg ud af båden sank vi i mudder til lårene! Min kone mistede sine sko da hun forsøgte at komme fri. Men med forbipasserendes hjælp lykkedes det os at trække den tunge kano fri af mudderet og op på mere fast grund. Efter to timers hårdt slid nåede vi Mamoré.

For motorkraft sejlede vi derefter stille og roligt op ad floden, hvis stejle bredder var dækket af tæt tropisk plantevækst. Ved lyden af motoren gled store skildpadder ned fra de flydende træstammer