Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/91 s. 3-4
  • En teokratisk udbytterig sommer

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En teokratisk udbytterig sommer
  • Rigets Tjeneste – 1991
  • Lignende materiale
  • Hvilke plander har du lagt for den kommende sommer?
    Rigets Tjeneste – 1996
  • Planlæg åndelig virksomhed
    Rigets Tjeneste – 1981
  • Slæk ikke på de teokratiske aktiviteter i sommerperioden
    Rigets Tjeneste – 1994
  • Udnyt sommerens muligheder for forkyndelse
    Rigets Tjeneste – 1990
Se mere
Rigets Tjeneste – 1991
km 6/91 s. 3-4

En teokratisk udbytterig sommer

1 Det er blevet sagt at fremtiden tilhører dem der forbereder sig på den. Man er nødt til at planlægge hvis man ønsker at udnytte tiden godt. Her i juni måned begynder sommeren, hvor man som regel har mere tid til personlige aktiviteter. Hvilke planer kan man lægge allerede nu for at få en teokratisk udbytterig sommer?

2 Mange nyinteresserede overværede mindehøjtiden den 30. marts. Deres åndelige fremgang afhænger i vid udstrækning af hvilken hjælp vi giver dem. Det ville være til stor gavn for dem at overvære områdestævnet. Vi kan fortælle dem hvor åndeligt opbyggende det er at overvære stævnet, og hjælpe dem med at planlægge rejsen til stævnepladsen. Måske kan vi indbyde dem til at følges med os eller andre der har plads i bilen.

3 I forbindelse med områdestævnet har vi mange lejligheder til at forkynde uformelt. God planlægning omfatter at vi husker at tage bøger, blade og traktater med. Vi kan forkynde for folk der arbejder på benzinstationer, hoteller og restauranter, og for dem der rejser med offentlige transportmidler. På den måde kan vi få mange gode oplevelser.

4 Børn og unge forbinder uvilkårligt sommeren med ferie. Sunde adspredelser er naturligvis til gavn, men måske kunne noget af denne fritid anvendes til en større andel i forkyndelsen, for eksempel hjælpepionertjeneste. Forældre kan allerede nu hjælpe deres børn med at lægge planer. Måske kan store børn eller unge fra forskellige familier melde sig og samarbejde som gruppe, eventuelt i en menighed med særligt behov. Andre der ikke kan være hjælpepionerer, kan sætte sig det mål at nå mere i forkyndelsen, især på hverdage.

5 Mange rejser ud og holder ferie andre steder. Hvis man planlægger at overvære den lokale menigheds møder og samarbejde med forkynderne i tjenesten, vil det være opmuntrende for begge parter. Måske holder man ferie i et område hvor distrikterne gennemgås sjældent, så man kan få mulighed for at forkynde for folk der ikke hører budskabet om Riget så ofte.

6 Mange unge er lige gået ud af skolen eller gør det snart. Det giver dem anledning til at tænke alvorligt over hvilke mål de har sat sig. Unge der planlægger deres fremtid omkring teokratiske mål, vil med sikkerhed blive velsignet. (1 Joh. 2:15-17) En beslutning om at begynde som almindelig pioner kan føre til en tilfredsstillende livsform der indebærer mange særlige privilegier.

7 De fleste af os har ekstra tid til rådighed om sommeren. Lad os derfor ’købe os den belejlige tid’ til forkyndelsen. (Ef. 5:15, 16) Planer der holder os travlt optaget af tjenesten for Jehova vil være til varig gavn for os selv og andre. — 1 Tim. 4:15, 16.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del