-
Jehova opretholder sin hær af heltidstjenereVagttårnet – 1982 | 15. maj
-
-
aldersgruppe. En 60-årig mand i Japan lærte Bibelens sandheder at kende efter at han havde taget sin afsked som skolelærer. Han blev hurtigt døbt og tog straks hjælpepionertjenesten op. Da han i en alder af 61 blev almindelig pioner tænkte han på den lille by i bjergene han var vokset op i og hvor der ikke fandtes nogen Jehovas vidner. Han og hans kone, der også var pioner, solgte deres hus i storbyen og flyttede til denne by. Med de penge de havde efter salget af deres hus byggede de en rigssal der, og de har haft den velsignelse at se en menighed vokse op.
16, 17. Hvorfor er det nu på sin plads alvorligt at overveje om du kan blive pioner?
16 Tiden er hastigt ved at udløbe for den nuværende onde tingenes ordning. Ligesom israelitterne intensiverede deres march omkring den onde by Jeriko lige før dens ødelæggelse, sådan opfordrer Jehova nu, før han tilintetgør den nuværende ordning, sit folk til at opløfte et vældigt krigsskrig. (Josua 6:20) Kan du få en større andel i dette sejrsskrig ved at blive pioner? Hvis du kunne lægge dine forhold til rette så det blev muligt, har du så den tro der skal til? Vær sikker på at Jehova vil gøre sin del med hensyn til at holde dig oppe og give dig større glæde. Han vil velsigne dine bestræbelser. Det vil måske gå dig ligesom en hollandsk søster der har været pioner i ti år, og som siger: „Min samvittighed begyndte at nage mig fordi jeg havde tiden. Jeg begyndte i pionertjenesten for at dulme min dårlige samvittighed og for at vise mig selv at mit skrøbelige helbred ikke ville tillade mig at fortsætte som pioner. Jeg er stadig pioner.“
17 Ja, Jehova udretter store ting i den nuværende onde ordnings „sidste dage“. Nu er tiden inde til at komme nær til ham og til at velsigne hans navn dagen lang, ligesom David gjorde. Stol på Guds løfte om at han vil holde dig oppe. David skrev: „Når jeg sagde: ’Min fod må vakle,’ var det din loyale hengivenhed, Jehova, der holdt mig oppe.“ — Salme 94:18, NW.
Kan du forklare . . .
■ hvorfor det er på sin plads at unge kristne overvejer at tage pionertjenesten op?
■ hvordan Jehova holder sine heltidstjenere oppe?
■ hvorfor pionertjenesten er et særligt udtryk for tro?
-
-
Var det en flodbølge?Vagttårnet – 1982 | 15. maj
-
-
Var det en flodbølge?
ÆGYPTOLOGEN dr. Hans Goedicke ved Johns Hopkins universitet er fremkommet med en ny teori om de begivenheder der ifølge den bibelske beretning indtraf ved Det røde Hav. Han hævder at jødernes udgang af Ægypten fandt sted i 1477 f.v.t., samtidig med at der indtraf et vulkanudbrud på Thíra, en ø som ligger 110 kilometer nord for Kreta. Han mener at dette frembragte en flodbølge som druknede den ægyptiske hær der forfulgte israelitterne.
Professorens teori afviger imidlertid tydeligt fra Bibelen. En professor i vandbygningsteknik ved Columbia universitet i New York gør opmærksom på dette i et brev til redaktøren for New York Times. Han skriver: „Anden Mosebog (14:21) siger at ’HERREN drev havet bort med en stærk østenstorm, der blæste hele natten, og han gjorde havet til tørt land’. Vandet trak sig tilbage fordi der indtraf et såkaldt vindnedslag, et velkendt fænomen på grundt vand. . . . Eftersom det er vinden der forårsager at vandet trækker sig tilbage, vil vandet hurtigt vende tilbage til ’sit sædvanlige leje’, som det udtrykkes i Anden Mosebog (14:27), så snart stormen ophører. Bibelen er lige så klar på det punkt som en moderne lærebog i vandbygningsteknik.“ Uanset om dette forklarer nøjagtig hvad der skete, kan vi være forvisset om at det ikke bare var et eller andet naturfænomen der indtraf ved den lejlighed, men at det virkelig var Gud der greb ind. — 2 Mosebog 15:8-10, 19.
-