Når man låner trosfæller penge

PEDRO og Carlos var gode venner.a De var trosfæller, og deres familier kom vældig godt ud af det med hinanden. Da Carlos manglede penge til sin forretning tøvede Pedro derfor ikke med at låne ham dem. „Vi var gode venner,“ forklarer Pedro, „så det gjorde ikke noget.“

Blot to måneder senere gik Carlos’ firma i betalingsstandsning. Pedro opdagede til sin overraskelse at Carlos havde brugt en stor del af lånet til at betale privat gæld og til at finansiere sin ekstravagante levevis. Sagen blev ikke løst til Pedros tilfredshed, heller ikke efter at han i et års tid havde besøgt Carlos og sendt ham breve. I frustration gik Pedro til myndighederne og fik Carlos — hans ven og kristne broder — sendt i fængsel.b Var det rigtigt af ham at gøre det? Lad os se på spørgsmålet.

Uenighed og misforståelser med hensyn til pengelån fører ofte til ødelagte venskaber blandt folk i verden. Til tider kan det endog skabe kold luft mellem brødre. I mange lande er det svært at optage banklån, så det er almindeligt at folk med likviditetsproblemer tyr til slægtninge og venner. Den sørgelige erfaring med Pedro og Carlos viser imidlertid at medmindre Bibelens principper nøje følges af både långiver og låntager kan der opstå alvorlige vanskeligheder. Hvordan skal man da reagere på en anmodning om lån til en trosfælle?

Beregn omkostningerne ved at låne

Bibelen fraråder unødig låntagning. „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden,“ formaner apostelen Paulus. (Romerne 13:8) Før man stifter gæld skal man beregne omkostningerne. (Jævnfør Lukas 14:28.) Er det virkelig nødvendigt at låne penge? Kan jeres familie ikke klare sig uden? (1 Timoteus 5:8) Eller spiller der også et vist begær ind — måske ønsket om en mere luksuriøs tilværelse? — 1 Timoteus 6:9, 10.

En anden betydningsfuld faktor er om gælden vil tvinge dig til at tage mere arbejde og måske forsømme møderne og tjenesten. Har du råd til at sætte andres penge på spil? Hvad hvis dit projekt mislykkes? Husk at „den ugudelige låner og betaler ikke tilbage“. — Salme 37:21.

„Tal sandhed“ med långiveren

Efter at have overvejet disse faktorer mener du måske stadig at det er nødvendigt med et forretningslån. Hvis man ikke kan opnå det gennem pengeinstitutter, er det ikke nødvendigvis forkert at henvende sig til en trosfælle, for som Jesus bemærkede i Lukas 11:5, er det almindeligt at man trækker på sine venner i svære stunder. Men alle bør bestræbe sig for at ’tale sandhed’. (Efeserne 4:25) Man bør ærligt og udtømmende gøre rede for hvordan det forholder sig — deriblandt fortælle om risikoen, ja selv små risici. Og bliv ikke fornærmet hvis den potentielle långiver stiller en række spørgsmål for at sikre sig at han har fået det helt rigtige billede af situationen.c

Ville det være at tale sandhed hvis man lånte penge til ét formål men brugte dem til noget andet? Nej, vel? Hvis man i en dansk bank har givet urigtige oplysninger af betydning for lånetilsagnet er hele gælden sædvanligvis straks forfalden til betaling. Såfremt pengene er udlånt på den betingelse at de skal bruges til at øge indtjeningen i en forretning, berøver man i virkeligheden udlåneren hans sikkerhed for at lånet kan tilbagebetales hvis beløbet bruges til et andet formål. Måske frygter du ikke retslige repressalier når du låner af en trosfælle. Ikke desto mindre er „låntageren . . . træl for den mand der låner ud“, og du er forpligtet til at bære dig ærligt ad over for ham. — Ordsprogene 22:7.

Følg den gyldne regel i forretningsanliggender

Jesus sagde: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) At vi følger denne regel når vi indgår forretningsaftaler med trosfæller, er uhyre vigtigt. Hvordan ville du for eksempel reagere hvis en broder gav dig afslag på et lån? Ville du føle at han havde forrådt jeres venskab? Eller ville du respektere hans ret til at sige nej til din anmodning, i erkendelse af at han måske selv har brug for pengene eller betragter lånet som mere risikofyldt end du gør? Måske sætter han af gode grunde spørgsmålstegn ved din pengeadministration. Derfor kan hans afslag både være praktisk og kærligt. — Ordsprogene 27:6.

Hvis en ven går med til at låne dig nogle penge bør betingelserne nedfældes på papir, eventuelt i form af et gældsbrev. Dette gælder også lånebeløbet, låneformålet, hvad der stilles som sikkerhed for lånet, og hvordan og hvornår det skal tilbagebetales. I nogle tilfælde er det endda klogt at få en kontrakt eller et gældsbrev godkendt af en advokat og opbevaret på betryggende vis. Når en overenskomst er underskrevet gælder skriftstedet: „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej; for hvad der går derudover er fra den onde.“ (Mattæus 5:37) Træk ikke veksler på din vens gode vilje, lige så lidt som du ville gøre det over for en bank.

Forsigtige långivere

Hvad hvis du bliver spurgt om at yde et lån? Meget afhænger af omstændighederne. Det kan for eksempel være at en broder ganske uskyldigt er kommet ud i økonomisk uføre. Hvis du har midlerne til det, vil kristen kærlighed bevæge dig til at ’give ham det fornødne til legemet’. — Jakob 2:15, 16.

I et sådant tilfælde ville det være ukærligt at udnytte en broders modgang ved at tage renter! Jesus tilskyndede: „I skal derimod blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt og at låne ud uden renter, uden at håbe at få noget igen.“ — Lukas 6:35; jævnfør Tredje Mosebog 25:35-38.

Hvad hvis en beder dig om at finansiere et forretningsprojekt eller kautionere for et lån til dette formål? Dette er at betragte som en investering. Bibelen tilskynder os til at udvise forsigtighed: „Vær ikke blandt dem der giver håndslag, blandt dem der stiller sikkerhed for lån.“ — Ordsprogene 22:26.

Du bør altså først bedømme om du har råd til investeringen. Vil du økonomisk kunne klare det hvis projektet ikke lykkes eller hvis låntageren ikke kan tilbagebetale lånet? Hvis du yder lånet og der tjenes penge på foretagendet, har du også ret til at få en andel i dette ved at tage en rimelig rente for dit lån. (Jævnfør Lukas 19:22, 23.) Ordsprogene 14:15 advarer: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ Selv drevne forretningsfolk har kastet al forsigtighed over bord når de har handlet med trosfæller. Udsigten til høje renter har fået nogle til at foretage uforsvarlige investeringer hvorved de har sat både penge og trosfællers venskab over styr.

Interessant nok tager bankfolk tre faktorer i betragtning når de skal afgøre hvor risikofyldt et lån er: (1) låntagerens personlighed, (2) hans kreditværdighed og (3) hvordan forholdene er i den branche han vil gøre forretning i. Ville det ikke være „praktisk visdom“ at tage sådanne faktorer i betragtning inden du låner dine hårdt tjente penge ud? — Ordsprogene 3:21.

Hvilket omdømme har den broder som ønsker at låne? Er han kendt som en der er pålidelig, eller er han dumdristig og ustabil? (Jævnfør Første Timoteusbrev 3:7.) Hvis han ønsker at udvide sin virksomhed kan man spørge om han har klaret det godt indtil nu. (Lukas 16:10) Måske kan det på langt sigt være bedre at give ham nogle praktiske råd om hans administration af penge end at låne ham penge som måske vil blive ødslet bort.

En anden faktor er broderens evne til at betale tilbage. Hvor stor er hans indtægt? Hvor store er hans gældsposter? Han bør spille med åbne kort over for dig. Ikke desto mindre bør den kristne kærlighed stadig gøre sig gældende. Måske ønsker du at få håndpant i nogle af broderens letsælgelige aktiver. Moseloven fordømte at man tog pant i ting som var nødvendige for livets underhold. (5 Mosebog 24:6, 10-12) En sydamerikansk broder der er forretningsmand siger at han kun vil udlåne hvad der svarer til halvdelen af værdien af en broders letomsættelige aktiver. „Og jeg betragter ikke hans arbejdsredskaber eller hans hus som letomsættelige aktiver,“ forklarer han. „Jeg ønsker bestemt ikke at jage min broder på porten og sætte hans hus på tvangsauktion for at få mine penge.“

Du bør også tage erhvervsforholdene i betragtning dér hvor du bor. Vi lever i „de sidste dage“ hvor mennesker vil være „pengekære, . . . forrædere“. (2 Timoteus 3:1-4) Det kan godt være at din ven og broder er ærlig, men at hans partnere, ansatte og kunder ikke er det. Som kristen kan han ikke give eller tage imod bestikkelse og lyve, heller ikke selv om hans konkurrenter måske rask væk gør det med stor fordel. Du må også kalkulere med at „tiden og tilfældet“ kan spille ind. (Prædikeren 9:11) Pludselig kan værdien af et varelager dale. En løbsk inflation kan ødelægge en forretning eller udhule værdien af et lån. Tyveri, ulykker, hærværk og sygdom hører også til forretningslivets ubehagelige realiteter. Alle disse faktorer bør du tage i betragtning inden du beslutter dig til at yde et lån.

Når det går galt

Trods alle forholdsregler sker det somme tider at en kristen ikke kan betale sit lån tilbage. Det ville være at følge den gyldne regel at holde sin kreditor løbende underrettet. Måske kan han for tiden kun betale små afdrag. Men en kristen bør ikke føle at symbolske tilbagebetalinger fritager ham fra at gøre sit yderste for at opfylde sine forpligtelser. (Salme 15:4) En kreditor som er kristen, er også forpligtet til at vise kærlighed. Hvis han føler sig snydt, bør han følge vejledningen i Mattæus 18:15-17.

Det vil sjældent være tilrådeligt at blande de verdslige myndigheder ind i sagen, sådan som føromtalte Pedro gjorde. Apostelen Paulus sagde: „Vover nogen af jer som har en sag imod en anden, at indbringe sagen for uretfærdige og ikke for de hellige? . . . Er det sandt at der ikke er en eneste viis iblandt jer som vil kunne dømme mellem sine brødre, men broder fører sag imod broder, og det for ikke-troende? Nu er det jo i det hele taget et nederlag for jer at I har retssager med hinanden. Hvorfor lider I ikke hellere uret? Hvorfor lader I jer ikke hellere bedrage?“ — 1 Korinther 6:1-7.

Der kan dog forekomme situationer — for eksempel når det drejer sig om ikketroende kompagnoner, verdslige leverandører eller forsikringsspørgsmål — hvor det er nødvendigt at få sagen bedømt hos domstolene eller de verdslige myndigheder. I de fleste tilfælde vil en kristen hellere lide visse økonomiske tab end udsætte menigheden for skam ved at retsforfølge en broder på grund af et ikke tilbagebetalt lån.

I de fleste tilfælde kan disse alvorlige konsekvenser undgås. Hvordan? Ved at man tager de potentielle risici i betragtning før man yder eller optager lån. Udvis forsigtighed og læg visdom for dagen. „Lad alt [også forretningsanliggender] hos jer ske i kærlighed,“ rådede Paulus. — 1 Korinther 16:14.

[Fodnoter]