Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 7/89 s. 1-2
  • Tillæg — En tro der vises i gerninger

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tillæg — En tro der vises i gerninger
  • Rigets Tjeneste – 1989
  • Underoverskrifter
  • Rigssalsforeningernes rolle
  • Hvordan kan man støtte Selskabets rigssalskonto?
Rigets Tjeneste – 1989
km 7/89 s. 1-2

En tro der vises i gerninger

1 Gode gerninger er et vidnesbyrd om at troen er levende. En stærk tro får kristne til at være hjælpsomme over for dem der har et behov. (Jak. 2:14-17, 26) En sådan tro er kommet tydeligt til udtryk igennem den støtte som bliver ydet til byggeprojekterne for de hurtigbyggede rigssale og til Selskabets rigssalskonto mange steder i verden. Skønt leveomkostningerne og byggepriserne stiger, har Jehovas Vidner vist sig at være ’et folk der er nidkært for gode gerninger’ ved deres frivillige arbejdsindsats, og ved at yde økonomisk støtte for at opfylde behovet for nye og bedre rigssale. — Tit. 2:14.

2 Som meddelt i Tillæg til Rigets Tjeneste for juli 1987, oprettede vi dengang Selskabets rigssalskonto her i landet, til hjælp for finansiering af rigssalsbyggeri. Der er siden da udnævnt to byggeudvalg, Det Regionale Byggeudvalg vest for Storebælt og Det Regionale Byggeudvalg øst for Storebælt. Igennem disse udvalg er der organiseret hurtigbyggeri af rigssale.

3 Der er i de sidste 21/2 år bygget 15 nye rigssale og foretaget en større tilbygning. Desuden er der i 1989 planlagt 6 nybygninger og 2 større ombygninger af rigssale, alt sammen ved hjælp af organisationen for hurtigbyggeri. Det er Selskabet som vurderer behovet og giver tilladelse til at opføre en hurtigbygget rigssal eller foretage en større tilbygning.

Rigssalsforeningernes rolle

4 Som noget specielt for Danmark har vi i mere end 25 år haft regionale rigssalsforeninger — 7 i alt — som har gjort en udmærket indsats for at hjælpe de økonomisk svagere stillede menigheder til også at få en rigssal, i henhold til princippet i Andet Korintherbrev 8:13-15. Det har været muligt fordi alle døbte forkyndere har ydet bidrag til finansieringen af disse rigssale.

5 Da vi her i landet udgør et forholdsvis lille geografisk område, synes det mere praktisk at harmonisere vore bestræbelser for at betjene menighederne på en tilfredsstillende måde. Derfor har Selskabet holdt et fælles møde med rigssalsforeningernes bestyrelser, og i et kristent samarbejdes ånd drøftede man hvilke fælles retningslinjer der kunne følges ved nybyggeri og ved finansiering af byggeri. For at kunne vurdere mulighederne havde Selskabet i forvejen fået kopier af alle rigssalsforeningernes regnskaber.

6 Efter vort møde har Selskabet skrevet til rigssalsforeningerne om de fælles retningslinjer der fremover bør følges, retningslinjer som vi hermed ønsker at delagtiggøre alle forkyndere i.

7 Fra nu af vil vi her i landet gå over til selvfinansiering af vore rigssalsprojekter. Det betyder at vi ikke vil optage offentlige lån. Før Selskabet giver tilladelse til byggeri vil vi kontakte den regionale rigssalsforening for at høre om der er likvid kapital til rådighed for det byggeri der er ansøgt om. Hvis dette ikke er tilfældet vil vi tage stilling til om der kan ydes et lån fra Selskabets rigssalskonto. Enhver menighed der skal bygge en ny rigssal skal regne med selv at yde et beløb på kr. 2500,00 pr. tilsluttet forkynder i de menigheder der skal benytte rigssalen. Hvis der i stedet for nybygning er tale om en større til- eller ombygning, vil menighedens ydelse kun udgøre kr. 1500,00 pr. tilsluttet forkynder. Ønsker man nye stole, skal disse betales af menigheden — og dækkes altså ikke af de 2500/1500 kroner. Vi vil dog gerne understrege at der ikke er tale om at hver forkynder pålægges at betale et bestemt beløb, men at det er hele menighedens bidrag der fastsættes efter ovennævnte regler. Nogle betaler mere, mens andre ikke kan betale så meget.

8 Til den nøglefærdige rigssal som menigheden modtager, hører så til gengæld haveanlæg, højttaleranlæg, ventilation og det øvrige nødvendige inventar. Et byggememorandum der er udarbejdet af de regionale byggeudvalg vil redegøre for yderligere detaljer i forbindelse med nybyggerier.

9 Når Selskabet har godkendt en ansøgning til et byggeprojekt kan de involverede menigheder erstatte bidragsbøssen til Selskabets Rigssalskonto med en bidragsbøsse beregnet til indsamling af midler til det lokale projekt. Bidragsbøssen til Selskabets Rigssalskonto må kun inddrages når der foreligger en godkendelse fra Selskabet af et lokalt projekt, eller når menigheden fra Selskabet har fået tilladelse til inddragelsen fordi der skal påbegyndes opsparing til et sådant projekt.

10 Menighedens egen andel af byggeudgifterne kan tilvejebringes ved 1) bidrag der indkommer i den dertil beregnede bidragsbøsse i rigssalen, og/eller 2) ved bidrag til menighedens konto i den regionale rigssalsforening. En sådan konto kan kun oprettes efter aftale med rigssalsforeningen, hvorefter enhver i menigheden kan benytte denne konto til indbetaling med mulighed for fradrag på selvangivelsen efter de gældende regler.

11 Normalt vil opsparingen til et større projekt kunne påbegyndes året før projektet gennemføres, fortsætte i det år byggeriet foregår, og afsluttes året efter.

12 Fremover vil menighedernes beregnede husleje blive udregnet efter antallet af tilsluttede forkyndere, og altså ikke som nu efter antallet af døbte forkyndere. Desuden vil alle rigssalsforeningerne beregne huslejen ud fra et månedligt bidrag på kr. 65,00 pr. tilsluttet forkynder, pionererne dog fraregnet. Hvis en forkynder der har tegnet en forpligtelseserklæring skifter menighed, må vedkommende selv give besked til den præsiderende tilsynsmand i henholdsvis fraflytter- og tilflyttermenigheden, så disse kan underrette rigssalsforeningen, der foretager den nødvendige justering i menighedernes huslejeberegning.

13 Vi lægger megen vægt på en standardisering af nybyggeriet af rigssale, og der skal vægtige grunde til for at der afviges fra størrelsen af standardrigssalen på 307 kvadratmeter hvor der er god plads til 120 stole. I modellen på 341 kvadratmeter er der plads til 165 stole. Memorandum for Hurtigbyggede Rigssale vil indeholde oplysninger om hvad der hører med til en „nøglefærdig“ rigssal, og tingene vil blive prissat, således at menighederne kan se hvad de skal betale hvis de ønsker noget ud over det der hører med.

14 Som det fremgår af det foregående vil det være en stor fordel at vi fremover ikke skal tage lån udefra i vore rigssale. De fleste midler til nybyggeri vil komme fra de regionale rigssalsforeninger, og Selskabet vil supplere finansieringen med lån fra Selskabets Rigssalskonto i det omfang det er nødvendigt og muligt. Vi vil altså skønne hvor der er størst behov. Og alle ydelser på disse lån (6% renter p.a. plus afdrag) vil indgå på denne konto igen. Det betyder altså meget at vi har midler til rådighed på Selskabets Rigssalskonto, og derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at forklare hvordan man kan være med til at støtte kontoen.

Hvordan kan man støtte Selskabets rigssalskonto?

15 For det første kan man benytte bidragsbøssen i rigssalen, som er mærket „Selskabets Rigssalskonto“. Ved månedens slutning vil indkomne bidrag blive sendt til Selskabet, mærket „Selskabets Rigssalskonto“. For det andet kan man yde bidrag til Selskabet ved at benytte giroindbetalingskortene i rigssalen og skrive på kuponen at det er til Selskabets Rigssalskonto. Sådanne bidrag kan fratrækkes giverens skattepligtige indkomst efter den såkaldte 1300-kroners regel. En tredje mulighed er at tegne en forpligtelseserklæring til fordel for Selskabets Rigssalskonto. Det er de samme giroblanketter der kan benyttes til betalingerne, og hele beløbet kan fratrækkes den skattepligtige indkomst. Det skal understreges at alle bidrag til Selskabet som ikke er specielt „øremærkede“ til Selskabets Rigssalskonto, vil gå til Rigets arbejde i al almindelighed og ikke blive anvendt til rigssalsbyggerierne. Endelig er der den fjerde mulighed, nemlig at yde et lån til Selskabets Rigssalskonto. Alle indkomne lån til Selskabet er siden august 1987 indgået på Selskabets Rigssalskonto.

16 Eftersom „alle nationernes kostbare skatte“ fortsat strømmer til Jehovas organisation, har vi den forret at vise vor tro i gerninger ved at vi søger at dække vort fremtidige behov. (Hag. 2:7) Igennem vor helhjertede støtte kan vi vise vor værdsættelse af menighedens rigssal og dens rolle i forbindelse med at „give agt på hinanden“ og „anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger“. (Hebr. 10:24, 25) Det indbefatter at vi trofast tager os af vor egen rigssal og hjælper andre med vore bidrag, med vor frivillige arbejdsindsats og med anden fornøden hjælp. Lad os derfor alle være besluttede på „ikke [at] give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt“. — Gal. 6:9.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del