Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • rs s. 100-s. 103
  • Frafald

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Frafald
  • Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne
  • Lignende materiale
  • Forbliv „faste i troen“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1980
  • Frafald
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • ’Bliv ikke hurtigt bragt fra besindelsen’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Hvorfor er der så mange „kristne“ trossamfund?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1975
Se mere
Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne
rs s. 100-s. 103

Frafald

Definition: Frafald er at ophøre med at tilbede eller tjene Gud; i realiteten et oprør imod Jehova Gud. Nogle frafaldne hævder at kende og tjene Gud, men forkaster læresætninger eller krav i Guds ord. Andre hævder at tro på Bibelen, men forkaster Jehovas organisation.

Kan vi forvente at sådanne frafaldne vil vise sig inden for den kristne menighed?

1 Tim. 4:1: „Den inspirerede udtalelse siger udtrykkeligt at i senere tidsperioder vil nogle falde fra troen, idet de agter på vildledende inspirerede udtalelser og dæmoners lærdomme.“

2 Thess. 2:3: „Lad ingen forføre jer på nogen måde, for først må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, undergangens søn, åbenbares.“

Frafaldne kan blandt andet kendes på:

De prøver at få andre til at følge sig og skaber dermed sekteriske splittelser

Apg. 20:30: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“

2 Pet. 2:1, 3: „Der . . . vil [også] være falske lærere blandt jer. De vil liste ødelæggende sekter ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem . . . Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.“

De foregiver muligvis at tro på Kristus, men tager let på det forkyndelses- og undervisningsarbejde han pålagde sine disciple at udføre

Luk. 6:46: „Hvorfor kalder I mig da ’Herre! Herre!’ når I ikke gør hvad jeg siger?“

Matt. 28:19, 20: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“

Matt. 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“

De hævder muligvis at tjene Gud, men vrager hans tjenere og hans synlige organisation

Jud. 8, 11: „Ikke desto mindre besmitter også disse drømmere på samme måde kødet og lader hånt om herredømme og spotter sådanne som er herlige. Ve dem, for de er . . . gået til grunde ved Koras oprørske tale!“

4 Mos. 16:1-3, 11, 19-21: „Kora . . . rejste sig sammen med . . . to hundrede og halvtreds mænd af Israels sønner, høvdinger i forsamlingen . . . De samlede sig mod Moses og Aron og sagde til dem: ’Nu kan det være nok med jer, for hele forsamlingen er hellig, alle som én, og Jehova er i dens midte. Hvorfor ophøjer I jer da over Jehovas menighed?’ . . . [Moses sagde:] ’Du og hele din forsamling der har rottet sig sammen, er imod Jehova. Men Aron, hvad er han, siden I knurrer mod ham?’ Og da Kora fik hele forsamlingen til at samle sig imod dem ved indgangen til mødeteltet, viste Jehovas herlighed sig for hele forsamlingen. Og Jehova talte til Moses og Aron, idet han sagde: ’Skil jer ud fra denne forsamling, så jeg kan gøre det af med dem på et øjeblik.’“

Ikke alene forlader de den sande tro, men de „slår“ også deres tidligere trosfæller idet de offentligt taler ondt om dem og søger at skade deres arbejde på anden måde. De river ned i stedet for at bygge op

Matt. 24:45-51: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? . . . Men hvis den onde træl dér i sit hjerte siger: ’Min herre er længe om at komme,’ og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med de uforbederlige drankere, så vil den træls herre komme på en dag han ikke venter det, og i en time han ikke kender, og han vil straffe ham med største strenghed og give ham hans lod hos hyklerne.“

2 Tim. 2:16-18: „Men gå uden om tom snak som krænker det der er helligt; for de vil gå frem mod mere og mere ugudelighed, og deres ord vil brede sig som koldbrand. Til dem hører Hymenæus og Filetus. De er afveget fra sandheden, idet de siger at opstandelsen allerede har fundet sted; og de ødelægger troen hos nogle.“

Ville det være rigtigt af trofaste kristne at omgås frafaldne, enten ved personligt samvær eller ved at læse deres skrifter?

2 Joh. 9, 10: „Enhver som går videre og ikke forbliver i Messias’ lære, har ikke Gud. . . . Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så modtag ham ikke i jeres hjem og hils ikke på ham.“

Rom. 16:17, 18: „Nu tilskynder jeg jer, brødre, til at holde øje med dem som er årsag til splittelser og snublen i modstrid med den lære I har modtaget; undgå dem. . . . med glat tale og smiger forfører de ufordærvedes hjerter.“

Kunne der ske noget ved at man fik sin nysgerrighed stillet med hensyn til hvad de frafaldne siger?

Ordsp. 11:9: „Med munden ødelægger den frafaldne sin næste.“

Es. 32:6: „Den uforstandige taler blot uforstand, og hans hjerte øver ondt, for at udvirke frafald og tale egensindigt mod Jehova, for at lade den sultnes sjæl forblive tom og lade den tørstige mangle drikke.“ (Jævnfør Esajas 65:13, 14.)

Hvor alvorligt er frafald?

2 Pet. 2:1: „De vil liste ødelæggende sekter ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem, og vil derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv.“

Job 13:16: „Ingen frafalden kommer frem for ham [Gud].“

Hebr. 6:4-6: „Det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst, og som har smagt den himmelske frie gave, og som har fået andel i hellig ånd, og som har smagt Guds gode ord og den kommende tingenes ordnings kræfter, men som er faldet fra, atter at vække dem til sindsændring, fordi de for deres vedkommende igen pælfæster Guds søn og udsætter ham for offentlig skam.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del