Opdyrk gode, kristne manerer i en hensynsløs verden

„Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — SALME 133:1.

1. Hvad er der sket med de gode manerer?

„GODE MANERER er trådt i baggrunden i de sidste 25 år,“ skriver spalteredaktøren Ann Landers. „Det er ikke bare det at mænd ikke længere åbner bildøre for kvinder eller rejser sig for dem i busser og tog. Problemet stikker dybere end som så.“ Ja, lige meget hvor vi vender os hen ser vi vidnesbyrd om at verden bliver mere og mere hensynsløs. Folk maser sig foran i køerne, ryger i fyldte elevatorer, spiller høj musik på offentlige steder, og så videre. Hver eneste dag bliver vi mindet om at trods en højere levestandard og øgede uddannelsesmuligheder lever vi i en tid hvor mange betragter „tak“ og „undskyld“ som fremmedord og har glemt alt om almindelig høflighed og hensyn til andre.

2. Hvorfor er mangelen på gode manerer i dag ikke overraskende?

² Er det overraskende? Nej, egentlig ikke. Det minder os om det apostelen Paulus blev inspireret til at skrive om folks opførsel i „de sidste dage“ med ’kritiske tider som er vanskelige at klare’. Paulus forudsagde blandt andet at folk ville være „egenkærlige, . . . pralende, hovmodige, . . . utaknemmelige, . . . uden naturlig hengivenhed, . . . uden selvbeherskelse“. (2 Timoteus 3:1-3) Selv en overfladisk betragtning viser at disse egenskaber i dag er fremherskende blandt mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag og nationaliteter. Hvordan kan det være? Hvad er årsagerne til denne generelle mangel på gode manerer?

Årsager til dårlige manerer

3. Hvordan fremmer denne ordnings ’luft’ dårlige manerer?

³ Udtrykket ’egenkærlig’ er en rammende karakteristik af „jegdyrkelsens generation“, en generation der er opdraget til at ’realisere sig selv’, at være selvhævdende og uafhængig. Denne egoistiske ånd, der gennemsyrer ’luften’ omkring os, er i direkte modstrid med Bibelens vejledning om at kristne ’ikke blot skal have øje for deres egne interesser, men også hver især for de andres’. (Efeserne 2:2, 3; Filipperne 2:4) Hvad er resultatet blevet? En generation af mennesker der er opdraget til at gøre hvad der passer dem, og som ikke interesserer sig for hvordan deres opførsel berører andre.

4. Hvordan betragtes de der sætter sig ud over de gældende normer, og hvordan bør en kristen se på det?

⁴ Noget der før i tiden bidrog til at man bevarede et vist mål af høflighed, var at man bekymrede sig om ’hvad andre mon ville tænke’. I dag er det nærmest sådan at jo mere chokerende og uhyrligt man opfører sig, jo mere populær bliver man i mange kredse. De der sætter sig ud over de gældende normer betragtes ikke længere som uopdragne og ubehøvlede, men som smarte og beundringsværdige — ja, ligefrem „sofistikerede“, som nogle kalder det. Interessant nok betyder dette ord faktisk: „Ikke i en naturlig, ren eller oprindelig tilstand.“ Det kommer af samme rod som det ord der i Andet Petersbrev 1:16 gengives med „snedigt opfundne“. I dag bruges „sofistikeret“ ofte om noget der er avanceret i verdslighed, og det siger sig selv at sande kristne bør undgå en sådan indstilling.

5. Hvilken anden faktor bidrager til en dårlig opførsel?

⁵ „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt,“ står der i Prædikeren 8:11. Heri ligger endnu en faktor som bidrager til at undergrave den almindelige sans for god opførsel. Da det er så let at slippe af sted med at overtræde de gældende adfærdsnormer, bliver mange ligeglade. „Borgere der ville blive dybt chokerede hvis de offentligt blev sat i bås med kriminelle elementer, har ikke desto mindre ugenert overtrådt alle mulige love — færdselsloven, narkotikaloven og loven om ikke at smide affald på offentlige steder,“ skriver The New York Times i en lederartikel. Som følge af dette er „bølleuvæsen, hærværk og graffiti“ blevet en del af hverdagen. Dette bevirker at det går yderligere tilbage med de gode manerer, sammen med respekten for andres rettigheder, ejendom og privatliv.

6. Hvordan påvirker travlhed folks opførsel, og hvordan skilte Jesus sig ud på dette område?

⁶ Gode manerer glemmes let når man har travlt — og i dag synes de fleste at have travlt altid. Derfor går de forbi hinanden uden at fortrække en mine. Hvis de står i kø maser og skubber de, hvis de kører i bil overhaler de utålmodigt for at spare et par minutter eller sekunder. Tit er folk så optagede og deres kalender så fyldt med aftaler at enhver uventet begivenhed eller gæst er uvelkommen og betragtes som en irriterende afbrydelse. Tænk over hvor meget dette adskiller sig fra den måde Jesus reagerede på når folk kom til ham, selv på ubelejlige tidspunkter. — Markus 7:24-30; Lukas 9:10, 11; 18:15, 16; Johannes 4:5-26.

7. Hvad må sande kristne være på vagt over for i forbindelse med deres opførsel?

⁷ Vi lever i en travl verden og der lægges mere og mere beslag på vor tid og energi, men vi gør bestemt ikke situationen bedre hvis vi reagerer på presset ved at være grove eller uforskammede. Tværtimod skyldes en stor del af den meningsløse vold vi hører om — skænderier, slagsmål, fejder, endda mord — at folk gengælder grovhed med grovhed. Alt dette kendetegner ånden i den verden som sande kristne ikke må være en del af. — Johannes 17:14; Jakob 3:14-16.

Gode eksempler for os

8. Hvad tilskyndes kristne til at gøre, skønt de er omgivet af hensynsløse mennesker?

⁸ Da vi er omgivet af mennesker der ikke tager meget hensyn til andre, kan vi let blive smittet og glemme alt om god opførsel. Med Bibelens formaning i tanke: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning,“ bør vi imidlertid betragte de mange gode eksempler i Bibelen og bestræbe os for at følge de høje normer for kristne manerer i vore dages hensynsløse verden. (Romerne 12:2, 21; Mattæus 5:16) Vor opførsel bør vise at vi af hele vort hjerte er enige med salmisten der sagde: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — Salme 133:1.

9. Hvad viser Bibelen om Jehovas måde at behandle mennesker på?

⁹ Alles Fader og Skaber, Jehova Gud, har sat det bedste eksempel i gode manerer. Folk i høje stillinger føler ofte trang til at hævde sig over for deres underordnede og forlange at deres ønsker opfyldes. Den højeste myndighed i universet, Jehova Gud, er imidlertid altid hensynsfuld over for sine undersåtter. Han kommanderer ikke med dem, men appellerer venligt og høfligt til dem. Da han skænkede sin ven Abraham en velsignelse, sagde han for eksempel: „Løft nu dine øjne og se fra det sted hvor du står,“ og: „Se nu op mod himmelen og tæl stjernerne.“ (1 Mosebog 13:14; 15:5) Da Gud gav Moses et vidnesbyrd om sin magt, sagde han venligt: „Stik nu hånden ind i din brystfold.“ (2 Mosebog 4:6) Og da Jehova mange år senere talte til sit egenrådige folk gennem profeten Mika, sagde han høfligt: „Hør dog, I Jakobs overhoveder og Israels hus’ førere. . . . Hør dog dette, I overhoveder.“ (Mika 3:1, 9) Alle disse steder bruger den engelske Ny Verden-oversættelse ordet „please“, for at understrege hvor høflig henvendelsen er. Er vi „Guds efterlignere“ på dette område? Er vi høflige og venlige over for andre? — Efeserne 5:1.

10, 11. (a) Hvad er der at sige om Jesu opførsel og manerer? (b) Hvordan kan vi efterligne Jesus og være høflige over for alle?

¹⁰ Jesus Kristus, „som ligger op mod Faderens bryst“, har også sat et godt eksempel for os. (Johannes 1:18) Han kunne være venlig og medfølende eller fast og bestemt, men han var aldrig uvenlig eller uforskammet. Om „hans usædvanlige evne til at omgås alle slags mennesker“ siges der i bogen The Man From Nazareth: „Både offentligt og privat omgikkes han mænd og kvinder på lige fod. Han var fortrolig med uskyldige små børn, og mærkeligt nok også med brødebetyngede svindlere som Zakæus. Respektable hjemmegående kvinder, som Maria og Martha, kunne tale med ham med naturlig frimodighed, men kurtisaner opsøgte ham også, som var de sikre på at han ville forstå dem og være dem venligt stemt . . . Dette at han var i den grad upåvirket af de grænser der hæmmede folk i almindelighed, er et af hans mest karakteristiske træk.“

¹¹ Det kendetegner velopdragne mennesker at de behandler alle hensynsfuldt og med passende respekt, og vi gør vel i at efterligne Jesus Kristus på dette område. De fleste viser helt automatisk respekt over for nogle der har en højere stilling end de selv, mens de ofte er afmålte, reserverede og uhøflige over for mennesker som de mener befinder sig på et lavere niveau end de selv, eller endda på samme niveau. Det synes at give dem en følelse af overlegenhed og magt. Men som det meget rigtigt er blevet sagt: „Uforskammethed er den svage mands efterligning af styrke.“ Bibelen giver derfor denne tilskyndelse: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Hvis vi gør alt hvad vi kan for at følge denne vejledning, vil vi efterligne Jesus ved at være høflige over for alle.

12. Hvad er kernen i Jesu lære om forholdet mellem mennesker?

¹² Også i Jesu lære findes der eksempler på hvordan man kan vise denne positive, udadvendte egenskab, især i det der kaldes den gyldne regel: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) I Lun yü, „Samtaler“, af Kungfutse — hvis værker længe er blevet betragtet som normen for god adfærd i Østen — bliver Mesteren (Kungfutse) interessant nok spurgt om der findes ét enkelt ord der kan tjene som rettesnor for et helt livs adfærd. „Måske ordet medfølelse?“ svarer læreren, og tilføjer derefter: „Det, som du ikke vil, at andre skal gøre mod dig, skal du heller ikke gøre mod andre.“ Jesu lære er tydeligvis bedre — for man kan kun opnå et nært, varmt og venskabeligt forhold til andre hvis man selv tager initiativet til at gøre godt mod andre.

Gode, kristne manerer baseret på kristen kærlighed

13, 14. (a) Hvad har man i den senere tid kunnet iagttage i forbindelse med folks holdning til gode manerer? (b) Hvad er motivet bag tidens interesse for gode manerer og etikette?

¹³ Eftersom dårlige manerer er så udbredte i dag, tales der en del om at genindføre tidligere tiders takt og tone. „Der var et oprør mod gode manerer i 60’erne,“ siger Marjabelle Stewart, der har skrevet om og undervist i emnet, „men en ny revolution er ved at genindføre dem. Folk er begyndt at indse de gode manerers betydning, og de vil gerne vide hvad takt og tone er.“ Denne fornyede interesse for gode manerer afspejler sig i de mange bøger, artikler, læserbrevkasser, kurser og fjernsynsudsendelser om etikette, der behandler alt lige fra spørgsmål om brug af bestik ved festmiddage til tiltaleformer i vore dages komplicerede og hastigt skiftende forhold i samfundet og i familien.

¹⁴ Hvad er årsagen til at nogle er blevet mere opmærksomme på værdien af gode manerer? „I det moderne konkurrencesamfund har gode manerer betydning for overlevelsen,“ forklarer Marjabelle Stewart. Gode manerer betragtes med andre ord som noget der kan hjælpe en til at klare sig og komme frem i verden. Folk læser derfor bøger og tager kurser i etikette for at lære hvordan man skal klæde sig, gøre et godt indtryk, opføre sig korrekt i direktørens kontor, og så videre.a Desværre har dette medført at gode manerer er blevet noget man tillægger sig når det kan betale sig, som en maske man tager på under forestillingen og derefter hænger til side. Det er derfor ikke overraskende at man ofte hører at ’dannede’ mennesker fra de øverste samfundslag har begået de mest rystende forbrydelser.

15, 16. (a) Hvad siger en ekspert i etikette om „de bedste adfærdsregler“ der findes? (b) Hvad har ordene i Første Korintherbrev 13:4-7 med sande kristnes manerer at gøre?

¹⁵ Men gode manerer bør naturligvis ikke bare være en maske. Amy Vanderbilt, en respekteret ekspert på området, skriver i bogen New Complete Book of Etiquette: „De bedste adfærdsregler findes i kapitel 13 i Første Korintherbrev, Paulus’ smukke afhandling om kærlighed. Disse regler har intet med klædedragtens finesser eller med påtagede manerer at gøre. De drejer sig om følelser og holdninger, om venlighed og om hensyn til andre.“

¹⁶ Det Amy Vanderbilt henviser til er naturligvis passagen i Første Korintherbrev 13:4-7, hvor Paulus detaljeret beskriver de forskellige sider af den kristne kærlighed. Tænk over følgerne af nogle få af de punkter han nævner. En der er „langmodig og venlig“ vil være tålmodig og respektfuld over for andre. „Opfører sig ikke uanstændigt“ betyder det samme som ’opfører sig anstændigt’, og „anstændig“ kan defineres som „i overensstemmelse med sømmelighed og god tone“. (Ordbog over det danske Sprog) Ja, „kærligheden har gode manerer,“ som J. B. Phillips’ New Testament in Modern English gengiver denne vending. Den der viser en sådan kærlighed vil næppe blive betragtet som uhøflig eller uopdragen.

17. Hvad er vore manerer et vidnesbyrd om?

¹⁷ Der er tydeligvis en direkte forbindelse mellem gode, kristne manerer og kristen kærlighed. De er ikke bare et middel til at opnå noget, eller en maske man kan tage på når det er til ens fordel. Nej, vore manerer — den måde vi behandler andre på, vor fremtræden, vort væsen, vor vanemæssige opførsel — viser hvor meget vi interesser os for andre, hvor dyb en kærlighed vi nærer til dem. Uanset om vi er unge eller gamle bør vi bestræbe os for at følge Bibelens vejledning: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ (1 Korinther 10:24) Som et af den kristne kærligheds aspekter er gode, kristne manerer altså et kendetegn på Jesu Kristi sande disciple. — Johannes 13:35.

Altid høflig

18. Hvad bør vi være fast besluttede på, trods det vi ser omkring os?

¹⁸ Jesus forudsagde om vor generation at kærligheden, på grund af den tiltagende lovløshed, ville „blive kold hos de fleste“. (Mattæus 24:12) Dette afspejles tydeligt i den hensynsløse og egoistiske holdning mange mennesker har i dag. Vi må imidlertid ikke lade os forlede til at reagere på samme ukærlige måde, men bør have Paulus’ vejledning i tanke: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:17, 18) Vi bør være fast besluttede på at vise gode manerer til hver en tid, uanset om andre værdsætter det eller ej. — Mattæus 5:43-47.

19. Hvordan berører vore manerer alle sider af tilværelsen?

¹⁹ Ja, gode, kristne manerer er et helt naturligt udtryk for vor kærlighed til og interesse for andre. Ligesom vor tale viser hvad vi rummer, viser vore manerer hvor meget vi holder af andre, eller om vi er ligeglade med dem. (Mattæus 12:34, 35) Derfor bør gode manerer spille en vigtig rolle i hele vor tilværelse. De bør være en livsform for os. Hvordan kan de blive det i højere grad? Hvordan kan vi opdyrke bedre, kristne manerer? Det vil vi drøfte i den følgende artikel.

[Fodnote]

Kan du forklare dette:

◻ Hvorfor er det ikke overraskende at færre og færre har gode manerer?

◻ Hvad er nogle af årsagerne til folks dårlige manerer?

◻ Hvordan adskiller gode, kristne manerer sig fra verdens manerer og etikette?

◻ Hvorfor bør vi bestræbe os for altid at vise gode manerer?

’Lev et liv der er den gode nyhed værdigt’

„Blot skal I leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt.“ — FILIPPERNE 1:27.

1. Hvilke positive kommentarer havde New Yorks borgmester efter en begivenhed i byen for nylig? (Romerne 13:3)

„OVER 1000 Jehovas vidner“ mødte op ved rådhuset på Manhattan den 29. september 1988, skrev The New York Times. De kom for at støtte et forslag der skulle behandles af byen New Yorks planudvalg. Forslaget, der drejede sig om opførelsen af en ny beboelsesbygning ved Jehovas Vidners hovedkontor, blev forkastet, men borgmesteren „roste Jehovas vidner for at være ’særdeles nydelige’ og sagde at de var ’yderst beundringsværdige’“.

2. Hvordan skiller Jehovas vidner sig ud ved deres opførsel, og hvorfor?

² Hvad kan man normalt forvente når over tusind mennesker samles for at markere at de støtter et upopulært projekt? Det er ikke usædvanligt at resultatet er råben, skubben, slagsmål og vold. Hvorfor er Jehovas vidner anderledes? Fordi de véd at man altid vil forbinde deres tro med deres opførsel. De har Bibelens vejledning i tanke: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer.“ — 1 Peter 2:12.

Gode manerer herliggør Gud

3. Hvilken betydning har vore manerer for at vi kan ære Jehova?

³ Det er tydeligvis en del af vort kristne ansvar at herliggøre Jehova Gud gennem vor adfærd. (Mattæus 5:16) En god adfærd omfatter naturligvis meget — for eksempel ærlighed, flid og en god moral. Men som regel er det kun dem der kender os godt eller regelmæssigt har med os at gøre, såsom venner, slægtninge, arbejdsgivere, kolleger og lærere, der opdager at vi har disse egenskaber. Hvad med de mange mennesker som vi kun har overfladisk kontakt med? Her er det af særlig betydning at vi har gode manerer. Ligesom en pæn indpakning kan gøre en værdifuld gave endnu mere tiltalende, kan vore gode manerer være en anbefaling for det vi har at tilbyde. Uanset hvilke gode, kristne egenskaber vi har eller hvor ædle vore motiver er, nytter det kun lidt hvis vore manerer er dårlige. Hvordan kan vi da herliggøre Jehova gennem vore manerer?

4. På hvilke områder af livet bør vi være opmærksomme på vore manerer?

⁴ „Blot skal I leve et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt,“ skrev Paulus. (Filipperne 1:27) Dette indbefatter naturligvis vor kristne tjeneste. Men vor opførsel og vore manerer i rigssalen, i nabolaget, på arbejdspladsen, i skolen, ja hvor som helst vi færdes, har direkte indflydelse på hvor virkningsfuld vor tjeneste er. „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet,“ skrev Paulus. (2 Korinther 6:3) Hvordan kan vi sikre os at vi følger denne vejledning? Hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden, især de unge blandt os, til at vise gode, kristne manerer til hver en tid?

I rigssalen

5. Hvad bør vi huske på når vi er i rigssalen?

⁵ Rigssalen er vort tilbedelsessted. Vi er der fordi Jehova og hans søn, Jesus Kristus, har indbudt os, og vi er derfor gæster i Jehovas hus. (Salme 15:1; Mattæus 18:20) Er du en god gæst når du kommer i rigssalen? For at være det må man vise hensyn og være respektfuld, ikke blot over for værten, men også over for de andre gæster. Hvad indbefatter dette?

6. (a) Hvad er det et tegn på hvis man altid kommer for sent til møderne? (b) Hvad kan man gøre for at løse problemet?

⁶ Først og fremmest bør man komme til tiden. Det skal indrømmes at dette ikke altid er let. Nogle bor langt fra rigssalen; andre har børn der skal vaskes og klædes på. De skal roses for den indsats de gør for at komme til tiden til de kristne møder. Der er imidlertid nogle som har fået for vane at komme for sent til møderne. Hvad kan de gøre for at aflægge denne vane? Det er ikke altid et vidnesbyrd om manglende værdsættelse af møderne når nogen vanemæssigt kommer for sent. Nogle af dem der jævnlig kommer for sent synes at sætte lige så stor pris på møderne som alle andre — når de først er kommet. Problemet er måske snarere dårlig planlægning og manglende hensyn til ens trosfæller. En af grundene til at vi formanes til ’ikke at forsømme at komme sammen’ er at vi skal „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger“. (Hebræerne 10:24, 25) Det kan man næppe gøre hvis man gang på gang forstyrrer ved at komme for sent. Hvis man vil undgå at komme for sent, skal man, ifølge eksperterne, planlægge at komme i god tid, i stedet for lige på minuttet. Er det et råd du kan bruge?

7. Forklar hvorfor det hører til gode manerer at vise opmærksomhed under møderne.

⁷ Gode manerer kræver at man lytter opmærksomt når folk taler til én. (Ordsprogene 4:1, 20) Det gælder også under de kristne møder, hvor Guds tjenere holder foredrag for at skænke os en åndelig gave til vor opbyggelse. Det ville være et udtryk for meget dårlige manerer hvis vi slumrede hen, sad og hviskede til sidemanden, tyggede tyggegummi eller spiste slik, læste i noget der ikke vedkom foredraget eller koncentrerede os om andre ting under møderne. Den unge Elihu sad ikke blot og ventede tålmodigt under de lange taler Job og hans tre venner holdt, men han lyttede også opmærksomt og „gav nøje agt“. (Job 32:11, 12) Gode kristne manerer vil tilskynde os til at vise passende respekt for taleren og hans bibelske budskab ved at koncentrere os om at høre efter.

8. Hvordan kan vi vise at vi er Jesu Kristi disciple?

⁸ Før og efter møderne indbefatter gode, kristne manerer at man viser aktiv interesse for de andre der er til stede i rigssalen. Paulus påpegede at de salvede medlemmer af den kristne menighed „ikke længere [var] fremmede og udlændinge, men . . . de helliges medborgere og medlemmer af Guds husstand“. (Efeserne 2:19) Behandler du dine trosfæller som fremmede og udlændinge, eller som medlemmer af samme husstand? En hjertelig hilsen, et varmt håndtryk, et venligt smil — det er måske små ting, men de er med til at vise at vi er disciple af Jesus Kristus. Og hvis vi er venlige mod fremmede, bør vi så ikke især være det „mod dem der er beslægtede med os i troen“? — Galaterne 6:10.

9. Hvordan kan børn lære at vise interesse for andre end deres jævnaldrende?

⁹ Kan børn lære at vise denne interesse for andre end deres jævnaldrende? Nogle voksne føler måske at børn trænger til at lege med deres små venner når de har siddet stille en time eller to ved et møde. Men rigssalen er ikke en legeplads. (Prædikeren 3:1, 17) Da en dreng på fire og et halvt år af sin børnehavelærer blev spurgt om hvor mange brødre og søstre han havde, svarede han: „Der er så mange at jeg ikke kan tælle dem.“ Senere forklarede drengen sine forældre: „Jeg ved da ikke hvor mange brødre og søstre jeg har. Der er så mange henne i rigssalen.“ Han betragter alle der overværer møderne som sine brødre og søstre.

I vor offentlige tjeneste

10. Hvilken vejledning fra Jesus kan hjælpe os til at opføre os på en måde ’der er den gode nyhed værdig’ når vi er ude i forkyndelsen?

¹⁰ Når vi deltager i den offentlige tjeneste bør vi naturligvis også opføre os på en måde ’der er den gode nyhed om Messias værdig’. Vi må have i tanke at det er et fredfyldt budskab vi bringer, og det bør afspejle sig i vore manerer. (Efeserne 6:15) Jesus gav denne vejledning: „Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det.“ Ved at være hjertelige, venlige og respektfulde viser vi den besøgte at vi nærer ægte interesse for ham. Det hænder dog at vi træffer mennesker der er uvenlige eller endda stridbare. Skal vi lade os påvirke af det og give igen med samme mønt? Læg mærke til hvad Jesus videre sagde: „Men hvis [huset] ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer.“ (Mattæus 10:12, 13) Vore manerer ved folks døre bør altid være „forligelsens tjeneste“ værdige. — 2 Korinther 5:18.

11. Hvilken betydning har vore manerer og vort ydre i forbindelse med vor opgave som Guds tjenere?

¹¹ Vore manerer taler også deres tydelige sprog om os på andre måder. Er vort ydre for eksempel passende for en Guds ords tjener? Hvad med vort udstyr — tasken, Bibelen, bøgerne og bladene? En journalist har givet forretningsmænd dette råd: „Klæd Dem forretningsmæssigt, ikke som til en fest, en afslappet sammenkomst eller en sportskamp.“ Hvorfor? Fordi ens udseende og påklædning „udsender et socialt budskab der giver andre en forestilling om hvem og hvad man er og hvor man hører til i systemet“. Når vi går ud i forkyndelsen bør vi derfor hverken være sjuskede og usoignerede eller alt for moderne og dyrt klædt. Vort udseende bør altid være „den gode nyhed om Messias værdigt“. — Jævnfør Første Timoteusbrev 2:9, 10.

12. Hvordan kan man vise gode manerer i forbindelse med den besøgtes rettigheder og ejendom?

¹² Vi bør altid være „rede til at forsvare“ den gode nyhed, men gode, kristne manerer kræver at vi gør det „med mildhed og dyb respekt“. (1 Peter 3:15) Det omfatter at vi respekterer den besøgtes rettigheder og ejendom. Planlægger vi vor tjeneste sådan at vi besøger folk på et rimeligt tidspunkt? Tager vi hensyn hvis vi forstyrrer dem midt i noget vigtigt? Er vi høflige og venlige — siger vi „undskyld“, „må jeg have lov“ og „tak“? Forsøger vi at inddrage den besøgte i samtalen eller dominerer vi den helt af frygt for at vi måske ellers ikke vil få lov at sige det vi har forberedt?

13. Nævn et eksempel på at gode manerer i forkyndelsen ofte giver gode resultater.

¹³ Gode manerer og oprigtig interesse for andre kan tit bane vej for et godt vidnesbyrd. Derfor kan velopdragne børn i mange tilfælde ’trænge igennem’ hos nogle som voksne ikke kan vække interesse hos. En 13-årig forkynder i Mexico mødte en ung pige der gerne ville studere Bibelen. Pigen sagde imidlertid at hun måtte gøre det bag sin faders ryg. Den unge forkynder mente at det var bedst at vise respekt for faderen ved at spørge ham om lov, og tilbød derfor at tale med ham. Hun fortalte faderen at det hans datter og hun gerne ville læse sammen, var meget vigtigt. Faderen, der var glad for at hun havde henvendt sig til ham og lagde mærke til den unge søsters alvor, sagde: „Hvis det er så vigtigt, bør hele min familie læse det.“ Resultatet blev at denne 13-årige pige oprettede et bibelstudium med hele familien, deriblandt en søn og svigerdatter og andre voksne børn.

Gode manerer begynder i hjemmet

14. Hvor lægges grunden til gode manerer, og hvad spiller en vigtig rolle?

¹⁴ Unge forkynderes gode manerer er et vidnesbyrd om at de har fået en god oplæring derhjemme. Ja, vore manerer afspejler hele vor livsform. Derfor bør man også lægge vægt på gode manerer i hjemmet — i modsætning til hvad nogle måske mener. Såvel på dette som på andre områder af familielivet er forældrenes eksempel af største vigtighed. (2 Timoteus 1:5) Man kan ikke lære børn gode manerer ved at sige: „I skal gøre som jeg siger, ikke som jeg gør.“ De mange detaljer som gode manerer består af, læres ikke kun gennem formaninger, men også gennem iagttagelse og efterligning. „Forældre er ikke alene de bedste lærere; de er også forbilleder — for vore børn lærer ved at efterligne os,“ bemærker Beverley Feldman, der har skrevet bogen Kids Who Succeed. Hvilke manerer ser dine børn hos dig?

15. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at opdyrke gode manerer der vil gavne dem livet igennem?

¹⁵ „I fædre, irriter ikke jeres børn,“ lyder Bibelens råd. (Efeserne 6:4) Det er irriterende for børn hvis deres forældre siger at de skal være venlige og hensynsfulde, mens de selv skændes, sladrer, er uforskammede og farer op ved den mindste anledning. Kan man bebrejde børnene noget hvis de gør som forældrene? Skriftstedet fortsætter: „Bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ Dette omfatter de gode manerers grundregler, for eksempel at hilse på andre, at sige „tak“ og „undskyld“, at vise respekt for ældre og at dele med andre. (3 Mosebog 19:32; Romerne 16:3-7) Det vil gavne én hele livet igennem hvis man lærer dette i barndommen. — Ordsprogene 22:6.

16. Hvad må forældrene gøre, og hvad vil resultatet blive?

¹⁶ Både forældre og børn bør vise gode manerer i hverdagen, og ikke kun ved særlige lejligheder. I forældre bør være tålmodige og tolerante når jeres børn begår fejl. Fortæl dem hvor meget det betyder for jer at de opfører sig godt, og vær hurtige til at rose dem når de gør fremskridt. Dette vil selvfølgelig kræve meget af jer. Men siger Bibelen ikke også at forældre skal indprente deres børn Guds principper ’når de sidder i deres hus og når de vandrer på vejen og når de lægger sig og når de står op’? (5 Mosebog 6:7) At følge denne vejledning skaber en sund og venlig atmosfære i hjemmet, som har stor betydning for at børnene kan vokse op til at blive hjælpsomme, omsorgsfulde og høflige mennesker. Så vil de være til pris og ære for deres forældre og for Skaberen, Jehova Gud.

Et velopdragent folk

17. Hvad kan man iagttage i Jehovas Vidners rigssale?

¹⁷ De „over 1000 Jehovas vidner“ der samledes uden for rådhuset i New York en eftermiddag i september sidste år, viste blot i lille målestok hvordan Jehovas vidner normalt opfører sig. Et andet sted sagde en mand efter at have overværet sit første møde i en rigssal: „På én dag har jeg mødt flere oprigtige, kærlige mennesker — fuldstændig fremmede — end jeg nogen sinde har mødt i det trossamfund jeg er opvokset i.“ Hvad blev resultatet? „Det er tydeligt for mig at jeg har fundet sandheden,“ sagde denne mand. Han ændrede livsform, og syv måneder senere viede han sit liv til Jehova og lod sig døbe. — Jævnfør Første Korintherbrev 14:25.

18. Hvordan har Jehovas vidners gode manerer berørt udenforstående?

¹⁸ Mange har rost Jehovas vidner for deres gode manerer og pæne opførsel ved deres små og store stævner. Ved et stævne der for nylig blev afholdt i Japan sagde en guide på en turistbus: „Da I stod ud af bussen sagde hver og én af jer ’mange tak’ til mig, selv børnene. Det gjorde mig meget glad!“ Ved et andet stævne sagde en ansat på en nærliggende jernbanestation til en forkynder: „Det var ét kaos da der sidst var 12.000 mennesker samlet i Osaka Castle Hall.“ Derefter tilføjede han: „Men til vores store lettelse har vi set at De [Jehovas Vidner] virkelig har system i tingene. Vil De sende den ansvarlige de venligste hilsener fra os.“

19. Hvad bør hver enkelt af os være besluttet på at gøre?

¹⁹ Hvad viser kommentarer som disse? At Jehovas vidner som folk betragtet ’lever et liv der er den gode nyhed om Messias værdigt’. Hvordan forholder det sig med os som enkeltpersoner? Måtte vi alle, både unge og gamle, lytte til vor himmelske Fader, Jehova, som børn der lytter til en kærlig fader, så vi kan være et velopdragent folk, skønt vi lever i en hensynsløs verden. — 5 Mosebog 8:5; Ordsprogene 3:11, 12.

Husker du dette?

◻ Hvorfor er det nødvendigt at vi viser gode manerer?

◻ Hvilke gode manerer hører sig til i rigssalen?

◻ Hvordan kan vi vise gode manerer i forkyndelsen?

◻ Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at opdyrke gode manerer

◻ Hvilken høj norm for opførsel bør vi stræbe efter at følge?