Aflæg virkningsfulde genbesøg
1 Genbesøgsarbejdet er en vigtig del af vor tjeneste som „Guds medarbejdere“. (1 Kor. 3:6-9) Der er ingen grund til at være bange for hvordan den besøgte vil reagere når det er én der allerede har vist interesse for sandheden. Hvis vi forbereder os godt på at drøfte et opmuntrende bibelsk emne, vil det afspejle oprigtig personlig interesse for den vi besøger.
2 Vær specifik; stil taktfulde spørgsmål.
På grundlag af dine notater over det første besøg kan du spørge:
◼ „Har du haft tid til at gøre dig flere tanker om Guds løfte om at herske over jorden med retfærdighed?“
Et andet spørgsmål kunne være:
◼ „Føler du at det giver mere mening at bede om Guds riges komme, efter at vi talte sammen i sidste uge?“
Et venligt ansigtsudtryk og tonefald er et tydeligt vidnesbyrd om vor oprigtige interesse når vi stiller sådanne spørgsmål.
3 Hav ikke for travlt; lyt til den besøgte: Hvis du lytter til hvad den besøgte siger, og tænker dig om inden du svarer, vil det tydeligt vise at du interesserer dig for vedkommende. Alt efter hvad han siger, kan du nævne en bibelsk tanke der har relation til det I talte om sidste gang. Vær forberedt på at lære den besøgte noget hver gang. Hvis han bringer et uventet emne på bane, kan du tage din ’Ræsonnerebog’ frem og finde de nødvendige oplysninger.
4 Hvis den besøgte har modtaget „Vagttårnet“ for 1. maj 1992, kan du sige:
◼ „Sidste gang talte vi om året 1914. Den krig der begyndte i det år forårsagede mange regeringsændringer. Siden er der fortsat sket store forandringer. Men har det tilfredsstillet menneskers behov? Kan de garantere varig fred? [Lad den besøgte udtale sig.] Læg mærke til at Jesus lærte sine disciple at bede om en regering der kan løse de store problemer vi står over for i dag. [Læs Mattæus 6:9, 10.] Hvad tror du Guds rige vil udrette? [Lad den besøgte udtale sig.] Bibelens forklaring er også meget interessant.“ Læs derefter Daniel 2:44. Du vil måske bruge illustrationen på side 12 og 13 i ’Paradisbogen’ for at vise hvilke forhold vi kan forvente under Guds rige.
5 Hvis den besøgte har modtaget „Vågn op!“ for 8. maj 1992, kan du sige:
◼ „Da jeg besøgte dig sidst, talte vi om mennesker der har forladt deres hjemland for at komme væk fra uretfærdighed og lidelser. Tror du at Gud interesserer sig for hvad mennesker må udholde fra deres medmenneskers side?“ Afhængigt af hvad den besøgte svarer, kan du vise ham Prædikeren 4:1 eller Salme 72:12-14. Derefter kan du slå op på side 14 i brochuren „Se! Jeg gør alting nyt“ og læse eller genfortælle de tre første paragraffer under afsnittet „Hvorfor tillader Gud lidelser og ondskab?“ og stille spørgsmålene til hver af paragrafferne.
6 Lad os fortsat vise personlig interesse og være forberedt på at drøfte nogle opmuntrende bibelske emner, og derved aflægge virkningsfulde genbesøg.