Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w85 1/6 s. 28-30
  • Vi underlægger os Jehova ved vor indvielse

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vi underlægger os Jehova ved vor indvielse
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • „Lad det ske denne gang“
  • En beslutning baseret på kundskab
  • Passende optræden
  • Betydningen af din dåb
    Forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud
  • Dåben – et krav til kristne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2018
  • Dåb
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
  • Hvorfor bør man lade sig døbe?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
w85 1/6 s. 28-30

Vi underlægger os Jehova ved vor indvielse

„VI VED at vi er af Gud, men hele verden ligger i den ondes magt.“ Med denne udtalelse fastslår apostelen Johannes en sandhed der for manges vedkommende er ilde hørt, nemlig at hele verden ligger under for „den ondes“, Satans, magt. Imidlertid får Satan ’ikke tag i’ dem der er af den sande Gud, Jehova. Ethvert levende menneske befinder sig altså enten under Satans styre eller under Jehovas styre. Den enkelte kan selv vælge. Hvem vil du underlægge dig? Jehova eller Satan? — 1 Johannes 5:18-20; se også Today’s English Version; New International Version.

Tiden er nu, mere end nogen sinde før, inde til at hver enkelt må træffe sit valg. (Lukas 21:31, 32) Jesus gjorde opmærksom på at ingen kan stå med et ben i hver lejr. Han sagde: „Den der ikke er med mig er imod mig, og den der ikke samler med mig spreder.“ (Mattæus 12:30) Hvordan kan vi være sikre på at vi „samler“ med Kristus? Der er så mange splittede kirkesamfund der kalder sig kristne og hvis medlemmer siger at de er „frelste“ og „født på ny“, at selve disse udtryk synes at have mistet noget af deres værdi. (Mattæus 19:16-26; Johannes 3:3; 10:9) Vi kan vide det ud fra dette: Tror og forkynder vi det som Jesus troede og forkyndte? Som jøde søgte han i hvert fald ikke at ophøje sig selv ved at fremføre en mystisk lære om en treenig gud. (Johannes 14:28; 17:1-5) Hans budskab var klart — det drejede sig om Guds rige. I bevidsthed om det hverv han havde, sagde han: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ — Lukas 4:43.

„Lad det ske denne gang“

Før Jesus påbegyndte sin offentlige tjeneste, forkyndelsen af Guds rige, tog han et nødvendigt skridt der tjener som eksempel for alle der, i lighed med ham, vil underlægge sig hans Fader. I Mattæus’ beretning læser vi: „Da kom Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham.“ Da Johannes indvendte at det var ham der burde lade sig døbe af Jesus, svarede Jesus: „Lad det ske denne gang, for på denne måde sømmer det sig for os at gennemføre alt hvad der er ret.“ — Mattæus 3:13-15.

Efter at have sat et eksempel i „alt hvad der er ret“ ved at lade sig døbe i Jordan, kunne Jesus senere give denne befaling til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) En sådan dåb ville, sammen med andre faktorer, være et kendetegn for dem der havde valgt at underlægge sig den sande Gud, Jehova, fremfor at underkaste sig Satans herredømme. I sidste tjenesteår (fra september 1983 til august 1984) viste næsten 180.000 personer i hele verden ved dåb at de havde truffet dette valg. De ønsker at underlægge sig Jehovas suverænitet, ikke Satans. — Ordsprogene 27:11.

En beslutning baseret på kundskab

I år har mange tusind overvejet at lade sig døbe ved områdestævnet „Bevar din uangribelighed“, som vil blive afholdt mange steder. Før kandidaterne når frem til dåben har de alle, sammen med de ældste i deres menighed, omhyggeligt gennemgået Bibelens vigtigste lærepunkter og de retningslinjer der gælder for kristen adfærd, så menigheden har kunnet sikre sig at de opfylder kravene til dåb. Beslutningen om at lade sig døbe er altså på ingen måde en pludselig, følelsesbetonet reaktion. Nej, enhver har for sit eget vedkommende ’bedømt hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje’, og har derefter ønsket at underlægge sig denne vilje. — Romerne 12:2.

Ved slutningen af dåbsforedraget under områdestævnet vil dåbskandidaterne være i stand til med fuld forståelse og oprigtig værdsættelse at svare bekræftende på to enkle spørgsmål som skal vise at de forstår hvad det indebærer at følge Kristi eksempel. Det første spørgsmål lyder:

Har du, på grundlag af Jesu Kristi offer, angret dine synder og indviet dig til Jehova for at gøre hans vilje?

Det andet spørgsmål lyder:

Er du indforstået med at du, ved din indvielse og dåb, bekender dig som et af Jehovas vidner der tjener i forening med den menighedsorganisation Gud leder ved sin ånd?

Når kandidaterne har svaret ja til disse spørgsmål, har de vist at de har den rette hjertetilstand til at kunne underkaste sig den kristne dåb.

Passende optræden

Der bliver undertiden spurgt hvilken påklædning der er passende for den der vil lade sig døbe. Det badetøj man bærer skal naturligvis være et udtryk for beskedenhed og ærbarhed. Dette må understreges i dag, hvor modebranchen synes at ville fremhæve det seksuelle og stræbe efter næsten total nøgenhed. Man må også huske at visse badedragter ser meget ærbare ud når de er tørre, mens dette langtfra er tilfældet når de er våde. Ingen der lader sig døbe, ønsker at vække anstød eller at påkalde sig upassende opmærksomhed ved en lejlighed der er så betydningsfuld. — Filipperne 1:10.

Det er sket at nogle er gået til yderligheder ved at give kostbare gaver eller holde store fester for nydøbte. Ganske rigtigt er dåben en lejlighed hvor man har lyst til at dele sin glæde med andre. Men det er sikkert på sin plads at mane til forsigtighed. Bibelen siger: „Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den.“ (Prædikeren 7:8) Dåben er en begyndelse — begyndelsen på det kristne løb hvis mål er frelse til liv. Ved dåben har man endnu ingen lang tjeneste bag sig. Hvorfor da friste de nydøbte til at tillægge sig selv alt for stor betydning? — Se Første Timoteusbrev 3:6.

Hvad skete der, ifølge Bibelens beretning, på pinsedagen i år 33 efter at 3000 var blevet døbt? „De blev ved med at være helt optaget af apostlenes lære og af fællesskabet, af måltiderne og af bønnerne.“ De koncentrerede sig om åndelige anliggender og om gæstfrihed. (Apostelgerninger 2:41, 42) Dåben er en tid hvor meditation og nøgtern eftertanke er på sin plads. Det glæder os at se de nye tage dette nødvendige skridt; og vor optræden i forbindelse med dåbshandlingen bør vise alle iagttagere at kandidaterne har truffet en beslutning af vital betydning — at de vil underlægge sig Gud som deres suveræne Herre og at de som vidner for Jehova ikke længere vil være en del af den verden der „ligger i den ondes magt“. — 1 Johannes 5:19; Mattæus 4:10.

[Ramme på side 29]

Siden juni 1984 er Jehovas Vidners stævne „Rigets fremgang“ blevet afholdt 808 steder rundt omkring på jorden. Det samlede antal tilhørere kom op på 5.002.684. Af disse blev 63.556 døbt.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del