En tjeneste for dig?

JEHOVA har gavmildt indrettet jorden med alt hvad vi behøver for at kunne nyde tilværelsen. Og han har rundhåndet ladet menneskene beholde disse goder, selv efter at Adam og Eva gjorde oprør. Hvad mere er, han har vist sin uforlignelige kærlighed ved at sende sin søn for at udfri troende mennesker fra syndens fordærv. — Mattæus 5:45; Johannes 3:16.

Hvordan bør vi reagere på denne kærlighed? Jesus sagde at vi skal elske Jehova vor Gud af hele vort hjerte, hele vort sind, hele vor sjæl og hele vor styrke. Vi skylder altså Gud vor tilbedelse og loyalitet, og bør leve i overensstemmelse med hans vilje. — Markus 12:30; 1 Peter 4:2.

Men hvad indebærer det at gøre Guds vilje? Er der en tjeneste vi kan udføre for ham — et hverv vi bør varetage?

Behov for forkyndere

Kirkerne har forvirret folk med hensyn til hvordan man skal tilbede og tjene Gud. Bibelen viser imidlertid at der kun findes én sand religion, „én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader“. Og Jesus sagde: „De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed.“ De får derfor denne tilskyndelse: ’I skal føre enig tale, og der må ikke være splittelser iblandt jer.’ — Efeserne 4:3-6; Johannes 4:23; 1 Korinther 1:10.

Forvirringen med hensyn til hvilken religion der er den sande opstod i Eden da Satan betvivlede retmæssigheden af Jehovas suverænitet, idet han satte spørgsmålstegn ved den måde hvorpå Gud udøvede sit herredømme. (1 Mosebog 3:1-6, 13) Satan opretholder sin modstand mod Gud ved hjælp af falsk lære som spredes af bedrageriske religiøse lærere der „giver sig ud for at være retfærdigheds tjenere“. Derfor advarer Bibelen: „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, . . . for mange falske profeter er draget ud i verden.“ — 2 Korinther 11:14, 15; 1 Johannes 4:1.

Lykkeligvis har Gud truffet foranstaltning til at afgøre spørgsmålet om hvem der er den retmæssige hersker. Gud sendte sin søn for at genløse menneskeheden og har nu gjort Jesus Kristus til konge i sit himmelske rige, med magt til at fjerne Satan sammen med hans profeter eller tjenere. Dette vil sikre at Guds vilje bliver gennemført på jorden, til evig velsignelse for lydige mennesker. — Daniel 7:13, 14; Hebræerne 2:9.

Satan har tilsløret disse sandheder. (2 Korinther 4:4) Derfor er der behov for at vi påtager os at tjene som vidner for Gud, idet vi afslører Satans løgne og forkynder sandheden. Jehova tvinger os ikke til at være vidner for ham. Han ønsker at vi, ligesom Jesus, frivilligt ofrer os selv af værdsættelse for ham og det han har gjort for os. — Salme 110:3; Hebræerne 12:1-3.

Den kristne forkyndelse

Jesus ’rejste fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige’. (Lukas 8:1) Han oplærte endvidere sine disciple til at være forkyndere ligesom han selv, og sendte dem derefter ud. (Mattæus 10:1-14, 27) Senere befalede han dem at udvide dette forkyndelsesarbejde til jordens fjerneste egne. — Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 1:8.

Denne opgave påhviler alle sande kristne, og Guds ånd motiverer dem til at forkynde. Ligesom på pinsedagen i år 33, vil alle der i dag tager imod den gode nyhed påtage sig det ansvar at forkynde offentligt om deres tro. — Apostelgerninger 2:1-4, 16-21; Romerne 10:9, 13-15.

De fleste mennesker kan imidlertid ikke se sig selv som forkyndere. Peter, der er et Jehovas vidne, siger: „I Tyskland betragter mange det som under deres værdighed at tale om religion. ’Det må præsten tage sig af,’ siger de.“ Ifølge Tony, der i mange år har tjent som missionær, siger folk i England: „Det er et udmærket budskab I kommer med, og jeg synes at Jehovas vidner er flinke mennesker, men at gå fra dør til dør for at forkynde — det kunne jeg simpelt hen ikke.“ Ben studerede i en periode Bibelen sammen med en nigeriansk mand, der sagde til ham: „Jeg kan ikke gå rundt og forkynde offentligt fra hus til hus; men jeg vil gerne give penge til jeres menighed, som hjælp til dem der er villige til at gøre det.“ Ja, de fleste mangler den tro og den overbevisning der er nødvendig for at udføre den kristne tjeneste.

Ikke desto mindre er dét at forkynde offentligt et ansvar der påhviler alle i den kristne menighed, uanset alder og køn. Det er ikke kun en opgave for de ældste og menighedstjenerne som ’fører an’, men for alle kristne. Denne tilskyndelse gælder alle kristne: „Lad os gennem ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn. . . . Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer.“ — Hebræerne 13:15, 17.

I sin bjergprædiken sagde Jesus til den blandede forsamling: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ Ved en anden lejlighed gjorde han opmærksom på at det at gøre Guds vilje indebærer at man forkynder for ikketroende. Da Jesu disciple opfordrede ham til at undlade at forkynde for nogle samaritanere og i stedet få noget at spise, svarede han: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ — Mattæus 7:21; Johannes 4:27-38.

Vil du gøre forkyndelsen til din livsgerning?

De fleste lever for den materielle føde og for rigdom. I sin bjergprædiken advarede Jesus imidlertid sine tilhørere mod ivrigt at stræbe efter den slags. „I skal hellere samle jer værdier i himmelen,“ sagde han. „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse [andre] ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:20, 33

Det at søge Guds rige først betyder at man ikke lader andre interesser overskygge den kristne tjeneste. Det betyder dog ikke at man ikke må have øje for andet. Bibelen tilskynder os for eksempel til ikke at forsømme reelle familieforpligtelser. Sådanne forpligtelser skal man tage sig af. Hvis man forsømmer dem handler man i modstrid med den kristne tro. (1 Timoteus 5:8) Ikke desto mindre bør vi gøre alt hvad vi med rimelighed kan i tjenesten, mens vi på en afbalanceret måde varetager de øvrige forpligtelser vi måtte have.

Jesus sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord . . . og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Af den sammenhæng hvori denne profeti forekommer, fremgår det at den finder sin opfyldelse i vor tid. Siden 1914 har denne gode nyhed handlet om at Riget har fået magt til at gribe ind over for Satan og hans verden, og hævde Jehovas suverænitet. (Åbenbaringen 11:15-18) Vi bør alvorligt overveje hvad dette indebærer. Enden vil komme, og vi må fuldføre forkyndelsesarbejdet inden da. Der står menneskeliv på spil; vi kan være med til at redde mange af dem.

Stræb efter en større andel i tjenesten

Mange af Jehovas vidner ofrer ti eller flere timer hver måned på at dele den gode nyhed med andre. Tusinder bruger to eller flere timer hver dag i forkyndelsen som hjælpepionerer, og andre tjener som almindelige pionerer eller specialpionerer. De forstår alle sammen at arbejdet haster og ønsker at have den størst mulige andel i dets udførelse før enden for denne ulykkelige verden kommer.

Er du en aktiv forkynder for Jehova? Så stræb efter at få en endnu større andel i tjenesten. Stræb efter at blive bedre til at forkynde og undervise så du kan udrette mere. Hvis du har mulighed for at være pioner, så meld dig! Hvis dine omstændigheder ud fra en ærlig overvejelse ikke tillader dig at være pioner, så tilskynd dem der kan, til at tage denne tjeneste op.

Hvis du ikke er et indviet vidne for Jehova, så sig ikke at forkyndelsen ikke er noget for dig. En mand ved navn Peter, som er maskiningeniør, satte sig stærkt imod at hans hustru deltog i forkyndelsen af den gode nyhed. „Jeg kan ikke have min kone til at rende rundt og forkynde fra hus til hus,“ sagde han. Efter at han i flere år havde set hendes stærke overbevisning om at Bibelen indeholder sandheden, besluttede han sig til også at studere Guds ord. Nu er han ligesom sin hustru en indviet og døbt forkynder af den gode nyhed.

Berøv ikke dig selv den forret at tjene Jehova. Vi vil gerne tilskynde dig til at studere Bibelen og komme sammen med sande kristne ved deres møder. Dette vil hjælpe dig til at indrette dit liv i harmoni med Guds retfærdighed og opbygge en stærk tro på hans løfter. Hvis du gør fremskridt på disse punkter vil også du kunne kvalificere dig til at blive et vidne for Gud. Da vil du få den store forret at være med til at udføre Jesu befaling: „Gå derfor og gør disciple . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

Ja, der er en tjeneste, et forkyndelsesarbejde, vi må tage del i, og dette arbejde haster mere nu end nogen sinde før.

[Ramme på side 25]

En sygeplejerske der har en familie at sørge for, siger: „Jeg har over en times transport hver dag til hospitalet hvor jeg arbejder. Derfor mente jeg ikke at jeg kunne være hjælpepioner. Men så lagde jeg omhyggeligt min tid til rette sådan at jeg kunne deltage i forkyndelsen tidligt om morgenen før jeg skulle på arbejde, i pauserne og på mine fridage. Jeg var naturligvis meget glad da jeg i løbet af en måned nåede 117 timer i tjenesten! Jeg spredte 263 blade, tegnede 22 abonnementer på bladene og påbegyndte tre bibelstudier.“

[Ramme på side 27]

Michael har syv mindre børn — og en betroet stilling ved et nigeriansk universitet. Han er desuden ældste i den kristne menighed. Han siger ligesom mange andre Jehovas vidner:

„Jeg betragter forkyndelsen som min livsopgave og tænker altid på hvad Paulus sagde: ’Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud fik det til at gro.’ Min hustru og jeg ’planter’ ved kort at fremholde den gode nyhed ved hus-til-hus-besøg. Vi ’vander’ ved at genbesøge dem der viser interesse, for at undervise dem ud fra Bibelen — sådan som Jesus har sagt vi skal. Ugentlige hjemmebibelstudier har hjulpet mange — i nogle tilfælde hele familier — til at lære sandheden at kende.“