Et skridt i den rigtige retning
’HAN henvendte sig til dem med en billedtale.’ Med disse ord indleder Bibelen Jesu tre mindeværdige lignelser om barmhjertighed — det bortkomne får, den mistede drakme og den fortabte søn. — Lukas 15:3-32.
To artikler i Vagttårnet for 15. april 1991 gennemgik disse lignelser og hjalp mange af vore læsere til at se hvordan man i vor tid kan vise barmhjertighed. Der blev især fokuseret på hvordan åndelige hyrder kan tage initiativ til at opsøge udstødte som måske vil reagere positivt på et venligt besøg. Hvordan har reaktionen været på disse artikler og den nye fremgangsmåde?
Kort tid efter at artiklerne var udkommet var der en mand fra staten Washington, USA, der skrev: „Et bevis på Jehovas overvældende kærlighed kom med posten i dag. Jeg sidder med tårer i øjnene og med glæde i hjertet over de foranstaltninger og ændringer som den Højeste er fremkommet med. Kun en helt igennem retfærdig Gud kan hjælpe de bortkomne symbolske får. . . . Ja, jeg er udstødt, men jeg er på vej tilbage.“ Han blev genoptaget i oktober 1991.
Men hvad med de besøg som to af menighedens ældste skulle aflægge? En kristen hustru skriver: „Ord kan ikke udtrykke mine følelser. Min mand har været udstødt i cirka 13 år. De ældste besøgte ham, sådan som det blev foreslået i artiklen. I går aftes gik han for første gang i mange år med til et møde. Nu prøver han at ændre sin livsførelse og komme tilbage.“
Når de rejsende tilsynsmænd besøger menighed efter menighed, kan de se resultaterne. En kredstilsynsmand skrev for nylig:
„Da Vagttårnet for 15. april 1991 udkom var der mange som spekulerede over hvad reaktionen ville være på de ældstes besøg. Svaret har været meget overbevisende.
De sidste fire menigheder jeg har besøgt i vores kreds har kunnet berette om ni udstødte som igen er begyndt at komme til møderne. Kun én af dem er blevet genoptaget, men de otte andre gør fortsat gode fremskridt. De ældste og menighederne glæder sig over at se frugten af deres arbejde og visdommen i at følge de teokratiske retningslinjer.
Vi glæder os over denne gode, barmhjertige foranstaltning. Som en søster der blev genoptaget udtrykker det: ’Jeg havde ikke selv mod til at vende tilbage fordi jeg følte mig fordømt af Jehova. Men de ældstes besøg var den opmuntring jeg behøvede for at komme tilbage.’ Hendes glæde har været til stor opmuntring for hele menigheden.“
Selv om mange af dem der bliver besøgt ikke reagerer positivt, udrettes der meget godt ved dette barmhjertige initiativ. Ved det første ældstemøde i det nye tjenesteår, der begynder den 1. september, vil de ældste i hver menighed gennemgå navnene på de udstødte der bor i deres distrikt. De vil sørge for at aflægge besøg hos alle dem de mener vil reagere positivt.