Nytårsaften — hvor ny?

DET er tidligt på aftenen den 31. december da Jørgen sætter sig ind bag rattet for at hente sin veninde. Da han lidt senere svinger ned ad hendes gade, smiler han ved tanken om de festligheder aftenen vil byde på — den muntre stemning, især når klokken slår tolv og alle hæver glasset og ønsker hinanden godt nytår, og det nye år skydes ind med raketter og bordbomber.

Samtidig minder han sig selv om at han skal passe på ikke at drikke for meget, for han er ikke interesseret i at forårsage en ulykke eller at blive taget som spritbilist på hjemvejen. Men nemt bliver det ikke, for næsten alle drikker for meget når de fejrer nytår.

Det gør ikke noget at han først kommer hjem ud på morgenstunden. Faktisk har han ikke planlagt at lave andet nytårsdag end at sove ud og derefter spise en god frokost.

Jørgen opfatter ikke sig selv som religiøs. Han ville sikkert blive temmelig overrasket hvis man fortalte ham at alt hvad han ser frem til denne aften — munterheden, løssluppenheden, drikkeriet og fyrværkeriet — stammer fra gamle religiøse ritualer som han ikke har noget ønske om at deltage i.

Jørgens modstykker i Japan, Mexico, Kina, Tyskland, USA og andre steder fejrer nytår anderledes end Jørgen og på indbyrdes vidt forskellige måder. Men de opretholder alle sammen de samme gamle myter, som regel uden selv at vide det. Hvilke myter? Hvordan er det gået til at nytåret er blevet en af de ældste, mest udbredte — og mindst forståede — af de højtider der fejres?

De første nytårsfester

Lad os få indblik i sagen ved at vende os til oldtidens Mesopotamien, hvor de første nytårsfester blev holdt.

Mesopotamierne troede at universet var blevet skabt efter en voldsom kamp mellem deres gud Marduk og kaosgudinden Tiamat. Det lykkedes Marduk med magt at gennemføre orden af kaos. Denne bedrift mindedes man hvert år når regntiden kom og gav plantevæksten nyt liv.

Kongen, der repræsenterede ro og orden, trak sig da tilbage i sit palads i nogle dage, mens befolkningen genskabte kaos ved at drikke, ved at lade trælle fornærme deres herrer og ved at begå kønslig umoralitet. De samme skikke blev siden overført til romernes saturnaliefester, der blev fejret i slutningen af december.

Lyder dette som noget i retning af den nytårsfest Jørgen er på vej til? Så er det ikke uden grund. I en bog fra 1972 om fejring af højtider står der: „I hele verden drikkes der umådeholdent nytårsaften. Dette drikkeri er et verdsligt levn af et ritual som engang var af religiøs karakter; det var en personlig genskabelse af det kaos der rådede før Gud skabte det ordnede kosmos“ — ifølge den babyloniske opfattelse af verdens skabelse.

I Babylon, hvor nytårsfestlighederne nåede deres største udvikling, blev der også udført et omfattende djævleuddrivelsesritual med det formål at drive ’kaosdæmonerne’ ud af byen ved det nye års begyndelse. Ved Jørgens fest gør man det samme ved at ’skyde nytår ind’ med fyrværkeri — en skik der stammer fra Kina, som engang var under religiøs påvirkning af Babylon.

En rituel kamp mellem det onde og det gode

Ved den babyloniske nytårsfest blev alle de omliggende byers guder ført ind i Babylon, hvor de var med i et imponerende optog for at hjælpe Marduk med at vinde kampen mod Tiamat. Selve kampen blev genoplivet ved en offentlig oplæsning af Enuma elisj, det babyloniske skabelsesepos, hvori historien forekommer.

I dag oplever amerikanerne noget der kan sammenlignes hermed. Nytårsdag spilles der mange steder særlige fodboldkampe. I Pasadena i Californien indledes kampen med et stort optog. Er det en moderne udgave af den rituelle kamp mellem det gode og det onde i oldtidens Babylon? Et opslagsværk, Encyclopædia Britannica, siger: „Fodboldkampe i USA har alt det ydre tilbehør der er forbundet med religiøse højtider . . . den ene side repræsenterer det onde, og den anden det gode, alt efter den enkelte tilskuers opfattelse. I spidsen for menigheden står præstinderne (lederne af heppekorene) . . . Ved udfoldelse af en slags magisk ønskekraft søger præstinderne at overføre skarens begejstring til det rette hold på grønsværen.“ — Makropædia, 1976, bind 7, s. 202.

Hvad enten dette har sin rod i et gammelt ritual eller ej, har det for nogle tilhængere antaget en religiøs betydning.

Forudsigelse af fremtiden

I mange germanske lande er det skik og brug at man smelter bly eller tin og hælder det ud i en beholder med vand netop når midnatsklokken indvarsler det nye år. Metallet størkner naturligvis, og ved at betragte metallets form eller den skygge det kaster, søger alle derpå at gætte hvad det nye år vil bringe.

I Mexico valfarter mange den 1. januar til den gamle mayaby Mitla. Blandt ruinerne er der en stensøjle som kaldes ’livets søjle’. Efter tur søger man at favne om søjlen, mens en anden tæller hvor mange fingerbredder man mangler i at nå hele vejen rundt. Dette antages at svare til det antal år den pågældende vil leve.

Japanerne går meget op i den første drøm de har i det nye år, for de mener at den åbenbarer hvordan det vil gå dem i årets løb. Der sælges særlige lykkeblade og amuletter som skal sikre at man får en behagelig drøm.

Alt dette leder tanken hen på de gamle babylonieres store interesse for varsler og spådomme. Her havde nytårsfestlighederne særlig betydning, for under dem ’afgjorde man skæbnen’ for det nye år.

Mange fører traditionen videre i dag. De ved det måske ikke, men skikken at kysse en pige under misteltenen — som holdes i hævd i mange lande — var oprindelig en måde hvorpå man søgte at forudsige hvem den pågældende ville blive gift med. Hvis en ung mand skulle gifte sig med enhver pige som han kyssede under de omstændigheder, ville hans ’skæbne’ afgjort være beseglet!

Ikke andet end lidt morskab?

„Det lyder alt sammen meget interessant,“ indvender Jørgen måske, „men jeg bruger bare nytårsaften som en anledning til at more mig lidt.“ Mange ser sådan på det. Er nytåret da — rent bortset fra de religiøse aspekter — en harmløs højtid?

I De forenede Stater dræbes der hvert nytår omkring 400 mennesker i trafikken, og halvdelen af disse dødsfald har forbindelse med alkohol. Trafikken øges 4 procent i helligdagene, men antallet af trafikdræbte øges 24 procent. Hvad er årsagen? At folk „morer sig“ med de våde varer.

Dette problem er naturligvis ikke begrænset til De forenede Stater. I nogle lande kræver trafikken forholdsvis flere dødsofre. Det gælder for eksempel i Frankrig, Vesttyskland, Canada og Portugal.

Den moderne „genskabelse af kaos“ nytårsaften fører også andre problemer med sig. En vicepolitichef i New York udtrykker det på denne måde: „Nytårsdag er en dag hvor folk drikker, og når folk drikker mister de selvbeherskelsen.“ I løbet af de første få timer af 1980 blev der i byen New York myrdet seks mennesker, i byens undergrundsbane blev der begået 30 forbrydelser af særlig grov art, og ved nogle optøjer på Times Square kom 50 mennesker til skade og 51 blev anholdt af politiet. Samtidig gik flere tusind mennesker i Reno, Nevada, amok i tre timer, idet de knuste butiksruder og bombarderede politibetjente med sten. Var det bare „lidt morskab“?

Hvad vil du gøre?

Hvad enten du regner dig selv for kristen eller ej, kan du sikkert se værdien af det råd Bibelen giver i Ordsprogene 22:3: „Den kloge ser faren og søger i skjul.“ Hvis man kan forudse faren ved det man tænker på at lave i nytåret — faren ved drikkeri, en uheldig omgangskreds og spritbilister på vejene — er det sikkert en god idé at ændre sine planer. Det kan betyde at man redder både sit eget og andres liv.

Hvad så hvis du regner dig for at være kristen? Kan det have nogen indflydelse på om du vil fejre nytår eller ej? Tænk i denne forbindelse på apostelen Peter. Kunne du forestille dig Peter gå til en nytårsfest? Læg mærke til hvad han skrev i sit første brev, kapitel 4, vers 3: „Det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse.“ — Da. aut.

Hvordan ville Peter mon opfatte vore dages nytårsgilder, især når man tager deres oprindelse i betragtning? Ville han ikke regne dem for at være et udslag af „hedningernes vilje“?

„Men det er jo ikke sådan at jeg går til vilde fester hver eneste aften!“ vil en måske indvende. „Det er en særlig lejlighed — det sker kun én gang om året.“

Men hvordan vil udskejelser ’denne ene gang om året’ berøre ens omdømme, både hos Gud og blandt mennesker?

„Døde fluer gør salveblanderens olie stinkende, lidt dårskab ødelægger visdommens værd.“ (Præd. 10:1) Ligesom en kostbar salve kan blive ødelagt af en enkelt snavset flue, kan et godt navn blive ødelagt af en enkelt aftens eller nats dårskab. Hvorfor løbe den risiko? — Præd. 7:1.

Også i år vil tusinder af mennesker tage ud for at ’more sig’ nytårsaften, forsøge at køre hjem, og lemlæste eller dræbe sig selv eller andre. Tusinder andre vil ydmyge sig selv eller deres ægtefælle ved at opføre sig letsindigt i en spiritusmættet atmosfære. Andre igen vil ikke kunne modstå fristelsen til at begå umoralske handlinger.

Det er nogle af de ting Jørgen udsætter sig for nytårsaften. Vil du løbe den samme risiko?