Underholdningens glamourverden

HOLLYWOOD! Uanset hvor i verden du bor, forbinder du sikkert dette navn med film og underholdning. Denne forstad til Los Angeles i Californien er blevet kaldt underholdningsverdenens hovedstad, og er næsten blevet ensbetydende med show business. Den er et verdenscentrum for glimmer og glamour. Som en forfatter skriver: „Billedet af Hollywood som producent af fortryllende filmdrømme er blevet verdenskendt.“

Underholdningsbranchen — en storindustri

Men det er ikke blot Hollywood der er blevet kendt i hele verden. „Hollywood“ er også en vældig, global eksportvirksomhed. Ifølge tidsskriftet Time er underholdning De Forenede Staters største eksportartikel næst efter rumfartsudstyr. Amerikansk underholdningsindustri omsætter for mange hundrede milliarder dollars hvert år, og en stor del heraf — omkring 20 procent — kommer fra eksportindtægter.

De Forenede Stater tegner sig for 35 procent af indtægterne på verdens bogmarked, 50 procent på musikmarkedet, 55 procent på film- og videomarkedet og fra 75 til 85 procent på tv-markedet.

For denne enorme sum penge underholder Hollywood verden. Ikke sådan at forstå at verden altid er begejstret for det — mange lande beklager sig over den amerikanske kulturimperialisme, idet ungdommen glemmer den lokale kultur til fordel for farverige amerikanske importvarer. Underholdningen kommer dog ikke kun fra Amerika. De fleste lande har også deres egen underholdningsindustri som blandt andet kan byde på film, fjernsyn, musik, bøger og sport.

Nemt at blive underholdt

Uanset hvem der underholder verden er det bemærkelsesværdigt at vi har så let adgang til underholdning i dag, og det i en sådan mængde at der er tale om noget nær en revolution. Hvor ofte var du blevet underholdt af trænede, talentfulde kunstnere hvis du havde levet for hundrede år siden? Selv hvis du havde boet i et af verdens rigeste lande ville du sikkert have været underholdningsmæssigt underernæret, set med vor generations øjne. Hvis du ville til koncert måtte du først rejse hen hvor den fandt sted. I dag kan du høre din yndlingsmusik i en walkman, eller du kan lægge dig på sofaen og lade dig underholde af næsten hvad som helst — blot ved et tryk på en knap.

I industrilandene kan man i mange hjem finde mindst ét fjernsynsapparat, en videobåndoptager og en cd- eller kassettebåndspiller, foruden andre elektroniske apparater. For nogle børn er fjernsynsskærme lige så almindelige som spejle. I mindre udviklede lande har mange landsbyer deres lokale tv-center hvor folk samles om aftenen for at blive underholdt. Mennesket er blevet besat af fjernsynet. Fritiden udfyldes i højere og højere grad med underholdning.

Er der noget galt i det? Er der nogle farer forbundet med vor tids underholdning? Eller betyder nutidens overflod af underholdningstilbud blot at det er blevet sværere at vælge? Lad os engang se nærmere på underholdningens glamourverden.

Et ligevægtigt syn på underholdning

„ARBEJDE er godt, så længe man ikke glemmer at leve,“ lyder et afrikansk ordsprog. Ja, mange „glemmer at leve“ og bliver arbejdsnarkomaner, nogle der lever og ånder for deres arbejde og ikke ænser andet.

Tænk blot på de problemer man har i Japan, et land som er kendt for sin strenge arbejdsmoral. Ansatte forventes ofte at arbejde over hver aften samt i weekenderne. Maclean’s, et canadisk nyhedsmagasin, oplyser at den japanske arbejder i gennemsnit tilbringer 2088 timer om året på arbejde, sammenlignet med 1654 timer for den gennemsnitlige canadiske arbejder. Men tidsskriftet bemærker: „Japanske firmaer har måttet kæmpe med et andet problem: nogle ansatte rammes af karoshi, de dør af overanstrengelse. Aviserne har skrevet om tilfælde hvor mænd i fyrrerne er blevet ramt af hjerteanfald eller slagtilfælde efter at have arbejdet i 100 dage i træk uden en fridag.“ Det japanske arbejdsministerium har endda gennem reklamekampagner — med iørefaldende slogans — opfordret folk til at holde fri i weekenderne og slappe af. Hvilken kontrast til de vestlige lande hvor folk skal overtales til at arbejde en hel uge!

Godt med adspredelse

Generelt betragter eksperter derfor arbejdsnarkomani som en sygdom, ikke som en dyd. Både børn og voksne har behov for adspredelse. Hvorfor? Hvad får vi ud af at holde fri? En bog om emnet opremser følgende fordele: „Selvudfoldelse, samvær med andre, ligevægt mellem sind og legeme, fysisk sundhed, en tiltrængt afveksling eller en ny rytme i arbejdsprogrammet, hvile og afslapning, en lejlighed til at prøve noget nyt og møde nye mennesker, til at opbygge bekendtskaber, sammentømre familien, komme ud i naturen, . . . og bare føle sig godt tilpas uden at analysere hvorfor. Dette er nogle af de glæder som folk oplever i deres fritid.“

Samfundsforskere har skrevet mange bøger om emnet fritid og leg, og de er enige om at fritiden har stor betydning både for enkeltpersoner og for samfundet. Ingen forstår imidlertid menneskets natur bedre end Skaberen. Hvad mener han om dette emne?

I modsætning til hvad nogle tilsyneladende tror, er Bibelen ikke imod morskab og underholdning. Den siger at Jehova er en lykkelig Gud og at han forventer at hans tjenere også er lykkelige. (Salme 144:15b; 1 Timoteus 1:11) I Prædikeren 3:1-4 får vi at vide at der er ’en fastsat tid til alt’, deriblandt „en tid til at le“ og „en tid til at danse omkring“. Det hebraiske ord for „at le“ og dets beslægtede former betyder også „at lege“. Samme bog i Bibelen fortæller os: „Der er intet bedre for et menneske end at spise og drikke og lade sin sjæl nyde godt af sin møje.“ — Prædikeren 2:24.

I dag er det populært at bruge sin fritid på at lade sig underholde, at læne sig tilbage og se andre optræde. Det er dog ikke noget nyt. Bibelen viser at mennesker i årtusinder har fundet glæde ved at se andre danse, synge, spille eller dyrke sport.

Som en form for adspredelse kan underholdningen bringe stor glæde. Hvem finder ikke glæde ved at betragte en trænet atlets præstationer eller en ballerinas graciøse bevægelser, ved at se en god og sund film eller ved at lytte til en iørefaldende melodi som man kan nynne længe efter at musikken er tonet bort? Og de fleste af os har uden tvivl nydt at slappe af med en god bog og at vende siderne hurtigere og hurtigere efterhånden som vi er blevet grebet af den velfortalte historie.

En sådan underholdning kan ikke alene virke afslappende men også stimulerende, opløftende, fængslende og morsom — ja, endda oplysende. Skønlitteratur kan for eksempel lære os en hel del om menneskets natur. Prøv blot at læse nogle af Shakespeares eller Holbergs værker.

Faremomenter ved underholdning

For at have et ligevægtigt syn på underholdning må vi imidlertid også være opmærksomme på farerne. Der er blevet sagt og skrevet meget om underholdningens fordærvende indflydelse, men generelt bør man være opmærksom på to faktorer: kvalitet og kvantitet — det store udbud af underholdning og dens indhold. Lad os først se på kvaliteten.

Vi lever i en problematisk tidsperiode, der i Bibelen kaldes „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Ikke overraskende afspejler nutidens underholdning tidsånden, ofte på den værst tænkelige måde. Sadistisk vold, åbenlys umoralitet og de simpleste menneskelige reaktioner — som racisme — præger den populære underholdning i større eller mindre grad. Og når underholdningen er værst er den stort set ikke andet end rendyrket pornografi og snavs. Her er nogle eksempler:

Film: Tre af de mænd der i år var indstillet til at modtage en Oscar, Hollywoods største filmpris, som „bedste mandlige skuespiller“ havde spillet psykopatiske mordere der slog ihjel for åbent lærred. En af personerne bider efter sigende en luns af en kvindes ansigt mens han voldtager hende. En af årets største kassesucceser var filmen Basic Instinct (Iskoldt begær). Ifølge anmeldelserne indledes filmen med en sexscene, hvor kvinden stikker sin bundne elsker gentagne gange med et isspyd imens hun oversprøjter sig selv med levret blod.

Musik: Både rap-musik og heavy metal-musik er på det sidste blevet stærkt kritiseret for at have et underlødigt indhold. Sange som forherliger seksuelle perversiteter, mishandling af kvinder, vold og had imod andre racer og imod politifolk, ja selv satanisme, forekommer hyppigt i rap- og heavy metal-musik. Nogle steder skal den slags musik være forsynet med en advarsel. Men rapperen Ice-T har efter sigende indrømmet at han udelukkende indføjer chokerende passager i sine tekster for at de skal forsynes med en sådan advarsel. Det garanterer at de nysgerrige køber hans musik. Rockstjernen Prince har prist incest mellem bror og søster i sine sange. Musikvideoer giver ofte en sådan grov umoralitet en yderligere visuel dimension. Popstjernen Madonnas video Justify My Love blev kendt for at skildre sadomasochisme og homoseksualitet. Selv MTV, en amerikansk fjernsynskanal der uden forbehold sender umoralske videoer, nægtede at vise den.

Bøger: Her er nogle eksempler samlet fra nylige boganmeldelser. American Psycho beskriver i detaljer en rovmorders grufulde forbrydelser, deriblandt hans kannibalistiske fortæring af sine døde ofre. Vox skildrer en lang telefonsamtale mellem en mand og en kvinde som aldrig har mødt hinanden men som stimulerer hinanden seksuelt med erotisk tale. Raptor følger to hermafroditters perverse eventyr i det sjette århundrede. (Hermafroditter er individer med både mandlige og kvindelige kønskirtler.) Kærlighedsromaner bifalder og forherliger almindeligvis utroskab og utugt. Tegneserier, som engang blev anset for harmløs læsning for børn, indeholder nu ofte sex, vold og okkultisme.

Sport: Kravet om at forbyde boksning lyder stadig. Trods beviser for at enhver knockout medfører større eller mindre, uoprettelige hjerneskader, får store pengegevinster og millioner af tilskuere bokserne til at gå i ringen igen og igen. Hundreder af boksere er bogstavelig talt blevet slået til døde.

Inden for andre sportsgrene er dødsprocenten endnu højere. Det er ikke ualmindeligt at læse om vold på sportspladser eller blandt tilskuere. Optøjer frempisket af nationalisme eller misforstået „holdloyalitet“ har kostet hundreder af tilskuere på stadioner livet. Tyrefægtning, som af det tyske ugeblad Die Zeit betegnes som „den måske mest afskyelige sport i nyere tid“, har på det sidste vundet ny popularitet i Spanien og Sydfrankrig. Efter at en tyr havde stanget den berømte 21-årige matador José Cubero i hjertet blev han båret rundt i sin kiste i en tyrefægterarena i Madrid mens 15.000 fans hyldede den faldne helt. Hans død blev vist igen og igen i spansk fjernsyn.

Dette er ganske vist ekstreme tilfælde, og man kan ikke uden videre stemple al underholdning i disse forskellige kategorier som dårlig. Men for at have et afbalanceret syn på sagen må man erkende at der findes en sådan afsporet form for underholdning og at den er populær. Hvorfor er den det? Har du lagt mærke til at noget af det folk blev oprørt over for år tilbage nu forekommer dem helt ordinært? Der er en tendens til at det ekstreme bliver accepteret med tiden. Folk vænner sig til det. Og efter sigende har Danmark sammen med Holland verdens mest liberale filmlov, uden nogen voksencensur overhovedet. Vil du lade dig påvirke?

Spørgsmålet om kvantitet

Selv hvis underholdningen er lødig er der stadig spørgsmålet om kvantitet. Underholdningsindustrien oversvømmer os med tilbud. I Danmark blev der for eksempel udgivet et godt stykke over 10.000 bogtitler i 1991. Hvis man læste én bog om dagen, ville det vare op imod 30 år at få læst blot ét års bogudgivelser! De tilsvarende tal fra USA er ti gange større. Amerikansk filmindustri fremstiller over 400 film om året, og mange lande importerer disse film foruden at de også fremstiller deres egne. Indisk filmindustri producerer hundreder af film hvert år. Og hvem har tal på det årlige antal musikudgivelser? Og oven i det kommer så fjernsynet.

I nogle vestlige lande har man i stribevis af tv-kanaler — kabel-tv, satellitprogrammer og landets egne udsendelser. Det betyder at der kan flyde en uafbrudt strøm af underholdning ind i hjemmet i alle døgnets 24 timer — sport, musik, skuespil, komedie, science fiction, talk shows, film — blot ved tryk på en knap. Ved hjælp af en videobåndoptager kan man se tusinder af film og musikvideoer, samt endda videofilm med undervisning i emner som natur, historie og videnskab.

Men hvornår finder man tid til at nyde al denne underholdning? Teknologien har gjort det muligt at blive underholdt her og nu — forestil dig hvor forbløffet Mozart ville blive hvis han hørte en af sine symfonier blive afspillet på et stereoanlæg! Men teknologien kan ikke frembringe den tid der skal til for at nyde disse glæder. I mange højteknologiske lande går udviklingen faktisk i retning af at man har mindre fritid end før.

Hvis vi ikke passer på, kan underholdningen hurtigt optage al vor fritid. Og vi bør huske at underholdning blot er én form for adspredelse, ofte den mest passive form. De fleste af os har behov for at komme ud og foretage os noget aktivt, at deltage i et eller andet i stedet for blot at sidde og blive underholdt. Man kan gå ture, nyde samværet med venner, dyrke sport . . . mulighederne er talløse.

Det er en dårlig idé at bruge al sin fritid på underholdning — og det er en endnu dårligere idé at lade underholdningen opsluge den tid der skulle have været anvendt til at opfylde forpligtelser, som for eksempel over for Skaberen, familien, arbejdet og vennerne! Det er absolut nødvendigt at have et ligevægtigt syn på underholdning! Hvordan finder vi ud af hvilken form for underholdning der er skadelig, og hvordan undgår vi at underholdningen tager overhånd?

[Illustration på side 7]

Underholdning kan være oplysende og gribende uden at være skadelig

Hvilken underholdning vil du vælge?

ÉT ER at have et ligevægtigt syn på underholdning. Noget ganske andet er at være ligevægtig i sit valg af underholdning. Det er let nok at indse at underholdning bør holdes på sin rette plads, at en stor del af den er smudsig og spild af tid. Men det er straks vanskeligere at bevare sit klarsyn i hverdagen.

Som vi har set, gør underholdningsindustrien ikke valget nemmere. Der er alt for meget at vælge imellem, men i årtusinder har Bibelen givet oprigtige mennesker en rettesnor at følge. Den moderne teknologi har ikke sat Bibelens principper ud af kraft. Tværtimod. De er mere nyttige og påkrævede i disse vanskelige tider end nogen sinde. Lad os se hvordan vi kan anvende disse principper i forbindelse med underholdningens to faremomenter — dens indhold og den tid den sluger.

Hvad siger Bibelen?

En ung mand tager sit eget liv. Det viser sig at han har lyttet meget til heavy metal-musik som opfordrede til selvmord. En 14-årig pige slår sin mor ihjel med en knippel. Det lader til at hun også var besat af heavy metal. En 15-årig dreng slår en kvinde ihjel, og hans advokat hævder at han var påvirket af voldsfilm. Ved premieren på en ny film om bandevold fandt der kampe sted mellem grupper af unge både i selve biografen og i billetkøen.

Vi bliver tydeligvis påvirket af den underholdning vi vælger. Nogle eksperter vil måske sige at de ovennævnte hændelser var enkeltstående. Men Bibelens principper tager fat om problemerne. Tænk for eksempel over disse ord: „Den der vandrer med de vise bliver viis, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Er det ikke rigtigt at man gennem vor tids underholdning kan komme til at omgås tåber — mennesker der er blottet for moralsk sans? Tilsvarende siges der i Første Korintherbrev 15:33: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Dette princip er ikke vagt og udflydende, det er ikke som at lytte til indbyrdes uenige eksperter. Det er en enkel lov om den menneskelige natur. Hvis vi kommer sammen med moralsk fordærvede mennesker vil det smitte af på vore vaner.

Sådanne principper er også en hjælp i forbindelse med idoldyrkelse af sports-, film-, tv- og musikstjerner. Selv om stjernerne ofte glorificerer vold eller umoralitet, både under deres optræden og i deres privatliv, bliver deres fans — især de unge — ved med at tilbede dem. Avisen The European skrev for nylig: „Sociologer peger på at popstjerner i et stadig mere verdsligt samfund måske udfylder den rolle som religionen engang spillede i mange unges liv.“ Men læg mærke til hvad der siges i Salme 146:3: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hvem det ikke tilkommer at frelse.“ Og i Ordsprogene 3:31 siges der: „Misund ikke en voldsmand og vælg ikke nogen af hans veje.“

Et andet grundlæggende princip: Når kristne træffer en beslutning bør de overveje hvilke konsekvenser den vil få, ikke alene for dem selv men også for andre i den kristne menighed, deriblandt dem der har en følsom samvittighed. (1 Korinther 10:23-33) Bibelens principper hjælper os altså til at fastsætte normer for hvilken underholdning vi kan vælge uden at tage skade. Apostelen Paulus gav følgende råd: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — Filipperne 4:8.

Guds folk har i århundreder ladet sig lede af disse principper. Kristne i det gamle Rom havde ikke brug for en udtrykkelig lov der fortalte dem at gladiatorkampe, med deres blodbad og sadisme, ikke var lødig underholdning. De anvendte blot ovenstående principper og beskyttede derved sig selv, deres familier og deres menigheder.

Hvordan man vælger

Sande kristne gør det samme i dag. Når de vælger underholdning kontrollerer de først dens moralske beskaffenhed. Hvordan? Før de køber en plade studerer de for eksempel pladeomslaget. Hvad siges der om musikken? Fremmer den dårlige værdinormer? Had? Oprør? Vrede? Sex og forførelse? Somme tider er teksterne trykt bagpå, så man kan læse dem. På bogomslag findes der også ofte et kort referat af bogens indhold, og nogle gange kan man finde anmeldelser af bogen. Hvad spillefilm angår er der også ofte anmeldelser i lokalblade og aviser. Ifølge dansk filmlov kan statens filmcensur bestemme at en film ikke må forevises offentligt for børn under 12 år eller under 16 år. Desuden frarådes det at visse film forevises for børn under 7 år. Hvis vore dages fordærvede verden finder noget underholdning for umoralsk eller for voldelig, kan man næppe forestille sig at en kristen ville have en lavere tærskel og villigt fylde sit sind og hjerte med den slags.

På den anden side advarede den vise kong Salomon: „Vær ikke overmåde retfærdig, og optræd ikke alt for viist. Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?“ (Prædikeren 7:16) I forbindelse med underholdning kan man meget let blive selvretfærdig. Vi føler måske at vi har truffet det rette valg efter at have overvejet Bibelens principper grundigt og under bøn. Men måske finder vi ud af at andre der lever efter de samme principper kommer til andre konklusioner. Lad ikke dette berøve dig din glæde. Vi er hver især ansvarlige for det valg vi træffer. — Galaterne 6:4.

Hvor meget er for meget?

I verden lægger man uforholdsmæssigt meget vægt på fritidsaktiviteter. For nylig kaldte en leder i handelsbladet Parks & Recreation for eksempel adspredelse for „livets essens“. Tilsvarende stod der i The New York Times Magazine følgende om lørdag aften, der er en populær forlystelsesaften: „Hvis man tæller det sammen, er der mange flere hverdage i livet end lørdag aftener, men det er lørdag aften der gør livet værd at leve.“ Nogle sociologer har endog hævdet at samfundet i verdens rige lande er baseret på fritiden og at religion blot er en fritidsinteresse blandt mange.

Kristne er ikke overraskede over at alting er blevet vendt på hovedet. Bibelen har for længe siden forudsagt at mennesker i „de sidste dage“ ville „være egenkærlige, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. (2 Timoteus 3:1-4) Men Bibelens principper hjælper os til at prioritere rigtigt. Som Jesus sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.“ (Markus 12:30) For Guds folk er det derfor kærligheden til ham der kommer først i livet. Den kristne tjeneste står ikke i skyggen af fritidsaktiviteterne, men har førsteprioritet. Selv kristnes verdslige arbejde skal kun støtte deres vigtigste gerning. — Mattæus 6:33.

Men hensyn til underholdning må en kristen altså beregne omkostningerne og finde ud af hvor meget tid adspredelserne vil sluge, set i forhold til hvor meget tid det er værd at ofre på dem. (Lukas 14:28) Hvis man på grund af fornøjelser forsømmer det der er vigtigere, for eksempel personligt studium eller familiestudium, samvær med trosfæller, den kristne tjeneste eller vigtige familieforpligtelser, er de ikke prisen værd.

Hvad det du vælger fortæller om dig

Den tid vi bruger på underholdning vil afsløre meget om vor måde at prioritere på, ligesom indholdet af den underholdning vi vælger viser noget om vor moral og ægtheden af vor indvielse. Det vi vælger fortæller andre hvilken slags mennesker vi er, hvilke normer vi står for. Det fortæller vore venner, vor familie og vor menighed om vi er ligevægtige eller fanatiske, konsekvente eller hykleriske, retfærdige eller selvretfærdige.

Lad dine beslutninger tale for sig selv, eftersom du står foran Skaberen, som gransker hjerter og motiver hos os alle. I Hebræerbrevet 4:13 siges der: „Der er ingen skabning som er usynlig for ham, men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.“ Kun Gud kan se svaret på det spørgsmål der er kernen i dette: Vil vi lade os lede af Guds principper på alle områder af livet?

[Illustration på side 8]

[Illustration på side 9]

Passer du på hvad du ser, læser og lytter til?