og ’vederstyggeligt’ at spørge de døde til råds. (3 Mos. 19:31; 5 Mos. 18:10-12; Es. 8:19) Ville en kærlig Gud fordømme det, hvis de levende virkelig kom i forbindelse med deres afdøde slægtninge? Hvis det derimod er dæmoniske ånder de kommer i forbindelse med — ånder der giver sig ud for at være de døde, og som forfører menneskene ved at påvirke deres sind med indtryk der holder en løgn i live — ville det så ikke være kærligt af Gud at beskytte sine tjenere imod et sådant bedrag? — Ef. 6:11, 12.

Hvorfor deltager Jehovas vidner ikke i traditionelle sørgeritualer for de døde?

Det er normalt at sørge og vise sin sorg når en kær ven eller slægtning dør

Da Jesu ven Lazarus døde, hedder det at „Jesus gav tårerne frit løb“. (Joh. 11:35) Til tider har Guds tjenere været grebet af en meget dyb sorg over dødsfald. — 2 Sam. 1:11, 12.

Men på grund af håbet om en opstandelse fik de kristne at vide at de ’ikke skulle være uvidende om dem som sover i døden, for at de ikke skulle sørge ligesom de andre, der ikke har noget håb’. — 1 Thess. 4:13.

Jehovas tjenere afviser ikke alle skikke der er forbundet med dødsfald

1 Mos. 50:2, 3: „Derpå gav Josef sine tjenere, lægerne, påbud om at balsamere hans fader. Og lægerne gik i gang med at balsamere Israel og brugte fyrre dage til ham, for så mange dage bruger de til en balsamering.“

Joh. 19:40: „De tog så Jesu legeme og bandt det ind i bind sammen med de vellugtende stoffer, sådan som jøderne har for skik at berede til begravelse.“

De der søger at behage Gud, afholder sig fra at tage del i skikke som er i modstrid med hans ord

Nogle skikke henleder alles opmærksomhed på ens sorg. Men Jesus sagde: „Hold op med når I faster [af sorg] at se bedrøvede ud ligesom hyklerne, for de laver deres ansigt til så mennesker kan se på dem at de faster. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning. Men når du faster, så indgnid dit hoved med olie og vask dit ansigt, så at ikke mennesker, men derimod din Fader som er i det skjulte, kan se på dig at du faster; så vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ — Matt. 6:16-18.

Visse skikke skyldes troen på at mennesket har en udødelig sjæl der lever videre efter legemets død og som er bekendt med hvad de overlevende foretager sig. Men Bibelen siger: „De døde ved slet ingen ting.“ (Præd. 9:5) Desuden: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ — Ez. 18:4.

Mange skikke kommer af troen på at de døde har brug for hjælp fra de levende, eller af frygten for at de kunne skade de levende hvis de ikke blev stillet tilfreds. Men Guds ord viser at de døde hverken kender til smerte eller glæde. „Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ (Sl. 146:4; se også Anden Samuelsbog 12:22, 23.) „Også deres kærlighed og deres had og deres skinsyge er allerede gået til grunde, og de har til fjerne tider ingen yderligere del i alt det der gøres under solen.“ — Præd. 9:6.

Hvis nogen siger . . .

’Det er Guds vilje’

Hertil kunne man svare: ’Det er en meget almindelig opfattelse. Men det har hjulpet mig at finde ud af hvad Gud selv siger om det.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’(Læs Første Mosebog 2:17.) Hvis en fader advarer sin søn om at det vil koste ham livet at gøre et eller andet, er det så fordi faderen ønsker at sønnen skal gøre det?’ (2) ’Men hvad er da Guds vilje med menneskene? Jesus sagde: „Dette er min Faders vilje, at enhver der ser Sønnen [det vil sige erkender at Jesus i sandhed er Guds søn] og tror på ham skal have evigt liv, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.“ (Joh. 6:40)’

’Vi vil altid være underlagt døden’

Hertil kunne man svare: ’Sådan har det i hvert fald været lige indtil vore dage, ikke sandt?’ Og man kunne fortsætte: ’Men læg mærke til det vidunderlige løfte Gud giver i Åbenbaringen 21:3, 4 (eller Esajas 25:8).’

’Det sker når vores tid er udløbet’

Hertil kunne man svare: ’Det er der mange mennesker der siger. Ved du at mange af de gamle grækere var af samme mening? De troede at der var tre gudinder som bestemte hvert menneskes livslængde. Men Bibelen giver et helt andet billede af livet.’ Og man kunne fortsætte: (1) ’(Læs Prædikeren 9:11.) En illustration: En tagsten kan falde ned fra et hus og ramme en fodgænger. Er det Gud der forårsager det? Vil det da være retfærdigt at anklage ejeren for forsømmelighed? . . . Som Bibelen siger, var det et tilfælde at fodgængeren lige opholdt sig der hvor tagstenen faldt ned.’ (2) ’Bibelen siger at man bevarer livet ved en god adfærd. (Ordsp. 16:17) Hvis du har børn, siger du sikkert det samme til dem. Du advarer dem imod alt hvad der kunne koste dem livet. Jehova advarer også hele menneskeheden i dag.’ (3) ’Jehova kender fremtiden. Han fortæller os i Bibelen hvordan vi kan leve meget længere end folk der ignorerer hvad han siger. (Joh. 17:3; Ordsp. 12:28)’ (Se også emnet „Skæbne“.)

Dåb

Definition: Ordet „døbe“ kommer af det græske baptiʹzein, der betyder „at dyppe, at neddykke“. (A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott) Den kristne vanddåb er et ydre symbol på at den der bliver døbt har foretaget en fuldstændig, uforbeholden og betingelsesløs indvielse gennem Jesus Kristus til at gøre Jehova Guds vilje. I Bibelen læser vi også om andre former for dåb, deriblandt Johannes’ dåb, dåb med den hellige ånd og dåb med ild.

Undslår mennesker der virkelig tror på Guds ord, sig for at blive døbt?

Matt. 28:19, 20: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og