Lektion 7

Det lønner sig at studere

1. Hvad forbereder studium os til?

¹ Vil du gerne mærke at din tro vokser, føle at din kærlighed til Gud bliver stærkere, opnå større skelneevne og erfare glæden ved at se flere resultater af din forkyndelse? Den fremgang du gør på alle disse områder, afhænger i høj grad af hvor meget du studerer personligt og sammen med din familie. At studere er en vigtig del af vort liv som kristne. Ikke alene udruster det os til at tjene Gud nu, men det er også en del af vor forberedelse til livet i Guds nye verden. Studerer du så meget og så godt som du bør? — Matt. 4:4.

2, 3. Hvordan kan vi finde tid til at studere?

² Det er ofte et problem at finde tilstrækkelig tid til at studere. Men det kan lade sig gøre. Hvis du kan se at dit studieprogram bør forbedres, må du analysere planen for din ugentlige virksomhed. Det er ikke sandsynligt at du finder meget tid som ikke allerede bliver brugt. Men Bibelen opfordrer os til at ’købe tid’ fra andre sysler. (Ef. 5:15-17) Hvis du har fjernsyn, var det måske en idé at holde regnskab med den tid du bruger til at se på det i løbet af ugen. Måske bliver du overrasket over hvor meget tid det drejer sig om. Hvor meget tid bruger du på „småsnak“ i telefonen, på visitter hos naboerne eller på ugeblade og andet verdsligt læsestof? Kunne noget af den tid hver uge samles til en eller flere studieperioder som ville være til varig gavn for dig? Man kan studere når det passer bedst for en, om dagen eller om aftenen. De fleste finder tid til det der har størst betydning for dem, og der er ingen tvivl om at studiet af Guds ord hører til „de mere vigtige ting“ for et menneske som værdsætter sit forhold til Jehova. — Fil. 1:9-11; Ordsp. 2:1-5.

³ Til at begynde med vil du måske finde det svært at sætte dig ned og koncentrere dig om at studere, men med tiden vil det blive lettere, og du vil finde større glæde ved det. Imidlertid må du forstå betydningen af det, sætte tid til side til at gøre det regelmæssigt og virkelig lægge et stykke arbejde i det.

4, 5. Hvad indebærer det at studere, og hvorfor er det på sin plads at bede inden man begynder at studere?

⁴ Man bør studere med det mål at kunne huske stoffet og forklare det tydeligt. En flygtig gennemlæsning har sin berettigelse på visse områder, men den må ikke forveksles med studium. At studere indebærer forskning, gennemtænkning af stoffet og overvejelse af dets betydning. Planlæg ikke at gennemgå et større pensum end at du kan gøre det med udbytte; ellers vil studiet let blive overfladisk, og du får for lidt ud af det. Giv dig hellere tid til at undersøge emnet grundigt og meditere over det. På den anden side bør du dog planlægge at gennemgå et tilstrækkelig stort pensum til at du føler at du når noget.

⁵ Når den kristne studerer, stoler han ikke på sin egen evne til at trænge ind i de dybe sandheder i Guds ord. Han erkender at han har brug for hjælp fra Guds hellige ånd, Guds menighed af indviede tjenere og Bibelen selv. Det er derfor på sin plads at bede om Guds velsignelse når man skal studere. — Jak. 1:5; Luk. 11:9-13.

6, 7. Hvilke nyttige forslag kan man prøve at følge med henblik på at få mere ud af bibellæsningen i familien?

⁶ Studium af Bibelen. På Den Teokratiske Skole er der en ordning med at der uge for uge skal læses et stykke af Bibelen. Denne bibellæsning kan en familie eventuelt foretage sammen ved at læse et kapitel eller to hver aften. Man får mere ud af læsningen hvis den der læser — eller en anden i familien — kommenterer hovedtanken i hvert afsnit når det er læst. Hvis du sidder alene og læser pensummet igennem, kan du bruge et øjeblik på at meditere over den tanke der er kommet frem, finde ud af dens plads i sammenhængen og overveje hvordan den berører dig personligt.

⁷ Når du er færdig med bibellæsningen, og visse punkter ikke er helt klare, vil det være godt at bruge nogen tid til at undersøge dem. Måske var der noget i et bestemt skriftsted som du ikke helt forstod. Hvordan kan du få flere oplysninger om det? Først kan du slå efter i skriftstedsregisteret i Register til Vagttårnets publikationer for at finde steder hvor skriftstedet er blevet forklaret. Hvis dit spørgsmål drejer sig om et bestemt udtryk i skriftstedet, som for eksempel „helliggørelse“ eller „Babylon den Store“, kan du måske finde yderligere oplysninger gennem emneregisteret i Register til Vagttårnets publikationer. Samme fremgangsmåde kan benyttes hvis man vil vide mere om en person eller et sted der nævnes i Bibelen. Man kan også få oplysninger om personer eller steder i Indsigt i Den Hellige Skrift eller ved at slå op under navnet i ’Bibelordbogen’ og læse de skriftsteder den henviser til.

8, 9. Hvordan kan vi finde svar på bibelske spørgsmål, og hvad bør vi søge foruden svarene?

⁸ Svar på bibelske spørgsmål. På et genbesøg eller ved et bibelstudium kan der opstå et spørgsmål som du ikke med sikkerhed kan besvare. Undersøgelsen af sådanne spørgsmål vil være en naturlig del af dit personlige studium. Ved at finde de rette svar kan du sikre dig at du „behandler sandhedens ord på rette måde“. (2 Tim. 2:15) Ved at gøre en lille indsats kan du som regel finde et tilfredsstillende svar. Hvis det drejer sig om at forklare et bestemt skriftsted, må du allerførst læse det i den sammenhæng hvori det forekommer. Hvad handler de omgivende vers om, og hvilken betydning har det pågældende skriftsted derfor? Når du har forvisset dig herom, kan du begynde at søge yderligere hjælp gennem skriftstedsregisteret i Register til Vagttårnets publikationer. Drejer spørgsmålet sig om lære eller om profeti, eller har det at gøre med anvendelsen af et bibelsk princip i elevens liv? Både emne- og skriftstedsregisteret i Register til Vagttårnets publikationer kan hjælpe dig til at finde de oplysninger du har brug for.

⁹ Når du synes at du har fundet et dækkende svar, må du spørge dig selv hvilke beviser du har for det. Består dit svar blot i at fortælle hvordan det forholder sig, et svar som din tilhører måske vil finde dogmatisk, eller forstår du baggrunden for de konklusioner du har læst i Selskabets bøger og blade? Kan du vise at det er sandt? Den som du besøger, vil måske bede dig forklare baggrunden for dine slutninger eller give bevis ud fra Bibelen. Har du en illustration parat? Har du tænkt på nogle logiske spørgsmål hvormed du kan lede eleven til den rette konklusion? Hvis du sætter dig godt ind i emnet, vil det udruste dig til at give et overbevisende svar.

10, 11. Giv forslag til hvordan man forbereder sig til vagttårnsstudiet og menighedsbogstudiet.

¹⁰ Forberedelse til vagttårnsstudiet. I nogle lande kan man ikke få Vagttårnet regelmæssigt på grund af den modstand der øves mod Jehovas Vidners virksomhed. Sådanne steder må brødrene repetere ældre udgaver eller støtte sig til hvad de kan huske fra tidligere studier. Kan du huske de vigtige punkter i de udgaver af Vagttårnet som du har studeret for nylig? Vi bør studere med det for øje at kunne huske oplysningerne til senere brug, enten i forkyndelsen eller på vor egen livsførelse.

¹¹ Det er en fordel at læse bladet helt igennem straks når man får det, og på den måde danne sig et helhedsbillede af indholdet. Nogen tid før et studiepensum skal behandles i menigheden, er det godt at gå det igennem igen, enten alene eller sammen med sin familie. Ved denne gennemgang gør du klogt i først at mærke dig artiklens tema, nøgleskriftstedet og alle underoverskrifterne i artiklen. Dette giver dig et vist overblik over emnet og vil hjælpe dig til at forstå sammenhængen mellem detaljerne i de enkelte paragraffer. Læs nu lektien igennem paragraf for paragraf, samtidig med at du finder svarene på spørgsmålene og understreger nøglepunkterne så du hurtigt kan finde dem senere. Hvis du opdager at du ikke kan besvare spørgsmålet til en paragraf med dine egne ord efter at du har læst den, vil det være godt at læse den igen så du kan mestre dette. Læg mærke til de bibelske begrundelser der gives, læs de skriftsteder der er henvist til, og markér dem du kunne tænke dig at kommentere ved mødet. Når du er færdig med paragrafferne i et afsnit, stands da op et øjeblik og tænk over hvordan dette afsnit har bidraget til at udvikle hele emnet. Gør dette igen ved slutningen af artiklen. Spørg dig selv hvor du vil kunne anvende det du har lært, hvordan det griber ind i dit liv, eller hvordan du vil forklare det for andre. Med denne fremgangsmåde vil du ikke blot markere svarene i et studiepensum, men du vil tilegne dig både visdom og forståelse. (Ordsp. 4:7) Samtidig vil du få langt større glæde af vagttårnsstudiet sammen med menigheden. Denne metode kan du også benytte når du forbereder dig til menighedsbogstudiet.

12-14. Hvorfor er familiestudiet meget vigtigt, og hvilket studiemateriale kan benyttes?

¹² Familiestudium. Frem for alt må du sørge for at dine studieplaner omfatter din familie så hver enkelt kan få gavn af et sådant studium. Ville det være kærligt af familiefaderen at studere flittigt, mens hans hustru og børn var ved at dø af sult åndeligt talt? Nej, vel? Ikke alene på det materielle område, men også på det åndelige område er familiefaderen forpligtet til at ’sørge for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand’. (1 Tim. 5:8) At det er klogt at begynde tidligt med at give sine børn bibelundervisning, fremgår af Ordsprogene 22:6: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Tro ikke at dit barn er for lille til at lære noget. Timoteus havde lært lige fra sin spæde barndom. (2 Tim. 3:15) De familier hvis medlemmer gør hurtigst fremgang, er ofte dem der har faste tidspunkter til læsning og studium i familien. Regelmæssighed er af største betydning.

¹³ Drøfter du dagens tekst med din familie? Lader du alle kommentere, og stiller du spørgsmål for at sikre dig at de forstår det der drøftes? Dette kan give din familie rig åndelig føde. Mange familier drøfter dagens tekst i forbindelse med et af måltiderne. Desuden bør enhver familie sætte et bestemt tidspunkt til side hver uge til mere direkte at studere sammen. Det kan være en aften eller et andet passende tidspunkt. Skal man have en tilfredsstillende forståelse af et bibelsk emne, undersøge forskellige sider af det og indprente det i sit hjerte, er det som regel nødvendigt at have et vist mål af tid til rådighed. I kan alle få gavn af at studere sammen ved det regelmæssige familiestudium. Har din familie et sådant studium? Hvis det ikke er noget der foregår regelmæssigt i dit hjem, hvorfor så ikke drøfte spørgsmålet med familien i dag og få taget afgørende skridt til at gøre det til en del af jeres liv? — Ef. 6:4; 5 Mos. 6:4-7.

¹⁴ Hvis man har ret små børn, er det klogt at lade studiet omfatte emner som de kan forstå og have udbytte af. Men selv det vanskeligste stof kan behandles på en måde så børnene indimellem drages med ind i studiet ved hjælp af nogle enkle spørgsmål om punkter de kan forstå. Mange familier bruger nogen tid ved familiestudiet til at forberede sig til vagttårnsstudiet. Men et hvilket som helst studiemateriale der opfylder familiens behov, kan benyttes som grundlag for studiet. En sådan undervisning knytter familien tættere sammen og opbygger en større værdsættelse af åndelige ting.

15-17. Hvad opnår man ved at studere regelmæssigt?

¹⁵ Belønningen for flid. En øjeblikkelig belønning for at studere flittigt er at hukommelsen forbedres gennem øvelse og brug. I forkyndelsen og ved menighedens møder bliver det lettere at huske og at kommentere punkter man har studeret. Vi erfarer at vi kan besvare nyinteresseredes spørgsmål næsten lige efter hukommelsen og hurtigt finde de skriftsteder der underbygger vore ord. Desuden giver studiet os en rigere og mere dækkende kundskab om Guds ord. Vi får stærkere tro, kan mere klart anvende Bibelens principper og oplever større glæde ved at tjene Jehova. — Hebr. 5:14.

¹⁶ De der ønsker at handle klogt, giver de åndelige sider af deres liv førstepladsen. Mindre væsentlige ting må måske opgives på grund af mangel på tid, men aldrig studiet af livets ord. Det er til dem der ser sådan på det, Jehova giver det løfte at han vil lade sig finde af dem. (1 Krøn. 28:9) Dette gælder især hvis du ikke blot studerer for at tilegne dig kundskab med forstanden, men for at fylde dit hjerte med den. Lad din kærlighed til Jehova og din værdsættelse af hans underfulde gerninger vokse samtidig med at du studerer hans ord.

¹⁷ Den virkelige hensigt med at Guds tjenere studerer, kommer klart frem i denne bøn af apostelen Paulus, som vi finder i Kolossenserne 1:9, 10: „At I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham, mens I fortsat bærer frugt i enhver god gerning og vokser i den nøjagtige kundskab om Gud.“

Lektion 8

Værdien af forberedelse

1-5. For hvem er forberedelse værdifuld, og hvorfor?

¹ Paulus, der blev sendt som apostel til hedningerne, opfordrede sin medtjener Titus til at lægge de kristne på sinde „at være rede til enhver god gerning“. (Tit. 3:1) Det betød at de i deres sind og indstilling skulle være forberedt på fremtidig virksomhed.

² Forberedelse er i sandhed værdifuld på alle teokratiske virkefelter. Første gang du er med i et bestemt arbejde, kræver det naturligvis ekstra forberedelse fordi det er et nyt felt for dig. Efterhånden som du får større viden om det, erfarer du at du kan støtte dig til den kundskab du tidligere har tilegnet dig, og den erfaring du har fået. Men uanset hvor mange gange man har klaret en bestemt form for arbejde, er forberedelse altid værdifuld.

³ Forberedelse er ikke alene nødvendig for den der har fået til opgave at holde et foredrag, men for enhver der vil være en dygtig forkynder. Når du har deltaget i hus-til-hus-arbejdet i nogle måneder eller år, opdager du at du ikke behøver at forberede dig så meget hver gang du skal ud. Men du vil alligevel altid udrette mere hvis du trods alt forbereder dig. Det samme gælder med hensyn til at lede et bibelstudium. Det første bibelstudium du leder, kræver megen forberedelse, de næste måske knap så megen. Men uanset hvor mange gange du har læst det pågældende pensum, vil du kunne lede studiet bedre hvis du forbereder stoffet igen med den nye elev i tanke. Det samme er tilfældet når du skal sige noget fra talerstolen. Den erfaring du får i årenes løb, er en stor hjælp. Men når du har fået besked i forvejen om at du skal holde et foredrag, må du aldrig forsømme at forberede det.

⁴ På Den Teokratiske Skole er forberedelse af stor værdi for os alle. Hver eneste elev har et eksemplar af skolens program hvor han hver uge kan se hvilke kapitler i Bibelen eller hvilket andet studiemateriale der vil blive behandlet. Jo mere du kan forberede dig, jo mere vil du få ud af skolen. Hvis man ikke forstår værdien af at forberede sig, kan man gå glip af meget.

⁵ Det tager tid at forberede sig, men resultaterne er indsatsen værd. Ikke alene kan man give gode svar når der stilles spørgsmål, men det hjælper også én til at lære Jehovas syn på tingene at kende og tilegne sig sandhedens ’rene sprog’ i større mål. (Zef. 3:9) For at gøre denne forberedelse til skolen til en fast regel kan du aftale at læse og studere pensummet sammen med medlemmer af din familie eller sammen med nogle venner. Desuden får alle som er tilmeldt skolen, lejlighed til at holde indlæg, og det vil derfor være nyttigt med nogle forslag til hvordan man kan forberede disse.

6. Hvordan skal vi forberede en oplæsning på Den Teokratiske Skole?

⁶ Oplæsningsopgaver. Fra tid til anden vil oplæsningsopgaver forekomme på Den Teokratiske Skoles program. En sådan opgave må du forberede ved at læse det tildelte stykke omhyggeligt igennem. Bliv kendt med udtalen af navne og svære ord. Læs stykket højt flere gange så du opnår en konverserende og flydende oplæsning uden tøven eller unøjagtigheder. Og hold øje med om du læser stykket på den tildelte tid.

7-11. Hvad må man tage hensyn til når man udvælger stof til et foredrag fra en bestemt artikel man har fået til opgave at benytte?

⁷ Et foredrag bygget over en artikel. Når man skal forberede et foredrag over en artikel eller noget andet trykt stof, må man først læse det tildelte stof omhyggeligt igennem. Streg hovedpunkterne under, eller skriv en kort disposition over dem på et stykke papir. Få en klar forståelse af de hovedtanker der behandles. Da der sikkert er mere stof end du kan bruge på den tildelte tid, bliver spørgsmålet hvordan du skal udvælge det bedste. Visse faktorer kan være bestemmende for hvilket stof du skal udvælge: (1) Hvem du taler til, og under hvilke omstændigheder det sker (du kan eventuelt vælge en bestemt situation som vil vise stoffets praktiske anvendelse), og (2) det tema du har, og den virkning du gerne vil opnå med stoffet.

⁸ Når du tager dine tilhørere i betragtning, vil du bestræbe dig for at udvælge stof fra artiklen som de vil finde interessant og gavnligt. Dersom visse paragraffer i artiklen forekommer dig at være lovlig svære for dit publikum, kan du koncentrere dig om andre paragraffer. Det bør også være nok med nogle få udvalgte skriftsteder til at underbygge det du siger. Af hensyn til dine tilhørere skal du heller ikke prøve at dække for meget stof, da det vil miste en stor del af sin værdi hvis du må gå for hurtigt igennem det. Det er bedre at behandle nogle få punkter godt.

⁹ Ved mange af elevforedragene kan det være nyttigt at vælge en eller anden tænkt situation til sin fremholdelse. Du kan fremholde dit stof som om du taler med en du har truffet i arbejdet fra hus til hus, eller som om du besvarer et spørgsmål på et genbesøg eller måske aflægger et uformelt vidnesbyrd. Du kan endda vælge den situation at du forklarer spørgsmålet for et af dine egne børn. Der er mange andre muligheder at vælge imellem. Det vigtigste når man benytter en sådan situation som ramme omkring sit foredrag, er at den er så realistisk som muligt. Vær derfor meget omhyggelig med hvilken situation du vælger. Du kan drøfte det med andre forkyndere, som måske har nogle gode forslag.

¹⁰ Hvilket tema har du valgt (eller fået), og hvad ønsker du at opnå med dit stof? Udvælg oplysningerne fra artiklen i overensstemmelse hermed. Udelad punkter der ikke har tilknytning til dit tema eller dit mål med foredraget. I almindelighed må man sige at de tanker der skal behandles, findes i det tildelte stof, og derfor er det bedre at koncentrere sig om det i stedet for at bruge en hel del oplysninger fra andre kilder. Dette udelukker naturligvis ikke at du kan bruge en god illustration eller nogle andre punkter der vil hjælpe dine tilhørere til at forstå værdien af det stof du har fået til opgave at behandle. Bestræb dig for, hvor det er muligt, at vise tilhørerne hvordan oplysningerne angår dem så de får den største gavn af dem.

¹¹ Når du har valgt dit tema og den situation du vil tale i, vil du måske opdage at visse afsnit af det trykte stof ikke rigtig passer ind i dit foredrag. Det forlanges ikke at du anvender tankerne i hver eneste paragraf. Men prøv dog at vælge et tema og en situation der giver dig lejlighed til at bruge så mange af oplysningerne som du finder rimeligt.

12. Hvordan går man frem hvis man skal opbygge et foredrag ud fra en anvist række skriftsteder?

¹² Et foredrag bygget over en række skriftsteder. Du kan også til et foredrag få tildelt en række skriftsteder, måske fra Bibelske samtaleemner eller bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne. Du skal da ud fra disse skriftsteder opbygge enten et almindeligt foredrag eller en prædiken som dem vi bruger i forkyndelsen fra dør til dør. Hvis du får anvist flere skriftsteder end du kan nå at behandle på den tildelte tid, må du udvælge dem du ønsker at bruge. Det er bedst at du ikke prøver at tage flere med end du kan behandle virkningsfuldt på den tid du har til rådighed. Derefter må du analysere hvert skriftsted som du skal bruge. Fastslå hvorfor du vil bruge det. Forbered din fremholdelse på en sådan måde at din indledning til hvert skriftsted retter opmærksomheden mod din begrundelse for at bruge det. Også ved din oplæsning af skriftstedet bør du understrege det væsentlige i det. Og endelig kan du gennem dine kommentarer til det få hovedtanken til at stå klar.

13-15. Hvilke skridt kan det være nyttigt at tage når man skal opbygge et foredrag om et anvist emne uden at bestemt kildemateriale er opgivet?

¹³ Når kun emnet er opgivet. Det kan også ske at du bliver bedt om at holde et foredrag hvortil du blot får emnet opgivet, enten på Den Teokratiske Skole, på tjenestemødet eller ved en anden lejlighed. Du får ikke anvist et bestemt pensum der skal danne grundlag for foredraget. I sådanne tilfælde kan man anbefale følgende fremgangsmåde: Tænk emnet igennem, og nedskriv punkter som du mener vil have værdi ved behandlingen af det. Dette første skridt er meget vigtigt. Det kan være bestemmende for om dit foredrag vil virke forfriskende nyt eller blot som et opkog af andres tanker. Det kan også spare dig for en hel del uhensigtsmæssige undersøgelser, for det vil i vid udstrækning have indkredset hvilke oplysninger du skal søge. Der er også større sandsynlighed for at foredraget bliver mere præget af den måde du personligt taler på, og at du undgår at komme til at holde det på en måde der ikke er naturlig for dig. På dette første trin af din forberedelse kan det være nyttigt at tale med åndeligt modne mennesker om dit emne. De har måske nogle gode forslag til hvordan emnet kan behandles.

¹⁴ Derpå kan du gå i gang med at finde flere oplysninger i Bibelen og andre publikationer ved hjælp af ’Bibelordbogen’ og emne- og skriftstedsregisteret i Register til Vagttårnets publikationer. Når du skal finde oplysninger i en bog, er det som regel bedst at begynde med at se indholdsfortegnelsen igennem. Brug derefter registeret for at finde netop de oplysninger du har brug for. Du kan spare megen tid ved at være kritisk og målbevidst når du samler oplysninger. Under læsningen er der fare for at du bliver ført på sidespor af andre punkter som du bliver interesseret i, men som ingen direkte forbindelse har med dit tema. Undgå dette ved at løbe hurtigt hen over siderne og nøjes med at markere de afsnit du kan bruge. Det eneste man behøver at gøre, er ofte at se på den indledende sætning til hver paragraf og så nøjes med at læse de paragraffer der ser ud til at komme emnet nærmest.

¹⁵ Når du nu har nedskrevet de tanker du selv har gjort dig om emnet, og har fundet de øvrige nødvendige oplysninger fra andre kilder, er du parat til at udvælge og ordne så mange af de bedste punkter som du kan nå at behandle på den tid du har fået tildelt. Når du skal udvælge stof fra denne rigdom af oplysninger, kan du spørge dig selv: Har det værdi for nogen? Er det interessant? Vil det fremhæve mit tema?

16, 17. Hvilke forslag gives der om at tage notater?

¹⁶ Om at tage notater. Når man forbereder og samler stof til et foredrag af en eller anden slags, har man brug for en metode til at holde styr på alle de tanker der dukker op. Nogle har fundet det praktisk at bruge små kort eller papirark og så skrive hver ny hovedtanke til foredraget på et ark for sig.

¹⁷ Dine notater behøver ikke at være ret lange; de skal blot være tilstrækkelige til at minde dig om tanken. Fordelen ved korte notater er at de hjælper én til en foredragsform der er ekstemporal i stedet for at man holder sig strengt til sætninger og udtryk man har lånt fra en anden. Anfør også kildehenvisning med sidetal og paragraftal så du kan finde stedet igen. Du bør også notere hvert skriftsted du skal bruge som autoritet. Endnu en fordel ved at bruge nogle kort eller små ark er at man kan føje nye ind og udelade andre under forberedelsen uden at behøve at skrive meget om.

18. Hvorfor bør vi ønske at være et beredt folk?

¹⁸ Et beredt folk. Dersom du har en tilbøjelighed til at forsømme det hjemmearbejde der er forbundet med teokratiske opgaver af den ene eller den anden slags, vil du gøre klogt i at overveje hvor vigtigt det er for dem der ønsker at opnå Jehovas godkendelse, at være beredte. Husk for eksempel at Johannes Døber blev udsendt „for at gøre et beredt folk gjort klar til Jehova“. (Luk. 1:17) Disse ’beredte’ israelitter var mennesker der lod sig forme til deres eget bedste af den måde hvorpå Jehova tog sig af dem for at gøre dem egnede til det arbejde han havde tiltænkt dem. På samme måde med os: Ved at udnytte Den Teokratiske Skole fuldt ud og lægge en god forberedelse i hver opgave lader vi os forme af dette undervisningsprogram som Jehova har givet os. På den måde bliver også vi egnede til at være dygtige tjenere for Guds ord.