„Vi kan bare ikke tale sammen!“

MICHAEL, der er advokat, er nødt til at være god til at kommunikere. Det hører med til hans arbejde. Men efter 16 års ægteskab blev han tvunget til at erkende at han ikke var så god til at kommunikere med sin kone, Adrian. Michael mindes: „Vi var altid efter hinanden. Det svirrede i luften med hentydninger, kritik og gensidig hakken, og jeg troede at det ville tage livet af os. Jeg spekulerede på om dét var at være gift, dette bombardement af utilfredshed og irritation. Hvis resten af vores tilværelse sammen skulle forme sig på den måde, ville jeg simpelt hen ikke være med længere. Jeg kunne ikke holde ud at tænke på 20, 30 eller 40 år med konstant irritation og anspændthed.“

Michael og Adrian er bestemt ikke ene om sådanne følelser. Det er virkelighed for mange ægtepar hvis forhold veksler mellem kamp og våbenhvile. Selv de mest dagligdags samtaler udvikler sig til verbale stridigheder. De „hører“ ting som ikke er blevet sagt. De siger ting de ikke mener. De angriber og anklager, for derefter at trække sig tilbage i fornærmet tavshed. De går ikke fra hinanden, men de er heller ikke „ét kød“. (1 Mosebog 2:24) Forholdet er fastlåst. At trække sig tilbage ville være at skilles; at gå fremad ville betyde en direkte konfrontation med forskellene. For at undgå de smerter det ville medføre, resignerer disse par og sørger for at holde sig i forsvarlig følelsesmæssig afstand af den anden.

Sådanne par har brug for at ’skaffe sig kyndig vejledning’ i deres ægteskab. (Ordsprogene 1:5) Denne vejledning findes i Guds ord, Bibelen. Paulus’ andet brev til Timoteus forsikrer os om at Bibelen er „gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering“. (2 Timoteus 3:16) Og som vi skal se, er det netop det der er brug for når man skal udbedre et sammenbrud i den ægteskabelige kommunikation.

Kommunikation er mere end at tale

FORESTIL dig en klynge turister der står og nyder en smuk udsigt. Hele gruppen betragter det samme landskab, men alligevel ser hver enkelt person noget forskelligt. Hvorfor? Fordi alle ser landskabet fra forskellige vinkler. Der er ikke to af dem der står nøjagtig samme sted. Derudover fokuserer de sikkert på forskellige områder af landskabet. Hver enkelt har sin egen idé om hvad der er specielt fængslende.

Sådan er det også i ægteskabet. Uanset om de er nok så ligesindede er der ikke to ægtefæller der har nøjagtig samme syn på tingene. Mand og hustru vil være forskellige med hensyn til følelser, erfaringer fra barndommen og påvirkning fra familien. Disse forskelle kan blive årsag til bitter strid. Apostelen Paulus sagde uden omsvøb: „De der gifter sig vil få sorg og smerte.“ — 1 Korinther 7:28, The New English Bible.

Kommunikation indbefatter at man anstrenger sig for at forene disse forskelle til et forhold hvor man er ét kød. Det kræver at man tager sig tid til at tale sammen. (Se rammen på side 7.) Men der hører meget mere med.

Betydningen af indsigt

Et bibelsk ordsprog lyder: „Den vises hjerte giver hans mund indsigt og føjer overtalelsesevne til hans læber.“ (Ordsprogene 16:23) Det hebraiske ord der her er oversat med ’giver indsigt’ har grundbetydningen at være forstandig, at overveje tingene nøje. Brændpunktet i kommunikation er derfor hjertet, ikke munden. En der er god til at kommunikere må kunne mere end at tale; han må være en medfølende tilhører. (Jakob 1:19) Han må være i stand til at bedømme hvilke følelser og tanker der ligger bag ægtefællens ydre adfærd. — Ordsprogene 20:5.

Hvordan bærer man sig ad med det? Nogle gange kan man blot betragte omstændighederne ved en konflikt. Er ægtefællen udsat for et stort følelsesmæssigt eller fysisk pres? Påvirkes hans eller hendes humør af en sygdom? „Hvilken glæde er det ikke at finde netop det rette ord til den rette lejlighed!“ står der i Bibelen. (Ordsprogene 15:23, Today’s English Version) Hvis man tager omstændighederne i betragtning vil det hjælpe én til at handle hensigtsmæssigt. — Ordsprogene 25:11.

Ofte skal årsagen til en konflikt imidlertid ikke søges i de nuværende omstændigheder.

Forstå fortiden

Oplevelser i barndommen er i høj grad med til at forme vores måde at tænke på som voksne. Eftersom ægtefæller kommer fra forskellige familier vil der uvægerligt være modstridende opfattelser af tingene.

En af Bibelens beretninger illustrerer dette. Da pagtens ark blev bragt tilbage til Jerusalem, gav David offentligt udtryk for sin glæde over det. Men hvad med hans hustru Mikal? Bibelen fortæller: „Da . . . kiggede Mikal, Sauls datter, ned fra vinduet, og da hun så kong David springe og danse omkring foran Jehova, ringeagtede hun ham i sit hjerte.“ — 2 Samuel 6:14-16.

Mikal viste den samme troløse indstilling som sin uretfærdige fader, Saul. Bibelkommentatorerne C. F. Keil og F. Delitzsch nævner den mulighed at det er derfor Mikal i vers 16 omtales som „Sauls datter“ og ikke som Davids hustru. I hvert fald viser den efterfølgende ordveksling mellem David og Mikal at de ikke havde samme syn på denne glædelige begivenhed. — 2 Samuel 6:20-23.

Eksemplet viser at den påvirkning man er udsat for under opvæksten kan være årsag til at mand og hustru ser meget forskelligt på tingene. Det gælder også selv om begge er tjenere for Jehova. For eksempel kan en hustru der i barndommen ikke fik nok følelsesmæssig opbakning have et særlig stort behov for at blive bekræftet og føle sig elsket. Det kan godt gøre manden lidt forvirret. Han siger måske: „Jeg kan sige mindst hundrede gange til hende at jeg elsker hende, og alligevel vil det ikke være nok!“

I denne sammenhæng indebærer kommunikation at man ’hver især ikke blot har øje for sine egne interesser, men også hver især for de andres’. (Filipperne 2:4) For at kunne kommunikere må en ægtemand være i stand til at se sin hustru i lyset af hendes fortid, ikke sin egen. Og selvfølgelig må hustruen kunne gøre det samme i forbindelse med manden. — 1 Korinther 10:24.

Når ægtefællen har været udsat for misbrug

Det er især vigtigt at vise personlig interesse når en ægtefælle har været udsat for voldtægt eller seksuelt misbrug som barn, hvilket sørgeligt nok er et stadig større problem i vor tid. Det kan for eksempel være at en hustru under det seksuelle samvær ikke formår at adskille fortid fra nutid, sin ægtefælle fra den der har forgrebet sig på hende, eller seksuelt samvær fra seksuelt misbrug. Det kan være meget fortvivlende, især hvis ægtemanden ikke ser sagen fra hustruens side. — 1 Peter 3:8.

Man kan ikke ændre det der er sket i fortiden og heller ikke fuldstændig fjerne eftervirkningerne af det, men man kan gøre meget for at trøste en bedrøvet ægtefælle. (Ordsprogene 20:5) Hvordan? „I ægtemænd bør prøve at forstå jeres hustruer som I lever sammen med,“ skrev Peter. (1 Peter 3:7, Phillips) Det at forstå sin ægtefælles fortid er en vigtig del af kommunikationen. Uden inderlig medfølelse vil ord ikke have nogen værdi.

Når Jesus så nogle syge mennesker fik han „inderligt ondt af dem“, selv om han aldrig på sin egen krop havde mærket nogen af deres sygdomme. (Mattæus 14:14) Måske har du heller ikke selv oplevet at blive vanrøgtet eller misbrugt, men hvis det er overgået din kone, må du ikke forklejne hendes kvaler, men vise forståelse for hendes fortid og give hende din støtte. (Ordsprogene 18:13) Paulus skrev: „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke, og ikke være os selv til behag.“ — Romerne 15:1.

Faren ved at bære nag

Ægteskabet er som et uerstatteligt kar. Utroskab vil slå skår i det, og skaden er uoverskuelig. (Ordsprogene 6:32) Hvis den uskyldige ægtefælle beslutter at tilgive kan stykkerne limes sammen ved at parterne forsones. Men revnerne vil stadig kunne ses, og under en diskussion kan man være tilbøjelig til at fokusere på disse revner og bruge fortiden som våben.

Det vil være en normal reaktion på en ægtefælles utroskab at man føler sig såret. Men hvis du har tilgivet din ægtefælle må du vogte dig for at lade en ulmende vrede ødelægge det gode der er opnået ved at du har tilgivet vedkommende. Uanset om denne vrede koger ubemærket inden i dig eller kommer hæmningsløst til udbrud, vil den i det lange løb være til skade for begge parter. Hvorfor? En læge fremsætter dette synspunkt: „Hvis du føler dig såret af din partner, er det fordi du stadig holder af ham. Ved at trække dig ind i dig selv eller søge hævn, vil du derfor ikke blot såre din ægtefælle, men også ødelægge dig selv. Du bidrager til at der går yderligere skår i det forhold du ville ønske var helt.“

Ja, medmindre man betvinger sin vrede er det umuligt at bygge bro over de forskelle der er i ægteskabet. Derfor må man, på et tidspunkt hvor ingen af parterne er opbragte, tale ud med ægtefællen om hvordan man har det. Forklar hvorfor du føler dig såret, hvilke ting der kunne få dig til at føle dig værdsat, og hvad du vil gøre for at værne om jeres forhold. Brug aldrig fortidens hændelser som våben i en diskussion.

Kommunikationshæmmere

Det er belastende for et ægteskab hvis en af ægtefællerne er stof- eller alkoholmisbruger. Den ægtefælle som ikke er ude i misbruget er måske i samme situation som Abigajil, der er nævnt i Bibelen. Mens hendes mand Nabal „var overmåde beruset“ forsøgte Abigajil ihærdigt at afvende følgerne af hans tåbelige adfærd. (1 Samuel 25:18-31, 36) Ægteskaber hvori den ene part er fanget i et misbrug og hvor den anden kæmper for at ændre vedkommendes adfærd, vil ofte minde om Nabals og Abigajils situation.a

Forståeligt nok er det en stor lettelse når en misbruger begynder at ændre sig. Men det er kun begyndelsen. Forestil dig en kraftig orkan der anretter ødelæggelser på en lille by. Huse styrter sammen, træer bliver rykket op med rode, telefonledninger falder ned. Der er stor glæde når stormen er ovre. Men bagefter forestår et meget stort reparationsarbejde. Sådan er det også når en ægtefælle er på vej ud af et misbrug. Forhold der har lidt et knæk må genopbygges. Tilliden må genetableres. Kommunikationslinjerne må repareres. For en misbruger der er på rette vej er denne gradvise ændring en del af „den nye personlighed“ som Bibelen kræver at kristne skal opdyrke. Denne nye personlighed må indbefatte ’sindets drivkraft’. — Efeserne 4:22-24.

Et bibelstudium satte Leonard og Elaineb i stand til at bryde deres narkotikamisbrug, men der manglede stadig noget i forbindelse med sindets drivkraft. Snart dukkede andre former for misbrug op til overfladen. „I 20 år forsøgte vi at leve efter de bibelske principper og opnå et godt ægteskab, men det lykkedes aldrig rigtigt,“ fortæller Elaine. „De ting vi var afhængige af var virkelig dybt rodfæstede i os. Det var ikke noget vi kunne bede eller studere væk.“

Leonard og Elaine søgte råd og vejledning for at finde ud af hvad der var grunden til deres forskellige former for misbrug. Betimelige oplysninger fra „den trofaste og kloge træl“ om børnemisbrug, alkoholisme og respekt for kvinder, var til særlig stor hjælp.c (Mattæus 24:45-47) „Vi har fået hjælp til at reparere skaderne og genopbygge vores forhold,“ fortæller Elaine.

Løs problemerne

Rebekka havde store sorger over sin søn Esaus hustruer. Hun frygtede at hendes anden søn, Jakob, ville følge Esaus eksempel, og det fortalte hun Isak, idet hun sagde: „Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv på grund af Hets døtre. Hvis Jakob nogen sinde tager sig en hustru af Hets døtre som disse, af landets døtre, til hvad nytte er da livet for mig?“ — 1 Mosebog 27:46.

Læg mærke til at Rebekka talte ligeud om sine følelser, men hun angreb ikke Isak. Hun sagde ikke: „Det er også din skyld!“ eller „Du burde have haft lidt mere hånd i hanke med situationen!“ Nej, Rebekka brugte stedordet „jeg“ for at beskrive hvordan problemet påvirkede hende. Ved at hun greb det an på denne måde blev det ikke et spørgsmål for Isak om at undgå at tabe ansigt; i stedet vakte det hans medfølelse. Isak følte sig ikke angrebet og reagerede tilsyneladende øjeblikkelig på Rebekkas tilskyndelse. — 1 Mosebog 28:1, 2.

Mænd og hustruer kan lære af Rebekkas eksempel. Når der opstår et problem må man angribe problemet, ikke hinanden. Ligesom Rebekka må man give udtryk for hvordan man selv er berørt af problemet. „Jeg er frustreret fordi . . .“ eller: „Jeg føler mig misforstået fordi . . .“ virker bedre end: „Du gør mig frustreret!“ eller: „Du forstår mig aldrig!“

Mere end blot at holde sammen

De første mennesker, Adam og Eva, levede sammen i ægteskab i århundreder, og satte sønner og døtre i verden. (1 Mosebog 5:3-5) Men det i sig selv betyder ikke at det var et efterlignelsesværdigt ægteskab. På et tidligt tidspunkt var uafhængighedens ånd og manglende respekt for Skaberens love med til at ødelægge deres ægteskabelige bånd.

På samme måde kan et ægteskab i dag måske holde, samtidig med at det mangler vigtige elementer i kommunikationen. For at bedre på det må man ændre på stærkt forankrede ræsonnementer og uheldige karaktertræk. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:4, 5.) Dette er en stadig oplæringsproces. Men det lønner sig. Jehova er dybt interesseret i ægteskabet eftersom han er dets Skaber. (Malakias 2:14-16; Hebræerne 13:4) Hvis vi gør vor del kan vi derfor have tillid til at han vil se anerkendende på vore anstrengelser og vil give os den nødvendige styrke og visdom til at hele et eventuelt brud i kommunikationen inden for ægteskabet. — Jævnfør Salme 25:4, 5; 119:34.

[Fodnoter]

[Ramme på side 6]

„Vi brugte mere tid på affaldet!“

ET ÆGTEPAR der havde problemer i ægteskabet blev bedt om at anslå hvor meget tid de hver uge brugte på at bære affald ud. De svarede at det tog cirka 35 minutter om ugen, eller 5 minutter om dagen. Derefter blev de spurgt om hvor meget tid de brugte på at tale sammen. Manden blev chokeret og udbrød: „Vi brugte mere tid på affaldet! Vi narrer os selv hvis vi tror at fem minutter om dagen er nok til at holde liv i ægteskabet. Og det er slet ikke nok til at gøre ægteskabet bedre.“

[Ramme på side 7]

Vedtag nogle grundlæggende regler

◻ Drøft ét emne ad gangen (1 Korinther 14:33, 40)

◻ Giv udtryk for dine synspunkter; kom ikke med beskyldninger (1 Mosebog 27:46)

◻ Slå ikke (Efeserne 5:28, 29)

◻ Brug ikke øgenavne (Ordsprogene 26:20)

◻ Stræb efter forligelse, ikke efter at vinde (1 Mosebog 13:8, 9)

[Illustration på side 4]

Når der opstår et problem må man angribe problemet, ikke hinanden

[Illustration på side 8]

Udtryk dine følelser og synspunkter; kom ikke med beskyldninger