Opbyg værdsættelse på genbesøg
1 Velforberedte genbesøg opbygger den besøgtes tro. Hvilke praktiske forslag kan man følge når man besøger dem der har vist interesse?
2 Forberedelsen begynder allerede ved det første besøg. Hvordan? Ved at man fører nøjagtige notater. Notér den besøgtes navn, det emne der er blevet drøftet, vedkommendes reaktion og hvilke publikationer der eventuelt er blevet spredt. Gennemgå dine optegnelser, og overvej under bøn hvad du vil sige.
3 Hvad kan man sige når man kommer på genbesøg? Det er meget værdifuldt at fortsætte med det emne der blev drøftet sidste gang og vise hvordan den bog vedkommende modtog indeholder svaret på det spørgsmål der blev rejst. Hvis du på det første besøg anvendte præsentationen i paragraf 3 i ovenstående artikel, kan du måske anvende følgende forslag:
Efter en venlig hilsen kunne du sige:
◼ „Da vi sidst talte sammen, var vi inde på hvorfor vi bliver gamle og dør. Jeg har tænkt på vores samtale og fundet et skriftsted der kort forklarer grunden. [Læs Romerbrevet 5:12.] Hvad siger du til den tanke? [Lad den besøgte udtale sig.] Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men i den bog du fik af mig er der en interessant kommentar til det vers. [Spørg om vedkommende vil hente sin egen bog. Ellers slå blot op i dit eget eksemplar på side 35. Læs og drøft derefter paragraf 3.] Men så opstår der helt naturligt nogle spørgsmål; de nævnes her i paragraf 4. [Læses] Svarene findes i det følgende kapitel, men det kan vi måske drøfte næste gang jeg kommer?“
4 Hvis du på det første besøg har anvendt forslag 2 i paragraf 4 i ovenstående artikel, kunne følgende forslag måske anvendes:
Efter en passende hilsen kunne du sige:
◼ „Sidste gang talte vi om at vort syn på døden i høj grad er med til at forme vort liv allerede nu. Jeg har tænkt meget på vores samtale og jeg har også fundet et skriftsted som jeg har glædet mig til at kunne vise dig. [Slå op og læs Åbenbaringen 21:3, 4.] Nu kan det være at du synes det her lyder for godt til at være sandt, men hvis du et øjeblik skulle følge min tankegang, hvordan vil forholdene så blive på jorden når skriftstedet går i opfyldelse? [Lyt opmærksomt til den besøgte.] Der er henvist til skriftstedet i den bog du fik sidste gang. Det er på side 133. Lyt engang til den kommentar der gives. [Læs eller drøft paragraf 1 og 2.] Er det ikke sådanne forhold vi alle sammen længes efter? [Lad den besøgte svare, og giv om muligt udtryk for at du er enig.] Spørgsmålet er om det kun er ønsketænkning. Hvis jeg nu kunne få dig til at læse kapitlet til næste gang, kan det være vi sammen kunne drøfte om det er realistisk eller ej. [Aftal at komme igen.]“
5 Lige et advarende ord. Pas på med hvilke spørgsmål du stiller når du kommer på genbesøg. Spørgsmål som: „Har du læst det jeg gav dig?“, „Kan du huske mig?“ og „Kan du huske hvad vi talte om sidst?“ kan sætte den besøgte i forlegenhed. Sådanne spørgsmål giver ikke positive resultater. Vær venlig og fleksibel og fat dig i korthed.
6 Man kan bruge disse og andre fremgangsmåder når man vil bibringe de interesserede værdsættelse. Hvorfor ikke have det som et personligt mål at aflægge mindst ét genbesøg hver uge? Brug de praktiske forslag som er givet ovenfor, og spørg nogle erfarne forkyndere om de vil hjælpe dig. Din glæde vil vokse når du følger den første interesse op ved at aflægge virkningsfulde genbesøg.
Til bogstudielederne: Ovennævnte forslag skal gennemgås ved samlingerne i ugen fra den 17. til den 24. januar.