Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1994

I HARMONI med vor årstekst for sidste år har vi som Jehovas vidner oprigtigt bedt: „Lær mig, Jehova . . . Forén mit hjerte om at frygte dit navn.“ (Sl. 86:11) Ligesom salmisten David ønsker vi at blive oplært af Jehova. Og han har på forunderlig måde besvaret vor bøn om at blive oplært af ham.

I det forløbne år er vi ved menighedsbogstudiet blevet beriget ved et grundigt studium af det største menneske der har levet, nemlig Guds enestefødte søn, der er det fuldkomne genskær af sin Fader. (Joh. 8:23; Hebr. 1:3) Vi har også hentet styrke ved at studere Vagttårnet og lære om Jehovas barmhjertighed og tilgivelse og om at værne familien, anlægge et ligevægtigt syn på verdslig uddannelse, hjælpe de ældre og syge, og vandre i visdom i forhold til verden. Vi har også lært hvordan vi underordner os Gud og opdyrker egenskaber som tro, dyd og selvbeherskelse. På den teokratiske skole og ved tjenestemøderne har vi lært hvordan vi udfører en mere virkningsfuld tjeneste og viser større personlig interesse for vore medmennesker. Det har alt sammen været til stor gavn for os. Og i mange lande kunne forkynderne også glæde sig over det gavnlige program ved områdestævnet „Oplært af Gud“.

At blive oplært af Gud er ikke kun en tankeproces. Hensigten med denne oplæring er at forme vort indre menneske sådan at vi ikke kun udadtil er kristne. Som svar på vore bønner hjælper Jehova os til at forene vore hjerter om at frygte hans navn, så vi ikke er halvhjertede eller lunkne i vor tilbedelse, men nidkære for at gøre Guds vilje.

Fra alle verdenshjørner kommer der rapporter som viser hvilken nidkærhed der udspringer af et forenet hjerte. Som følge af Jehovas velsignelse over vore forenede anstrengelser nåede vi i det forløbne tjenesteår en ny rekord på 4.709.889 forkyndere der gav sig helhjertet i Jehovas tjeneste og personligt fortalte andre den gode nyhed om Guds rige. I stadig flere lande er der over 100.000 forkyndere. Det gælder to lande i Nordamerika, tre i Latinamerika, fem i Europa, et i Afrika og to i Fjernøsten. I alt forkynder Jehovas vidner i 231 lande. I over 70 af disse var der for 40 år siden ingen forkyndere.

Rigets forkyndere ydede en stor indsats, idet de anvendte 1.057.341.972 timer i forkyndelsen i tjenesteåret 1993. Selv i krigshærgede områder bestræber vore brødre sig for at søge Rigets interesser først. I en menighed i det centrale Bosnien rapporterer forkynderne gennemsnitlig 34 timer pr. forkynder om måneden, pionerer ikke iberegnet. Verden over deltog gennemsnitlig 623.006 forkyndere hver måned i en form for pionertjeneste. Japan kunne rapportere at pionertallet i april nåede op på 100.441, svarende til 56 procent af samtlige forkyndere. Bibelstudietallet steg på verdensplan med 237.460 til et nyt højdepunkt på 4.515.587. Antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden steg til 11.865.765, og det glæder os alle at høre at 296.004 af disse i årets løb gjorde fremskridt til indvielse og dåb.

Denne verdensomspændende undervisning kræver tilsyn, og desuden behøves der publikationer. Derfor varetager i alt 13.828 frivillige medarbejdere verden over forskellige opgaver på Betel. Heraf virker de 4922 på og i nærheden af hovedkontoret i Brooklyn, New York. Alle er tilknyttet en religiøs orden som er viet fuldstændig til hellig tjeneste.

Områdestævnet „Oplært af Gud“

Områdestævnet „Oplært af Gud“ var både åndeligt opbyggende og praktisk betonet. Hundreder af stævner under dette tema er allerede blevet afholdt, mens andre afvikles inden for den nærmeste fremtid. Om undervisningen ved stævnet sagde en ældste i Holland: „Vi beder tit Jehova om hjælp og vejledning i vor gerning, og dette stævne har været et svar på vore bønner. Det er næsten som om Jehova har sagt: ’Lyt, og anvend denne vejledning.’“

Som følge af Jehovas folks gavmildhed kunne 1667 missionærer og internationale byggearbejdere komme til stævne i deres hjemland. De ønsker at takke alle dem der har været med til at gøre hjemrejsen mulig. Det var opmuntrende at være sammen med de hjemvendte og høre dem fortælle oplevelser ved de forskellige stævner. Deres erfaringer får én til at tænke på Paulus og Barnabas, der ved en lejlighed fortalte menigheden i Antiochia „om de mange ting som Gud havde gjort ved hjælp af dem, og at han havde åbnet troens dør for folk fra nationerne“. — Apg. 14:27.

I München i Tyskland blev hele stævneprogrammet afviklet på kroatisk og serbisk. Blandt de tilstedeværende var brødre fra Kroatien, Serbien, Slovenien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Makedonien, foruden delegerede fra Albanien, Ungarn, Rumænien, Rusland og Ukraine. Der var også mødt mange sigøjnere op. Alle var kommet for at få gavn af oplæringen fra Gud. Den velgørende fred, kærlighed og enhed blandt Jehovas folk stod i skarp modsætning til stridighederne i de områder som mange af de delegerede kom fra, stridigheder som havde tvunget nogle af stævnedeltagerne på flugt.

De internationale stævner i Rusland og Ukraine, i henholdsvis Moskva og Kiev, tiltrak sig vor særlige interesse. Med hensyn til stævnet i Moskva blev det nødvendigt at begrænse størrelsen, men delegerede fra 30 lande betragtede det som en særlig forret at være blandt de 23.743 som samledes her. Mellem programafsnittene benyttede de lejligheden til at hilse på brødre fra andre sproggrupper, noget der virkede glædebringende, opmuntrende og trosstyrkende. Stævnedeltagerne tog sig også tid til at deltage i forkyndelsen. Nogle stod tidligt op for at være med, mens andre forkyndte uformelt i forbindelse med deres sightseeing. Det gjorde indtryk på dem når russerne ikke alene tog villigt imod en traktat på deres eget sprog, men ofte ligefrem afbrød deres øvrige gøremål for at læse traktaten.

Trods nogen modstand var stævnet i Moskva vellykket. Da den sidste taler på programmet takkede Jehova for alt hvad han havde udrettet for at gøre dette stævne muligt, rejste tilhørerne sig, og et tordnende og langvarigt bifald brød løs.

To uger senere blev der i Kiev holdt et meget større stævne. Af de 64.714 tilstedeværende var næsten 53.000 kommet fra Armenien, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova samt Rusland og Ukraine.

Mens brødrene var ved at fremstille toiletter til stadion, spurgte nogle lokale beboere om de kunne hjælpe. Da de blev spurgt hvorfor de gerne ville være med, svarede de: „Vi vil også gerne gøre noget for at tjene Jehova.“ Mange i Kiev lagde mærke til brødrene og den indstilling de lagde for dagen og vinkede opmuntrende til dem. En overordnet politimand pegede på stadion og udbrød: „Jeg har aldrig set noget lignende. Hvilke mennesker! De har så åbne ansigter. Jeg befinder mig allerede i den nye verden. Man kan kun undre sig over alt dette.“ Henvendt til nogle brødre sagde han: „Jeg kan ikke begribe hvorfor I førhen blev forfulgt.“ Under stævnet opgav over 2000 interesserede navn og adresse med ønske om at Jehovas vidner besøgte dem snarest muligt.

Stævnets kulmination indtraf da 7402 fremstillede sig til vanddåb som symbol på at de havde indviet sig til Jehova Gud. Det var det største antal døbte på én gang i den sande kristendoms historie. Det overgik stævnet i New York i 1958, hvor der ud af en fire gange så talrig tilhørerskare blev døbt 7136. Ja, Jehova har oprejst tusinder flere som sine vidner for at de kan deltage i det storslåede arbejde han lader udføre på denne del af jorden i de sidste dage for denne gamle tingenes ordning.

Undervisende seminarer på flere afdelingskontorer

Endnu en milepæl i det forløbne år var den oplæring fra Gud der fandt sted på seminarer af en uges varighed. Fra januar til april blev der holdt otte sådanne seminarer for medarbejdere på afdelingskontorerne.

Repræsentanter for 17 afdelingskontorer i Mellem- og Sydamerika mødtes i januar på det nyindviede afdelingskontor i Colombia. I februar blev der i Australien holdt et seminar for otte afdelingskontorer der får hovedparten af deres publikationer herfra. Derefter fulgte møder i Filippinerne for 12 afdelingskontorer i Sydøstasien og Stillehavsområdet. I marts var 24 afdelingskontorer — deriblandt de fleste af dem der har store trykkerier — repræsenteret på et seminar i De Forenede Stater. I april holdt man et lignende møde i Puerto Rico for at kunne drage omsorg for behovene i det caraibiske område, og samme uge blev virksomheden i Vest- og Centralafrika drøftet på et møde i Nigeria. Samtidig afholdtes der et seminar i Østrig med deltagere fra 16 europæiske afdelingskontorer. Sidst på måneden tog man sig af de resterende afrikanske lande ved en konference på det nyopførte afdelingskontor i Zambia.

Programmets indhold var tilrettelagt af personale-, skrive-, undervisnings-, tjeneste- og udgiverudvalget under Det Styrende Råd. Formålet var at styrke enheden mellem afdelingskontorerne og menighederne så de i fællesskab kæmper energisk for at forkyndelsen af den gode nyhed kan blive ført til ende.

Nødhjælp — et udtryk for vor kærlighed

De voldsomme orkaner, den alvorlige tørke og de oversvømmelser og krige som medierne har omtalt i den senere tid, er gået ud over mange mennesker. Også Jehovas vidner er blevet berørt. Vi hverken kan eller vil nøjes med at ønske vore brødre alt godt og forsømme at dele livets fornødenheder med dem. Kærligheden bevæger os til at give dem af det vi har. (Jak. 2:15-17; 1 Joh. 3:17) Jehovas vidner er kendt for at gøre dette, og i videst muligt omfang hjælper de også andre end deres trosfæller. — Gal. 6:10.

I 1991 og 1992 hjemsøgte en af de værste tørker i mands minde store dele af Afrika, deriblandt Moçambique. Tørken ødelagde næsten hele høsten, og oversvømmelse eller tyveri berøvede mange den smule de havde tilbage. Afdelingskontoret i Maputo nedsatte en række nødhjælpsudvalg der skulle samordne arbejdet med at skaffe trængende brødre de nødvendige klæder og fødevarer. Dette kom til at omfatte uddeling af 25 tons majsmel, 6 tons bønner, 2,7 tons ris, 1700 liter spiseolie og 6,5 tons brugt tøj. Også ved enkelte stævner blev der uddelt forsyninger, og hjælpen blev stærkt påskønnet. Missionærerne lagde imidlertid mærke til at det var den åndelige føde brødrene længtes mest efter når de planlagde at komme til stævne. En gruppe på 10 brødre fra Ile havde ingen penge at rejse for, så de tilbagelagde de godt 110 kilometer til stævnepladsen til fods for ikke at gå glip af den særlige stævnedag.

Store dele af Zambia blev også tørkeramt. Til hjælp for de brødre der ikke kunne få gavn af statens hjælpeprogram, købte og fordelte Selskabets afdelingskontor tidligt på året 14 tons kornprodukter. Desuden delte brødrene indbyrdes hvad de havde. Når Selskabets lastbiler havde afleveret publikationer et sted, blev de læsset med kornprodukter til de områder langs ruten hvor der var behov.

I en periode under borgerkrigen i Rwanda flygtede folk fra kampzonerne til flygtningelejre, hvor de levede under kummerlige forhold. Men alle de 381 flygtede brødre mødte stor omsorg fra menighederne. For at fordele byrderne mest hensigtsmæssigt delte flere menigheder ansvaret for flygtningene. Selskabet bidrog med de fornødne midler, og kvalificerede brødre besøgte regelmæssigt flygtningene for at opmuntre dem åndeligt. Mange af disse havde mistet stort set alt, men tjente alligevel som hjælpepionerer i disse kritiske måneder. Andre begyndte som pionerer.

Som følge af stammekrig i Zaire stod cirka tusind brødre dér også uden fornødenheder. Nogle af dem fik kun noget at spise én gang hver tredje dag. Da afdelingskontoret i Sydafrika fik besked om dette, kom broderkærligheden straks til udtryk. Kontoret underrettede omgående Det Styrende Råd om situationen, hvorpå der blev sendt 24 tons hårdt tiltrængte madvarer, sæbe og lægemidler af sted. Samme villige omsorg mærkede 70 brødre og søstre og børn der måtte flygte fra Angola til Namibia på grund af borgerkrig. De lokale brødre fandt ud af at den lejr som flygtningene var blevet anbragt i, ikke var udrustet til at dække behovene. Derfor fremskaffede de telte, mad, tøj og tæpper, samt byggematerialer til en midlertidig rigssal.

Vore brødre i Østrig, Tyskland, Italien og Schweiz har også bidraget gavmildt for at hjælpe brødrene i det krigshærgede tidligere Jugoslavien. Der blev leveret 153 tons mad og 23 tons tøj, rengøringsmidler og lægemidler i tilgift til den åndelige hjælp. Nogle brødre påtog sig frivilligt at køre forsyningerne derned i lastvogne trods risikoen ved det. Om en af turene til Sarajevo berettede en broder at der efter toldkontrollen stadig var cirka 15 kontrolposter bemandet af politi og militær langs ruten. Men brødrene var forberedt på dette, og ved hver kontrolpost afleverede de blade til mandskabet. Veje var ødelagte, nogle jordveje var et ufremkommeligt ælte på grund af tøvejr, og enkelte gange skete der eksplosioner så tæt på at brødrene troede at de var blevet ramt. Men de regnede det for en forret at yde denne tjeneste. Og de brødre der har modtaget hjælpen er fyldt med taknemmelighed og føler mere end nogen sinde at de hører til en international familie.

På den anden side af jordkloden ramte orkanen Iniki i september 1992 det nordvestlige Hawaii og forårsagede den største naturkatastrofe i øgruppens historie. Men allerede før uvejret ramte øen Kauai, var de ældste i gang med at organisere hjælp til brødrene, med hovedvægten på de åndelige behov. I ugerne derefter blev 400 huse tilhørende brødre istandsat eller genopført. Hvert sted drøftede arbejdsholdet og beboerne dagens tekst og bad en fælles bøn før arbejdet. Gennem et halvt år rejste erfarne ældste med deres hustruer til katastrofeområdet fra andre øer for at aflægge hyrdebesøg, lede møder, gå foran i forkyndelsen og hjælpe med at udfylde indviklede formularer til myndigheder og forsikringsselskaber.

Ved du hvor øen Niutao ligger? Den er ret ukendt. Befolkningen på denne koralatol i det sydlige Stillehav tæller kun 800. Blandt dem er der en udøbt forkynder som mistede sit hjem og alt hvad han ejede da en flodbølge ramte øen i januar sidste år. Aldrig så snart havde brødrene på en anden ø i Tuvalu-øgruppen hørt om skadernes omfang før de skaffede fødemidler og anden hjælp. Kort efter havde de også samlet de nødvendige byggematerialer og sendt dem til Niutao, hvorpå de genopførte hans hus. Den kærlighed forkynderne viste, har siden været samtaleemne på øen.

En nabo til en søster i det krigshærgede Liberia lagde mærke til alt det Jehovas tjenere gjorde for hinanden, og sagde: „Jeres Gud Jehova må virkelig holde af jer, siden han sørger for at der bliver gjort så meget for jer.“ Og det havde hun jo ret i.

Der bygges for at dække et voksende behov

Når 296.004 personer bliver døbt og 3512 nye menigheder bliver oprettet på blot ét år, er det et omfattende arbejde at dække alle deres behov. (I løbet af de seneste ti år er 2.528.524 blevet døbt, og der er blevet oprettet 26.835 nye menigheder.) Blandt andet er der behov for nybygninger — og det forløbne år har virkelig været præget af byggerier!

I De Forenede Stater har 73 regionale byggeudvalg medvirket ved rigssalsbyggerier. I tjenesteåret 1993 har de, med villig hjælp fra titusinder af frivillige, opført omkring 200 nye rigssale og ombygget andre 200.

I Japan, hvor man også benytter hurtigbyggemetoden, blev der opført 108 nye rigssale som alle opfylder kravet om at de skal kunne modstå jordskælv og tyfoner. Blandt de frivillige byggearbejdere var der mange dygtige fagfolk, og arbejdet blev i alle henseender støttet godt.

Brødrene i Argentina har sat sig for at skaffe hver af de over 1500 menigheder et passende mødested. Sidste år blev der bygget 57 nye rigssale, men mange flere er tiltrængt. I dette land bygges nye rigssale normalt på tre-fire uger.

I Filippinerne er der i de seneste seks år blevet opført over 800 nye rigssale. Men der er 3332 menigheder, og mange trænger stadig til et bedre mødelokale.

I Brasilien, hvor der i de seneste fem år er kommet 120.687 nye forkyndere til, har det været umuligt at holde trit med behovet for nye rigssale. Sidste år blev 93 nye rigssale gjort færdige, og man har påbegyndt yderligere 1383.

Samme behov finder man i Colombia. Afdelingskontoret er ved at udarbejde en forenklet byggemetode hvor en væsentlig del af arbejdet udføres af byggehold som skal uddannes på Betel.

I Sydafrikas landområder fremstiller nogle menigheder deres egne betonbyggesten. Med bistand af frivillige fra det regionale byggehold kan de opføre en nydelig og økonomisk overkommelig rigssal på tre til seks weekender. Byggehold sammensat af brødre fra forskellige racer må udvise stor forsigtighed i urocentre som for eksempel Soweto, men deres samarbejde er også et levende vidnesbyrd om den kærlighed og enhed der råder blandt Jehovas tjenere.

I Norge ligger 21 rigssale nord for polarcirklen. Én af disse er beliggende i Hammerfest, Europas nordligste by.

Brødrene i Ungarn har genspejlet ånden i Esajas 2:3, 4 ved at bygge to af deres nye rigssale på grunde der tidligere hørte til store sovjetiske militærbaser.

Brødrene på Salomonøerne følte sig tilskyndet af at selvopofrende udenlandske brødre tidligere var rejst dertil for at hjælpe med at bygge afdelingskontoret og stævnehallen. Myndighederne havde nu tildelt brødrene en velegnet byggegrund i Munda til deres rigssalsbyggeri; men menigheden var lille, så spørgsmålet var hvem der skulle gøre arbejdet. Brødrene i Honiara ræsonnerede som så: „Hvis vore udenlandske brødre kunne bruge tid og penge på at hjælpe os med at bygge en stævnehal og et afdelingskontor, burde vi så ikke kunne give afkald på vores ferie og bygge en rigssal i Munda?“ Som sagt, så gjort. Brødre og søstre fra 13 øer og stammer var med, og rigssalen blev færdig på blot 10 dage.

En menighed i Slovakiet hvor halvdelen af forkynderne er pionerer, udviste opfindsomhed for at rejse penge til at bygge en rigssal for. Nogle familier plukkede bær, solgte dem og gav fortjenesten som bidrag. Brødrene begrænsede også byggeudgifterne ved at hente sand og sten fra en nærliggende å.

Seks familieoverhoveder i Korea tog lån i banken og gav pengene som bidrag til menighedens rigssalsprojekt. Tilbagebetalingen af lånene påtog de sig selv at sørge for.

I Nigeria gik fire brødre fra en lille menighed til den lokale onojie (en traditionel lokalfyrste) og bad om at måtte købe en jordlod til at bygge en rigssal på. De havde imidlertid ikke råd til at betale hvad han forlangte. Nogle måneder senere lånte en af de ældste fyrsten videofilmen Jehovas Vidner og deres organisation, og fyrsten blev meget imponeret. Da han havde set videofilmen fem gange, tildelte han brødrene en byggegrund til deres nye rigssal.

Mange steder har det også vist sig at være praktisk at vi har vore egne stævnehaller. Sådanne haller er for eksempel blevet bygget i Colombia og De Forenede Stater sidste år. To andre er blevet indviet i Brasilien, to i Costa Rica og én i Jamaica. I Peru blev en områdestævnehal med plads til 10.000 indviet i februar 1993. På langsiderne er der åbent i 3 meters højde, og gavlene er helt åbne, hvilket giver god ventilation. Betongulvet skråner svagt og giver alle i salen et godt overblik over scenen. Brødrene i Frankrig opførte sidste år deres femte og hidtil største stævnehal. Mange byggearbejdere og deres familier tilbragte med glæde ferierne med at færdiggøre dette projekt. Byggeriet tog kun fire måneder! I Italien blev der opført en ny hal i provinsen Catanzaro, og brødrene i Spanien indviede deres fjerde stævnehal.

Naturligvis medfører vækst i forkyndertallet også behov for udvidelser på afdelingskontorerne så der kan blive leveret litteratur og ført tilsyn. Sidste tjenesteår var der stor byggeaktivitet i Polen, Puerto Rico, Zambia, Den Dominikanske Republik, Ecuador, Frankrig, Mexico og Taiwan. I De Forenede Stater arbejdes der stadig med udvidelser i Brooklyn, og arbejdet på Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson er skredet godt frem. Der er også foretaget store udvidelser i Australien, Brasilien, Canada, England, Korea, New Zealand, Spanien, Sydafrika og Tyskland. Nybygninger i mindre format er kommet til i Jamaica, Moçambique, Paraguay, Sri Lanka, Suriname, Tahiti, Ungarn og Vest-Samoa. Mange tusind brødre og søstre har stillet sig til rådighed i dette arbejde. Ja, det har været et minderigt år!

Afdelingskontorer der blev indviet

Efter indvielsen af Jehovas tempel i Jerusalem på Salomons tid drog israelitterne hjem „mens de frydede sig og var vel til mode i hjertet over alt det gode som Jehova havde gjort“ mod sit folk. (1 Kong. 8:66) I vor tid vækker det den samme store glæde når Vagttårnsselskabet indvier nye afdelingskontorer, som ligeledes tjener til fremme af den sande tilbedelse. Hvor er der i det forløbne tjenesteår blevet indviet afdelingskontorer?

Colombia

La Torre del Vigía (Vagttårnet) i Colombia har fået nyt kontor og trykkeri med boliger til frivillige medarbejdere. Komplekset ligger i 2700 meters højde i Andesbjergene, og det blev indviet den 1. november 1992. Det ligger i smukke omgivelser i Facatativá, 42 kilometer nordvest for Bogotá, yderst på det plateau som også hovedstaden ligger på. Her trykkes Vagttårnet og Vågn op! på spansk i fire farver, til Colombia, Venezuela, Panama, Ecuador og Peru.

Da opførelsen af det nye afdelingskontor begyndte, var der 34.261 Jehovas vidner i Colombia. Men i de fem år byggeriet stod på, steg forkyndertallet 63 procent, til 55.693. Der ledes nu hjemmebibelstudier med 100.927 enkeltpersoner og familiegrupper. I 1993 var der 249.271 til stede ved højtiden til minde om Kristi død. Ja, i Colombia oplever Jehovas vidner en glædelig åndelig høsttid.

Fire hundrede forkyndere fra Colombia udgjorde sammen med cirka hundrede internationale byggearbejdere kernen i det byggehold der forvandlede stedet for en tidligere fjerkræfarm til et center for teokratisk undervisning. Andre 3000 frivillige fra de omliggende menigheder hjalp til i ferierne og weekenderne, og omkring 1500 udenlandske brødre kom hertil for egen regning — en del af dem for nogle uger, andre i månedsvis. Nogle lokale forretningsfolk troede ikke deres egne ører, og en af dem udspurgte personligt flere colombianske og udenlandske brødre for at være sikker på at det var sandt. En anden forretningsmand blev så imponeret over det han så og hørte at han tog imod et bibelstudium. Nu er han og hans kone døbte forkyndere.

Til indvielsesprogrammet kom der 1500 gæster fra 14 lande. Blandt dem var Milton Henschel og Daniel Sydlik fra Det Styrende Råd. Der herskede en glad stemning fordi så mange brødre kunne samles og fordi Jehova har skænket sine tjenere i Colombia stor åndelig rigdom.

Polen

Den 28., ligeledes i november, blev endnu et afdelingskontor indviet, denne gang i Nadarzyn, ikke langt fra Warszawa, Polens hovedstad. Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd sagde ved denne lejlighed: „Dette er sandelig en historisk indvielse. . . . Det vi indvier er det første afdelingskontor som er blevet opført bag det der tidligere var kendt som ’jerntæppet’. Men det såkaldte ’jerntæppe’ kunne ikke hindre Jehovas organisation i at marchere fremad! Og her har vi beviset for det!“

Nogle af gæsterne havde ventet i årevis på denne begivenhed. Blandt dem var der forkyndere som trods svære prøvelser trofast havde tjent Jehova i 45, 50 eller flere år. Nogle af dem havde udført beteltjeneste under jorden i over 40 år. Det var bevægende for dem da Zygfryd Adach, der er koordinator i afdelingskontorets udvalg, henvendte følgende ord til dem: „I elskede, I har haft en slidsom andel i Guds organisations arbejde med at uddele åndelig føde i trange, ja særdeles trange, tider. Efter lange fængselsstraffe tilbød I ofte villigt at fortsætte arbejdet. Til tider gentog dette sig fire, fem eller flere gange. Vi husker alle den tid, og vi kan derfor med fuldstændig overbevisning citere ordene i Salme 124:2-7: ’Hvis ikke Jehova havde været for os, dengang mennesker rejste sig mod os, da ville de have slugt os levende . . . Velsignet være Jehova, der ikke har overgivet os som bytte til deres tænder. Vor sjæl er som en fugl der er undsluppet fra fuglefængernes fælde. Fælden er brudt op, og vi er undsluppet.’“

Da det blev bekendtgjort at der skulle bygges et afdelingskontor, reagerede brødrene spontant. Menighederne kom med kul, træ, køleskabe, fødevarer og værktøj. Faglærte brødre og søstre meldte sig ivrigt. Nogle var ældre som havde siddet i fængsel i årevis. Også talrige unge viste stor villighed. Der kom internationale byggearbejdere fra ti lande. Igen og igen kunne byggeholdet glæde sig over vidnesbyrd om Jehovas ledelse og velsignelse. Da kommunen krævede arbejdet indstillet, blev kravet omstødt. Og materialer der ellers ikke var til at opdrive, blev skaffet til veje. Blot to og et halvt år efter at byggetilladelsen var kommet, stod der et smukt bygningskompleks til brug for det polske afdelingskontor dér hvor der tidligere havde stået et forfaldent motel.

New Zealand

Seks år efter at et nyt afdelingskontor i New Zealand var blevet indviet, var forkyndertallet steget med mere end 30 procent, så en udvidelse var påkrævet. Men, som det blev fremhævet under indvielsesprogrammet, spillede specielle behov også ind. Over halvdelen af de nye kontorer skulle benyttes til oversættelse af publikationer til samoansk, maori, rarotongansk og niueansk, til gavn for folk på forskellige øer i Stillehavet. Den 27. februar 1993 indviedes de nye boliger samt en tilbygning til kontorerne og værkstedsbygningen.

Man havde besøg af broder Lloyd Barry, der er medlem af Det Styrende Råd. Han er vokset op i New Zealand og begyndte at tjene Jehova dér. Alle medlemmer af betelfamilien og byggefamilien var sammen med de rejsende tilsynsmænd og deres hustruer til stede. Der var også gæster fra nabolandene i det sydlige Stillehav. Flertallet var imidlertid newzealændere der var blevet døbt inden 1955. Som en af talerne påpegede, var det disse ældre der havde udført det arbejde som dannede grundlag for at der nu kunne indvies et nybyggeri. De ældre glæder sig over at nye trosfæller nidkært og flittigt støtter arbejdet og priser Jehova.

Puerto Rico

Det afdelingskontor der for 24 år siden blev opført i Puerto Rico, havde længe været for trangt. Forkyndertallet på øen var steget fra 5400 i 1969 til over 25.000 på det tidspunkt da det nye afdelingskontor blev indviet, den 17. april 1993. Tusinder af brødres og søstres flid havde frembragt et smukt bygningskompleks i paradisiske omgivelser.

De tilstedeværende ved indvielsen glædede sig over at have besøg af Karl Klein og Albert Schroeder, begge fra Det Styrende Råd, foruden andre gæster fra Brooklyn. I ugen op til indvielsen var de nye bygninger allerede blevet benyttet til et seminar der blev overværet af repræsentanter for 14 afdelingskontorer. Efter indvielsen blev den spanske oversættelsesafdeling med sin internationale medarbejderstab flyttet hertil fra Brooklyn.

Zambia

En uge efter indvielsen i Puerto Rico blev et nyt afdelingskontor med 13 bygninger indviet i udkanten af Zambias hovedstad, Lusaka. Hvorfor her?

Sandhedens sædekorn fra Bibelen blev sået i dette land allerede i 1911. I 1924 var der dannet små studiegrupper. Nu er der 80.488 forkyndere i Zambia, fordelt på 1993 menigheder, og sidste år var der 362.204 til mindehøjtiden. Her er en frugtbar mark hvor Rigets interesser kan udvides.

Takket være det internationale samarbejde der kendetegner Jehovas organisation, blev det muligt at realisere betelprojektet i Zambia. Tegninger og ingeniørarbejde blev udført på Selskabets kontorer i USA, Europa og Japan. En gruppe brødre i Amerika skænkede kraner. Radioudstyr til telefoninstallation var en foræring fra New Zealand. De eneste byggematerialer der uden videre kunne leveres lokalt, var sand, cement, sten og træ. Men hver uge kom der i gennemsnit to store vognlæs andre forsyninger fra Sydafrika — en tur på 3500 kilometer frem og tilbage. Og de zambianske forkyndere gav helhjertet af deres kræfter og midler for at færdiggøre projektet. Til indvielsen kom både Milton Henschel og Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd for at være sammen med brødrene i Zambia ved denne glædebringende begivenhed.

Ungarn

Den 31. juli var en særlig glædelig dag for vore brødre i Ungarn. Den dag indviede Lyman Swingle fra Det Styrende Råd de nyopførte boliger og et oversætterkontor. Nybygningerne var blevet rejst på kun fem måneder, med arbejdskraft fra de stedlige menigheder samt brødre fra otte andre lande. Det statslige ungarske nyhedsbureau bekendtgjorde at byggeriet stod færdigt.

Efter mange år med hård forfølgelse fik Jehovas Vidner i Ungarn i 1989 juridisk anerkendelse. Samme år var der et højdepunkt på 9990 forkyndere som rapporterede tjeneste. Siden da har de ungarske Jehovas vidner ydet over 8.300.000 timer i tjenesten, og antallet af forkyndere er steget til 14.347.

England

Vagttårnsselskabets første afdelingskontor blev oprettet i London i 1900. Der har siden været behov for mange udvidelser. Den 7. august 1993 blev den seneste tilbygning, en kontor- og trykkeribygning på 18.600 kvadratmeter, indviet.

Trykkeribygningerne bagerst på grunden blev opført på blot 17 måneder ved hjælp af den såkaldte „tilt-up“-metode, hvor der benyttes færdigstøbte vægelementer. Omtrent 5000 frivillige var med i arbejdet. Der er gået næsten 133.000 mursten til opførelsen af kontorbygningen. Murerarbejdet blev udført af blot syv søstre under tilsyn af to brødre. En entreprenør som besøgte byggepladsen rystede vantro på hovedet da han hørte dette.

Albert Schroeder fra Det Styrende Råd medvirkede ved indvielsen. Han berettede levende om den fremgang Rigets arbejde havde haft i Storbritannien siden 1937, da han blev sendt til De Britiske Øer for at føre tilsyn med arbejdet og tilskynde mindst 1000 til at melde sig som pionerer. Det glæder os at vide at der nu er 127.395 forkyndere i Storbritannien, og at der gennemsnitlig er 12.803 i pionergerningen hver måned.

Translation Services

Det Styrende Råd er stærkt opsat på at gøre alt hvad der er påkrævet for at ’den store skare’ kan blive indsamlet fra „alle nationer og stammer og folk og tungemål“, som Bibelen siger. (Åb. 7:9) På hovedkontoret, ja, blandt alle Jehovas tjenere verden over, er der blevet bedt om at det må lykkes. Det er en kæmpemæssig opgave at nå alle etniske grupper, og den kan kun løses ved Jehovas ånds virke.

I den forbindelse spiller oversættelse af Bibelen og bibelsk læsestof en betydningsfuld rolle. Man kunne spørge om man ikke kan forkynde for folk uden publikationer på deres eget sprog. Det kan man, men det er meget lettere at forkynde og gøre disciple når man kan tilbyde folk læsestof på deres modersmål.

For øjeblikket har vi aktuelle publikationer på 236 sprog. Vagttårnet udkommer regelmæssigt på 116 sprog. I det forløbne år er der kommet mere mandskab til mange af de oversættelsesafdelinger der arbejder med de sprog bladene udgives på. Desuden er de der arbejder med 70 andre sprog blevet undervist. Nogle af disse sprog tales i Østeuropa, Sydasien, Afrika, hos indianerstammer i Sydamerika og blandt folkeslag på Stillehavsøerne. Når man skal oprette en oversættelsesafdeling skal man først finde oversættere, korrekturlæsere og folk der kan checke, og dernæst undervise dem og forsyne dem med det nødvendige udstyr. Hver af dem skal være en indviet kristen medarbejder som frivilligt stiller sig til rådighed for et sådant arbejde.

Der findes naturligvis flere sprog man endnu mangler at tage sig af, heraf mange som tales af over en million mennesker. Ansvarlige brødre er uophørligt på udkig efter oversættere, som de også uddanner. De skaffer endvidere det nødvendige udstyr — om nødvendigt ved at sørge for at der bliver tegnet nye skrifttegn til computersystemet og skrevet nye dataprogrammer. Når vi ser tilbage på det Jehova allerede har gjort, nærer vi tillid til at han vil sørge for alt det der er nødvendigt for at hans gerning kan blive udført mens tid er. Og det er en forret at være hans medarbejdere. — 1 Kor. 3:9.

Skolen for Udnævnte Tjenere afholdt på seks kontinenter

Gileadskolen har nu fungeret i 50 år, og dens elever har medvirket til at fremme Rigets interesser i over 200 lande. Disse selvopofrende tjenere for Jehova har afgjort rejst en mægtig „vidnedysse“ ved deres gerning.

Nu er også Skolen for Udnævnte Tjenere med til at dække de presserende behov. I det forløbne tjenesteår er der blevet afholdt 29 klasser med i alt 684 ældste og menighedstjenere som har gennemgået det indholdsrige og intensive tomåneders kursus. Undervisningen er foregået i Japan, Nigeria og De Forenede Stater, samt i forskellige latinamerikanske lande for spansktalende elever fra 16 forskellige nationer. På skolen i Australien undervistes brødre fra Fiji, Papua Ny Guinea, New Zealand, Salomonøerne og Vest-Samoa. Fem forskellige steder i Europa er brødre fra 12 lande blevet oplært.

I mange menigheder mangler der brødre til at føre an. Det gælder især i Latinamerika, hvor der i store menigheder måske kun er en eller to ældste og lige så få menighedstjenere. De steder hvor elever fra Skolen for Udnævnte Tjenere er blevet sendt hen for at dække et stort behov i deres hjemland, har forkyndelsen fået et skub fremad, der er blevet tilskyndet til pionertjeneste, især blandt de unge, og de mange nye der er begyndt at slutte sig til Guds folk er blevet vist større personlig opmærksomhed.

Forholdsvis mange af skolens elever kan tale fremmedsprog. Derfor er især brødre i Europa og De Forenede Stater blevet benyttet i arabiske, franske, italienske, japanske, kinesiske, koreanske, kroatiske, russiske, spanske, tyrkiske og vietnamesiske distrikter og menigheder. Her har de gjort god gavn.

En del elever der har kunnet rejse ud til fremmede distrikter er blevet sendt til Østeuropa, Afrika og Fjernøsten for at tjene på afdelingskontorer og som missionærer, specialpionerer og rejsende tilsynsmænd. Også på denne måde har skolen bidraget til at Rigets interesser fremmes.

Man kan virkelig sige om disse ugifte ældste og menighedstjenere at de er ’mødt villigt frem’ og at deres anstrengelser bærer frugt. De hører til det „unge mandskab“ der i Salme 110:3 beskrives som „dug“.

Folk af alle nationaliteter bliver nået

I nogle lande er der omfattende distrikter hvor der ikke forkyndes regelmæssigt. En del af disse distrikter ligger i lande hvor missionærer ikke er velkomne. Men i de seneste år er millioner af statsborgere fra disse lande emigreret til lande hvor Jehovas vidner forkynder flittigt og regelmæssigt. Her har forkynderne erfaret at de fremmede missionsmarker er kommet til dem. Og når folk er borte fra lokalsamfundets stærke indflydelse i deres hjemland, vil nogle af dem med glæde studere Bibelen. I flere lande har det fremmedsprogede distrikt vist sig at være det mest produktive.

Afdelingskontoret på Cypern rapporterer således: ’Et nyt distrikt er ved at åbne sig her på Cypern. Vi træffer interesserede fra Libanon, Syrien, Iran, Bulgarien, Rumænien, Rusland, det tidligere Jugoslavien, Filippinerne og andre lande. Disse fremmede er kommet for at arbejde her og begynde et nyt liv, og de er tit mere lydhøre end andre.’

En ung pige fra Mongoliet gik på et universitet i det østlige Tyskland og traf en ung mand fra Guyana som hun giftede sig med. Siden flyttede de til Guyana og begyndte her at læse nogle af Vagttårnsselskabets publikationer. De bad om et hjemmebibelstudium og blev døbt i 1993. Deres børn forkynder også den gode nyhed. Hustruen er ivrig efter at komme til at fortælle sin familie og andre i Mongoliet om Riget.

I England lærer brødrene at udvide deres forkyndelse for at dække de åndelige behov hos udlændinge. I London holdes der nu regelmæssigt møder på otte sprog. I Canada betjener menighederne i alt 11 sproggrupper, og enkelte møder holdes på yderligere fire sprog. Der er en frugtbar arbejdsmark blandt de russisktalende immigranter og de tusinder af asiater der i de senere år har slået sig ned i Canada.

Mange asylansøgere er flygtet fra hårde vilkår til Norge og andre lande. Brødrene i Norge er nu begyndt at besøge alle asylcentre.

Også i Israel har indvandringen skabt nye distrikter. Talrige er kommet fra det forhenværende Sovjetunionen, og ikke så få viser interesse for sandheden.

Er der beboere i dit distrikt som ikke taler det lokale sprog? Hvad gør du for at forkynde budskabet om Riget for dem? Husk at Jehova vil at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. — 1 Tim. 2:3, 4.

[Illustration på side 4]

Lokomotiv Stadion i Moskva, hvor 23.743 overværede Jehovas Vidners internationale stævne

[Illustrationer på side 5]

Folk tog villigt imod bibelske traktater, og mange standsede op for at læse dem

[Illustrationer på side 6]

Denne søster lærte som ung i 1944 sandheden at kende gennem tyske Jehovas vidner i kvindekoncentrationslejren i Ravensbrück

Han lærte sandheden at kende i 1942 i Bessarabien (nu Moldova); er flere gange blevet arresteret på grund af sin tro; virker nu som kredstilsynsmand

Stadion i Kiev; her var 64.714 til stede, og 7402 blev døbt i bassinerne i forgrunden

[Illustration på side 9]

Medlemmer af Det Styrende Råd sammen med brødre fra forskellige afdelingskontorer ved seminaret i Wallkill, USA

[Illustration på side 12]

Lastbil med nødforsyninger fra Vagttårnsselskabet i Monrovia i Liberia

[Illustration på side 15]

Nybygget rigssal i Igieduma, Nigeria

[Illustrationer på side 17]

Jehovas Vidners stævnehal i Rio de Janeiro, Brasilien

[Illustration på side 19]

Nye kontorer og nyt trykkeri i Facatativá, Colombia

[Illustration på side 20]

Det udvidede afdelingskontor i New Zealand

[Illustrationer på side 21]

Øverst, herover: Zambia; i midten: Puerto Rico; til højre: Ungarn

[Illustration på side 22]

Det polske afdelingskontor i Nadarzyn, nær Warszawa

[Illustration på side 27]

Tilbygning til afdelingskontoret i London