Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 15/12 s. 29-30
  • Hvorfor vil du gerne holde bibelske foredrag?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor vil du gerne holde bibelske foredrag?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Den rette indstilling
  • Tre grundlæggende faktorer
  • Kunsten at holde offentlige bibelske foredrag
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • Spørgsmålskassen
    Rigets Tjeneste – 1996
  • Menighedens møder — 5. del: Hvordan vi får gavn af de offentlige foredrag
    Rigets Tjeneste – 1981
  • Hvordan kan jeg blive en dygtig taler?
    Vågn op! – 2003
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 15/12 s. 29-30

Hvorfor vil du gerne holde bibelske foredrag?

JESUS KRISTUS talte ofte til store skarer af mennesker, og man må indrømme at han var en enestående taler. Efter hans berømte bjergprædiken „var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på“. (Mattæus 7:28) Der kan ikke herske tvivl om at Guds søn havde de bedste motiver og at hans offentlige foredrag bragte hans himmelske Fader ære. — Johannes 12:46-50.

En af de måder Jesu disciple udbredte den gode nyhed på, var gennem taler til offentligheden. I Korinth holdt apostelen Paulus for eksempel „foredrag i synagogen hver sabbat og arbejdede på at overbevise både jøder og grækere“. (Apostelgerninger 18:1, 4) Og Paulus skrev til Timoteus: „Bliv ved med, indtil jeg kommer, flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning.“ (1 Timoteus 4:13) Både det at læse op og holde foredrag, med det rette motiv, havde altså sin plads blandt Jehovas loyale tjenere i det første århundrede.

Der er dog grund til at være på vagt. Da Herodes, klædt i kongelig dragt, holdt en tale, begyndte det forsamlede folk at råbe: „En guds røst, og ikke et menneskes!“ Øjeblikkelig slog Jehovas engel Herodes. Hvorfor? „Fordi han ikke gav Gud æren.“ — Apostelgerninger 12:21-23.

Den rette indstilling

I dag er det at holde bibelske foredrag et privilegium der overdrages modne kristne mænd. Hver enkelt tjener gør imidlertid vel i at undersøge sit hjertes motiv. (1 Mosebog 8:21; Jeremias 17:9) Er han ledet af ønsket om at ære Gud og gavne sine medtroende og andre? Eller vil han gerne holde bibelske foredrag på grund af den anseelse det medfører at tale offentligt, eller fordi han gerne vil brillere?

Det rette motiv vil ytre sig på forskellige måder. For det første vil det hjælpe én til at indse at man kun med Jehovas ånds hjælp kan udnytte sine evner på rette måde i forbindelse med det privilegium det er at fremholde sandheden om Gud fra en talerstol. Vi må have samme indstilling som apostelen Peter, der sagde: „Når nogen taler, så lad ham tale som var det hellige udsagn fra Gud; når nogen tjener, så lad ham tjene som afhængig af den styrke Gud skænker, således at Gud i alle ting kan blive herliggjort gennem Jesus Kristus.“ — 1 Peter 4:11.

For det andet må det være af kærlighed man ønsker at holde et bibelsk foredrag. Først må vi have kærlighed til Jehova Gud, idet vi ønsker at bringe ham ære og være med til at herliggøre hans hellige navn. Dernæst bør vort motiv omfatte kærlighed til vore tilhørere samt et oprigtigt ønske om at anspore og tilskynde dem til „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. — 2 Peter 3:11.

Desuden bør vort motiv være et oprigtigt ønske om at opbygge vore medtroende og andre. Dette vil afholde os fra at forsøge at ’kildre tilhørernes ører’ ved kun at sige det de ønsker at høre. (2 Timoteus 4:3) Ønsket om at opbygge andre åndeligt vil også afholde os fra at fortælle vittigheder eller sige noget blot for at more vore tilhørere eller få dem til at le. Vi vil heller ikke benytte et alt for blomstrende sprog eller stille vor verdslige viden til skue i en bestræbelse på at imponere vore tilhørere. Hvis vi har det rette motiv til at holde offentlige foredrag, vil vi snarere følge apostelen Paulus’ eksempel. Han kom med en ’demonstration af ånd og kraft, for at hans tilhøreres tro ikke skulle være en tro på menneskers visdom, men på Guds kraft’. — 1 Korinther 2:3-5.

Tre grundlæggende faktorer

Når man holder et offentligt bibelsk foredrag er både sindet og hjertet inddraget. Det er grunden til at talerne i den kristne menighed ikke blot bør have den rette indstilling, men også have noget på hjerte der er værd at fremholde. Det kræver at man er opmærksom på tre grundlæggende faktorer, nemlig brugen af Bibelen, de konkrete oplysninger samt den logiske sammenhæng i foredraget.

For det første må man altid huske at det bærende i et offentligt bibelsk foredrag er de skriftsteder taleren benytter. Hvis du holder et foredrag bør du have et indgående kendskab til dit emne og være i stand til at citere skriftsteder, læse dem godt op, og vise deres rette anvendelse. På pinsedagen i år 33 henviste apostelen Peter gentagne gange til Skrifterne for at underbygge det han sagde. (Apostelgerninger 2:14-41) Indbyggerne i Berøa forvissede sig om at Paulus omhyggeligt havde bygget sit stof på Skrifterne. (Apostelgerninger 17:10, 11) Og Apollos „påviste ud fra Skrifterne at Jesus var Messias“. — Apostelgerninger 18:28.

Nu tilvejebringes det bibelske grundlag for et offentligt foredrag jo gennem den disposition som Vagttårnsselskabet har udarbejdet. Taleren kan med skønsomhed anvende yderligere eller parallelle skriftsteder, forudsat at de passer godt til stoffet. Foredragsholderen må omhyggeligt holde sig à jour med det voksende åndelige lys. For eksempel kunne en taler fejlagtigt anvende Første Korintherbrev 2:9 på det fremtidige jordiske paradis, hvor man ud fra sammenhængen (vers 7 og 10) kan se at det skal anvendes på Guds visdoms dybder.

For det andet bør taleren være opmærksom på de konkrete oplysninger han bruger til støtte for sine tanker. Man bør være forsigtig med hvilke punkter man fremholder så de ikke med rette kan drages i tvivl. Det er især vigtigt at være opmærksom på dette hvis oplysningen har et sensationelt præg. Det er klogt — og yderst vigtigt — at sikre sig at det man fremholder virkelig er i overensstemmelse med sandheden. Derfor er det altid bedst at kunne henvise til pålidelige kilder, i fald der bliver rejst tvivl om visse udtalelser. På Pinsedagen anvendte Peter nogle konkrete oplysninger folk udmærket kendte, og det samme gjorde apostelen Paulus på Areopagus, eller Marshøjen, i Athen. — Apostelgerninger 2:22; 17:22, 23, 28.

For det tredje er der det helt klare behov for logisk sammenhæng. En offentlig taler i den kristne menighed må ræsonnere med sine tilhørere. Vi læser om Paulus at han begyndte „at ræsonnere med jøderne og de andre som dyrkede Gud, og hver dag på torvet med dem som tilfældigvis var til stede“. (Apostelgerninger 17:17) Ræsonnementerne i et offentligt foredrag bør være logiske, enkle, klare og lette at følge. Her er det en stor hjælp at bruge bindeled der viser hvilken forbindelse der er mellem det der allerede er blevet fremholdt og det som nu følger.

Hvis du har det privilegium at være offentlig taler, må du altså sikre dig at du har den rette indstilling til det at holde bibelske foredrag. Lad dit hjerte fyldes af kærlighed til Skaberen og til dine medmennesker. Sammensæt og fremhold skriftsteder og konkrete oplysninger på en logisk måde. Da vil ordsproget: „De vises tunge læger“ kunne anvendes om dig. (Ordsprogene 12:18) Det at holde gode bibelske foredrag der bringer Gud ære kan desuden bidrage til at du kan „frelse både dig selv og dem der hører på dig“. — 1 Timoteus 4:16.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del