Hold dig ikke tilbage fra at forkynde
1 Det navn vi bærer, Jehovas Vidner, viser hvem vi er og hvad vi foretager os. Vi vidner om Jehovas storhed. (Es. 43:10, 12) Alle Jehovas vidner må deltage i dette forkyndelsesarbejde. Denne vidnegerning foregår hovedsagelig gennem vor offentlige tjeneste, som indbefatter forkyndelse fra hus til hus, gadearbejde, genbesøgsarbejde og bibelstudier med interesserede. Vi bør alle bestræbe os for at have en fuld andel i dette arbejde. — 1 Kor. 15:58.
2 Nogle i menigheden kan imidlertid ikke yde så meget. Alvorlig sygdom eller skavanker holder dem måske inden døre. Modstand fra slægtninge kan også være en hindring. Unge får måske deres frihed indskrænket af en ikketroende moder eller fader. Nogle der bor i isolerede områder uden transportmidler synes måske at deres mulighed for at forkynde er begrænset. Andre igen er generte og viger derfor tilbage fra at deltage. Forkyndere som er i disse eller lignende situationer føler måske ikke at de kan leve op til deres kristne forpligtelser, eftersom de yder mindre end andre og mindre end det de egentlig gerne ville. Men der er ingen grund til at de forklejner deres egen indsats. (Gal. 6:4) De kan finde trøst i at vide at Jehova glæder sig når de gør deres bedste. — Luk. 21:1-4.
3 Find udveje for at deltage: Der er blevet fortalt i tusindvis af oplevelser om hvordan nogle i vanskelige situationer ikke har ladet problemer hindre dem i at deltage i forkyndelsen. De har gennem deres foretagsomhed vist at der er mange forskellige måder at udføre uformel forkyndelse på. De der må blive hjemme har brugt telefonen. Desuden bliver alle besøgende betragtet som mulige tilhørere. En hustru kan måske ikke forkynde derhjemme fordi familien er modstandere, men hun kan udnytte sine muligheder i dagligdagen til at tale med naboer eller andre hun møder.
4 Nogle af vore unge har måske en ikketroende fader eller moder som ikke vil give ham eller hende lov til at deltage i den offentlige forkyndelse. I stedet for at acceptere dette som en uoverstigelig hindring, kan den unge forkynder betragte sine skolekammerater og lærere som sit personlige ’distrikt’ og aflægge et godt vidnesbyrd — måske endda lede bibelstudier. Mange der bor i isolerede områder har deltaget i forkyndelsen ved at skrive breve. De der er motiveret af kristen nidkærhed vil altid finde udveje så de undgår at „blive uvirksomme eller uden frugt med hensyn til den nøjagtige kundskab om vor Herre Jesus Kristus“. — 2 Pet. 1:8.
5 I forbindelse med vor andel i forkyndelsesarbejdet har Jehova sat en norm, nemlig at vi skal arbejde med ’hele vores sjæl’. (Kol. 3:23) Uanset hvor mange timer vi anvender eller hvad vi udretter, skal motivet være ægte kærlighed der udspringer af „et helt hjerte“. (1 Krøn. 28:9; 1 Kor. 16:14) Hvis vi gør vort bedste vil vi aldrig have grund til at føle at vi mangler tro eller ikke kan bruges i menigheden fordi vi ikke kan yde så meget. Vi kan ligesom Paulus ærligt sige at vi ’ikke har holdt os tilbage fra at meddele det som var gavnligt, eller at undervise offentligt’. — Apg. 20:20.