Skolerne i krise

Forældre sender ikke blot deres børn i skole for at de skal lære at læse, skrive og regne. De forventer at skolerne giver en alsidig uddannelse, en uddannelse der hjælper de unge til at udvikle sig til voksne som forældrene kan være stolte af. Men ofte bliver deres forventninger ikke indfriet. Hvorfor ikke? Fordi skolerne i hele verden er i krise.

I MANGE lande er mangelen på både penge og lærere en hindring for børns uddannelse. I De Forenede Stater har de senere års økonomiske afmatning tvunget nogle skoler til at lade ’de gamle lærebøger indbinde endnu en gang, lade pudset falde ned fra loftet, lade kunst- og sportsprojekter ude af betragtning, eller lade skolen lukke nogle dage,’ skriver tidsskriftet Time.

I Afrika er uddannelsesbudgettet også utilstrækkeligt. Ifølge Daily Times i Lagos har Nigeria kun 1 lærer for hver 70 elever, „med stor sandsynlighed for at hver tredje lærer er ukvalificeret“. I Sydafrika har overfyldte klasseværelser og politisk uro, foruden lærermangelen, bidraget til det tidsskriftet South African Panorama kalder „den kaotiske tilstand i de sortes skoler“.

Selvfølgelig er skoler med et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere og hensigtsmæssigt udstyr ikke en garanti for et perfekt undervisningsmiljø. I Østrig forlyder det for eksempel at omkring en tredjedel af alle 14-årige ikke kan udregne simple matematikopgaver eller læse flydende. I Storbritannien ligger antallet af elever som består eksamen i matematik, naturvidenskab og landets sprog, „betragteligt under antallet i Tyskland, Frankrig og Japan,“ bemærker Londonavisen The Times.

I De Forenede Stater beklager lærerne sig over at mange af eleverne, til trods for at de får høje karakterer i prøverne, ikke kan skrive en god stil, løse matematikopgaver eller skrive et referat af vigtige hovedpunkter fra en time eller en artikel. Som følge deraf er undervisningsmyndighederne rundt om i verden i gang med objektivt at undersøge både skolepensummet og karaktersystemet.

Vold i skolen

Rapporter viser en foruroligende og stærkt stigende tendens til vold i skolerne. I Tyskland blev det på en lærerkonference fortalt at 15 procent af skoleeleverne er „rede til at gribe til vold — og 5 procent viger ikke tilbage fra ekstremt brutale handlinger som for eksempel at sparke en forsvarsløs person der ligger ned“. — Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Enkeltstående tilfælde af ekstrem brutalitet har vakt stor bekymring. Da fire teenagedrenge voldtog en 15-årig pige på et toilet på et gymnasium i Paris, fik det eleverne til at gå ud i gaderne og kræve strammere sikkerhedsregler på skolen. Forældrene er bekymrede over det stigende antal seksuelle overgreb og de mange tilfælde af afpresning og psykisk vold. Sådanne hændelser foregår ikke kun i Europa men er blevet hverdagskost i hele verden.

Japans undervisningsministerium rapporterer om en voldsbølge hvori både yngre og ældre gymnasieelever er indblandet. Under overskriften „Bevæbnede elever indtager skolerne“ sammenlignede den sydafrikanske avis The Star det der udspiller sig i adskillige klasseværelser i Soweto, med USA’s „vilde vesten“ i det 19. århundrede. Selv New York Citys ry for at være voldelig har ifølge Londonavisen The Guardian nået „nye højder med meddelelsen om at et firma der fremstiller sikkerhedstøj har modtaget en hel del bestillinger på skudsikkert tøj til skoleelever“.

Storbritannien lider også under vold i skolerne. „I de sidste ti år,“ siger en talsmand for lærernes fagforening, „har vi set en voksende tendens til at anvende våben, selv blandt de helt unge. Og nu er det ikke kun drenge men også piger der griber til våben.“

Det er derfor ikke overraskende at nogle forældre vælger at tage deres børn ud af skolen og give dem hjemmeundervisning.a De der ikke vælger denne mulighed bekymrer sig ofte over den dårlige indflydelse skolen har på deres børn, og spekulerer på hvordan man kan modvirke den. Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres børn til at klare de problemer de møder i skolen? Og hvordan kan forældrene samarbejde med lærerne for at sikre sig at deres børn får det bedste ud af skoletiden? De næste artikler vil besvare disse spørgsmål.

[Fodnote]

Hjælp dine børn til at klare problemerne i skolen

DE FORVÆRREDE verdensforhold berører os alle, deriblandt vore børn. I Guds ord, Bibelen, forudsiges det at der i vor tid ville være „kritiske tider som er vanskelige at klare“ og at ’onde mennesker og bedragere ville gå frem til det værre’, og det er gået i opfyldelse. (2 Timoteus 3:1-5, 13) Det er derfor problematisk at gå i skole i dag, og eleverne slås med situationer som deres forældre næppe har oplevet. Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres børn?

Pres fra kammeraterne

De fleste børn kommer på et eller andet tidspunkt ud for gruppepres. En ung elev i Frankrig siger beklagende: „Forældrene og samfundet gør hvad de kan, men det er ikke nok. Unge kriminelle trækker andre unge med sig. . . . Forældre som ikke ved hvad deres børn foretager sig, lever ikke op til deres ansvar.“

Ansvarsbevidste forældre prøver at hjælpe deres børn til at udvikle åndelige egenskaber der giver dem den indre styrke der er nødvendig for at de kan modstå kammeraternes opslidende pres. „Vi gør en oprigtig anstrengelse for at hjælpe vore børn til at opbygge selvtillid,“ forklarer en fader, „så de ikke føler at det er nødvendigt at blive accepteret af deres kammerater. Hvis det ikke er vigtigt for dem at være som de andre, vil de have nemmere ved at sige nej når det virkelig gælder.“ For at lære sine børn hvordan man klarer vanskelige situationer, afsætter denne fader tid til at familien kan opføre små rollespil. Her forestiller de sig forskellige vanskelige situationer som kan opstå, og viser hvordan de kan løses. En god måde hvorpå forældrene kan støtte deres børn og hjælpe dem til at få selvtillid.

Dårligt sprog

Efterhånden som moralnormerne forfalder rundt om i verden, er det blevet mere og mere almindeligt at bande. I mange lande er det endda blevet almindeligt i tv’s bedste sendetid. Sjofelhederne gentages i skolegården, på gangene og i klasseværelset.

Nogle lærere retfærdiggør deres egen brug af eder og forbandelser med at eleverne så kan danne sig deres egen mening om et sådant sprog. Men det resulterer bare i at eleverne tillægger sig disse demoraliserende udtryk som acceptabel hverdagstale.

En klog fader eller moder vil på en venlig måde forklare sine børn hvorfor sådanne ord ikke tillades i familien. Problemet med dårligt sprog i undervisningen kan også foregribes ved at checke skolens læseplan for at se hvilke bøger barnet skal anvende. Hvis en af de udvalgte bøger har et dårligt sprog eller umoralske billeder, kan man måske anmode barnets lærer om at vælge en anden bog med et indhold man kan acceptere. En ligevægtig holdning viser at man er rimelig. — Filipperne 4:5.

Umoralitet og narkotika

Undersøgelser viser at mange forældre indrømmer at de er „for generte eller flove til at give sig i kast med emnet [seksualvejledning] derhjemme“. De sætter i stedet deres lid til at skolen vil give deres børn nøjagtige oplysninger om emnet. Men Londonavisen The Sunday Times skriver at ifølge en erfaren lærer har det usædvanligt store antal graviditeter blandt teenagere i dag „mere at gøre med moralen end med uvidenhed angående præventionsformer“. Forældrene har de bedste forudsætninger for at fastsætte de adfærdsnormer de ønsker deres børn skal følge.

Det samme gør sig gældende i forbindelse med stofmisbrug. Hvis forældrene ikke vejleder deres børn, bliver problemet kun værre. „Jo mere utiltalende familielivet virker på barnet,“ skriver Francoscopie 1993, „jo større er tendensen til at barnet finder et surrogat. Stofmisbrug er ofte et af dem.“ „Det er ikke nemt at være forældre,“ indrømmer Micheline Chaban-Delmas, præsident for stiftelsen Toxicomanie et Prévention Jeunesse (Narkomani og Beskyttelse af Unge). „Man skal hele tiden være på vagt; narkotika giver ofte forældrene et praj om at noget er galt. Hvis en ung mand får tilbudt narkotika og han ikke føler at hans moder eller fader er interesseret i ham, kan stofferne virke som en magisk løsning på hans problemer.“

Et canadisk forældrepar forklarer hvordan de oprigtigt interesserer sig for deres teenagedatters skolegang: „Vi kører Nadine til og fra skole. Efter at vi har hentet hende taler vi om hvordan hendes dag er gået. Hvis vi opdager noget af temmelig alvorlig karakter, taler vi med det samme om det eller vi tager emnet op ved spisetid eller ved familiestudiet.“ Det er godt at vise sit barn ægte interesse og kærlighed ved at have en åben kommunikation.

Mobning og vold

Mobning er „et af de mest lumske problemer i skolen,“ udtaler Maureen O’Connor i How to Help Your Child Through School. Hun siger også at „uanset hvor mange lidelser ofrene påføres, viger de ofte tilbage fra at fortælle det til en voksen af frygt for at blive stemplet som ’sladderhanke’“.

Beklageligvis betragter nogle lærere mobning som normal opførsel. Men mange andre er enige med læreren Pete Stephenson, som mener at mobning er en „form for misbrug“ og fastholder at „man gør mobberne en bjørnetjeneste ved at acceptere at det fortsætter“.

Hvad kan man gøre hvis ens barn blive mobbet? „Den vigtigste beskyttelse må søges i det voksenmiljø som [ofrene] færdes i,“ skriver O’Connor. Tal tingene igennem med en forstående lærer. Det vil berolige dit barn at vide at I begge anser en sådan aggressiv opførsel for uacceptabel. Mange skoler har en klar politik mod mobning som lærerne åbent drøfter i klassen.

Natalie blev offer for mobning på grund af sin tro. „Fordi jeg var et af Jehovas vidner blev jeg hånet, og mine ting blev jævnligt ødelagt,“ fortæller hun. For at løse problemet talte hun det igennem med sine forældre, der foreslog at hun gik til sin lærer. Det gjorde hun så. „Jeg ringede også til forældrene til to af mine klassekammerater der mobbede mig,“ tilføjer hun. „Efter at jeg har fortalt dem om problemet, går det meget bedre. På den måde vandt jeg både mine læreres og de fleste af mine klassekammeraters tillid.“

Til tider opdager forældrene imidlertid at det er deres barn der mobber andre. Når det er tilfældet bør de undersøge hvordan det går derhjemme. „Børn hvis aggressive adfærd er meget udtalt, kommer som regel fra familier hvor forældrene ikke løser konflikterne ordentligt,“ skriver The Times, og tilføjer: „En voldelig adfærd er tillært.“

Nogle steder har volden antaget et epidemisk omfang. I nogle situationer har børn der forholder sig neutrale, fundet det klogt at blive hjemme når politisk uro så godt som umuliggør skoleundervisningen. Men hvis problemerne bryder løs når de er i skole, må de forsigtigt prøve at forlade skoleområdet, og blive hjemme indtil freden er genoprettet.

Utilfredsstillende undervisning

God kommunikation mellem barnet og lærerne kan være en hjælp når mangelfuld undervisning skaber problemer. „Vi opmuntrer altid vores datter til at have en positiv indstilling til undervisningen,“ siger et ægtepar. Når lærerne ikke magter at gøre et emne interessant mister børnene hurtigt interessen. Hvis dit barn har det sådan, hvorfor så ikke opfordre det til at tale med læreren om det under fire øjne?

Lær dine børn at stille spørgsmål til undervisningen. Når sådanne spørgsmål bliver besvaret vil det gøre det nemmere for børnene både at forstå meningen med undervisningen og at se hvordan de kan anvende det de lærer. Dét alene garanterer dog ikke en ægte og vedvarende interesse i emnet. Meget afhænger af det eksempel I som forældre sætter. Ved at drøfte undervisningen med jeres barn og tilbyde at hjælpe det med at finde oplysninger frem til opgaver læreren har tildelt det, kan I vise at I er interesserede i det barnet foretager sig.

I skolen er der børn som kommer fra opløste hjem eller som måske bliver misbrugt eller er vanrøgtede og som derfor ofte mangler selvtillid og selvrespekt. De færdes blandt børn som måske kommer fra bedre forhold. De fleste forældre har indset at det er nødvendigt at de bliver ved med at hjælpe deres børn med at klare de problemer de møder i skolen. Men hvordan bør forholdet være mellem lærerne og forældrene? På hvilke præmisser indledes et sådant forhold, og hvordan bærer man sig ad?

[Ramme på side 7]

Bliver dit barn mobbet?

EKSPERTER råder forældre til at holde øje med ydre tegn hos deres barn, som for eksempel: at han eller hun er skoletræt, undgår skolekammeraterne, eller kommer forslået hjem med tøjet ødelagt.

Få dit barn til at fortælle hvad der helt præcist er sket. Det vil hjælpe dig til at finde ud af om mobning er et problem. Hvis det er tilfældet, så tal med en forstående lærer.

Hjælp dit barn til at klare problemet ved at foreslå at han bliver i nærheden af pålidelige skolekammerater og undgår steder og situationer hvor mobning kan foregå. Et barn med humoristisk sans der ved hvordan man svarer for sig i vanskelige situationer, undgår ofte at blive mobbet.

Lad være at pylre om dit barn, og tilskynd det ikke til at gøre gengæld.

Forældre — tal jeres børns sag

FORÆLDRE ønsker det bedste for deres sønner og døtre. Den kristne apostel Paulus formanede fædre til at opdrage deres børn i Guds tugt. (Efeserne 6:4) I fordums tider gav kong Salomon de unge dette råd: „Vær opmærksom på dét din fader og moder fortæller dig. Deres undervisning vil udvikle din personlighed.“ — Ordsprogene 1:8, 9, Today’s English Version.

Hvordan kan skolen bakke forældrenes opdragende rolle op? Og hvilket forhold bør der være mellem forældre og lærere?

Forældrenes og lærernes rolle

„Forældrene er . . . deres børns vigtigste lærere,“ fastholder Doreen Grant, der står bag en undersøgelse af skolens indflydelse på det hjemlige miljø. Men som forældre har man måske svært ved at acceptere denne tanke.

I, forældre, har måske opdaget at indlæringsmetoderne har ændret sig meget siden I gik i skole. I dag har eleverne fag som I ikke kender til, som for eksempel medieforskning, sundhedslære og mikroelektronik. Det har fået nogle forældre til at holde kontakten til skolen på et minimum. „At tale med sine børns lærere kan få selv den mest selvsikre voksne til at føle sig som en lille femårs dreng,“ skriver ph.d. David Lewis i Help Your Child Through School. „I stedet for på lige fod at drøfte problemer og bekymringer med lærerne, falder nogle tilbage til en barnlig opførsel.“

Nogle forældre kontakter kun deres børns lærere når der opstår alvorlige problemer, og så er det som oftest for at beklage sig. Ikke desto mindre kan forældre yde et betydeligt bidrag til deres børns uddannelse ved at samarbejde med lærerne, hvilket mange også gør.

Jeres ansvar som forældre indebærer at I undersøger og interesserer jer for hvad jeres barn lærer i skolen. Hvorfor det? Fordi lærerne tjener som jeres moralske stedfortrædere. De værdier de forsvarer påvirker deres elever, eftersom børn følger deres læreres eksempel. De fleste lærere vil meget gerne samarbejde med elevernes forældre.

En skoleinspektør i Sydtyskland skrev til forældrene: „Det står nu, mere end nogen sinde, klart for os lærere at en hel årgang af elever, især de der begynder i første klasse [i Tyskland begynder børnene i skolen som seksårige], i stor udstrækning er usympatiske, følelseskolde og helt igennem uopdragne. Mange er fuldstændig hæmningsløse, de ved ikke hvor de skal trække grænsen, har ingen skyldfølelse, er yderst selvcentrerede, er asociale, bliver aggressive uden nogen indlysende grund og tager kvælertag på og sparker [andre].“

Denne lærer fortsætter: „Selv om disse forhold har skabt store problemer for os lærere, ønsker vi ikke at beklage os. Men vi må indse at trods alle anstrengelser kan skolen ikke uddanne og opdrage børn på egen hånd. Vi vil gerne opmuntre jer forældre til at I selv aktivt tager del i opdragelsen af jeres børn og ikke overlader til fjernsynet eller til gaden hvad der i realiteten er jeres del af [ansvaret for] udviklingen af børnenes personlighed og indlæringen af deres adfærdsnormer.“ — Kursiveret af os.

Mange forældre er stadig ikke interesserede i at samarbejde, til trods for at lærerne kommer med en sådan opfordring. „Det er ikke fordi de er ligeglade, har for travlt eller mangler selvtillid,“ hævder David Lewis, „men fordi de er overbeviste om at opdragelsen ikke har særlig stor indflydelse på hvor godt eller hvor dårligt et barn klarer sig i klassen. De mener at det hele afhænger af barnets medfødte evner.“ Men denne antagelse er forkert.

Ligesom problemer på hjemmefronten ofte påvirker et barns indsats i skolen, kan en god atmosfære i hjemmet medvirke til at et barn får det bedste ud af sin skolegang. „Om barnet får en god eller en dårlig eksamen skyldes familien snarere end skolen,“ konkluderer en undersøgelse. Bogen How to Help Your Child Through School siger samstemmende: „Selv de travleste forældre bør forstå at deres indstilling — den interesse de viser og den opmuntring og støtte de giver, selv når de ikke er sammen med barnet — kan få afgørende betydning for barnets fremskridt.“

Men hvordan kan man da opnå et godt samarbejde med barnets lærere?

Tal dine børns sag

(1) Vær oprigtigt interesseret i det dine børn lærer i skolen. Det bedste tidspunkt er når dine børn begynder i skolen. Mindre børn er som regel mere villige end teenagere til at tage imod hjælp fra forældrene.

Læs sammen med dit barn. Ifølge David Lewis „indlæres omkring 75 procent af grundlærdommen gennem læsning“. Forældrene har derfor stor indflydelse på om barnet lærer at læse flydende. Forskere mener at de børn som får hjælp til læsningen derhjemme, ofte gør større fremskridt end de unge der modtager hjælp fra speciallærere i skolen.

Du kan også hjælpe dit barn med at lære at skrive og med at løse matematikopgaver. „Man behøver ikke at være et matematisk geni for at hjælpe med elementære matematikopgaver,“ siger læreren Ted Wragg. Bliv ikke mismodig hvis du selv behøver hjælp på disse områder, og lad ikke dette afholde dig fra at vise ægte interesse for det dit barn lærer.

(2) Drøft eventuelt dit barns læseplan med læreren. Ved at kigge de bøger igennem som børnene har med hjem den første skoledag efter ferien, kan man finde ud af hvad barnet vil blive undervist i. På den måde vil man blive opmærksom på områder der kunne skabe problemer. Et besøg hos læreren for at drøfte hvordan din og din ægtefælles ønsker som forældre kan blive respekteret, vil berede vejen for et godt samarbejde. Støt de forældremøder som skolen arrangerer. Besøg skolen på forældredage, og tal med dit barns lærere. Sådanne kontakter vil vise sig at være uvurderlige, især når der opstår problemer.

(3) Hjælp dit barn med at vælge fag. Find ud af hvilke fag dit barn er glad for og hvilke det synes mindre godt om. Drøft hvilke mål barnet kan sætte sig. Spørg lærerne hvilke valgmuligheder der foreligger. De ved om nogle af fagene vil komme til at overlappe hinanden på skemaet så udvalget begrænses.

Man kan undgå negative følelser ved at have en åben kommunikation. Mange skoler lægger pres på dygtige elever for at få dem til at tage en højere uddannelse. Men elever som har valgt at gøre den kristne tjeneste til deres beskæftigelse, vil som regel ikke begynde på en langvarig uddannelse. Mange tager i stedet en kort tillægsuddannelse og vælger fag som sætter dem i stand til at forsørge sig selv. Pligtopfyldende lærere mistolker somme tider dette som en afvisning af alt det de har prøvet at lære barnet. Hvis forældrene tålmodigt forklarer hvilke muligheder en tillægsuddannelse rent faktisk indebærer, vil lærerne forsikres om at kristne forældre ønsker at deres børn skal blive ved med at lære.a

Den rette fremgangsmåde

Som forældre kan man undgå mange bekymringer og hjertesorger over barnets undervisning ved at huske at et vellykket samarbejde bygger på god kommunikation. — Se rammen under overskriften „God kommunikation mellem forældre og lærere“.

I stedet for at komme med beklagelser og kritik kan I tale jeres barns sag gennem samråd og samarbejde med lærerne. Derved vil I hjælpe jeres barn til at få det bedste ud af dets skolegang.

[Fodnote]

[Ramme på side 10]

God kommunikation mellem forældre og lærere

1. Lær dine børns lærere at kende.

2. Undersøg kendsgerningerne en ekstra gang inden du beklager dig.

3. Hvis du bliver vred over noget, så fald til ro inden du taler med læreren.

4. Skriv de spørgsmål ned du gerne vil stille og lav en liste over de mål du håber at nå.

5. Gør dit standpunkt klart og tydeligt, og samarbejd derefter med læreren om at finde ud af hvilke praktiske skridt der kan tages for at løse eventuelle problemer.

6. Sæt dig i lærerens sted. Spørg dig selv hvad du ville have gjort i hans situation. Derved når I frem til et tilfredsstillende resultat.

7. Lyt opmærksomt og giv dit besyv med. Vær ikke bange for at stille spørgsmål hvis der er noget du ikke forstår. Er du ikke enig i det der bliver sagt, så sig det og forklar høfligt hvorfor.

— Baseret på bogen Help Your Child Through School af ph.d. David Lewis.

[Illustration på side 9]

Læs sammen med dit barn

[Illustration på side 9]

Kontakt eventuelt lærerne for at drøfte skolens læseplan

[Illustration på side 9]

Hjælp dit barn med at vælge fag